To medlemsforslag vedrørende ophør af samarbejde med Barsebäck, Sydkraft m.fl.

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 11. juni 2001

2. To medlemsforslag vedrørende ophør af samarbejde med Barsebäck, Sydkraft m.fl.

MFU 145/2001 J.nr. B 3271-1/01

Borgerrepræsentant Lars Hutters (L) har stillet følgende forslag til drøftelse:

"Ophør med samarbejde med atomkraftværket Barsebäck og dets ejere Sydkraft og Eon - det tidligere Preussen Elektra - indtil der foreligger en juridisk aftale om lukning af atomkraftværket Barsebäck. Som følger deraf træder Københavns Kommune ud af det fælles elhandelsselskab Elektra A/S, der er etableret med deltagelse af atomkraftværket Barsebäck og Sydkraft".

Barsebäcks ejere vil på ny investere i atomkraftværket Barsebäck. Tilsagnet overfor den danske regering og Københavns Kommune om lukning af atomkraftværket Barsebäck agter Sydkraft m.m. tilsyneladende ikke at overholde. Københavns Kommune har anmodet statsminister Poul Nyrup og den danske regering om at få en aftale med den svenske regering om en konkret lukningsdato af atomkraftværket Barsebäck. Københavns Kommune bør ikke deltage i et handelssamarbejde med atomkraftværket Barsebäck - førend der foreligger en aftale med en konkret dato for lukning af atomkraftværket. Et fortsat handelssamarbejde i Elektra A/S med atomkraftværket Barsebäck vil blive opfattet som et forkert og inkonsekvent politisk signal, - og vil blive opfattet som hyklerisk og dobbeltmoralsk. Ved indgåelse af kontrakten i 1998 godkendte parterne, at Københavns Kommune kunne udtræde af elsamarbejdet i Elektra A/S, hvis ikke atomkraftværket Barsebäck blev lukket.

Borgerrepræsentant Rikke Fog-Møller (Ø) har stillet følgende forslag til drøftelse:

"Københavns kommune afbryder samarbejdet med Sydkraft, ved at trække sig ud af elhandelsselskabet Elektra A/S så hurtigt det kan lade sig gøre. Miljø- og Forsyningsforvaltningen pålægges at forelægge Miljø- og Forsyningsudvalget en indstilling om, hvordan kommunen via andre direkte og indirekte energisamarbejder med den svenske stat kan sanktionere den svenske stat og de energiselskaber, der driver Barsebäck 2".

Den danske regering har ikke formået at få en egentlig aftale om lukning af Barsebäck 2 i hus, og den svenske regeringsmål om lukning i år 2003 har vist sig blot at være varm luft. Tilsyneladende er energipolitikken i Sverige overladt til a-kraftselskaberne, der ikke har nogen skrupler over den trussel driften af et a-kraftværk 20 km fra København udgør. Da et flertal i Borgerrepræsentationen tiltrådte aftalen om at deltage i el-handelsselskabet Elektra, var lukningen af Barsebäck en forudsætning.

Københavns Kommune har hidtil ikke formået at lægge tilstrækkeligt pres på hverken den danske eller den svenske regering. Vi må nu tage initiativer, der viser Sydkraft, Vattenfal og den svenske stat, at vi mener nedlukning af Barsebäck alvorligt.

Udsat fra mødet den 14. maj og 22. maj 2001.

Udsat fra mødet den 30. april 2001 idet forvaltningen blev bedt om, at undersøge muligheden for at Københavns Kommune kan udtræde af samarbejdet.

Det vurderes ikke, at en udtræden af Elektra vil lægge særligt pres på at få gennemført lukningen. Det er der flere årsager til:

• Det er ikke Sydkraft, der er udslagsgivende for en lukning. Efter lukningsaftalen fra 1999 vedrørende Barsebäck 1 ejer Sydkraft nu kun 25,8% af det fælles selskab, der ejer Barsebäck og Ringhals. Den svenske stat ejer gennem Vattenfall de resterende 74,2% .

• En lukning af Barsebäck 2, før værket er udtjent, vil kun ske på baggrund af en politisk beslutning i Riksdagen. Denne beslutning træffes på baggrund af en vurdering af, om visse forudsætninger er opfyldt. Forudsætningerne drejer sig om, at der skal etableres ny miljøvenlig erstatningskapacitet, og at der skal gennemføres elbesparelser og elvarmekonvertering. Derudover vil en øget transmissionskapacitet til Sydsverige med vandkraft fra det nordlige Sverige lette en lukning af Barsebäck 2. Det er således den svenske Riksdag og regering, som er stærkt medvirkende til at sikre, at forudsætningerne opfyldes, og det er disse, som der skal lægges pres på.

Det fremgår af aktionæroverenskomsten for Elektra, der blev tiltrådt den 1. januar 1999, at udtrædelse af Elektra kan ske tidligst 24 måneder efter selskabets start. Udtrædelse kan derfor ske efter 1. januar 2001.

Derudover blev der den 1. januar 1999 udarbejdet et tillæg til aktionæroverenskomsten, hvorefter det daværende Københavns Belysningsvæsen kunne revurdere sin deltagelse efter 12 måneder, såfremt afviklingsbeslutningen vedrørende Barsebäck ikke blev effektueret. MFU behandlede sagen den 6. december 1999 og tog til efterretning, at afviklingen af Barsebäck på daværende tidspunkt forløb planmæssigt. Denne bestemmelse er ikke aktuel længere, idet det som ovenfor nævnt er juridisk muligt for KE at udtræde af Elektra efter 1. januar 2001.

Hvis KE udtræder af Elektra må det forventes enten, at de øvrige aktionærer – Sydkraft alene eller sammen med de andre aktionærer - overtager KEs andel af selskabet, eller at Elektrasamarbejdet helt ophører, og at Sydkraft direkte etablerer et salgskontor i København.

Der vil være flere konsekvenser for KE/Københavns Kommune i forbindelse med en udtræden af Elektra.

• Elektra samarbejdet er et strategisk samarbejde i forbindelse med salg af el til de store elkunder. Hvis KE udmelder sig af samarbejdet, må det forventes, at KE mister en del af de store kunder. Derudover må det formodes, at KE afskærer sig fra Sydkraft som en af mulige fremtidige strategiske samarbejdspartnere set i forbindelse med gennemførelsen af strategien for det nye KE.
  

• KE køber i dag en række ydelser fra Elektra, der omhandler energikøb, mægleraftaler, balancehåndtering og porteføljeforvaltning. Et afbrud i samarbejdet vil betyde, at KE enten selv skal opbygge disse kompetencer og indkøbe edb-udstyr mm., hvilket ikke på kort sigt må anses for muligt – eller at KE skal ud og finde en alternativ leverandør. Dem er der få af. Den rådgivning Elektra har ydet, har bl.a. resulteret i en økonomisk fordelagtig kontrakt for KE Kunde for 2001.
  
• Elektra har en god økonomi, hvilket også er en fordel for ejerne .
  

Det indstilles på denne baggrund, at København ikke trækker sig ud af samarbejdet i elhandelsselskabet Elektra.

At afskære sig fra samarbejdet med Elektra og andre energisamarbejder med svenskerne vurderes ikke at ville forcere lukningen af Barsebäck 2. I stedet kan der på forskellig måder lægges pres på svenskerne for at få værket lukket.

København har flere gange tidligere opfordret den danske regering til at lægge pres på svenskerne for at få lukket Barsebäck. Senest har overborgmesteren og miljø- og forsyningsborgmesteren skrevet til Karen Jespersen om at presse på for at lukke Barsebäck og for at lave en aftale herom. Den danske regering har bl.a. på denne baggrund taget forskellige kontakter til den svenske statsminister og andre ministre og opfordret til at værket lukkes, og at der bliver truffet en forpligtigende beslutning i Sverige herom, senest i forbindelse med statsministerens møde med Göran Persson. Miljø- og energiminister Svend Auken skal mødes med den svenske næringsminister Björn Rosengren den 6. juni om spørgsmålet.

Samarbejdsformen vurderes desuden at være en mere effektiv måde at få etableret grundlaget for en lukning fremfor at "boykotte" Sverige. Samarbejde med forskellige svenske instanser kan ske i forbindelse med at udarbejde en fælles energiplanlægning for Øresundsregionen, samarbejde om transmissionskapaciteten i Øresundregionen, fælles initiativer på besparelsesområdet osv. SF har sammen med Vänsterpartiet i Sverige i deres overenskomst om at få Barsebäck lukket foreslået, at der afholdes en konference om de specifikke regionale energipolitiske problemer i Øresundsregionen. Hensigten er at lave en helhedsorienteret og bæredygtig energiplan. Herudover analyserer Nordel (sammenslutningen af de nordiske systemansvarlige) som opfølgning på det nordiske energiministermøde i Grønland sidste år mulighederne for en forbedring af det nordiske elsystem og derigennem også fo rbedringer af overføringskapacitet mellem de nordiske lande og inden for landegrænserne. Resultaterne skal indgå i den nordiske systemudviklingsplan, der skal være færdig i slutningen af 2001.

Det indstilles på denne baggrund, at der ikke udarbejdes en indstilling om at trække sig ud af andre energisamarbejder med den svenske stat.