Generalforsamlinger i KE´s datterselskaber
Generalforsamlinger i KE´s datterselskaber
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 13. maj 2002
10. Generalforsamlinger i KE´s datterselskaber
MFU 155/2002 J.nr. 118/2002
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter og godkender materialet til generalforsamlingerne i Københavns Energi´s datterselskaber, og
at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at der på baggrund af drøftelserne efterfølgende afholdes "papirgeneralforsamling" den 14. maj 2002 i de enkelte selskaber med underskrivelse af protokol m.v.
RESUME
Miljø- og Forsyningsudvalget har på sit møde den 2. april 2002 taget notat af 21. marts 2002 om tidsplan og proces i forbindelse med generalforsamlinger i de 100 % ejede datterselskaber under Københavns Energi til efterretning. Der foreligger nu årsberetninger med årsregnskaber for selskaberne, og der skal afholdes generalforsamlinger.
SAGSBESKRIVELSE
I det ovenfornævnte notat er der redegjort for processen i forbindelse med afholdelse af generalforsamling i selskaberne.
Ifølge selskabernes vedtægter skal der hvert år afholdes generalforsamling inden 5 måneder efter regnskabsårets udløb, og på generalforsamlingen skal blandt andet årsregnskabet godkendes.
Der er indkaldt til generalforsamling i de respektive selskaber den 14. maj 2002 og dagsordenspunkter fremgår af det vedlagte materiale. Da det samlede udvalg har mulighed for at drøfte selskabernes aktiviteter og generalforsamlingens dagsordenspunkter på sit møde den 13. maj 2002, indstilles det, at den formelle generalforsamling afholdes som en såkaldt "papirsgeneralforsamling" den 14. maj 2002, hvor protokollen udfærdiges. Generalforsamlingsprotokollen vil omfatte udvalgets beslutninger. Herefter vil der, som loven kræver det, ske indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
MILJØVURDERING
-
ØKONOMI
-
BILAG
Generalforsamlingsmateriale for selskaberne
Peter Elsman
/ Niels Juul Jensen