Høring om renseribekendtgørelsen

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 13. maj 2002

5. Høring om renseribekendtgørelsen

MFU 159/2002 J.nr. 114/2002

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget fremsender vedlagte høringssvar til Miljøstyrelsen, og

at Miljø- og Forsyningsforvaltningen fremsender vedlagte udtalelse vedrørende de økonomisk/administrative konsekvenser ved gennemførelsen af bekendtgørelsen til Økonomiforvaltningen.

Der er fra Miljøstyrelsen fremsendt et udkast til bekendtgørelse om etablering og drift af tekstilrenserier i høring. Miljøstyrelsen har tillige fremsendt oplæg vedrørende økonomisk høring af udkast til bekendtgørelsen.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet høringssvar omkring selve bekendtgørelsen samt en udtalelse omkring de økonomiske forhold til Økonomiforvaltningen. Høringssvar og udtalelse er vedlagt som bilag.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget fremsender vedlagte høringssvar til Miljøstyrelsen og vedlagte udtalelse til Økonomiforvaltningen.

Baggrund

Miljøstyrelsen satte i 2000 fokus på indeklimaproblemer i forbindelse med renseridrift i bolig og erhvervsejendomme. Undersøgelser i fire kommuner nord for København viste, at det sundhedsskadelige stof tetrachlorethylen spredte sig fra renserier til omkringliggende boliger og erhvervslokaler. Der var konstateret koncentrationer i luften i disse boliger og erhvervslokaler, der langt oversteg luftkvalitetskriteriet. Luftkvalitetskriteriet er en sundhedsmæssigt fastlagt værdi, som ikke bør overskrides. Luftkvalitetskriteriet fastlægges af Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen m.fl. Tetrachlorethylen – det stof der anvendes i renserierne – er mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker.

I løbet af 2001 blev en stor del af landets renserier – herunder alle renserier i Københavns Kommune – undersøgt efter en af Miljøstyrelsen anbefalet metode. Resultaterne af disse undersøgelser viste i stort set alle tilfælde en stor overskridelse af luftkvalitetskriteriet.

Miljøstyrelsen anbefalede kommunerne at søge at nedbringe koncentrationerne i boliger / erhvervslokaler til et midlertidigt acceptabelt niveau. Herefter var det Miljøstyrelsens hensigt hurtigst muligt at få afklaret, hvilke tiltag der var nødvendige for at sikre overholdelse af luftkvalitetskriteriet, samt hvilke økonomiske konsekvenser dette ville få for branchen.

I 2001 gennemførte Miljøstyrelsen m.fl. en revision af luftkvalitetskriteriet. Dette arbejde resulterede i, at luftkvalitetskriteriet blev hævet 30 gange fra 0,0002 mg/m³ til 0,006 mg/m³. Revisionen skete på baggrund af en ny vurdering fra en ekspertgruppe under EU.

Miljøstyrelsen har inden dette udkast til bekendtgørelse blev fremsendt fået udarbejdet følgende rapporter:

• "Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier"

• "Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger"

• "Dokumentation af sinkeffekter for tetrachlorethylen"

Miljøstyrelsen har på baggrund af bl.a. disse rapporter valgt, at renserierne i fremtiden skal reguleres af en branchebekendtgørelse. Der stilles i bekendtgørelsen ikke krav om overholdelse af luftkvalitetskriteriet. I et notat fremsendt sammen med udkastet til bekendtgørelse understreger Miljøstyrelsen, at det stadig er styrelsens holdning, at der bør arbejdes på at bringe renseriernes bidrag til koncentrationen af tetrachlorethylen i naborum ned til luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³.

Hovedpunkterne i udkastet til bekendtgørelsen er:

• Specifikke krav til indretning og drift i eksisterende renserier samt ind- og udleveringssteder. Det forventes hermed, at et maksimalt bidrag på 0,1 mg/m³ til nabolokaler kan overholdes.
• Øjeblikkeligt forbud mod nyetablering af renserier samt ind- og udleveringssteder i boligejendomme.
• Mulighed for etablering af renserier og ind- og udleveringssteder i erhvervsejendomme og i fritliggende ejendomme.
• Fristen for opfyldelse af bekendtgørelsens bestemmelser bliver for de eksisterende renserier og ind- og udleveringssteder 6 måneder.
• Bekendtgørelsen er tidsbegrænset til en periode på 5 år.

Hovedpunkterne i Miljø- og Forsyningsforvaltningens høringssvar er:

• Der er tilfredshed med, at branchen fremover reguleres ved en bekendtgørelse. Dette giver en mere ensartet regulering for alle landets renserier.
• Da de sundhedsmæssige problemer ikke løses fuldt ud med denne bekendtgørelse, foreslås yderligere undersøgelser og en revurdering af forholdene inden bekendtgørelsens automatiske udløb om 5 år.
• Det accepteres, at indeklimaforholdene i nabolokaler til renserier i de næste 5 år ikke fuldt ud overholder luftkvalitetkriteriet. Der skal dog arbejdes frem mod at dette sker snarest herefter.
• Der er skepsis overfor bekendtgørelsens håndtering af afkastforhold fra renserier. Dette er specielt vigtigt for København, da der her er en tæt og varieret bygningsmasse.

Gennemførelse af bekendtgørelsen er en væsentlig forbedring i forhold til den nuværende situation.

Der kan forventes en stor reduktion af den samlede emission til luften af tetrachlorethylen. Dette er gavnligt for det nære miljø, idet luftkvaliteten omkring renserierne forbedres. Desuden vil en reduktion i mindre grad medvirke til en formindsket dannelse af ozon ved jorden.

Der har været konstateret jord- og grundvandsforureninger omkring renserier. Med bekendtgørelsens gennemførelse vil branchen blive bedre reguleret, og der må forventes et fald i antallet af nye tilfælde af jord- og grundvandsforureninger.

Der lægges op til at staten skal yde kompensation i forbindelse med gennemførelse af denne bekendtgørelse. Der forventes en forhandling om dette.

Bekendtgørelsen vil medføre et øget ressourceforbrug til tilsyn, kontrol og håndhævelse, både i indkøringsfasen og i den fremtidige håndhævelse af bekendtgørelsen.

I udtalelsen vedrørende Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) meddeles Økonomiforvaltningen, at der i Københavns Kommune forventes et merforbrug af ressourcer på 660 timer i indkøringsfasen og på 160 timer pr. år herefter. Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at der bør forhandles om kompensation for dette.

Ingen bemærkninger

Det må forventes, at ikke alle renserier eller ind- og udleveringssteder vil kunne klare de økonomiske omkostninger i forbindelse med denne bekendtgørelse. Det er i høringssvaret omkring Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) antaget, at der efter bekendtgørelsens gennemførelse vil være ca. 24 renserier og ca. 8 indleveringssteder mod 36 renserier og ca. 11 ind- og udleveringssteder i dag.

1. Høringssvar til bekendtgørelse om etablering og drift af tekstilrenserier.
2. Udtalelse til Økonomiforvaltningen angående den økonomiske/administrative høring af bekendtgørelse om etablering og drift af tekstilrenserier.
3. Miljøstyrelsens udkast til bekendtgørelse om etablering og drift af tekstilrenserier vil være fremlagt under mødet

Peter Elsman

/ Jørgen Høg