Mødedato: 12.08.2002, kl. 14:30

Regnskabsprognose for 2002

Regnskabsprognose for 2002

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 12. august 2002

 

 

15.      Regnskabsprognose for 2002

 

MFU 249/2002  J.nr. 164/2002

 

 

INDSTILLING[pj1] 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at  Miljø- og Forsyningsudvalget godkender regnskabsprognosen pr. 30. juni 2002, idet udvalget noterer sig forvaltningens initiativer til at forbedre grundlaget for kommende regnskabsprognose, herunder vedrørende status for målopfyldelse, og

at Miljø- og Forsyningsudvalget tager til efterretning, at KE vil finde kompenserende besparelser for 11 mio. kr., svarende til de merudgifter og mindreindtægter, der ikke kan henføres til manglende varmesalg på grund af den milde vinter eller indtægtsrammen på elområdet.

 

 

RESUME[pj2] 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet prognose for det forventede regnskab for 2002 og samt halvårsregnskab efter 2. kvartal 2002.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget

Korrig. Budget (1)

Forventet Regnskab

Forventet afvigelse (2)

Budget 2. kvartal

Regnskab 2. kvartal

Skattefinansieret drift

112,1

105,8

6,3

47,9

41,2

Skattefinansieret anlæg

37,7

37,7

 

6,1

3,5

Skatte finansieret i alt

149,8

143,5

6,3

54,0

44,7

Takstfinansieret område drift

-869,1

-840,0

-29,1

-724,9

-775,7

Takstfinansieret område anlæg

714,7

722,8

-8,1

202,6

197,5

Takstfinansieret områder i alt

-154,4

-117,2

-37,2

-522,3

-578,2

Rammebelagte områder i alt

-4,6

26,3

-30,9

-468,3

-533,5

Lovbundne og finansposter

-17,1

-203,5

186,4

20,0

413,0

Total i alt

-21,7

-177,2

155,5

-448,3

-120,5

(1)     Det vedtagne budget samt tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2002.

(2)     (negativt fortegn  = merforbrug/mindreindtægt)

 

Forventet regnskab for 2002:

Der forventes mindreudgifter på 6,3 mio. kr. på Miljøkontrollens skattefinansierede områder. På de takstfinansierede områder forventes nettomindreindtægter  på 37,2 mio. kr., mens der på finansposterne forventes en forbedring på 186,4 mio. kr., svarende til en samlet kasseforbedring på 155,5 mio. kr.

For KE er der tale om en nettomindreindtægt på 48,2 mio. kr., hvoraf 27,7 mio. kr. skyldes svigtende energisalg som følge af den milde vinter.

Det er fortsat – jf. Sekretariatets skrivelse af 29. maj 2002 til udvalget - Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at mindreindtægten som følge af  vejrliget kan forventes modsvaret af merindtægter eller mindreforbrug af tilsvarende størrelse, og at det derfor ikke er nødvendigt eller formålstjenligt at iværksætte kompenserende besparelser eller takstforhøjelser på denne baggrund.

Yderligere 10,0 mio. kr. af nettomindreindtægten vedrører overdækning på elnettet. Som bekendt har Indenrigsministeriet fastsat, at netselskaberne skal indtægtsføre indtægtsrammen og ikke de faktiske indtægter fra nettarifferne. Mindreindtægten på 10,0 mio. kr. skyldes således, at indtægtsrammen er sat ned og ikke, at KE forventer færre, faktiske indtægter. Spørgsmålet om over-/underdækningsproblematikken har i foråret været drøftet med Økonomiforvaltningen, og det er aftalt, at ligesom Miljø- og Forsyningsudvalget ikke har overførselsadgang for en merindtægt som følge af underdækning (hvor indtægtsrammen overstiger de faktiske indtægter), skal der søges foretaget en modsvarende korrektion af udvalgets udgiftsramme, i de år, hvor underdækningen indhentes.

Det er på den baggrund forvaltningens opfattelse, at udvalget ikke skal anvise kompenserende besparelser for den mindreindtægt på 10,0 mio. kr. som følger af overdækningen.

Henset til, at det er udvalgets ansvar at overholde budgettet og hurtigst muligt imødegå eventuelle budgetafvigelser ved kompenserende besparelser eller – eventuelt – ved at søge Borgerrepræsentationen om tillægsbevilling, bør KE finde kompenserende besparelser for hele den del af afvigelsen på 48,2 mio. kr., der ikke skyldes svigtende salg på grund af vejret eller overdækning vedrørende indtægtsrammen for el.

Det indstilles derfor, at udvalget tager til efterretning, at KE som angivet i fremsendelsesskrivelsen, dateret 7. august 2002, vil finde kompenserende besparelser for 11 mio. kr.

 

Regnskab efter 2. kvartal 2002

Afvigelserne på halvårsregnskabet er modsatrettede de forventede afvigelser for hele året. For drift og anlæg viser halvårsregnskabet således en merindtægt, mens der ifølge regnskabsprognosen kan forventes en mindreindtægt. Det modsatte forhold gør sig gældende for finansposterne.

Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at dette forhold kan tilskrives, at Københavns Energi ikke har færdiggjort arbejdet med periodiseringen af budgetterne. Forvaltningen vil følge op på forholdet.

 


SAGSBESKRIVELSE[pj3] 

Regnskabsprognose for 2002

Udvalgene er af Økonomiforvaltningen den 27. juni 2002 blevet bedt om at indberette forventet regnskab for 2002 samt kvartalsregnskab for 2. kvartal 2002.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har den 25. juli 2002 udarbejdet og fremsendt en regnskabsprognose indeholdende det forventede regnskab for 2002 og kvartalsregnskab for 2. kvartal 2002.

Fremsendelsen er sket med forbehold for udvalgets godkendelse.

Prognosen med det forventede regnskab for 2002 tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2002 med tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2002. En oversigt med tillægsbevillingerne er vedlagt som bilag til denne indstilling.

 

Forventet regnskab for 2002

Der forventes mindreudgifter på 6,3 mio. kr. på de skattefinansierede områder. Mindreforbruget vedrører istandsættelse af lokaler i forbindelse med Miljøkontrollens flytning, som ikke gennemføres, idet der ikke p.t. er fundet nye lokaler.                                                                    

På de takstfinansierede områder forventes nettomindreindtægter  på 37,2 mio. kr., mens der på finansposterne forventes en forbedring på 186,4 mio. kr., svarende til en samlet kasseforbedring på 155,5 mio. kr.

I forhold til regnskabsprognosen pr. 30. marts 2002 er der tale om en forværring på 84,6 mio. kr.

Afvigelsen på det takstfinansierede område er sammensat af merindtægter i Miljøkontrollen på 11,0 mio. kr. hovedsageligt som følge af øget modtagelse af jord til deponering samt nettomindreindtægter på 48,2 mio. kr. vedrørende KE.

Afvigelsen på  finansposterne består af nettomindreudgifter vedr. betalingsforskydninger mellem 2001 og 2002 på 392,2 mio. kr. og nettomerudgifter vedr. øgede tilgodehavender/gæld 205,8 mio. kr.

Afvigelserne under Københavns Energi er sammensat af følgende afvigelser:

Takstfinansieret drift:

·        Nettomindreindtægter på 9,7 mio. kr. vedrørende mindre bygassalg samt 27,7 mio. som følge af mindre varmesalg pga. af den milde vinter

·        Mindreindtægter på 14 mio. kr. vedrører mindre vandsalg og vandafledningsbidrag.

·        Merudgift på 11 mio. kr. pga. tilbagebetaling til KE Transmission af en fejlagtig dobbeltfakturering i regnskab 2001. KE har i følgeskrivelsen, der er vedlagt som bilag, tilkendegivet at ville finde kompenserende besparelser for denne udgift. 

·        Merudgift i forbindelse med IT, herunder konsulentassistance til NYS, merudgift til leverandørskifteprojektet som er en del af elmarkedsreformen, samt mindreudgift til anlægsbidrag vedr. Lynettefællesskabet, i alt en nettomerudgift på 2,2 mio. kr.

·        Nettomindreudgift på 16,4 mio. kr., der modsvares af mindreindtægter på finansposterne. Nettomindreudgiften vedrører mindreindtægt pga. overdækning på el på 10,0 mio. kr., mindreudgift vedr. fremadrettede pensionsbidrag samt mindreudgifter til  rente af mellemværendet.                

Finansposterne:

·        Udligning af afvigelser på finansposterne i forbindelse med årsskiftet mellem 2001 og 2002 tegner sig for en kasseforbedring på 381,4 mio. kr. Afvigelser vedrørende 2002 i form af opbygning af nye tilgodehavender – først og fremmest med KE's selskaber og andre selskaber – indebærer et kassetræk , der er 205,8 mio. kr. større end budgetteret.

 

Tiltag med henblik på at sikre overholdelse af budgettet

Som det fremgik af Sekretariatets skrivelse af 29. maj 2002 til udvalget vedrørende et notat af 27. maj 2002 om finansposterne i regnskabsprognosen pr. 30. marts 2002 samt overførsel af midler fra 2001 til 2002, er det Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at mindreindtægter som følge af  vejrliget kan forventes modsvaret af merindtægter eller mindreforbrug af tilsvarende størrelse, og at det derfor ikke er nødvendigt eller formålstjenligt at iværksætte kompenserende besparelser eller takstforhøjelser på denne baggrund.

Regnskabsprognosen efter 1. kvartal forudsagde en mindreindtægt på 18,7 mio. kr. i 2002 som følge af den milde vinter. Den nuværende regnskabsprognose, der er udarbejdet efter 2. kvartal, forudsiger en mindreindtægt på 27,7 mio. kr. på grund af det lave energisalg. Det er imidlertid fortsat forvaltningens opfattelse, at mindreindtægten kan forventes modsvaret af enten merindtægter eller mindreforbrug, således at udvalgets samlede ramme overholdes. Da forvaltningen ikke har nogen sikker formodning om, hvor eller hvorfor sådanne merindtægter eller mindreforbrug vil indtræffe, er forventningen ikke indarbejdet i regnskabsprognosen.

Forvaltningen antager, at mindreindtægter i en fyringssæson modsvares af tilsvarende merindtægter i den følgende sæson, idet der gennemsnitligt vil være overensstemmelse mellem de budgetterede og de faktiske indtægter fra energisalget, hvis der budgetteres med salget svarende til et normalår.

Yderligere 10,0 mio. kr. af nettomindreindtægten vedrører overdækning på elnettet. Som bekendt har Indenrigsministeriet fastsat, at netselskaberne skal indtægtsføre indtægtsrammen og ikke de faktiske indtægter fra nettarifferne. Mindreindtægten på 10,0 mio. kr. skyldes således, at indtægtsrammen er sat ned og ikke, at KE forventer færre, faktiske indtægter. Spørgsmålet om over-/underdækningsproblematikken har i foråret været drøftet med Økonomiforvaltningen, og det er aftalt, at ligesom Miljø- og Forsyningsudvalget ikke har overførselsadgang for en merindtægt som følge af underdækning (hvor indtægtsrammen overstiger de faktiske indtægter), skal der søges foretaget en modsvarende korrektion af udvalgets udgiftsramme, i de år, hvor underdækningen indhentes.

Det er på den baggrund forvaltningens opfattelse, at udvalget ikke skal anvise kompenserende besparelser for den mindreindtægt på 10,0 mio. kr. som følger af overdækningen.

Henset til, at det er udvalgets ansvar at overholde budgettet og hurtigst muligt imødegå eventuelle budgetafvigelser ved kompenserende besparelser eller – eventuelt – ved at søge Borgerrepræsentationen om tillægsbevilling, bør KE finde kompenserende besparelser for hele den del af afvigelsen på 48,2 mio. kr., der ikke skyldes svigtende salg på grund af vejret – 27,7 mio. kr. - eller overdækning vedrørende indtægtsrammen for el – 10,0 mio. kr. Besparelseskravet vil på den baggrund blive 10,5 mio. kr.

Der er to årsager til, at forvaltningen undlader at indstille, at besparelseskravet til KE reduceres med de merindtægter og mindreudgifter, der forventes inden for Miljøkontrollens budget. Principielt er dette ellers muligt, idet udvalget ville kunne anvise dækning for en tillægsbevilling til Københavns Energi ved en tilsvarende negativ tillægsbevilling til Miljøkontrollen, svarende til de forventede merindtægter og mindreudgifter.

Men for det første indebærer det forhold, at Miljøkontrollen ikke forventer at afholde udgifter til en flytning i 2002, ikke at Miljøkontrollen ikke fortsat står over for udgifter af denne karakter. Mindreforbruget på bevillingen i 2002 må således reserveres med henblik på at søges overført til samme formål i 2003.

For det andet har udvalget i sagen om driften af depotet for forurenet jord på Prøvestenen (MFU 130/2002), der blev behandlet den 3. juni 2002, indstillet til Borgerrepræsentationen, at der meddeles tillægsbevilling til øgede udgifter og indtægter ved den øgede jordmodtagelse i 2002. Indtægtsbevillingen er netto 7 mio. kr. højere end drifts- og anlægsbevillingerne, og denne indtægt tilfalder kommunekassen. Når Borgerrepræsentationen ultimo august 2002 forventes at tiltræde indstillingen, vil den forventede afvigelse mellem Miljøkontrollens regnskab og budgettet derfor blive 7 mio. kr. mindre, end det forudses i nærværende regnskabsprognose, der omfatter det vedtagne budget samt tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2002.

 Som nævnt giver den del af afvigelsen på 48,2 mio. kr., der ikke skyldes svigtende salg på grund af vejret – 27,7 mio. kr. - eller overdækning vedrørende indtægtsrammen for el – 10,0 mio. kr. anledning til, at der må fastsættes et besparelseskrav til KE på 10,5 mio. kr.

KE har i fremsendelsesskrivelsen, dateret 7. august 2002, tilkendegivet, at KE vil finde kompenserende besparelser for en merudgift på 11 mio. kr.,  der skyldes en tilbagebetaling af en dobbeltfakturering i 2001 til KE Transmission.

Det indstilles derfor, at udvalget tager til efterretning, at KE som angivet i fremsendelsesskrivelsen, dateret 7. august 2002, vil finde kompenserende besparelser for 11 mio. kr.

 

Finansposter

Økonomiudvalget behandlede den 4. maj 2002 regnskabsprognosen pr. 30/3 2002 og pålagde i den forbindelse særskilt udvalgene at redegøre for de forventede afvigelser på  finansposterne i regnskabet 2002, herunder de ekstraordinære betalingsforskydninger i 2001.

KE oplyste i sidste regnskabsprognose, at der i forbindelse med fremlæggelse af regnskabsprognosen pr. 30. juni 2002 ville være foretaget en gennemarbejdet revurdering af forventningerne til finansforskydningerne.

KE har igangsat dette arbejde, men det har ikke haft den fornødne fremdrift, og er således ikke gennemført inden for den anførte frist. Det anføres således i KE's følgeskrivelse til bidraget til regnskabsprognosen for 2. kvartal, at KE vil "henlede opmærksomheden på, at der på nogle enkelte områder skal ske en vurdering ud fra det faktum, at vi endnu ikke har fuldt tilgængelige data til at estimere påvirkningerne i kr./øre." Det drejer sig blandt andet om virkningen på debitormassen i forbindelse med overgangen til nyt afregningssystem og om konsekvenserne i forbindelse med udskillelsen af aktiviteter i Partner.

Det er herudover Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at en række enkeltposter i regnskabsprognosen kræver nærmere undersøgelse.

Forvaltningens direktion vil på denne baggrund tage initiativ til, at der afholdes regelmæssige møder mellem KE og Sekretariatet med henblik på at følge gennemførelsen af den lovede analyse, således at der sikres skabt et grundlag for en mere kvalificeret vurdering af finansposterne i regnskabsprognosen pr. 30. september 2002 og fremover. Arbejdsgruppen vil blive bedt om at rapportere om fremdriften i analysen til forvaltningens direktion.

Økonomiforvaltningen vil blive inviteret til at deltage i arbejdsgruppens møder.

 

Mål og resultater:

Udvalgene skal i forbindelse med regnskabsprognosen redegøre for målopfyldelsen for de i budgettet fastlagte mål og resultatkrav. Institutionernes mål og resultatopfølgning fremgår af vedlagte oversigt.

Det skal bemærkes, at KE har anført, at man på grund af et nyt registreringssystem først pr. 30. september 2002 har mulighed for at rapportere om målopfyldelsen.

KE havde i regnskabsprognosen pr. 30. marts 2002 tilsvarende anført, at man først pr. 30. juni 2002 kunne oplyse om de forventede resultater for året.

Det indstilles, at udvalget tiltræder, at det indskærpes over for KE, at der senest ved regnskabsprognosen pr. 30. september 2002 ønskes redegjort for den forventede  målopfyldelse, uanset om afrapporteringen kan finde sted på baggrund af KE's registreringssystem eller på baggrund af f.eks. en manuel opgørelse af målopfyldelsen.

 

Regnskabet efter 2. kvartal 2002

På drift og anlæg viser regnskabet efter 2. kvartal 2002 en nettomerindtægt på 65,2 mio. kr. På finansposterne er der mindreindtægter på 393 mio. kr.

Afvigelserne på halvårsregnskabet er således modsatrettede de forventede afvigelser for hele året. For drift og anlæg viser halvårsregnskabet en merindtægt, mens der ifølge regnskabsprognosen kan forventes en mindreindtægt. Det modsatte forhold gør sig gældende for finansposterne.

Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at dette forhold kan tilskrives, at Københavns Energi ikke har færdiggjort arbejdet med periodiseringen af budgetterne. Forvaltningen vil følge op på forholdet.

Yderligere specifikation af afvigelserne pr. institution fremgår af sagsbeskrivelsen og i de vedlagte bilag.

 

ØKONOMI

Afgivelsen af en regnskabsprognose har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Regnskabsprognoserne sikrer imidlertid, at fagudvalgene har mulighed for at følge op på budgettet og at Økonomiudvalget kan få et samlet overblik over kommunens økonomiske situation.

 

MILJØVURDERING

Ingen

 

Bilag

Miljø og Forsyningsudvalgets forventede regnskab for 2002 pr. 30. juni 2002.

1.      Miljø og Forsyningsudvalgets regnskab for 2. kvartal 2002 pr. 30. juni 2002.

2.      Mål og resultatopfølgning.

3.      Oversigt over tillægsbevillinger til vedtaget budget 2002.

4.      Københavns Energis følgeskrivelse af 7. august 2002 vedr. bidraget til regnskabsprognosen.

 

Peter Elsman

 

/  Jens Balslev


 


 [pj1]00097156DOC

 [pj2]00096775DOC

 [pj3]00096778DOC

Til top