Mødedato: 12.01.2004, kl. 15:00

Koncept for Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003

Koncept for Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 12. januar 2004

 

 

3.      Koncept for Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003

 MFU 3/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte koncept for "Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003", som vil danne grundlag for forvaltningernes arbejde med kommunens eget grønne regnskab.

 

 

RESUME

Københavns Kommune har iværksat arbejdet med Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003, som skal udgives i sommeren 2004 for femte gang. Regnskabet dokumenterer status og resultater for vedtagne beslutninger på miljøområdet. For at få et mere langtidsholdbart koncept, som styrker resultatsiden og sikrer mulighed for sammenligninger årene imellem, vil regnskabet for 2003 i indhold lægge sig op af reglerne for lovpligtige grønne virksomhedsregnskaber.

Udarbejdelsen af det grønne regnskab sker i et tæt samarbejde mellem samtlige forvaltninger. Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen står for koordineringen af opgaven, men alle forvaltninger bidrager med personaleressourcer.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 28. marts 1996 tiltrådte Borgerrepræsentationen udvalgsbetænkning nr. 670/93 om udarbejdelse af et grønt regnskab. Det blev forudsat, at udformning og indhold af regnskabet skulle udvikle sig i takt med erfaringerne, samt at det på sigt skulle være en integreret del af kommunens årsbudget og årsregnskab.

Borgerrepræsentationens beslutning betød, at Københavnernes Grønne Regnskab udkom første gang i 1996, og siden er udkommet en gang årligt. Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk enhed. I 1998 blev det besluttet at supplere Københavnernes Grønne Regnskab med et grønt regnskab for kommunen som virksomhed. Københavns Kommunes Grønne Regnskab skulle udgives en gang årligt sammen med det økonomiske regnskab og den økonomiske beretning. Dette grønne regnskab skulle vise kommunens miljøbelastning samt miljøaktiviteter på forvaltnings- og bydelsniveau.

Københavns Kommunes tilslutning til det kommunale miljøsamarbejde Dogme 2000 stiller krav om, at kommunen udarbejder et grønt regnskab, som omfatter kommunen som virksomhed. Det grønne regnskab skal redegøre for udviklingen i genbrug af affald, forbrug af varme, el, vand, pesticider og trafik (ikke defineret nærmere).

 

Uddybning af indstilling

Konceptet for Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003 bliver igen i år forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget til drøftelse. Konceptet er udarbejdet af Økonomiforvaltningen og Miljøkontrollen og har været forelagt de to arbejdsgrupper (henholdsvis data- og tekstgruppe) for regnskabet med repræsentanter fra alle forvaltninger.

Udarbejdelsen af Københavns Kommunes Grønne Regnskab sker i tæt samarbejde mellem samtlige forvaltninger. Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har nedsat en projektgruppe med Miljøkontrollen som projektleder, som sammen koordinerer opgaven. Økonomiforvaltningen er ansvarlig for det grønne regnskab i forhold til udvalgene og Borgerrepræsentationen.

Ligesom sidste år vil det endelige grønne regnskab ikke blive behandlet politisk sammen med det økonomiske regnskab og beretning. Tidsplanen for det økonomiske regnskab og det grønne regnskab kan ikke forløbe parallelt. Det skyldes, at dataindsamling til det grønne regnskab ikke kan ligge så tidligt, at dette er muligt. 

Det grønne regnskab forventes at blive behandlet i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i maj/juni 2004.

Regnskabet vil først blive trykt efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen.

 

Formålet med regnskabet er:

·        at dokumentere status og resultater for vedtagne beslutninger på miljøområdet

·        at dokumentere og synliggøre forvaltningernes og institutionernes miljøbelastning og ressourceforbrug samt fremdrift på iværksatte miljøaktiviteter

·        at forbedre Københavns Kommunes styringsgrundlag og skabe grundlag for handling både på det centrale og decentrale niveau

 

Der er behov for et langtidsholdbart overordnet koncept for Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003, så regnskabet får en genkendelig form fra år til år. Her er reglerne for lovpligtige grønne virksomhedsregnskaber en oplagt ramme. Det ligger også fint i tråd med, at kommunen ønsker regnskabet skal medvirke til, at kommunen fremstår som en kompetent servicevirksomhed.

Samtidig skal der selvfølgelig være plads til – inden for den overordnede ramme – at lave et produkt, som formidlingsmæssigt er nyskabende og som appellerer til målgrupperne.

 

Projektgru ppen for det grønne regnskab arbejder med følgende seks pejlemærker for arbejdet med det grønne regnskab 2003:

·        Den overordnede struktur på regnskabet skal strammes op og gøres "langtidsholdbar"

·        Det bærende element i et grønt regnskab er status for miljøarbejdet. Derfor skal status - selve resultatet af regnskabet - fremgå tydeligere og have mere vægt i den første del af regnskabet. Konceptet for grønne virksomhedsregnskaber vil understøtte denne del ved at regnskabet kommer til at indeholde "ledelsens beretning" som netop beskriver status for alle beslutninger. 

·        Historierne/artiklerne skal være mere nuancerede og skarpere end i sidste regnskab. De skal vise, at miljøvejen også kan være stenet. Og de skal også gerne være mere konkrete, fx med konkrete tal, for besparelser og lign.

 

I formidlingen af status og resultater skal der være:

·        Mere fokus på årsager – hvorfor ser resultaterne ud som de gør?

·        Mere fokus på miljømæssige og økonomiske konsekvenser af ressourceforbruget (fx besparelser), herunder også Københavns Kommunes prioriteringer og handlinger.

·        Konkrete handlingsanvisninger, specielt til de serviceområder, som er i fokus i regnskabet.

 

Serviceområderne plejehjem og idrætsanlæg vil få særlig opmærksomhed i det grønne regnskab 2003. Derudover er "miljøbevidste indkøb" og "miljøledelse" valgt som årets temaer, da disse to indsatsområder er tværgående og højt prioriteret.

Den nye struktur på indhold betyder, at Københavns Kommunes beslutning om at tiltræde Dogme 2000 for kommuner og miljø igen i år vil afspejle sig i regnskabet, idet regnskabet vil vise alle de indikatorer, som kommunen ifølge Dogme 2000 skal opfylde.

Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003 ventes trykt som en 24 siders publikation i 2500 eksemplarer.

Projektgruppen for Københavns Kommunes Grønne Regnskab vil på baggrund af erfaringerne med sidste års formidlingsplan udarbejde en revideret plan for formidling af det grønne regnskab. Som noget nyt vil udvalgte resultater af 2003 regnskabet blive lagt på www.kk.dk/miljøtjek , som indeholder københavnernes grønne regnskab.

 

MILJØVURDERING

Københavns Kommune er en af de største virksomheder i regionen. Derfor er det væsentligt, at der er opmærksomhed på den kommunale virksomheds ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Formålet med at udgive et grønt regnskab er at vise kommunen selv og omverdenen, hvilket ressourceforbrug og miljøpåvirkning kommunen giver anledning til. Derudover er det målet, at regnskabet gennem gode eksempler inspirerer og motiverer til yderligere ressource- og miljøforbedringer.

Selve udgivelsen af en publikation giver anledning til ressourceforbrug. Publikationen bliver derfor trykt af et trykkeri, der er miljøcertificeret og lokalt, således at transport og de afledte miljøkonsekvenser af transport mindskes.

 

ØKONOMI

Økonomiforvaltningen afholder udgiften til konsulentbistand, grafisk arbejde samt trykning på ca. 250.000 kr. Samtlige forvaltninger bidrager med personaleressourcer, dog med et større forbrug hos Økonomiforvaltningen, Statistisk kontor samt  Miljøkontrollen til projektledelse, dataindhentning, bearbejdning og koordinering.

 

HØRING

K onceptet har været behandlet i regnskabets arbejdsgruppe og datagruppe, som har repræsentanter fra alle forvaltninger.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

 

BILAG

- Koncept for Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003.

 

 

 

 

Peter Elsmann

                                                         / Hjalte Aaberg

 

 

 

 

 

 


 


Til top