Mødedato: 10.03.2003, kl. 15:00

Drøftelse af sag om prisforhandlinger for varme fra Avedøre 2

Drøftelse af sag om prisforhandlinger for varme fra Avedøre 2

Miljø- ogForsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 10. marts 2003

 

 

2.      Drøftelseaf sag om prisforhandlinger for varme fra Avedøre 2

 MFU 38/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- ogForsyningsudvalget drøfter sagen om forhandlinger om varmeprisen for  leverancer fra Avedøreværkets blok 2.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24.februar 2003

Udvalget besluttede, at udsætte sagen til drøftelse på næsteudvalgsmøde den 10. marts 2003.

 

 

RESUME

I øjeblikket forhandler CTR og VEKS med Energi E2 om envarmepris for varme leveret fra Avedøreværkets blok 2. Miljø- ogForsyningsudvalget har ønsket at drøfte sagen.

 


SAGSBESKRIVELSE

Avedøreværkets blok 2 (AVV2) gik i kommerciel drift i startenaf 2002; men der er endnu ikke aftalt en endelig varmepris for varmen fraværket leveret til CTR- og VEKS nettene. Afregningen af salget af varme fraAVV2 har derfor siden 1. januar 2002 været baseret på en á conto pris, der erindregnet i CTRs varmepris.

Fra sommeren 2000 til november 2001 har CTR og VEKS påembedsmandsniveau forhandlet med Energi E2 om fastsættelse af varmeprisen fraAVV2. De to parter udarbejdede ultimo 2001 hver især et oplæg/tilbud tilafregning for varmen. Tilbudet fra CTR og VEKS blev udarbejdet i samråd med deto selskabers formænd. Forhandlingerne stoppede, uden at parterne var blevetenige, da forskellen mellem de to tilbud umiddelbart var for stor. Førstehalvdel af 2002 blev brugt til at forhandle en á conto aftale på plads samt tilat uddybe de to tilbud, uden at der skete nogen nævneværdig tilnærmelse mellemparterne.

Efter et fælles bestyrelsesmøde i CTR og VEKS besluttedevarmesiden at anlægge en voldgiftssag mod Energi E2 om den såkaldtePrincipaftale (se nedenfor) – det skete den 5. juli 2002. Energi E2 rejsteherefter tvivl om, hvorvidt principaftalen i det hele taget kunne indgives foren voldgift. Dette gav voldgiftsretten Energi E2 medhold i ved en kendelse fraden 28. november 2002.

På et møde mellem formændene i CTR og VEKS den 5. december2002 blev det besluttet, at formændene skulle holde møde med Energi E2sdirektør for at diskutere mulighederne for at komme videre med forhandlingerne.Der har været afholdt møder mellem parterne den 18. december 2002 og den 17.januar 2003.

Som det gælder for levering af fjernvarme fra andre værkerskal der fastsættes en varmepris for varmen leveret fra den nye blok 2 påAvedøreværket. Ligesom aftalerne for Amagerværkets blok 3 og Avedøreværketsblok 1 har VEKS og CTR forhandlet sammen om en fælles kraftvarmepris.

I 1994 blev der indgået en principaftale mellem CTR/VEKS ogdet daværende ELKRAFT. I aftalen beskrives de overordnede principper, derskulle danne grundlag for prisfastsættelsen og levering af fjernvarme fra denkommende blok 2 på Avedøreværket. Aftalen lå i forlængelse af de eksisterendeaftaler for Amagerværkets blok 3 og Avedøreværkets blok 1.

Liberaliseringen af elmarkedet, hvor elproduktionen fra destore kraftværker afsættes på markedsvilkår, har givet nye vilkår forprisfastsættelsen for varme, som produceres på de selv samme værker. Detfremgår af elforsyningsloven, at varmesiden ikke må pålægges omkostninger deranses for urimelige for varmeforbrugerne. Men principperne for, hvordan prisenskal fastsættes, er ikke nærmere specificeret.

Varmesidens udgangspunkt har været principaftalen, mensEnergi E2 mener, at den liberaliserede ellovgivning har ændret på nogle afforudsætningerne. De udspil, varmesiden og E2 har spillet ud med ultimo 2001,udviser en forskel på ca. 170 mio. kr. for 2002, før der kommer biomassefyringpå blokken. Den forhandlede á conto pris udviser en merbetaling på 120 mio. kr.i forhold til varmesidens tilbud. 120 mio. kr. svarer til en stigning ivarmeregningen på 230 kr. om året for en typisk lejlighed i København med etforbrug på 40 GJ. CTR og VEKS køber varme fra Energi E2 for i alt ca. 1 mia.kr. om året.

Forskellen kan opdeles i tre forhold. Den største uenighedbestår i, hvor stort varmens såkaldte "tvangskørselsbidrag" skal være. Tvangskørselsbidrager en betaling for de omkostninger for elsiden, der er forbundet ved, at der eret varmebehov på tidspunkter, hvor det ikke kan betale sig at producere elsamtidig pga. for lave elpriser i markedet. Dette forhold gør sig specieltgældende for AVV2, som af Energistyrelsen er tvunget til fyring med naturgas,hvilket giver en meget højere elproduktionspris sammenlignet med de kulfyredeanlæg.

Den anden del af forskellen er udtryk for, at Energi E2gerne vil have en dækning for en tabt kraftvarmeindtægt. Dette skal forstås somen betaling for, at varmen ikke i stedet produceres på de ældre værker (Amagerværketog Avedøreværkets blok 1), hvor kraftvarmefordelen deles mellem el og varme. Pået nyt værk som Avedøre 2 er det normalt, at varmesiden opnår helekraftvarmefordelen de første 10-12 år af værkets levetid, hvorefterkraftvarmefordelen bliver delt mellem el og varme.

Endelig er parterne uenig i, hvilken rente der skal liggetil grund for beregning af varmens kapacitetsbetaling – denne forskel er dog afmindre betydning.

I øjeblikket diskuteres et forslag til en fremadrettetvarmepris, der delvis bygger på en optionsmodel, hvor "tvangskørselsdelen" ivarmeprisen fastsættes på baggrund af en månedsbestemt bunden option. Detteindebærer i korte hovedtræk, at der betales en præmie for, at Energi E2 ibestemte perioder kan afsætte den elproduktion, der produceres som følge af"tvangskørsel" til blokkens faktiske produktionspris.

Modellen indebærer, at en del af varmeprisen kan fastlåsesfor fx et år af gangen, og modellen tager højde for usikkerheden i forhold tilafsætning af el, når den fremtidige elpris forventes at ligge underomkostningerne ved elproduktionen. CTR og VEKS skal herefter årligt vurdere,hvor stor en del af leverancerne man ønsker at prissikre, og hvor stor en delaf leverancerne man selv ønsker at dække risikoen for. Modellen behandles iøjeblikket af CTR og VEKS.

Fyring med biomasse på hovedkedlen på AVV2 betyder sparedeomkostninger grundet en kraftig reduktion i afgiftsbetalingen. Hvordan dissesparede omkostninger skal slå igennem på varmeprisen er et andet forhold, somikke er forhandlet helt på plads mellem parterne. Dette forhold har betydningfor leverancer fra 2004 og frem, hvor der vil blive fyret med biomasse påblokken.

En model for en fremtidige varmepris vil ikke direkte kunneanvendes til at opgøre den endelige afregning for 2002 og dele af 2003, der somfør nævnt har været baseret på en á conto pris. Det forventes dog ikke at væreet større problem at finde en løsning, når først fremtidsmodellen ligger fast.

Hvis det mod forventning ikke lykkes at få en aftale påplads via forhandling, er der to muligheder for at komme videre - enten ved atkøre en retssag ved domstolene eller ved at overgive sagen til Energitilsynet.

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

 -

 

 

 

Peter Elsman

/ Vibeke Østergaard

 


 


Til top