Mødedato: 12.08.2002, kl. 14:30

Brandsikring på vandværkerne og sikring og udbygning af dokumentationssystemet med GIS

Brandsikring på vandværkerne og sikring og udbygning af dokumentationssystemet med GIS

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 12. august 2002

 

 

5.      Brandsikring på vandværkerne og sikring og udbygning af dokumentationssystemet med GIS

 

MFU 237/2002  J.nr. 151/2002

 

 

INDSTILLING[pj1] 

Miljø- og  Forsyningsforvaltningen  indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på 7,3 mio. kr. til sikrings- og dokumentationsopgaver i forbindelse med vandforsyningen. 

 

Milj- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2002

Udsat.

 

 

RESUME[pj2] 

Københavns Energi søger med denne indstilling bevilling til tre nedenstående områder indenfor vandforsyningen.

Sikring af vandværkerne.

Erfaringer fra de senere år har vist, at der er behov for en større gennemgang af risikoforhold og brandsikring på værkerne. I 2001 havde en mindre brand på Københavns Energis største vandværk, nær fået alvorlige konsekvenser for forsyningssikkerheden.

Sikring af en ensartet prøvetagning.

For at optimere overvågningen af vandkvaliteten, etableres et fast prøvetagningsudstyr på højdebeholderanlæggene på Tinghøj.  I dag foretages prøvetagningen manuelt, hvilket giver en risiko for forurening af prøverne.                                                                

Forbedring af dokumentationssystemet.

Dokumentationssystemet for vandværkerne er baseret på et gammelt papirarkiv uden søgemulighed. Ved en digitalisering af tegningsarkivet, og indlæsning af kortmateriale i GIS (Geografisk Informations System), sikres en hurtigere adgang til en ensartet dokumentation til glæde for alle brugere i Københavns Energi.

 


SAGSBESKRIVELSE[pj3] 

Baggrund

Sikring af vandværkerne.

På Regnemark vandværk opstod i 2001 en mindre brand, der nær havde bredt sig til centrale installationer Hvis disse installationer var brændt, ville det have forårsaget standsning af vandværket, og der ville være skabt en midlertidig situation med vandmangel.

Hændelsen har fået Københavns Energi til at se mere kritisk på adskillelsen af vigtige installationer og perifere serviceanlæg, såsom opholds- og mandskabsrum.

Det skønnes nødvendigt at foretage en professionel gennemgang af vandværkerne, i første omgang de vigtigste vandværker: Søndersø, Lejre og Regnemark, for at vurdere de samlede risikoforhold, samt at iværksætte sikringer, der skal mindske vandværkernes sårbarhed i tilfælde af brand.

Som mulige tiltag kan nævnes opsætning af vandtågeanlæg (eller sprinkling), anlæg til brug af brandhæmmende gasser (CO2), branddøre og ekstra afskærmninger, udbygning af brandalarmsystem og øget overvågning (video).

Der er en vis sammenhæng med øvrige sikringsopgaver, der pågår for tiden, bl.a. ved brug af videoovervågning og kontrol ved adgangsforhold.

Sikring af en ensartet prøvetagning.

For at optimere overvågningen af vandkvaliteten ønskes etableret et forbedret prøvetagningsudstyr ved højdebeholderanlæggene på Tinghøj. Etableringen af et nyt prøvetagningsudstyr vil eliminere de risici, der altid er ved en manuel prøvetagning. I dag foretages prøvetagningen ved, at man på en stang har anbragt en prøveflaske, der så føres ned i beholderen. Det nye prøvetagningssystem består af en prøvetagningspumpe i en kendt dybde af  beholderen, der via et rørsystem kan eliminere risikoen for bakteriel forurening af prøverne.

Dokumentationssystemet.

For at kunne sikre, at brugerne af dokumentationssystemerne – eksempelvis et vandværk langt fra København – kan få en nemmere og hurtigere adgang til opdaterede oplysninger, er det nødvendigt at sikre og udbygge dokumentationssystemet.

Der vil blive tale om en digitalisering af tegningsarkivet for vandværkerne, og indlæsning af kortmateriale i GIS (Geografisk Informations System), hvilket kan sikre en hurtigere adgang til en ensartet dokumentation for brugere. En nem og hurtig adgang til opdaterede data er nødvendig for at kunne videregive oplysninger  til fremmede entreprenører, der arbejder tæt ved vore ledninger og anlæg i jord.

Det eksisterende GIS system,  der  omfatter ledningsnettet i København (Small World-systemet), udbygges til at omfatte vandværksområdet. Udbygningen betyder, at GIS systemet kommer til at omfatte hovedledninger, vandværker, kildepladser og indvindingsområder. Dette arbejde forudses at ville strække sig over perioden 2002-2005. 

De nævnte arbejder vil blive udført dels af eksternt rådgivende ingeniørfirma og dels ved egne teknikere og evt. vikarer.

De egentlige sikringsarbejder udbydes i licitation. Projektering vil blive udført ved ekstern rådgiver.

 

MILJØVURDERING

Arbejdet i forbindelse med den øgede sikring af bygninger vurderes at have følgende miljømæssige konsekvenser:

Affald:                        Evt. udskiftede bygningsdele f.eks. døre, vinduer.

Affald vil blive bortskaffet i henholdt til kommunens regler for bortskaffelse af affald.

Luftforurening:         Der forventes ikke at blive ekstern luftforurening under arbejdet.

Støj:                           Der forventes ikke at blive nævneværdig støj fra arbejdet.

 

Moderniseringen af anlægget har følgende miljømæssige fordele:

Vand:                          Sikring af vandforsyningen mod afbrydelser fra evt. perifer brand.

Støj:                           Ingen ændring

Energi:                       Ingen forøgelse af energiforbruget. Skønnes at være som nu.

 

Samlet miljøvurdering

Da arbejdet vil foregå indendørs, forventes minimale indvirkninger på det eksterne miljø i byggefasen. Der vil blive taget forholdsregler for opretholdelse af  acceptabelt arbejdsmiljø i byggefasen.

 

Økonomi

Den samlede udgift baseret på prisniveau maj  2002 (tilbud m.m.) er anslået til:

Sikring af vandværkerne

Gennemgang af vandværker med hensyn til brandsikkerhed               1,0 mio. kr.

Etablering af brandsikringer på 3 vandværker                                      1,5 mio. kr.

Sikring af en ensartet prøvetagning

Udbygning og forbedret prøvetagningsudstyr, højdebeholdere          1,0 mio. kr.

Dokumentationssystemet

Digitalisering af bestående tegningsarkiv                                             0,5 mio. kr.

Udbygning af GIS system med hovedledninger, værker

og kildepladser                                                                                        2,0 mio. kr.

Fælles

Rådgivning og tilsyn                                                                               0,8 mio. kr.

Uforudsete udgifter                                                                                0,5 mio. kr.

Samlet projekt                                                                                         7,3 mio. kr.

 

Udgifterne fordeler sig med 3,4 mio. kr. i 2002, 0,5 mio. kr. i 2003, 2,7 mio. kr. i 2004 og 0,7 mio. kr. i 2005.

Kassemæssig dækning i 2002 kan anvises på Københavns Energi´s investeringsplan på konto 01.22.04.3.37 Modernisering af indvindings- og behandlingsanlæg. Udgiften i 2003 er indarbejdet på samme konto i investeringsplanen i budgetforslaget for 2003.

I 2004 og 2005 vil udgifterne søges optaget samme sted.

 

Høring

Ingen.

 

Andre konsekvenser

Ingen.

 

BILAG VEDLAGT

Ingen.

 

 

 Peter Elsman                                                                     Niels Juul Jensen                                                                                                                    

 


 


 [pj1]00095306DOC

 [pj2]00095307DOC

 [pj3]00095308DOC

Til top