Drøftelse af lejlighedsprojektet om energibesparelser (udsat sag)
Drøftelse af lejlighedsprojektet om energibesparelser (udsat sag)
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 12. september 2005
6. Drøftelse af lejlighedsprojektet om energibesparelser (udsat sag)
MFU 204/2005
INDSTILLING
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og
Forsyningsudvalget drøfter Lejlighedsprojektets resultater vedr. energibesparelser
i boligbyggerier samt forslag til anvendelse af resultaterne.
RESUME
Formålet med
Lejlighedsprojektet var at identificere og afprøve, hvilke muligheder, der
findes i lejligheder m.h.p. vand- og energibesparelser. I projektet blev 75
lejligheder besøgt med henblik på, at foreslå og realisere vand- og
energibesparelser over for beboerne. Lejlighederne blev besøgt af en
medarbejder fra et af Agendacentrene sammen med en medarbejder fra Københavns
Energi´s energirådgivning.
Resultaterne viser at der kan
spares ca. 20% af en lejligheds elforbrug (ved et gennemsnitligt elforbrug pr.
lejlighed på ca. 2.000 kWh/år ). Opringninger til lejlighederne viser, at der
efter 3 måneder er realiseret ca. 46% af de anviste elbesparelser. Ud over de
konkrete målelige resultater har projektet også vist, at samarbejde mellem
forsyningssektorens etablerede energirådgivning og Agendacentrene har været
positivt og frugtbart.
De
oftest forekomne besparelsesforslag var i prioriteret rækkefølge følgende:
Varme: Radiatorer var tildækket, udluftning, gardiner dækker
for radiator, der ikke kan afgive varme til rummet, tætning af døre og vinduer
Vand: Montér vandbegrænsere i badeværelse, kortere
brusebade, dryppende vandhaner
Opvaskevaner - anvend balje i
stedet for rindende vand
Som opfølgning på projektet
er Københavns Energi ved at udvikle et gør-det-selv-kit, som skal kunne stilles
til rådighed for de, der måtte ønske at realisere sådanne besparelsespotentialer
i egen lejlighed. Der arbejdes på, at gør-det-selv kit'et lanceres i forbindelse
med British Council og Københavns Kommunes samarbejde om North South East West
udst
illingen, og at uddele det i løbet af udstillingens forløb fra
Glaspavillionen på Rådhuspladsen.
SAGSBESKRIVELSE
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen bad som led i realisering af CO2-planen bedt KE Marked,
Rådgivning(KE), 3 Agenda Centre (A21C) og 1 Grøn Guide (GG) om at deltage i et
projekt, der gik ud på at foretage en gennemgang af energi- og vandforbruget i
lejligheder, og rådgive om besparelsesmuligheder, og herunder at udvikle
værktøjer til brug for det videre arbejde med at øge og udbrede
energibesparelsesindsatsen rettet mod boligejendomme. Ideen til projektet
opstod på basis af drøftelser i Københavns Energispareudvalg.
Som udgangspunkt forventedes anvisning af besparelsesmuligheder på mindst på 10
% i hver lejlighed. Dokumentation af resultater blev baseret på opfølgende ved
kontakt til de besøgte lejligheder, hvor der spørges til gennemførelse af
besparelsesforslag. I dokumentationsdelen var der særligt fokus på el, idet
dette alle steder afregnes individuelt, mens vand og varme medtages i
supplerende omfang. I selve besparelsesforslagene vil de 3 områder være
ligeværdige.
Af de anvendte spareråd har
der været nogle som dels har givet anledning til de største besparelser og dels
været de mest anvendte.
¨
For elforbrug var det i
prioriteret rækkefølge:
Minimér Stand-by forbrug
Belysning; Skift glødepærer
ud med sparepærer
Udskift gamle hvidevarer
Fryser stod på indfrysning,
superfrys = ekstra lav temperatur og konstant drift af kompressor
Vaner bredt
For varmeforbrug var det i
prioriteret rækkefølge:
Radiatorer var tildækket
Udluftning
Andet
Gardiner dækker for radiator,
der ikke kan afgive varme til rummet
Tætning af døre og vinduer
For vandforbrug var det i
prioriteret rækkefølge:
Montér vandbegrænser i
badeværelse
Kortere brusebade
Montér vandbegrænser i køkken
Dryppende vandhaner
Opvaskevaner - anvend balje i
stedet for rindende vand
Yderligere detaljer er
angivet i bilag 1.
Konsekvenser for borgerne
Med et gennemsnitligt
elforbrug pr. lejlighed på ca. 2.000 kWh/år kan der spares ca. 20% (svarende
til ca. 400 kWh/år) af en lejligheds elforbrug. Der er stor usikkerhed om det
samlede vand og varmeforbrug, hvorfor det ikke giver mening at angive præcises
besparelsespotentialer. Dette er bl.a. fordi, at det ikke er alle
projektdeltegere, der har medtaget vand og varmebesparelsesforslag.
Mange af forslagene er enkle
at realisere og kræver ikke store investeringer, da det f.eks. handler om at
slukke for stand by-forbrug.
Der arbejdes på, at udvikle
et "Gør Det Selv-værktøj", der skal kunne uddeles til interesserede borgere, så
det kan lanceres i forbindelse med åbningen af North East South West
udstillingen.
"Gør Det Selv-værktøjet"
tænkes udleveret fra Københavns Energi´s Energishop i Gothersgade 9, pr. tlf.,
ifm. email korrespondance med borgere, på messer/stande, og desuden vil det
blive formidlet fra Agendacentre, bl.a. i kraft af det samarbejdsforum
"Agenda21 Energi" som er etableret mellem KE og agendacentrene. Endelig vil
gør-det-selv-kit'et blive udleveret fra Glaspavillionen på Rådhuspladsen i
forbindelse med North East South West udstillingen
ØKONOMI
MFU afsatte 300.000 kr. fra 10 mio kr puljen til projektet, hvor KE stod for
projektledelse, og medarbejdere fra Agendacentre / Grøn Guide Valby deltog i
besøgene i lejlighederne sammen med en KE-medarbejder.
MILJØVURDERING
Indstillingen er
miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Miljø- og forsyningsforvaltningens
positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:
"CO2-udledningen
fra energiforbrug, transport og affaldshåndtering i Kommunen skal reduceres med
35% i perioden 1990-2010 (CO2 plan, 2002)". Dette svarer til en reduktion
på 1.150.000 tons (fra 3.280.000 tons i 1990 til 2.130.000 tons i 2010).
De anviste besparelser i de
75 lejligheder er på ca. 30.000 kWh/år. De anviste besparelser svarer til ca.
15 tons CO2.
Af CO2-planen
fremgår, at den nuværende, lovpligtige energirådgivning forventes at have en
effekt på 61.000 tons CO2 over en
periode på 20 år.
Skaleret op til hele byen er
der tale om et besparelsespotentiale på ca. 100 GWh/år (baseret på ca. 250.000
lejligheder), svarende til 50.000 tons. Her vil gør-det-selv-kit'et udgøre et
af elementerne i at udbrede resultaterne til resten af byen.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1. Sammenfatning af
projektet og hovedresultater (Bilaget er tidligere fremsendt).