Omkostningsregnskab 2004 - Miljø og Forsyningsudvalget
Omkostningsregnskab 2004 - Miljø og Forsyningsudvalget
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 11. april 2005
3. Omkostningsregnskab 2004 - Miljø og Forsyningsudvalget
MFU 83/2005
INDSTILLING
Miljø-
og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender
udvalgets bidrag til det omkostningsbaserede regnskab for 2004, som det fremgår
af bilag 1.
RESUME
Kommunens regnskab for 2004 skal, som supplement til det hidtidige
udgiftsbaserede regnskab, indeholde et omkostningsregnskab for hvert af de syv
udvalg og ét for kommunen som helhed.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har med forbehold for Miljø-
og Forsyningsudvalgets godkendelse fremsendt vedlagte omkostningsbaserede
regnskab til Økonomiforvaltningen. Omkostningsregnskabet 2004, der også
omfatter KE indeholder en obligatorisk resultatopgørelse, balance,
pengestrømsopgørelse og redegørelse for regnskabspraksis.
Der er udarbejdet ganske udførlige noter til balancen på
grund af udskillelsen af Københavns Energi og det store antal selskaber, som
Miljø- og Forsyningsudvalget deltager i.
Årets resultat for 2004 i det omkostningsbaserede
regnskab er, at MFU's aktiviteter har skabt et overskud på 165 mio. kr.
Forinden dette resultat kan sammenholdes med det udgiftsbaserede regnskab, skal
der korrigeres for afskrivninger, investeringer og bidrag til
tjenestemandspensioner.
SAGSBESKRIVELSE
Med
virkning fra regnskab 2004 skal Københavns Kommune kunne præstere både et
udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret regnskab. I kommunens regnskab for 2004
vil der således for første gang som supplement til det nuværende regnskab være
et omkostningsregnskab for de syv udvalg og et for kommunen som helhed.
Udvalget
har på mødet den 7. marts 2005 fået forelagt det "normale", udgiftsbaserede
regnskab og herunder forklaringerne på afvigelser i forhold til de bevillinger,
der er g
ivet ved budgetvedtagelsen og ved senere tillægsbevillinger.
Så
længe bevillingssystemet knytter sig til de udgiftsbaserede
regnskabsprincipper, vil det omkostningsbaserede regnskab ikke betragtes som et
styringsværktøj, men alene som et supplement til regnskabet.
I
forlængelse af regeringsaftalen for kommuner og amternes økonomi for 2005 er
det besluttet, at der arbejdes videre med omkostningsbudgettering. Københavns
kommune har meldt sig til et pilotprojekt og hensigten er at indhøste praktiske
erfaringer inden en forventet fuld implementering af et omkostningsbaseret
budget- og regnskabssystem i 2008.
Den
mest iøjnefaldende forskel mellem de to regnskabsprincipper er, at
investeringer i et omkostningsbaseret regnskab ikke udgiftsføres straks, men
over en årrække, i takt med at investeringens restlevetid og værdi falder. I et
omkostningsbaseret regnskab viser investeringer i nye anlæg eller bygningen sig
derfor ikke som udgifter i opførelsesåret alene. Omvendt indgår afskrivningerne
på tidligere års investeringer i omkostningerne i regnskabsåret.
Økonomiforvaltningen
forventer, at den nye regnskabsform i højere grad kan understøtte
Borgerrepræsentationens ønske om øget gennemsigtighed, bedre sammenlignelighed
internt og eksternt samt højere informationsniveau om anvendte ressourcer (BR
367/03).
Miljø
og Forsyningsudvalgets omkostningsbaserede regnskab 2004 er afleveret til
Økonomiforvaltningen den 4. april 2005 med forbehold for udvalgets godkendelse.
Miljø-
og Forsyningsudvalgets omkostningsregnskab viser på det skattefinansierede
området et resultat på 111 mio. kr., hvilket stort set svarer til mindreforbruget
på det skattefinansierede område, som tidligere er opgjort med det
udgiftsbaserede regnskab, tillagt merindtægterne på hovedkonto 7 vedrørende
renter.
På
forsyningsområdet er årets resultat før bevillingskravet 170,9 mio. kr. Fraregnet
bevillingskravet på 116,4 mio. kr. er årets resultat 54,5 mio. kr., der stort
set svarer til forskellen mellem afskrivningerne, der er på 783,2 mio. kr., og
investeringerne, der er på 842,5 mio. kr.
Samlet
udviser resultatopgørelsen således et resultat på 165,5 mio. kr.
Balancen
er opgjort efter bruttoprincippet. Det betyder, at modregninger af aktiv- og
passivposter eller modregning af omkostnings- og indtægtsposter som hovedregel
ikke må forekomme.
Balancen
viser, at egenkapitalen er ændret med 2,7 mia. kr., hvilket primært skyldes, at
værdierne i de fælleskommunale selskaber er opskrevet som følge af overgang til
registrering efter indre værdis metode. Derudover er der en række bevægelser
mellem balanceposterne, som følge af udskillelsen af KE i aktieselskaber.
Afsnittet
om den anvendte regnskabspraksis beskriver først og fremmest, på hvilke områder
regnskabspraksis ved udarbejdelsen af Miljø- og Forsyningsudvalgets regnskab
adskiller sig fra kommunens almindelige principper for indregning af aktiver og
passiver i den omkostningsbaserede registrering.
Konsekvenser
for borgerne
Indstillingen
har ingen konsekvenser for borgerne.
Økonomi
Indstillingen
har ingen selvstændig økonomisk virkning.
Miljøvurdering
-
Høring
-
Bilag
1.
MFU's omkostningsregnskab for 2004
med anvendt regnskabspraksis
2.
Afstemningsoversigt fra
udgiftsbaseret til omkostningsbaseret regnskab
/