Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 11. november 2002

 

 

6.      Fortsat indsamling af bioaffald i forsøgsområde på Amager

 MFU 233/2002

INDSTILLING[pj1] 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender,

at kildesortering og indsamling af organisk dagrenovation i forsøgsområdet på Amager fortsætter, indtil Miljøministeriets retningslinier for indsamling af organisk dagrenovation og Københavns Kommunes strategi for håndtering af organisk dagrenovation foreligger i foråret 2003.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. oktober 2002[pj2] 

Udsat.

 

 

RESUME[pj3] 

Af den tidligere regerings affaldsplan "Affald 21" fremgår, at en obligatorisk indsamling af sorteret organisk dagrenovation vil blive gennemført, når der er tilstrækkeligt erfaringsgrundlag herfor. Miljøminister Hans Christian Schmidt vil fremlægge et udkast til regeringens "Affaldsstrategi i 2004-2008" i april 2003. Der skal også fastlægges en strategi for håndtering af organisk dagrenovation i Københavns Kommune.

De fremtidige krav til håndtering af bioaffald er således ikke afklaret på nuværende tidspunkt, og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller på den baggrund, at Københavns Kommune afventer Miljøstyrelsens redegørelse og regeringens udmelding, før der tages endelig stilling til behandlingen af bioaffald i Københavns Kommune.

Derfor foreslås det, at indsamlingen af organisk dagrenovation i forsøgsområdet på Amager fortsættes til og med foråret 2003.

I indstillingen fremlægges endvidere resultaterne af det gennemførte "fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation fra Hovedstadsområdet" støttet af Miljøstyrelsen.

De årlige merudgifter til indsamling er for etageboliger 68 kr. og for villaer 508 kr. Udgifterne til fortsat indsamling og bioforgasning er indeholdt i R98s budget for 2003.

 

SAGSBESKRIVELSE[pj4] 

Baggrund

I 1999 godkendte Miljø- og Forsyningsudvalget, at Miljøkontrollen på vegne af en projektgruppe ansøgte Miljøstyrelsen om tilskud til forsøg med bioforgasning af organisk dagrenovation. Projektgruppen omfatter udover Miljøkontrollen, Renholdningsselskabet af 1898 (R98), I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding og Affaldsteknisk Samarbejde.

Københavns Kommune har således i samarbejde med projektgruppens parter og i samarbejde med 6 andre kommuner (Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Hillerød og Hvidovre) gennemført projektet "Fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation i Hovedstadsområdet" (også kaldet "Bioprojektet"). Projektet er støttet af Miljøstyrelsen med knap 6 mio. kr., og har haft til formål at indsamle data og erfaringer med indsamling af kildesorteret, organisk dagrenovation (i det følgende kaldet bioaffald) i forsøgsområder i de deltagende kommuner.

Dataindsamlingen fra forsøget startede den 1. februar 2001 og afsluttedes den 1. april 2002. Herefter er indsamlingen af bioaffaldet fortsat i forsøgsområderne i Frederiksberg og Københavns Kommuner. De øvrige deltagende kommuner har ophørt indsamlingen i deres forsøgsområder, da der var tale om små områder med få husstande, som havde sorteret i kort tid (ca. 1 år), hvorimod der i København er sorteret gennem flere år i et større område.

Det nuværende forsøgsområde i København er blevet til ved forsøg gennem en længere årrække. Forsøgsindsamling af bioaffald i Københavns Kommune startede i 1988 med ca. 1.500 etageboliger i området ved Christmas Møllers Plads. Omkring 1990 blev forsøgsområdet på lokalt initiativ udvidet med ca. 800 husstande i Århusgade. Med støtte fra Genanvendelsesrådet blev der i 1991 inddraget yderligere 9.000 etageboliger og 1.000 enfamiliehuse på Amager i forsøget. Der blev afprøvet et betydeligt antal kombinationer af materiel og forsøgets resultater blev udgivet af Miljøstyrelsen som "Miljøprojekt nr. 220" i 1993.

Ved forsøgets start blev det indsamlede bioaffald ført til et lille komposteringsanlæg hos R98, men i 1994 blev der indgået midlertidig aftale med AFAV I/S (Affaldsselskab Frederiksborg Amt Vest) i Frederikssund om modtagelse af bioaffaldet til kompostering. På daværende tidspunkt forventede Miljøkontrollen, at bioaffaldet senere ville kunne leveres til Nordsjællands Biogasanlæg i Helsingør, men dette anlæg er i mellemtiden lukket. Det indsamlede bioaffald fra forsøgsområdet er frem til 2001 leveret til kompostering på AFAV's anlæg i Frederikssund. I perioden 1. februar 2001 -  1. april 2002 er det indsamlede bioaffald leveret til Herning til forbehandling på Knudmoseværket og derefter til bioforgasning på det gyllebaserede biogasfællesanlæg i Herning.

Den 11. marts 2002 vedtog Miljø- og Forsyningsudvalget at lade indsamlingen af bioaffald i forsøgsområdet fortsætte i resten af 2002. I Frederiksberg Kommune blev det vedtaget at fortsætte indsamling af bioaffald i forsøgsområdet frem til foråret 2003.

Siden 1. april 2002 er bioaffaldet leveret til AFAV's anlæg i Frederikssund, som er omstillet fra kompostering til forbehandling med henblik på senere bioforgasning. Et enkelt læs er i august 2002 leveret til opstart af et pilotskala-anlæg ved Holbæk ejet af SOLUM A/S.

 

Uddybning af indstilling

Resultaterne fra Bioprojektet

Bioprojektet er afrapporteret til styregruppen og Miljøstyrelsen den 17. september 2002. Resultaterne omfatter samlede mængder bioaffald, analyser af sorteringens kvalitet, en brugerundersøgelse, analyser for tungmetaller samt en række generelle erfaringer.

Rapporten er ikke offentliggjort fra Miljøstyrelsen endnu, men forventes offentliggjort omkring den 1. december 2002. Hovedrapporten fra projektet er vedlagt indstillingen som bilag. I det følgende skitseres kort Bioprojektets resultater.

I Københavns Kommunes forsøgsområde er der i projektperioden indsamlet i gennemsnit 0,5 kg bioaffald pr. husstand pr. uge i etageboliger og 2,2 kg bioaffald pr. husstand pr. uge i villaer. Gennemsnittet for alle husstande i forsøgsområderne i de deltagende kommuner er 1,4 kg bioaffald pr. husstand pr. uge. I Københavns Kommunes forsøgsområde er der i alt indsamlet ca. 400 t/år.

De indsamlede mængder af bioaffald fra etageboliger i Københavns Kommune ligger noget lavere end mængderne fra etageboliger i de øvrige deltagende kommuner. I Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev og Hvidovre Kommuner blev der gennemsnitligt indsamlet 0,7 - 1,6 kg bioaffald pr. husstand pr. uge mod gennemsnitligt 0,5 kg pr. husstand pr. uge i København.

Forskelle i befolkningssammensætning i forsøgsområderne er formentlig en medvirkende årsag. En anden medvirkende årsag kan være, at der i mange mindre etageejendomme i København ikke er tilknyttet en ejendomsfunktionær, som kunne have bidraget til at få ordningen til at fungere bedre. Det er erfaringen fra forsøgsområderne, at det er vigtigt for projektets succes, at der er en ejendomsfunktionær, vicevært eller lignende, der har ansvaret for ejendommens affaldssystem.

Sorteringsanalysen viste, at der i gennemsnit er et potentiale på 4,4 kg bioaffald pr. husstand pr. uge ud af en samlet mængde dagrenovation (bioaffald og restaffald) på 10 kg pr. husstand pr. uge. I gennemsnit for hele forsøget er der blevet indsamlet mindre end en tredjedel af potentialet for bioaffald. Fra villaer er det godt halvdelen (57%) af det producerede bioaffald (potentialet), der er havnet i bioaffaldsposen, mens det fra etageboliger er godt en fjerdedel (27%) af bioaffaldspotentialet, der er sorteret fra som bioaffald. For etageboliger i Københavns Kommune er sorteringseffektiviteten mange steder endnu lavere (11% – 23%). Til gengæld viser sorteringsanalysen, at det indsamlede bioaffald i København er meget rent. Der er kun 4% af affaldet i bioaffaldsposen, som ikke er korrekt sorteret.

I projektperioden er der gennemført en omfattende informationsindsats (introduktionsbrev, pjece med sorteringskriterier og kvartalsvise nyhedsbreve), og effekten af informationsindsatsen er undersøgt ved en brugerundersøgelse, som blev gennemført i foråret 2002. På den ene side viser brugerundersøgelsen, at brugerne fandt informationsindsatsen god og fyldestgørende, og at supplerende information ikke blev vurderet til at kunne styrke frasorteringen af bioaffald væsentligt. På den anden side viser brugerundersøgelsen, at en fjerdedel af husstandene har valgt slet ikke at deltage i sorteringen, og det kan konstateres, at der i gennemsnit kun blev frasorteret en tredjedel af bioaffaldet. På den baggrund kan det ikke fastslås, om en øget informationsindsats ville resultere i en øget mængde indsamlet bioaffald, eller om den forholdsvis lave frasortering af bioaffald i forsøget skyldes andre forhold.

Efter indsamling er bioaffaldet omlastet til større containere på I/S Amagerforbrænding, før det er sendt til forbehandling og bioforgasning. I projektperioden blev bioaffaldet forbehandlet på Knudmoseværket i Herning for blandt andet at mindske risikoen for, at fremmedlegemer kunne hindre biogasanlæggets funktion. Ved forbehandlingen blev der i gennemsnit frasorteret 28% af det indsamlede bioaffald. Langt størstedelen af det, der blev frasorteret ved forbehandling, var korrekt kildesorteret bioaffald, som uden problemer kunne være tilført biogasanlægget. Der er således behov for en mere effektiv forbehandling med en mindre frasortering, hvis levering af bioaffald fra husholdninger til gyllebaserede biogasfællesanlæg skal være en bærende strategi i fremtiden.

Der er gennemført analyser af indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i det kildesorterede, forbehandlede bioaffald. Generelt er indholdet meget lavt sammenlignet med grænseværdierne i slambekendtgørelsen[1]. Een prøve udaf 6 viste dog et indhold af tungmetallet cadmium, som overstiger slambekendtgørelsens grænseværdi. Det er vurderet, at cadmiumindholdet i prøven skyldes en fejlsortering. Udfra den visuelle vurdering af affaldets sammensætning og udfra de øvrige analyseresultater vurderes det høje cadmiumindhold i den ene prøve ikke at være repræsentativ. Bioaffaldet begrænser således ikke anvendelsen af det samlede gødningsprodukt fra biogasfællesanlægget.

Siden 1. april 2002 er det indsamlede bioaffald efter omlastning ført til AFAV's anlæg i Frederikssund. Her forbehandles bioaffaldet i en tromle med tilsætning af halm, hvorefter det sigtes og leveres til bioforgasning på biogasfællesanlæg på Sjælland og Lolland/Falster. Sigteresten, der sendes til forbrænding, udgør op mod 50% af det tilførte bioaffald og halm. For at opnå en mindre sigterest (rejekt) samarbejder AFAV med firmaet TK Energi om udvikling af en stempelseparator til forbehandling af bioaffaldet. Dette udviklingsprojekt er støttet af Miljøstyrelsen. Ved forsøgskørsel med bioaffald fra Københavns og Frederiksberg Kommuner har stempelseparatoren opnået at frasortere så lidt som 7% af bioaffaldet til forbrænding.

Firmaet SOLUM A/S udvikler i samarbejde med affaldsselskabet NOVEREN med støtte fra Miljøstyrelsen et lavteknologisk biogasanlæg med en simpel forbehandling. Der er i slutningen af august 2002 leveret et læs bioaffald fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til opstart af et forsøgsanlæg i pilotskala. Da den lavteknologiske proces forventes at tage 8 - 12 uger, er resultaterne af pilotskalaforsøget endnu ikke kendt. SOLUM A/S forventer at kunne modtage bioaffald på et større forsøgsanlæg hos NOVEREN ved Holbæk i løbet af foråret 2003. Når et anlæg er klar, vil der også kunne leveres bioaffald fra forsøgsområdet i Københavns Kommune hertil. 

 

Regeringens "Affaldsstrategi 2004-2008"

Resultaterne af Bioprojektet og en række andre igangværende projekter støttet af Miljøstyrelsen skal give et forbedret vidensgrundlag for den statusredegørelse for organisk dagrenovation, som Miljøstyrelsen forventes at udsende omkring årsskiftet 2002/2003. Miljøstyrelsens redegørelse skal danne grundlag for en beslutning om den fremtidige nationale lovgivning på området.

I den tidligere regerings affaldsplan "Affald 21" fremgår det om organisk dagrenovation, at: "Obligatorisk indsamling vil blive gennemført, når erfaringsgrundlaget for biogasanlæg er tilstrækkeligt". Miljøminister Hans Christian Schmidt vil fremlægge et udkast til regeringens "Affaldsstrategi 2004-2008" i april 2003.

På EU-niveau er der planer om et direktiv om bioaffald. EU-Kommissionen har i februar 2001 udarbejdet et arbejdspapir, som lægger op til at stille omfattende krav til medlemsstaterne om indsamling af bioaffald til biologisk behandling. Kommissionen forventer at udarbejde et egentligt direktivforslag om bioaffald i 2004.

De fremtidige krav til håndtering af bioaffald er således ikke afklaret på nuværende tidspunkt, og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller på den baggrund, at Københavns Kommune afventer Miljøstyrelsens redegørelse og regeringens udmelding, før der tages endelig stilling til behandlingen af bioaffald i Københavns Kommune.

Ifølge Affaldsplan 2004, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. december 2000, skal der udarbejdes en strategi for behandling af organisk dagrenovation fra Københavns Kommune. Forvaltningen vil fremlægge et strategiudkast til drøftelse i Miljø- og Forsyningsudvalget i foråret 2003.

 

MILJØVURDERING

Institut for Miljø og Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har udviklet en model til beregning og vurdering af energi- og miljøkonsekvenser ved henholdsvis forbrænding, bioforgasning og kompostering af organisk dagrenovation. Modelberegningerne skal indgå som en del af en samlet vurdering af håndtering af det organiske affald, der skal ligge til grund for regeringens udspil omkring det organiske affald i foråret 2003.

På baggrund af data fra Bioprojektet bruges DTU-modellen til en vurdering af konsekvenserne ved forskellige former for behandling af bioaffald fra Hovedstadsområdet. Resultatet af denne miljøvurdering forventes at være klar omkring den 1. december 2002, og snarest herefter vil Miljø- og Forsyningsudvalget blive orienteret.

 

ØKONOMI

Som led i Bioprojektet har R98 lavet en kalkule for omkostningerne pr. husstand pr. år ved separat indsamling af bioaffald. Kalkulen omfatter omkostninger til indkøb og distribution af papirsposer, afskrivning og vedligeholdelse af udendørs udstyr, information, administration, indsamling, omlastning og transport, forbehandling og bioforgasning samt en besparelse på forbrændingen. For etageboliger er merudgiften 147 kr. pr. husstand pr. år ved en antagelse om indsamling af 50 kg pr. husstand pr. år. For villaer er merudgiften 587 kr. pr. husstand pr. år.

Når separat indsamling er dyrere fra villaer, er det hovedsageligt fordi, det kræver en hel beholder og tømning heraf for hver enkelt husstand, mens der i etageboliger kan være 33 husstande om en beholder.

Ved at undlade omdeling af papirsposer til husstandene og acceptere kildesortering af bioaffald i almindelige skraldeposer af plast er merudgifterne nedbragt med 79 kr. pr. husstand pr. år til henholdsvis 68 kr. for etageboliger og 508 kr. for villaer.  

Merudgifterne til fortsat indsamling og bioforgasning af bioaffald fra forsøgsområdet i 2003 er indeholdt i R98's budget for 2003.

 

HØRING

Ingen høring.

 

BILAG

Rapporten "Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet. Indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation" er vedlagt (bilaget er tidligere fremsendt).

 

 

 

Peter Elsman

 

                                            / Hjalte Aaberg