Trafik- og miljøplan 2003

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 11. marts 2002

6. Trafik- og miljøplan 2003

MFU 75/2002 J.nr. 50/2002

Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Trafik- og miljøplan 2003 skal dels anvise løsninger på trafikafviklings- og trafikmiljøproblemerne i Københavns Kommune, dels indgå som en integreret del af den kommende samlede trafikplanlægning for hele Hovedstadsområdet. Udarbejdelsen af trafik- og miljøplanen har således både en lokal og en regional dimension.

Ved udarbejdelsen af Trafik- og miljøplan 2003 tages der udgangspunkt i den aktuelle trafikale situation, i hovedmålsætningen i den gældende trafik- og miljøplan fra 1997 og i erfaringerne med gennemførelse af denne plans 12 delforslag. I pjecen, der skal danne grundlag for debatten, gøres der status over den nuværende trafikale situation, og der gives en oversigt over de aktuelle hovedproblemer.

Den nye trafik- og miljøplan skal udvikles i samspil med borgere, politikere og andre aktører. Der er derfor udarbejdet et forslag til en dialogproces, der aktivt involverer byens borgere og andre interessenter. Processen er planlagt at forløbe over tre halvår. Processens formål er at sikre en bred inddragelse og forståelse for den endelige plan blandt byens borgere. Der vil således blive behandlet problemer, som borgere og andre brugere af byen finder væsentlige, og der vil blive samlet inspiration fra borgere, politikere og andre interessenter i byens trafik og miljø.

København er i disse år inde i en meget positiv udvikling på flere områder. Der er økonomisk vækst, befolkningstallet stiger, der er kommet flere arbejdspladser og arbejdsløsheden er faldet markant. Trafikudviklingen har imidlertid nøje sammenhæng med den økonomiske udvikling, og der er ingen tvivl om, at udviklingen i de sidste år har sat byens trafiksystem under pres. Dette pres må forventes at stige i de kommende år.

I den gældende trafik- og miljøplan er hovedmålsætningen at sikre et velfungerende transportsystem med en mindre miljøpåvirkning. Dette betyder ifølge planen, at det samlede biltrafikniveau i kommunen ikke må stige. Siden 1995, hvor planen blev udarbejdet, er biltrafikken imidlertid steget med næsten 15%. Stigningen i biltrafikken er hovedsageligt koncentreret på de største veje i kommunen.

Samtidigt er opfattelsen af og kravene til byens gaderum, torve og pladser gradvist blevet ændret. Byens rum skal i højere grad være behagelige og trygge at opholde sig i og at færdes i. Effektiv trafikafvikling er ikke det eneste formål, der skal opfyldes i gaderummet. Der skal også være plads til positive oplevelser for byens nuværende og kommende borgere.

Med den kommende Metro og Ringbane, med de igangværende forbedringer af den kollektive trafik i øvrigt og med cykeltrafikkens store andel af den samlede trafik, står København i en gunstig situation i forhold til mange af de byer, vi kan sammenligne os med.

Denne vækst i biltrafikken og den nye udvikling i københavnernes bilejerskab betyder, at byen står overfor nye trafikale og miljømæssige udfordringer i forhold til situationen i 1995. De hovedproblemer, der skal findes løsninger på, er blandt andet opstået som følge af københavnernes stigende bilejerskab. De mange beboerbiler medfører et pres på parkeringen, de betyder, at der køres mere på tværs i kommunen, og de bidrager også til den øgede trængsel på vejene til gene for både den kollektive trafik, fodgængere og cyklister.

Et andet hovedproblem er, at pendlingen har skiftet retning. Der er i dag næsten lige så mange bilister, der pendler ud af som ind i kommunen. Det er vanskeligt og kapacitetskrævende at afvikle trafikstrømme i flere retninger på en gang. Det begrænsede gadeareal gør det nødvendigt med en stærkere prioritering mellem trafikarterne. Denne prioritering må gennemføres på en måde, så de fordele omkring den kollektive trafik og den store cykeltrafik, der netop nu sætter København i en relativt gunstig situation, ikke forspildes. Der skal derfor findes løsninger, der både imødekommer ønskerne om miljøforbedringer og om øget mobilitet.

Den kommende trafik- og miljøplan for København skal indeholde løsninger på de problemer med trafikafvikling og trafikmiljø, som byens borgere prioriterer højt at få løst. Løsningerne skal findes indenfor rammer, der så vidt muligt tilgodeser alle trafikantgrupper. Det skal sikres, at byen kan fungere trafikalt i en periode med stigende transportbehov, uden at det sker på bekostning af trafikmiljøet. Planen skal derfor udarbejdes i en dialogproces, der tilstræber en fælles forståelsesramme, både med hensyn til erkendelse af den situation vi står i, og med hensyn til forskellige typer af løsningsmuligheder.

Strategien for borgerdialogen har til formål at sikre en samlet proces, hvor de problemer, som borgere og andre brugere af byen oplever, bliver diskuteret og behandlet. Siden skal processen sikre, at de løsninger, der indarbejdes i planen, både er realistiske og kan vinde bred tilslutning.

Den udarbejdede pjece beskriver udviklingen siden den forrige trafik- og miljøplan blev udarbejdet. I pjecen gøres der status over den nuværende trafikale situation og der gives en oversigt over de aktuelle hovedproblemer. Pjecen skal danne udgangspunkt for dialogen med borgere, politikere og andre interessenter.

Processen er delt i 3 faser, som hver strækker sig over et halvt år. De to første halvår er sammenhængende processer, hvor der indgår både holdningsanalyser, borgermøder og møder med interessenter. Interessenter omfatter erhvervsliv, interesseorganisationer, læreanstalter, myndigheder og presse mv.

Såfremt processens start bliver forsinket i forhold til planen, således at første halvårs planlagte processer – afsluttende med et borgermøde – ikke kan gennemføres før sommerferien, må processen udskydes et halvt år.

Forslaget til tilrettelæggelse af dialogen med borgerne følger det koncept for dialog med borgerne om byens fysiske planlægning, som er er vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 14. marts 2001.

Sammenhængen mellem det lokale og det regionale niveau

Trafikplanlægningen i København har afgørende betydning for trafikudviklingen i hele hovedstadsområdet. Planlægningen skal derfor koordineres med det arbejde, der er igangsat i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) med udgangspunkt i den fælles regionale – statslige rapport "Grundlag for trafik- og miljøplan for hovedstadsområdet" fra juni 2000.

Det er hensigten, at den kommende Trafikplan 2003 for hele hovedstadsområdet skal sikre, at trafiksystemet tilrettelægges, så både det lokale bymiljø og de regionale og mere generelle miljøeffekter kan holdes inden for bæredygtige rammer, samtidigt med at mobiliteten kan øges og trængslen på veje, baner og cykelstier kan reduceres.

Udarbejdelsen af Trafik– og miljøplan 2003 for Københavns Kommune er organiseret med en Styregruppe bestående af de administrerende direktører fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

Under styregruppen er der nedsat en projektgruppe bestående af embedsmænd fra Vej & Park, Plan & Arkitektur, Miljøkontrollen og Økonomiforvaltningen. Projektgruppen organiserer samarbejdet og ressourceforbruget.

De samlede udgifter til processens forløb forventes at blive ca. 2 mill.kr., der afholdes over de tre forvaltningers drift. Beløbet dækker også udgifter til konsulenthjælp til dialogprocessen og andre opgaver i forbindelse med planens udarbejdelse.

Der er ikke foretaget høring om strategi for borgerdialog.

1. Borgerdialog om trafik- og miljøplan, Institut for Konjunktur-Analyse, februar 2002, med tidsplan for forløbet
2. Pjece: Trafik- og miljøplan 2003, Status og hovedproblemer - grundlag for debat.

Jens Jacobsen Peter Elsman Erik Jacobsen