Henvendelse fra Nordsjællands Landboforening vedrørende Københavns Vands fremtidige indvindingsstrategi

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 11. december 2000

5. Henvendelse fra Nordsjællands Landboforening vedrørende Københavns Vands fremtidige indvindingsstrategi

MFU 271/2000INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

1. Miljø- og Forsyningsudvalget tager Københavns Vands redegørelse til efterretning, og
2. Miljø- og Forsyningsudvalget godkender vedlagte skrivelse til Nordsjællands Landboforening.

Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede på sit møde den 13. november 2000 indstilling om redegørelse for Københavns Vands fremtidige indvindingsstrategi (MFU 229/2000).

Af ovennævnte indstilling fremgår, at grundvandsforureningen mange steder kan karakteriseres som en fladebelastning, hvilket vanskeliggør en opsporing og eleminering af forureningskilden. Nordsjællands Landboforening mener ikke, at der i amternes undersøgelser er belæg for denne betragtning.

Københavns Vand fastholder imidlertid udsagnet og denne indstilling indeholder en nærmere redegørelse herfor.

Der vedlægges et udkast til svar på Nordsjællands Landboforenings henvendelse.

Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede på sit møde den 13. november 2000 indstilling om redegørelse for Københavns Vands fremtidige indvindingsstrategi (MFU 229/2000).

Københavns Kommune modtog den 8. november 2000 en henvendelse fra Nordsjællands Landboforening (bilag 1), der havde hjemtaget indstillingen fra Københavns Kommunes hjemmeside.

Nordsjællands Landboforenings brev tager udgangspunkt i følgende afsnit i indstillingen: "Nye undersøgelser i amterne i Hovedstadsområdet understreger, at grundvandsforureningen mange steder karakteriseres af en fladebelastning, som vanskeliggør en opsporing og en eliminering af forureningskilden. Det kan samtidig visse steder frygtes, at man kun har set "toppen af isbjerget" i relation til specielt pesticidforureningen af grundvandet."

Nordsjællands Landboforening mener ikke, at der er belæg i amternes undersøgelser for dette udsagn. Landboforeningen konkluderer, at grundvandet i hovedstadsamterne er karakteriseret ved belastning med totalukrudtsmidler anvendt på pladser, veje og jernbaner, og dette må betragtes som punkt- og liniekildebelastning, og der således ikke er tale om en fladebelastning fra landbruget.

I skrivelsen fra Landboforeningen står blandt andet, at undersøgelserne i Frederiksborg Amt af pesticider i grundvandet viser meget få fund af pesticider i grundvandet, og at de fundne pesticider med ganske få undtagelser er totalukrudtsmidler eller deres nedbrydningsprodukter. Landboforeningen tolker pesticidfundene i Nordsjælland som punktkildebelastning af grundvandet.

Københavns Vand kan oplyse, at det af Frederiksborg Amts grundvandsovervågning 1999 fremgår, at i vandværksboringer udgør BAM ca. 70 % af pesticidfundene. Amterne udfører endvidere grundvandsovervågning som led i det nationale overvågningsprogram (GRUMO). I GRUMO-boringerne udgør BAM 40 % af pesticidfundene. Denne forskel skyldes formentlig forskellen i placeringen af boringerne. GRUMO-boringerne er placeret i det åbne land, som præges af landbrugsdrift.

Fra Roskilde Amt citerer Landboforeningen fra den nylig udgivne "Landbrugsredegørelse 2000": "Der blev fundet indhold af pesticider over grænseværdien i 4,5 % af undersøgte boringer. De fleste blev gjort i boringer langs veje, jernbanestrækninger og i byområder."

Af Grundvandsovervågning i Roskilde Amt 2000 fremgår, at fundprocenten i de lokale vandværksboringer er 22 (1999). Til sammenligning er fundprocenten i GRUMO-boringerne 26. Fundprocenten er i vandværksboringerne steget fra 13 til 22 i perioden 1995 til 1999, mens den i samme periode er steget fra 4 til 26 procent i GRUMO-boringerne.

Stigningen i GRUMO-boringerne i Roskilde Amt skyldes blandt andet, at der analyseres for flere stoffer herunder glyphosat og AMPA, der er påvist i flere boringer. GRUMO-boringerne ligger hovedsageligt i det åbne land og skal måle fladebelastningen fra landbruget. Roskilde Amt nævner derudover, at blandt andet fund af phenoxysyrerne må formodes at stamme fra fladebelastning fra landbruget.

Landboforeningen påpeger, at statusredegørelse for Vandplan Sjælland-samarbejdet 1998-2000 udelukkende beskæftiger sig med BAM i relation til grundvandsforurening.

Hertil bemærker Københavns Vand, at Vandplan Sjællands statusredegørelse 1998-2000 kun sætter fokus på BAM. Der gøres samtidig opmærksom på, at dette stof sammen med de klorerede opløsningsmidler på nuværende tidspunkt udgør den største forureningstrussel mod grundvandet.

Der henvises desuden i Nordsjællands Landboforenings skrivelse til Grundvandsovervågning 1998 og 1999 fra GEUS.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at der i GEUS' afrapportering af GRUMO-programmet i 1998 fremgår, at kilderne til pesticidforekomsten i indvindingsboringerne formodentlig er intensive fladebelastninger og egentlige punktkilder. Ligeledes fremgår det af Grundvandsovervågning 1999 fra GEUS, at i landovervågningsoplandene, der overvåger højtliggende grundvand under marker, er der næsten kun fundet pesticider og nedbrydningsprodukter, som anvendes, eller har været anvendt, ved landbrugsdrift.

Endelig henviser Landboforeningen til en udtalelse fra NIRAS angående pesticidbelastning på gårdspladser. Københavns Vand er enig med Landboforeningen i, at anvendelsen af pesticider på gårdspladser kan være en betydelig kilde til grundvandsforurening. Københavns Vand vil tage initiativ til at gennemføre undersøgelser på udvalgte gårdspladser beliggende indenfor Københavns Vands indvindingsopland for at få et overblik over problemets udbredelse og omfang.

De mange fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i det yngste grundvand, jfr. vandværkernes boringskontrol og GRUMO-programmet, indikerer efter Københavns Vands opfattelse klart, at pesticidforureningen af grundvandet ikke udelukkende kan henføres til punktkilder. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at landbruget står for langt den overvejende del af pesticidforbruget i Danmark.

Københavns Kommune finder derfor, at der er belæg for at betragte grundvandsforureningen både som en punktkildeforurening, og som en fladebelastning. På baggrund af stigningen i amternes pesticidfund må det stadig formodes, at man kun har "set toppen af isbjerget".

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at denne redegørelse tages til efterretning samt at vedlagte udkast til svar på Nordsjællands Landboforenings henvendelse godkendes.

• Brev af 7. november 2000 fra Nordsjællands Landboforening
• Udkast til brev til besvarelse af Nordsjællands Landboforenings henvendelse

Niels Juul Jensen