Høring om udkast til Støjbekendtgørelse herunder økonomiske konsekvenser

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 10. maj 2004

16. Høring om udkast til Støjbekendtgørelse herunder økonomiske konsekvenser

MFU 121/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender Miljø- og Forsyningsforvaltningens høringssvar til Miljøstyrelsen.

RESUME

Støjbekendtgørelsen er en implementering af EU-direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af støj (Støjdirektivet). Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte regler for kortlægning af ekstern støj og offentliggørelse heraf, samt for udarbejdelse af handlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj.

Af høringssvaret fremgår det, at Københavns Kommune er positiv over for, at der med denne bekendtgørelse vil blive sat fokus på støjproblematikken.

Vi er af den opfattelse, at der stadig er en række uafklarede spørgsmål til, hvordan kravene i bekendtgørelsen skal opfyldes, som fx krav til nøjagtigheden af kortlægningen, kvalitetskrav til datagrundlag, opgørelsesmetoder mv.

Med bekendtgørelsen stilles ingen krav til, at kommunen skal gribe ind over for uacceptabel vejstøj. Vi mener dog, at kravet til udarbejdelsen af en handlingsplan er en indirekte forpligtigelse til at handle, hvilket vil betyde, at kommunen bør afsætte midler til reduktion af støj. Det kan hertil bemærkes, at vi skønner, at en støjindsats over for kommunens knap 50.000 stærkt støjbelastede boliger vil koste i størrelsesordenen 1 mia. kr.

SAGSBESKRIVELSE

Forslag til høringssvar

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår følgende høringssvar til Miljøstyrelsen:

"Støjbekendtgørelsen er en implementering af EU-direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af støj (Støjdirektivet). Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte regler for kortlægning af ekstern støj og offentliggørelse heraf, samt for udarbejdelse af handlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj.

Kommunen har tidligere afgivet høringssvar om Støjdirektivet samt om Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (implementering af Støjdirektivet).

Den kommende støjbekendtgørelse vil betyde, at Københavns Kommune inden for kommunens grænser senest den 30. juni 2007 skal udarbejde en støjkortlægning for vejtrafik og virksomheder i kommunen. Herudover skal kommunen senest den 18. juli 2008 udarbejde en handlingsplan, der bl.a. skal omfatte oplysninger om, hvilke støjreducerende foranstaltninger kommunen agter at sætte i værk i de følgende fem år. Kommunen er dog ikke forpligtet til at gennemføre støjreducerende foranstaltninger. Endelig skal kommunen koordinere arbejdet med forslag til handlingsplaner samt sammenfatte handlingsplanerne fra de myndigheder, som er ansvarlige for infrastrukturanlæg og andre eksterne støjkilder inden for egen kommunegrænse. Støjkortlægning og handlingsplan skal revideres mindst én gang hvert 5. år.

Generelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet

I dag findes der ingen krav om, at der skal ske støjkortlægning eller udarbejdelse af handlingsplaner på støjområdet. Beskyttelsen af befolkningen mod støjgener sker primært forebyggende gennem byplanlægning.

Københavns Kommune har hidtil "kun" offentliggjort forsimplede kortlægninger af vejtrafikstøjen fra byens ca. 500 mest belastede strækninger. Der har ikke været praksis for udarbejdelse af egentlige handlingsplaner for reduktion af støj, udover at der i kommuneplanen er fastsat en målsætning om at halvere antallet af støjbelastede boliger inden 2010. Herudover er der i kommunens forslag til en trafik- og miljøplan peget på en række relevante virkemidler til at reducere vejtrafikstøjen med tilhørende skønsmæssige vurderinger af omkostninger til nedbringelse af støjen.

Støjbekendtgørelsen fastsætter krav om gennemførelse af en meget omfattende og detaljeret støjkortlægning. Det der i høj grad er bestemmende for, hvor god og præcis en kortlægning bliver, er det datagrundlag, der anvendes. Nøjagtigheden af kortlægningsmetoderne har i høj grad indflydelse på, hvor mange ressourcer kortlægningen vil kræve. Bekendtgørelsen udstikker ingen retningslinier for kvalitetskrav til datagrundlaget, hvilket må forventes fastlagt i en efterfølgende vejledning fra Miljøstyrelsen.

Det samme gør sig i princippet også gældende for udarbejdelsen af en handlingsplan med tilhørende offentlig høring. Der er med bekendtgørelsen ingen krav til, at kommunen er forpligtet til at gribe ind over for uacceptabel vejstøj. Det må dog forventes, at en handlingsplan reelt vil forpligte kommunen over for sine borgere til at gøre en eller anden form for indsats.

Københavns Kommune vurderer, at der med den nye bekendtgørelse vil komme øget fokus på støjproblematikken, hvilket vi finder positivt. Støj fra trafikken er et væsentligt miljøproblem i København, og med den stigende trafik er støjproblemerne ekspanderende. I København, hvor knap 50.000 boliger er stærkt støjbelastede med mere end 65 dB fra trafikken, er der behov for en særlig indsats, som er meget omkostningskrævende.

Københavns Kommune er positiv over for at skulle koordinere arbejdet med forslag til handlingsplaner samt sammenfatte handlingsplanerne fra de myndigheder, som er ansvarlige for infrastrukturanlæg og andre eksterne støjkilder inden for egen kommunegrænse. I Miljøstyrelsens tidligere bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (implementering af Støjdirektivet) var det HUR, der var udpeget til at varetage denne opgave. Især i forbindelse med offentlighedsfasen er det vigtigt for kommunen at kunne have en direkte dialog med borgere og andre interessenter om de samlede støjproblemer i kommunen, hvad enten det er fra vej, bane eller andet.

Vi finder dog, at der også regionalt bør ske en overordnet koordinering af de handlingsplaner, der udarbejdes i Københavnsområdet. Skal der fx flyttes trafikstrømme eller iværksættes hastighedsnedsættelser som middel til reduktion af støj, vil det kræve en koordinering mellem nabokommuner mv.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Københavns Kommune har følgende konkrete bemærkninger til forslaget:

§ 2, nr. 1

Vi mener, at Støjbekendtgørelsen bør omfatte alle virksomheder, der medfører væsentlig støj. Ifølge Støjdirektivets bilag IV om mindstekrav til strategisk støjkortlægning skal der bl.a. lægges særligt vægt på støjemissionen fra "steder med industriel aktivitet, herunder havne". I Københavns Kommune er nogle af de mest støjende aktiviteter forbundet med fritidsanlæg såsom gokartbane, motocrossbane, skyttecenter, havneaktiviteter mv.

§ 2, nr. 4

Det er uklart, hvad der kan være omfattet af betegnelsen "stilleområde i et byområde". Er det kun offentlige rekreative områder (parker, pladser mv.), eller er det også primære opholdsarealer ved boliger, haveforeninger, skoler, børneinstitutioner mv.

§ nr. 11 og § nr. 12

Der mangler en bestemmelse om, hvem der kan fastsætte, hvilke andre typer ekstern støj eller typer stilleområder, der skal indgå i støjkortlægningen. Inden for et byområde vil det fx være hensigtsmæssigt, at støjen kortlægges for de samme typer stilleområder, hvad enten det er støj fra vej eller jernbane mm.

Fx kunne § 11 suppleres med, at det inden for byområder er kommunalbestyrelsen, der kan fastlægge afgrænsningen af de stilleområder, som skal støjkortlægges.

§ 18 stk. 2, nr. 3 og nr. 4

Støjkortlægningen bør suppleres med en oversigt over støjeksponeringen af støjfølsomme funktioner som skoler, børnehaver mv.

Det er efterhånden meget almindeligt, at støjberegninger foregår i et digitalt kort, som indeholder bygninger med oplysninger om bygningshøjder, antal etager og antal beboelser mv., og hvor det er muligt at opstille beregningspunkter for alle beboelser. Der bør derfor være mulighed for at lave beregninger i de højder beboelserne reelt befinder sig i som alternativ til beregninger i både 1,5 og 4 m´s højde.

Økonomiske konsekvenser

Københavns Kommune har foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser af støjbekendtgørelsen med det forbehold, at krav til støjkortlægning, handlingsplan og inddragelse af offentligheden, som vil blive nærmere specific eret i en kommende vejledning, kan ændre på vurderingen.

Fase I, der omhandler udarbejdelse og koordinering af støjkortlægning og handlingsplan samt inddragelse af offentligheden, er sammenlagt vurderet til at udgøre ca. 2 årsværk eller ca. 1 mio. kr.

Herefter vurderes det gennemsnitlige ressourcetræk til almindeligt vedligehold og opdatering samt til fornyelse af kortlægning og handlingsplan at være i størrelsesordenen ca. ½ årsværk om året – eller ca. 250.000 kr. om året.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der i Københavns Kommune er 27 i-mærkede virksomheder. Kommunen har umiddelbart ikke de oplysninger om støjforhold, som er nødvendige for at kunne lave støjkort, som skitseret i bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har i sit notat af 25. marts 2004 om økonomisk høring i forbindelse med gennemførelse af fase I estimeret omkostningerne til 100.000 kr. til henholdsvis amter og kommuner til supplerende undersøgelser/vurderinger af de i alt ca. 86 i-mærkede virksomheder i københavnsområdet. Vi mener dette tal er sat for lavt, idet kortlægningen i Københavns Kommune alene vurderes at koste ca. ¼ årsværk eller ca. 125.000 kr.

Selvom der ikke er et direkte krav om reduktion af støjproblemer, må det forventes, at kommunen skal afsætte midler til reduktion af støj. Det kan hertil bemærkes, at vi skønner, at en støjindsats over for kommunens knap 50.000 stærkt støjbelastede boliger vil koste i størrelsesordenen 1 mia. kr.

Konklusion

Københavns Kommune er positive over for, at der med denne bekendtgørelse vil blive sat fokus på støjproblematikken med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj.

Den nye støjbekendtgørelse fastsætter en række krav til udarbejdelse af støjkortlægninger, handlingsplaner samt inddragelse af offentligheden, hvilket vil medføre at kommunen skal afsætte ekstra ressourcer.

Vi mener, at kravet til udarbejdelsen af en handlingsplan samtidig er en forpligtigelse til at handle, hvilket vil betyde, at kommunen skal afsætte midler til reduktion af støj. Det kan hertil bemærkes, at vi som nævnt skønner, at en støjindsats overfor kommunens knap 50.000 stærkt støjbelastede boliger vil koste i størrelsesordenen 1 mia. kr.

Det vurderes, at støjbekendtgørelsen vil få væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunen. Vi estimerer, at det vil være nødvendigt at anvende ca. 2 årsværk til gennemførelse af fase I. Herefter vil der gennemsnitligt være behov for yderligere ½ årsværk om året. Vurderingen skal som nævnt tages med det forbehold, at krav til støjkortlægning, handlingsplan og inddragelse af offentligheden, som vil blive nærmere specificeret i en kommende vejledning, kan ændre på vurderingen.

Ovenstående bedes taget med det forbehold, at nærværende høringssvar forelægges for Københavns Kommunes Miljø- og Forsyningsudvalgs godkendelse den 26. april 2004."

ØKONOMI

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser ved Støjbekendtgørelsen er beskrevet i ovenstående høringssvar.

MILJØVURDERING

Indstillingen har i sig selv ingen miljømæssige konsekvenser.

Det vurderes, at udarbejdelse af støjkortlægninger, handlingsplaner samt inddragelse af offentligheden, vil sætte yderligere fokus på støjproblematikken med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj, selvom bekendtgørelsen ikke stiller et direkte krav om reduktion af støjproblemer.

HØRING

Det kan bemærkes, at Økonomiforvaltningen har fremsendt høring vedrørende de økonomiske konsekvenser af Støjbekendtgørelsen til Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

BILAG

Udkast til bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (Støjbekendtgørelsen).

Hjalte Aaberg

/ Lene Mårtensson

Til top