Koncept for Agenda 21 plan for København
Koncept for Agenda 21 plan for København
Miljø- ogForsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 11. august 2003
6.
MFU 147/2003
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen ogMiljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
atØkonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget tageropsamling på borgerdialog til efterretning, og
atØkonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalgetgodkender koncept for Agenda 21 plan for København.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 28. november2002 (BR 588/02) at igangsætte arbejdet med en Agenda 21 plan. Den 6. marts2003 (BR 95/03) godkendte Borgerrepræsentationen endvidere et debatoplæg omAgenda 21 "Miljø så det batter". Med denne indstilling skal der tages stillingtil konceptet - indhold og opbygning - for Agenda 21 planen.
Deemner som kommer til at indgå i Agenda 21 planen er valgt med udgangspunkt iforvaltningernes vurdering af væsentlige miljøproblemer, i de indsatsområdersom Planloven og Dogme 2000 udpeger, samt med udgangspunkt i den forudgående borgerdialog,der er gennemført.
Borgerdialogenviser, at især trafik, luftforurening, støj, naturen i byen, ressourceforbrug,affald og økologisk livsstil har borgernes interesse. Derudover ønsker borgernemere information om miljø, opbakning til det lokale miljøarbejde og at kommunengår foran i miljøarbejdet.
På baggrund af resultaterne fra borgerdialogen ogforvaltningernes egne vurderinger, foreslås det at planen kommer til atindeholde følgende fem temaer:
·
·
·
·
·
Forslag til Agenda 21 plan for København forelægges tilpolitisk behandling i efteråret 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen har tidligere, på mødet den 28.november 2002 (BR 588/02), tiltrådt en indstilling om igangsætning af arbejdetmed en Agenda 21 plan. Den 6. marts 2003 (BR 95/03) godkendteBorgerrepræsentationen endvidere et debatoplæg om Agenda 21 "Miljø så detbatter".
Formålet med Agenda 21-planen er, at fremme en bæredygtigudvikling så København også ud fra en miljømæssig synsvinkel bliver etattraktivt sted at bo og arbejde.
Det formelle grundlag for Agenda 21 planen er Dogme 2000 ogPlanloven. Planloven indebærer, at amter og kommuner skal udarbejde enredegørelse for deres lokale Agenda 21 strategi.
Københavns Kommune har besluttet at gå ind i det kommunalemiljøsamarbejde Dogme 2000, hvor det også er et krav, at der skal udarbejdes enAgenda 21 plan. Dogme 2000 indeholder nogle konkrete mål og forpligtelser somgælder hele kommunen, og som skal indarbejdes i Agenda 21 planen. Omvendt kanAgenda 21 planen bidrage til at Dogme samarbejdet videreudvikles.
I Dogme 2000 forudsættes det, at der er fremdrift imiljøarbejdet, hvilket bliver vurderet en gang årligt ved en ekstern revision.
Københavns Kommunes Agenda 21 plan bliver rammen omkommunens samlede indsats for at forebygge og reducere miljøbelastningen lokaltog globalt samt begrænse ressourceforbruget.
I Københavns Kommune udarbejdes ét samlet dokument, enAgenda 21 plan for København, som både indeholder kravene fra planloven og fraDogme 2000.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Resultater af borgerdialogen
Tilblivelsen af den første Agenda 21 plan for København skeri dialog med borgere, foreninger og erhvervsliv. Dialogen har primært tilformål at generere ideer samt at skabe et bedre beslutningsgrundlag.
Der er gennemført følgende aktiviteter:
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
Analysen af københavnernes holdning til miljøet er baseretpå en repræsentativ undersøgelse, hvor der i alt blev gennemført 1.508interviews med borgere over 18 år, fordelt på alle bydele. Analysen viser atborgerne ser trafik og luftforurening som de største miljømæssige problemer iKøbenhavn. Borgerne mener, at de selv kan gøre noget med hensyn tilaffaldssortering, mindske ressourceforbruget og ved at købe mere økologisk. Derpeges på et behov for at Københavns Kommune styrker miljøkommunikationen medborgerne og aktivt støtter foreninger, organisationer m.fl., som arbejder medmiljøprojekter i bydelene. Undersøgelsen viser desuden, at der er et stortbehov for at synliggøre den miljøindsats, der foregår internt i kommunen, ogat kommunen går foran med et godt eksempel og for at kunne give inspiration tildet lokale miljøarbejde.
Hovedpunkterne fra borgerdialog kan opsummeres i følgende:
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
En uddybende opsamling på borgerdialog om Agenda 21 planfremgår endvidere af bilag.
På baggrund af resultaterne fra borgerdialogen ogforvaltningernes egne vurderinger foreslår forvaltningerne nedestående konceptfor Agenda 21 planen.
Koncept for Agenda 21 planen
Agenda 21 planen kommer til at bestå af en pjece og en plan.Pjecen er et resume af planen. Formålet med pjecen er at engagere en bredgruppe og målgruppen er alle, herunder politikere, borgere, virksomheder ogkommunale medarbejdere. Planen er primært et arbejdsredskab for kommunenspolitikere og medarbejdere. Planen vil være tilgængelig på kommunens hjemmesidefor alle interesserede borgere, virksomheder og organisationer.
Planen vil indeholde en konkretisering af visionen ombæredygtigt udvikling. Konkretiseringen af visionen vil fremhæve devæsentligste udfordringer og i hvilken retning kommunen skal udvikle sig. Fokusi planen vil være på de handlemuligheder som Agenda 21 arbejdet rummer iforhold til borgere, virksomheder og kommunens egne forvaltninger.
Strukturen i planen er opbygget efter Dogme 2000 og deenkelte emner beskrives således ud fra følgende struktur:
Her beskrives igangværende og planlagte aktiviteter samtforslag til nye aktiviteter.
Temaer og emner som vil indgå i planen er blandt andet valgtmed udgangspunkt i væsentlige miljøproblemer som er relevante for Københavnsamt i de indsatsområder som Planloven og Dogme 2000 udpeger. Ligeledes eremnerne valgt på baggrund af den forudgående borgerdialog, vi har gennemført.Særlig emner som trafik, luftforurening, støj, naturen i byen,ressourceforbrug, affald og økologi har været i fokus. Derudover har dialogenvist, at borgerne ønsker mere information, opbakning til det lokale miljøarbejdeog at kommunen går foran i miljøarbejdet, samt bliver bedre til at samarbejde internt.
Spørgsmålet om trafikken i byen har været en meget centralproblemstilling i borgerdialogen. Agenda 21 planen vil dog kun i mindre omfangmedtage problemstillingerne om trafikken. Det skyldes, at trafikken bliverbehandlet i Trafik- og Miljøplan, som parallelt med Agenda 21 planen er underudarbejdelse i kommunen. Trafik- og Miljøplanen beskriver en fredeliggørelse afboligområder, forbedrede forhold for cykeltrafik og kollektiv trafik samtmuligheder for at mindske støj og luftforurening. Forslag til Trafik- ogMiljøplan bliver forelagt udvalgene i august og september 2003.
Trafik bliver dog i mindre omfang behandlet i Agenda 21planen. Transportsystemet indgår i afsnittet om "Bæredygtig byudvikling" ogluftforurening og støj fra trafikken indgår i afsnittet om "Miljø & Sundhed".
Nedenfor er beskrevet de temaer, som forvaltningerneforeslår behandles i Agenda 21 planen.
Bæredygtig byudvikling
Bæredygtig byudvikling handler om at styrke byens kvaliteteri bred forstand for beboere, beskæftigede og besøgende, samtidig med at byensomsætning af ressourcer og energi samt miljøbelastningen reduceres mest muligt.Dette kan ske gennem tilrettelæggelse byens mønster, brugen af byen ogudformning af bygninger og anlæg samt styrkelse af de rekreative elementer og naturindholdet.
Temaet omhandler bæredygtighed i planlægningen, byfornyelseog bygge- og anlægsprojekter, de grønne områder og biologisk mangfoldighed,vandområderne samt transportsystemet.
Ressourcer
Forbruget af ressourcer har konsekvenser for miljøet i allefaser fra indvinding frem til ressourcen igen bliver til affald. Udfordringenbestår i at minimere disse skadevirkninger, først og fremmest ved at nedsættebehovet for at udvinde jomfruelige ressourcer og dernæst ved at undgåforureningen af omgivelserne.
Indenfor Københavns Kommunes grænser er det energiproduktionsamt affald fra forbruget i husholdninger, serviceerhverv og bygge- oganlægssektoren, der er de miljømæssigt største udfordringer. Kommunen har ikkemyndighed til direkte at regulere produktvalg. Mulighederne består i oplysningog information, styring af affaldsstrømme og miljøgodkendelser tilvirksomheder. Derudover kan kommunen som en stor virksomhed påvirkeproduktudbudet gennem efterspørgsel på mindre ressourcekrævende produkter.
I dette tema beskrives tre områder hvor kommunen i dag haret omfattende myndighedsarbejde: Energiforsyning, vandindvinding ogdrikkevandsforsyning samt affaldsbortskaffelse. Derudover behandles spørgsmåletom københavnernes økologiske råderum. Med andre ord, hvad det vil betyde forvores forbrugsmønstre, at fremtidige generationer skal sikres samme mulighedfor at opfylde deres behov.
Miljø & sundhed
Miljø og sundhed er to sider af samme sag. I København erdet særligt luftforurening, støj og forurenet jord som udgør den størsteudfordring i forhold til miljø og sundhed. Det er også områder, hvor kommunenhar en mulighed for at påvirke udviklingen. En anden væsentlig udfordring er demange kemiske stoffer og produkter som mistænkes at have en miljø- ellersundhedsskadelig effekt. Her har kommunen heller ikke en direktemyndighedsrolle men må benytte sig af andre virkemidler som fx kampagner,miljøbevidste indkøb etc. En tredje væsentlig udfordring er livsstilsafhængigog handler om vanerne, fx kostvaner, transportvaner og motionsvaner. Her harkommunen heller ikke myndighed men har mulighed for at påvirke med informationog kampagner. Kommunen kan også gøre det attraktivt at motionere, fx at cykleved at indtænke det i indretningen af byens rum.
I dette tema beskrives miljø- og sundhedsproblemer omkringluftforurening, støj, forurenet jord og kemiske stoffer og produkter. Denfysiske indretning af byens offentlige rum samt en fokus på vaner, fx børnskostvaner og transportvaner indgår også i temaet som faktorer, der kan havepositiv indflydelse på miljø og sundhed.
Forankring & dannelse
Københavns Kommune har i mange år arbejdet for at forbedremiljøet primært via lovgivning og regulering. Men igennem de sidste 10 år erdet i stigende grad blevet klart, at hvis vi skal nå videre i forhold til demålsætninger, vi har sat for vores miljø, så kræver det en aktiv medvirken fraalle i hverdagen – i fritiden og på arbejdspladsen.
En stor del af de miljøproblemer vi står over for i dagstammer fra diffuse kilder – de er så at sige en konsekvens af det modernemenneskes vaner og livsstil. Ændringer af vores handlinger kræver forankring.Det kræver, at miljøet er på dagsordenen i vores hverdag. Det kræver øgetmotivation og indsigt i miljøproblemerne, og større bevidsthed om, hvordanproblemerne kan løses. Det kræver også at de rette miljøkompetencer er tilstede.
Temaet omhandler miljøkommunikation, forankring afmiljøarbejdet i lokalområder og i virksomheder samt demokratiaspektet fx iforbindelse med planer og projekter. Derudover behandles udviklingen afmiljøkompetencer som handler om at øge den almene dannelse for at udvikle engrundlæggende bæredygtig adfærd.
Fej for egen dør
Københavns Kommune ønsker at alle københavnere ogvirksomheder gør en indsats for miljøet både derhjemme og på arbejdet. Detstiller selvfølgelig også krav til at kommunen som Københavns størstearbejdsplads gør en særlig indsats. Københavns Kommune har derfor forpligtetsig til at gå foran i arbejdet med at gøre København til en bæredygtig storby.
Det handler om at kommunen som offentlig virksomhed,myndighed og samarbejdspartner arbejder for at forebygge miljøforringelser ogreducere miljøbelastningen lokalt og globalt samt mindske ressourceforbruget.
Under dette tema behandles grønne budgetter og regnskaber,miljøcertificering, miljøvurdering af beslutningerne, miljø i byggeri og anlæg,miljøbevidste indkøb og økologiske fødevarer samt kommunens indsats for atmindske eget ressourceforbrug og affaldsdannelse.
Tidsplan
Forslag til Agenda 21 plan for København skal væreudarbejdet i efteråret 2003 med henblik på politisk behandling inden åretsudgang.
MILJØVURDERING
En Agenda 21 plan vil have en positiv effekt på miljøet bådelokalt, regionalt og globalt. Planen giver mulighed for at målrette ogprioritere miljøindsatsen med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.Dialogen om planen, kan samtidig være medvirkende til en øget opmærksomhed omindsatsen for at fremme bæredygtighed, og om de enkelte aktørers roller påområdet.
ØKONOMI
HØRING
For at sikre en bredere forankring af planen vil der foregåen løbende dialog. I august 2003 vil projektgruppen for planen drøfte udkasttil plan med den interne og eksterne følgegruppe. Forslag til Agenda 21 planfor København vil blive politisk behandlet i efteråret 2003.
Iforåret 2004 vil der være en otte ugers offentlig høring af forslag til Agenda21 plan for København.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
·
Erik Jacobsen MetteLis Andersen PeterElsman