Evaluering af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag 2004 (udsat sag)

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 10. januar 2005

2. Evaluering af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag 2004 (udsat sag)

MFU 287/2004

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at evalueringen af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag 2004 godkendes og

at mindreforbruget vedrørende Miljøtrafikugen 2004 på ca. 0,75 mil. kr. søges overført til Vej & Parks driftsramme for 2005 m.h.p. at beløbet anvendes til Miljøtrafikugen 2005 og Bilfri Dag 2005.

at Miljøtrafikugen 2005 og Bilfri Dag 2005, forudsat tilsvarende aktivitetsniveau som i 2004, gennemføres inden for en økonomisk ramme på 3,8 mio. kr.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2004

Udsat

RESUME

Den 13. maj 2004 vedtog Borgerrepræsentationen en handlingsplan for Miljøtra-fikugen og den Bilfri Dag 2004 den 22. september 2004.

Den Bilfri Dag blev afholdt i et område der omfattede dele af Indre By indenfor Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Gothersgade, Christian IX´s gade, Kristen Bernikows Gade, Bremerholm, Holmens Kanal, Vindebrogade og Stormgade. Alle nævnte gader var udenfor det bilfri område. Bilfri Dag omfattede tidsrummet kl. 06 – 20.

Arrangementet forløb tilfredsstillende. De få aktiviteter der var planlagt i området, var velbesøgte. Den praktiske afvikling af trafikken udenom området forløb uden problemer. Handlende og erhvervsdrivende har givet udtryk for tilfredshed med informationsindsatsen. Den Bilfri Dag fik stor omtale i alle medier, både i nyhedsudsendelser i Radio og TV og i alle landsdækkende aviser og lokalaviser.

Miljøtrafikugen blev afholdt med en stor indsats fra lokale aktører, der sammen med kommunen stod for at afvikle en lang række trafikforsøg og lokale aktiviteter.

Der blev i alt afholdt 16 trafikforsøg under Miljøtrafikugen. Af disse forsøg blev otte afviklet på Indre- og Ydre Nørrebro, et på Amager, et på Østerbro, et i Indre By, et i Brønshøj-Husum, et i Bispebjerg, et i Valby og to på Vesterbro.

På Nørrebrogade blev der sat fokus på cyklers og bussers fremkommelighed. Forsøget viste, at det er muligt at skabe væsentlige forbedringer for cyklerne uden at det går ud over bussernes fremkommelighed og den øvrige trafikafvikling. Standsningsforbudet i busbanerne viste sig derimod ikke at have effekt.

Erfaringer med forsøget vil indgå i det videre arbejde med indretningen af Nørrebrogade.

Et andet større trafikforsøg blev gennemført på Østerbro, hvor det sydlige ben af Trianglen blev lukket for trafik lørdag d. 25. september til og med mandag d. 27. september. Forsøget viste, at det er muligt at skabe velfungerende plads, men om mandagen gav trafikomlægningen problemer for afviklingen af trafikken med lange kødannelser på Blegdamsvej og Østerbrogade til følge.

Debatten om omlægning af Trianglen vil fortsætte i Lokalrådet på Østerbro.

De øvrige trafikforsøg – både på Nørrebro og andre steder i byen – er i hovedtræk forløbet tilfredsstillende og har givet værdifulde erfaringer til det videre arbejde med at forbedre trafikafviklingen i områderne, herunder med sikre skoleveje. Enkelte steder har afmærkning og afspærring dog ikke været tilstrækkelig til at ændre anvendelsen af vejarealet efter hensigten.

Herudover blev der afholdt en lang række lokale aktiviteter i Miljøtrafikugen. De-suden blev der gjort et vellykket fremstød for en delebilsordning og cykelkurser for indvandrerkvinder blev koordineret og videreudviklet flere steder i byen.

Informationsindsatsen blev intensiveret omkring den Bilfri Dag, og det er forvaltningernes opfattelse at informationen til borgere og andre der blev berørt af den Bilfri Dag var tilstrækkelig.

Der kan dog stadig arbejdes på at forbedre formidlingen af trafikforsøgene og oplyse mere om aktiviteterne på den Bilfri Dag, og de muligheder der er på denne dag for at opleve en langt fredeligere by end normalt.

Støjberegninger har vist at reduktion i støjniveauet på de fleste gadestrækninger i det bilfri område var på mellem 6 og 10 dB, hvilket svarer til en oplevet halvering af trafikstøjen.

En spørgeskemaundersøgelse har vist at 73% af københavnerne ønsker bilfri dag hvert år og at 70% mener at der skal være Miljøtrafikuge hvert år.

SAGSBESKRIVELSE

Miljøtrafikugen 2004

Borgerrepræsentationen vedtog i maj 2003 de overordnede retning slinier for afviklingen af Miljøtrafikugen 2003- 05.

Overordnet mål med miljøtrafikugen og den Bilfri Dag

Trafikudviklingen i København går i retning af en øget stigning i biltrafikken på 5 – 10 % i kommunen over de næste 5 – 10 år – forudsat at den nuværende økonomiske vækst forsætter. Det viser beregningerne, der ligger til grund for den kommende Trafik- og Miljøplan. Skal København undgå en situation, hvor fremkommeligheden, miljøtilstanden og trafiksikkerheden forringes, kræver det en indsats på forskellige niveauer. Debat, kampagner, forsøg og aktiviteter, der sætter fokus på transportvaner - den daglige tur og brugen af byens rum, er i den sammenhæng vigtige indsatsområder i Miljøtrafikugen – herunder bilfri dag.

Overordnet var det et mål for Miljøtrafikugen 2004 at:

"Der skal sættes fokus på udviklingen i trafikken i byen, samt fremme og synliggøre miljøvenlig transportadfærd til gavn for dem der bor og færdes i byen. I ugen skal vi demonstrere og debattere, hvordan vi løser vores transportbehov under større hensyntagen til miljøet, byen og vores sundhed."

Det blev ligeledes vedtaget at Københavns Kommune skulle tilmelde sig "European Mobility Week" herunder "In Town Without My Car".

Indsatsområder

Borgerrepræsentationen vedtog ligeledes i 2003, at hovedindsatsområderne de næste tre år er de samme, som har været gennemgående i de tre år, der har været afholdt Miljøtrafikuger i København:

· Byens rum - tænk i nye muligheder

· Den daglige tur - tænk i nye vaner

· Formidlingsindsats

For 2004 blev det vedtaget, at den overordnede handlingsplan for Miljøtrafikugen 2003-05 fortsat skulle følges, men at der skulle ske en bedre kobling mellem de enkelte hovedindsatsområder, der blev gennemført i Miljøtrafikugen. Derfor skulle budskaberne i Miljøtrafikugen forenkles og fokus skulle indsnævres, ligesom formidlingsindsatsen skulle øges.

Baggrund

Miljøtrafikugen i 2004 blev afholdt i uge 39, hvor onsdag d. 22. september indgik som Bilfri Dag.

1. Byens rum – tænk i nye muligheder (Bilfri Dag og trafikforsøg)

Bilfri dag 2004

Med baggrund i det europæiske initiativ "In Town Without My Car" har Københavns Kommune afholdt bilfri dag i 2001, 2003 og 2004. "In Town Without My Car" er fastlagt til den 22. september hvert år, og i år er det prioriteret at følge den fælles europæiske dato. Københavns Kommune var i 2004 tilmeldt det europæiske initiativ "European Mobility Week" – herunder "In Town Without My Car". På den baggrund udarbejdede forvaltningerne i samarbejde med Københavns Politi et nyt forslag til Bilfri Dag – herunder et mindre område – som politiet vurderede, at det var realistisk at gennemføre på en hverdag.

Formålet med Bilfri Dag 2004 er at skabe opmærksomhed omkring transportmiddelvalg og miljøfordelene ved alternativer til individuel biltrafik, med særlig fokus på indpendlere og besøgen de i Københavns Indre By.

Fra politisk side, var der forud for den Bilfri Dag et ønske om, at der på den Bilfri Dag blev demonstreret alternative transportmidler, at der blev gennemført aktiviteter i det Bilfri område, og at det blev sikret at besøgende i området kunne blive transporteret rundt i området uden bil.

På denne baggrund besluttede Borgerrepræsentationen den 13. maj 2004 at afholde Bilfri Dag den 22. september 2004.

Det bilfri område omfattede dele af Indre By indenfor Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Gothersgade, Christian IX´s gade, Kristen Bernikows Gade, Bremerholm, Holmens Kanal, Vindebrogade og Stormgade. Alle nævnte gader var udenfor det bilfri område. Bilfri Dag omfattede tidsrummet kl. 06.00 – 20.00.

Under den Bilfri Dag kunne beboere med egen bil frit køre ind og ud af området hele dagen. Desuden havde følgende tilladelse til at køre i området: Udrykningskøretøjer, kørsel til behandlingssteder og offentlige institutioner som blev besøgt af bevægelseshæmmede eller syge, rutebusser (dvs. linie 6A i Nørregade, Rådshusstræde og Løngangsstræde). Varelevering blev tilladt efter samme regler som gælder i gågaderne, dvs. varelevering var tilladt mellem kl. 04.00 og kl. 11.00 mens turistbusser og taxier ikke kunne køre i området.

Evaluering af Bilfri Dag 2004

Debatten i medierne før den Bilfri Dag drejede sig for en stor dels vedkommende om de fremadrettede perspektiver i at afholde en bilfri dag i et område i Indre By.

I forbindelse med tilrettelæggelsen og evalueringen blev der derfor lagt vægt på hvilke problemstillinger, der skulle løses for at området evt. på sigt kunne fredeliggøres.

Således er der gennemført en stor informationsindsats før den Bilfri Dag og der er gennemført trafiktællinger før og under den Bilfri Dag, der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvori københavnerne er blevet spurgt om deres mening om en permanent fredeliggørelse af området, og i selve planlægningen har der været lagt vægt på at løse de problemer, som erhvervsdrivende, beboere m. fl. har peget på at begrænsningerne i bilkørsel i området kunne give for dem.

Afholdelsen af den Bilfri Dag forløb godt, og uden de store trafikale problemer i gaderne udenfor det bilfri område.

I forhold til den kollektive trafik har DSB S-tog og HUR meddelt, at de ikke har observeret kapacitetsproblemer i tog og busser under afviklingen af den Bilfri Dag. Trafiktællinger viser, at antallet af biler, der kørte ind i det afspærrede område faldt fra 20.000 på en almindelig hverdag til ca. 3.000 på den Bilfri Dag.

Det skal samtidig nævnes at reduktionen i biltrafikken til det bilfri område kan skyldes, at flere der normalt arbejder i området havde planlagt en fridag eller hjemmearbejdsdag. For at give et mere realistisk billede af de trafikale og miljømæssige konsekvenser vurderer forvaltningerne at det kan være relevant at forlænge forsøget i 2005 til at forløbe over 2 – 3 hverdage.

En spøgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af københavnerne umiddelbart efter den Bilfri Dag viser, at 88% af københavnerne vidste, at der havde været afholdt Bilfri Dag den 22. september. Samtidig ønsker 75% af københavnerne, at Bilfri Dag bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, og over halvdelen (55%) støtter en permanent fredeliggørelse af en del af Indre By efter samme retningslinier som gjaldt under afviklingen af den Bilfri Dag i 2004. En spørgeskemaundersøgelse i ugerne op til den Bilfri Dag viste at 73 % af københavnerne havde kendskab til den kommende Bilfri Dag.

Den Bilfri Dag medførte en større debat i medierne både før, under og efter d. 22. september. Informationsindsatsen var intensiveret i forhold til de to tidligere "bilfri dag"- arrangementer. Således var der større fokus på at informere beboerne i det afspærrede område og informationsindsatsen var øget overfor trafikanter fra København og omegn. Indsatsen bestod af husstandsomdelte breve, radiospots, plakater, program, offentlige orienteringsmøder, pressemeddelelser, annoncering i lokalaviser i omegnskommunerne og en telefonisk hotline. HUR og DSB S- tog annoncerede ligeledes for den Bilfri Dag i Urban og Metro Express. Forvaltningerne har kun modtaget ganske få klager over informationen om Bilfri Dag.

På den Bilfri Dag blev der afholdt en række aktiviteter. Ved portene var der mulighed for at tage en gratis bycykel ind i området, ligesom det var muligt at køre gratis med cykelrickshaw. Linie 6 A kørte sin sædvanlige rute gennem området.

Hoteller havde mulighed for at tilkalde cykelrickshaws eller elbiler, hvis hotellets gæster havde brug for at få transporteret bagage.

Økologiske Igangsættere havde arrangeret "cykel-drive- in" ved Gl. Strand. På Amager Torv var der en udstilling om fremtidens miljøvenlige køretøjer. Private gårde var åbne for offentligheden, en teaterforestilling " Passér gaden" gik gennem gaderne flere gange i dagtimerne og om aftenen var der rundvisning i "Indvandrernes København gennem tiderne".

Miljøtjenesten havde arrangeret " Stjerne i trafikken " for 1500 børnehavebørn og mindre skolebørn på Gl. Torv/ Nytorv.

Alle aktiviteter forløb tilfredsstillende med gode besøgstal.

Efter Miljøtrafikugen har Københavns Kommune afholdt evalueringsmøder med en række interessenter: Sammenslutningen af Københavns Taxa, HUR, DSB S-tog, Københavns Citycenter Forening, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Horesta samt Københavns Politi.

Alle interessenter gav udtryk for at de var blevet godt informeret om den Bilfri Dag og at dagen var forløbet med et minimum af p roblemer og gener for de berørte. Med hensyn til størrelsen af det område, der var omfattet af forsøget, blev dette generelt opfattet som tilfredsstillende. På evalueringsmøderne blev der givet udtryk for at forsøget tidsmæssigt godt kan overvejes forlænget til at forløbe over flere dage.

Fra erhvervslivets side blev der givet udtryk for et ønske om at blive draget ind i planlægningen af næste års Bilfri Dag på så tidligt et tidspunkt som muligt. Dette lykkedes ikke under planlægningen af Bilfri Dag 2004. De erhvervsdrivende blev på grund af den sene politiske stillingtagen til Bilfri Dag af 13. maj og Justitsministeriets tilladelse af 30. august til afholdelse af arrangementet, ikke inddraget tilstrækkeligt i planlægningen.

Den efterfølgende evaluering med interessenterne og henvendelserne fra erhvervsdrivende i området har vist, at med hensyn til udformning af retningslinierne skal der tages mere højde for, at der findes en del virksomheder indenfor det bilfri område, der er afhængige af, at de kan foretage daglige leveringer ud af området. Det drejer sig f.eks. om cateringfirmaer og blomsterhandlere. Hovedparten af de 10 skriftlige henvendelse om Bilfri Dag drejede sig om denne problemstilling.

Trafikforsøg

Borgerrepræsentationen besluttede at målet med trafikforsøgene var at skabe grundlag for diskussion om konkrete problemstillinger og fremadrettede løsningsmuligheder vedrørende trafik, byrum og miljø.

Delindsatserne for Miljøtrafikugen var:

· Et større trafikforsøg med udgangspunkt i overordnet og lokal planlægning i en udvalgt bydel.

Formålet med et enkelt større forsøg var at afprøve og evaluere forskellige tiltag, og dermed skabe bedre grundlag for fremtidige og mere permanente ændringer af gader og byrum. Forsøget på Nørrebrogade skulle give input til diskussionen om fremtidig udformning af handels- og brogader, som også er aktuel vedr. Østerbrogade og Amagerbrogade.

· Mindre trafikforsøg i tilknytning til det store trafikforsøg, gerne med udgangspunkt i lokale planer og ønsker

Formålet med mindre trafikforsøg var, at aktiviteterne ved koncentreret indsats kunne blive mere synlige og dermed være med til at starte en lokal diskussion om forskellige konkrete trafik problemer og løsninger.

· Små trafikforsøg af lokal betydning

Formålet hermed var at give mulighed for, at beboere og grundejere ud til en given lokalvej kan afprøve konsekvenserne af en mindre, lokal trafikomlægning.

På Nørrebro omfattede trafikforsøgene et større forsøg med at skabe bedre fremkommelighed for cykler og busser på Nørrebrogade. Forsøget var initieret af Københavns Kommune. I hele Miljøtrafikugen var der etableret en grøn bølge for cyklister i lyskrydsene, så der i retningen mod byen i formiddagstimerne med en gennemsnitsfart på 20 km/t kunne cykles med færrest mulige stop i krydsene. Om eftermiddagen gjorde det samme sig gældende blot i modsat retning. Fra Fælledvej til Dr. Louises Bro blev cykelstierne udvidet fra 2 til 3 meters bredde i begge sider af Nørrebrogade. I de eksisterende busbaner blev der etableret standsningsforbud hele døgnet.

Herudover var der på Nørrebro 3 forsøg med etablering af 40 km zoner, et i Ravnsborggadekvarteret, et i Julius Bloms Gade og endelig et i Stengade. Foran Sjællandsgades Skole var der forsøg med at udvide pladsen foran skolen og forbedrer sikkerheden for eleverne. Ved Borups Plads var der, for at skabe et større sammenhængende pladsrum forsøg med at lukke et vejben. Nordbanegades udgang til Hillerødgade var lukket for at mindske den gennemkørende trafik og skabe bedre overgange til Nørrebroparken. I krydset Esrumsgade og Fredensborggade var der for at mindske hastigheden markeret en mini rundkørsel.

I Valby, Brønshøj-Husum og på Vesterbro var der 4 forsøg med sikre skoleveje. Forsøgende blev etableret med fremrykkede fortove eller krydsningspunkter. Mens Alsgade blev lukket for gennemkørende trafik.

På Amager blev der på Peder Lykkes Vej opstillet to fodgænger -støttepunkter. Formålet var at nedbryde den barriereeffekt , som Peder Lykkes Vej udgør for de to boligområder, der ligger på hver side af vejen.

I Studiestræde var der forsøg med at begrænse den gennemkørende trafik. For at opnå dette var ensretningen mellem Larsbjørnsstræde og Nørregade vendt.

Lørdag den 25. september og søndag den 26. september i Miljøtrafikugen blev det sydlige ben på Trianglen (fortsættelsen af Østre Allé) afspærret. Forsøget fortsatte om mandagen efter Miljøtrafikugen. Formålet var at skabe en sammenhængende plads og vurdere de trafikale konsekvenser, som forsøget ville få på en hverdag.

Evaluering af trafikforsøgene

Alle trafikforsøg med undtagelse af forsøget på Nørrebrogade blev gennemført på baggrund af forslag fra lokale grupper og med en stor indsats fra deres side.

Efter afviklingen af trafikforsøgene har de lokale grupper indsendt skriftlige evalueringer af forsøgene. Der er desuden gennemført trafiktællinger i forbindelse med forsøgene på Trianglen, i Studiestræde og på Nørrebrogade. Desuden er der afholdt et evalueringsmøde den 19. oktober. Til dette møde var lokale grupper, de 3 forvaltninger, politi og politikere fra Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget inviteret.

Forsøget på Nørrebrogade viste, at det er muligt at skabe væsentlige forbedringer for cyklerne uden at det går ud over bussernes fremkommelighed og den øvrige trafikafvikling. Standsningsforbudet i busbanerne viste sig derimod ikke at have effekt.

HUR har ikke konstateret forringet fremkommelighed i forbindelse med forsøget med den grønne bølge for cyklister.

Erfaringer fra forsøget vil indgå i det videre arbejde med indretningen af Nørrebrogade.

Forsøget på Trianglen viste, at det er muligt at skabe en velfungerende plads, men om mandagen gav trafikomlægningen problemer for afviklingen af trafikken med lange kødannelser på Blegdamsvej og Østerbrogade til følge.

Hvis forsøget skal gentages, bør det ses i en større sammenhæng, hvor særlig trafikmængden på Østerbrogade fra henholdsvis Jagtvej og Lille Trianglen bliver reduceret jf. Trafik og Bymiljøplan for Østerbro. Ligeledes bør der være en bedre skiltning og information om forsøget herudover bør biltrafikken fra Øster Allé og Blegdamsvej reduceres.

Debatten om omlægning af Trianglen vil fortsætte i lokalrådet på Østerbro.

En grundigere gennemgang af trafikforsøgene og evalueringen af de enkelte forsøg fremgår af den vedlagte evalueringsrapport.

Forvaltningerne har fået en del kritik af processen og samarbejdet med de lokale aktører i forbindelse med de lokale trafikforøg. I 2004 blev den politiske beslutning om Miljøtrafikugen først taget den 13. maj, hvilket har forceret planlægningen og gennemførelsen af trafikforsøgene, og ikke givet tid til tilstrækkelig dialog med de lokale.

2. Den daglige tur – tænk i nye muligheder

Borgerrepræsentationen besluttede, at formålet med dette indsatsområde, var at igangsætte en kampagne, der skulle sætte fokus på vores daglige transportbehov og transportvaner. Målet var at synliggøre de forskellige transportmuligheder, der findes for københavnerne, samt at skabe en debat om, hvordan vi kan transportere os så vi skaber de bedst mulige vilkår i byen. I forbindelse med den politiske behandling af handlingsplanen for 2004 blev der fremsat ønske om at gennemføre en samkørselskampagne.

Evaluering af kampagnen

Københavns Kommune har i samarbejde med HUR og Bispebjerg Miljøcenter arrangeret en samkørselskampagne under sloganet "Kør sammen – så kører det for dig". Kampagnen startede i forbindelse med Miljøtrafikugen, og løber frem til årsskiftet vil efterfølgende blive evalueret. Kampagnen retter sig mod ansatte i Københavns Kommune og mod virksomheder i Nordhavn og på Bispebjerg. I slutningen af november 2004 havde 114 personer meldt sig til kampagnen.

Som et led i forberedelse til Miljøtrafikugen 2005 vil der blive fortaget en samlet evaluering af de 4 kampagner, der har været afholdt i forbindelse med denne og de foregående Miljøtrafikuger.

Aktiviteter i Miljøtrafikugen

Aktiviteter

Det overordnede formål med aktiviteterne var at skabe opmærksomhed omkring Miljøtrafikugen, den Bilfri Dag og de trafikforsøg, som blev gennemført i Miljøtrafikugen. Desuden havde aktiviteterne til formål at skabe debat om byens problemer og potentialer med fokus på trafik, miljø og livskvalitet samt at vise borgerne nye måder at bruge byens rum på.

I 2004 var formålet med aktiviteterne at:

Gennemføre en længerevarende aktivitet, at gennemføre aktiviteter i tilknytning til trafikforsøgene, og at gennemføre aktiviteter i ugen med fokus på at ændre transportvaner/ debattere lokale trafik- og miljøproblemer.

Aktiviteter i forbindelse med trafikforsøg

I sammenhæng med flere af trafikforsøgene blev der lokalt afholdt aktiviteter. Aktiviteterne var f.eks. debatmøder, uddeling af foldere, kampagner, information om trafikforsøg og idékonkurrence.

På Indre Nørrebro blev der informeret om Miljøtrafikugen under Nørrebro Kulturfestival. Desuden blev der på Indre Nørrebro afholdt en trafikadfærdskampagne i forbindelse med trafikforsøget i Ravnsborgadekvarteret.

På Ydre Nørrebro blev der fredag i Miljøtrafikugen afholdt et velbesøgt informationsmøde med deltagelse af 200 – 300 borgere.

Trafikforsøget på Ørnevej blev fulgt op med aktiviteter, der skulle vise hvad det afspærrede område kunne anvendes til. Arrangementet blev besøgt af ca. 200 borgere.

De fire sikre skolevejs forsøg blev fuldt op af spørgeskemaundersøgelser, der skulle belyse elevernes og forældrenes holdninger til de tiltag, der var etableret.

På Østerbro havde man opstillet et informations- og debattelt på Trianglen. Også i forbindelse med trafikforsøget på Peder Lykkes Vej blev der afholdt et debatmøde.

I evalueringen i 2003 blev det anbefalet at den lokale information om trafikforsøgene skulle styrkes. Det er i nogle tilfælde lykkedes i 2004, og der hvor det er sket er det tydeligt, at der har givet en god lokal debat. F.eks. Indre- og Ydre Nørrebro samt Østerbro.

Derfor anbefales det fortsat at informere mere om trafikforsøg i lokalområderne. Det kræver dog at processen med tilrettelæggelsen af Miljøtrafikugen starter på et tidligere tidspunkt.

Øvrige aktiviteter

På Vesterbro blev der indsat en gratis bus til Hvidovre Hospital, som kørte fra mandag til fredag mellem kl. 8.00 og kl.18.00. I alt kørte 1006 passagerer med bussen. Det var annoncer om den gratis hospitalsbus i lokalavisen, på plejehjem og dagcentre. Den gratis bus skulle sætte fokus på behovet for en direkte buslinie til Hvidovre Hospital. For at påvise farlige situationer i forbindelse med ulovlig parkering, tog Vesterbro Lokalråd hver dag i Miljøtrafikugen en række foto som dokumentation af disse forhold. Fotoene blev udstillet på Vesterbro Torv og Vesterbrobladet bragte en artikel og TV- Danmark bragte et indslag om initiativet.

Next Metro havde tre arrangementer i løbet af Miljøtrafikugen på henholdvis Nørrebro Station, Brønshøj Torv og Ydre Nørrebro, hvor de opstillede en metrosøjle og uddelte pjecer om fordelene ved at udbygge metroen til Nordvestkvarteret. Specielt på Nørrebro Station kom de i kontakt med mange mennesker, da det var midt i myldretiden.

"City Flow" fandt sted den 18. september på Christianshavn og en uge senere i Berlin. "City Flow" var tænkt som en kulturel og kunstnerisk transportoplevelse i lys og lyd gennem byen med live koncerter og radiotransmissioner fra den anden by. Ideen var, at folk skulle opleve og tænke over bæredygtig transport. Ruten startede og sluttende på Christianshavn og transportmidlerne var gåben, Metro, Havnebus og cykel. Arrangørerne oplevede en stor interesse for projektet, der bl.a. blev omtalt i Københavns Radio.

Fremstød for delebiler i Miljøtrafikugen

Som en del af Miljøtrafikugen kunne der også gennemføres aktiviteter med fokus på at ændre transportvaner og uden tilknytning til trafikforsøg.

Københavns Delebiler havde i Miljøtrafikugen i alt 10 biler udstillet på centrale pladser og torve rundt om i København. Københavns Delebiler har i løbet af Miljøtrafikugen fået mere end 400 henvendelser.

Københavns Delebiler har efter Miljøtrafikugen haft en medlemstilgang på 5 personer om ugen, medlemstallet er hermed steget fra 44 den 21. september til 78 midt i november. Københavns Delebiler forventer en fortsat tilgang af medlemmer i de kommende måneder, som følge af udstillingen af delebiler i Miljøtrafikugen.

Det kan anbefales, at der også i 2005 gennemføres lignende former for aktiviteter, der har til formål at ændre transportvaner og debattere lokale trafik- og miljøproblemer.

Cykelkurser for flygtninge- og indvandrekvinder

Som en del Miljøtrafikugen 2004 var der mulighed for at gennemføre en længerevarende aktivitet. Aktiviteten kan danne optakt til næste års Miljøtrafikuge. I forbindelse med Miljøtrafikugen fik tre cykelkurser i henholdsvis Valby, Indre Nørrebro og Sundby Øster støtte til indkøb af cykler, undervisningsmateriale, undervisning m.m. Cykelkurserne løber over det næste års tid. På kurserne bliver deltag erne undervist i bl.a. at holde balancen, tegngivning og færdselsreglerne. I selve Miljøtrafikugen var der cykelworkshops i Valby og på Indre Nørrebro, hvor interesserede kunne prøve at cykle og få information om cykelkurserne.

Kurserne er arrangeret af Grøn Guide i Valby, Netværksgruppen i København står for aktiviteten på Indre Nørrebro, i Sundby Øster er det Agenda Center Sundby Øster der afholder kurserne. Ca. 100 kvinder lærer at cykle på kurserne i efteråret 2004.

Cykelkoordinator

Udover støtte til cykelkurserne blev der også givet støtte til en koordinator, som bl.a. skulle kortlægge hvem, der afholder cykel kurser i Københavns Kommune og andre steder

§ skabe et netværk for dem, der arrangerer cykelkurser

§ afholde netværksmøde

§ evaluere kurserne m.h.t deltagerantal, niveauet hos kursisterne og hvor kursisterne kommer fra i København.

Koordinatoren har afholdt et erfaringsudvekslingsmøde, og der bliver arrangeret yderligere et i august 2005.

Tiltaget har vist, at der er både et behov og en interesse blandt flygtninge- indvandrekvinder for at lære at cykle.

Det anbefales ligeledes, at der i 2005 gennemføres en længerevarende aktivitet indenfor Miljøtrafikugens overordnede formål.

Spørgeskemaundersøgelsen

I indstillingen om Miljøtrafikugen 2004 til Borgerrepræsentationen d. 13. maj 2004 var der opstillet følgende succeskriterier for informationsindsatsen:

· At 60 % af de adspurgte københavnere i den efterfølgende evaluering har kendskab til, at der har været Miljøtrafikuge i København.

· At 25 % af de adspurgte har kendskab til aktiviteter i deres lokalområde.

· At 80 % af de adspurgte har kendskab til, at der været Bilfri Dag i Middelalderbyen.

For at belyse københavnernes kendskab til Miljøtrafikugen og Bilfri Dag udførte IFKA en spørgeskemaundersøgelse umiddelbart efter Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag. I undersøgelsen er et repræsentativt udsnit af københavnerne på 810 borgere blevet stillet omkring 30 spørgsmål, der belyser kendskab og holdning samt udbytte af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag.

Et repræsentativt udsnit af københavnerne er ligeledes blevet spurgt om deres kendskab til Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag i ugerne op til arrangementerne.

Undersøgelsen viser at 58% af borgerne i København anvender cykel dagligt eller næsten dagligt, og halvdelen af borgerne anvender cykel eller gang som det primære transportmiddel til arbejde/uddannelsessted

Før Miljøtrafikugen vidste 25 % af københavnerne, at der skulle være Miljøtrafikuge i uge 39, og 73% vidste, at der skulle være bilfri dag den 22. september.

Efter afholdelsen af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag havde 65 % kendskab til Miljøtrafikugen, og 88% havde kendskab til, at der havde været afholdt bilfri dag. I 2003 viste en undersøgelse at 56% af københavnerne kendte til Miljøtrafikugen umiddelbart efter at den havde været afholdt.

Succeskriterierne i 2004 var: 60 % for Miljøtrafikugen og 80 % for Bilfri Dag

25% af de københavnere, der kendte til Miljøtrafikugen i 2004 havde kendskab til aktiviteter i ugen.

Undersøgelsen viser at københavnerne er enige om at Miljøtrafikugen er en god ide. I alt siger 73 %, at der skal være Miljøtrafikuge hvert år. I 2003 svarede 70% at det er en god ide at afholde en Miljøtrafikuge.

¼ af de københavnere, der kender til den Bilfri Dag har været inde i det bilfri område på dagen. 30 % er blevet opmærksomme på, hvordan byen kan bruges, hvis der er færre biler. Blandt de bilister, der har kendskab til den Bilfri Dag, overvejer 15 % at bruge bilen mindre fremover. Det er især familier med børn, der overvejer at bruge bilen mindre.

15% af de bilister, der bruger bilen ugentlig eller oftere har svaret, at de overvejer at bruge bilen mindre fremover. Samlet set har Miljøtrafikugen gjort 6% af de bilister, der anvender bilen dagligt eller næsten dagligt opmærksomme på delebiler, samkørsel, elbiler m.m.

Et stort flertal 75% er enige om at Bilfri Dag skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, og 63% er enige om at den Bilfri Dag må falde på en hvilken som helst ugedag.

Over halvdelen – 55% - er enige om at permanent nedsættelse af bilmængden i en del af Indre By er en god ide, hvis det sker på samme præmisser, som på den Bilfri Dag 2004.

Særligt folk i Indre By er stemt for ideen. Her svarer 67% positivt. 26% svarer negativt og 7 % svarer ved ikke.

Rapporten er vedlagt som bilag.

3. Informationsindsatsen

Borgerrepræsentationen besluttede, at der skulle gennemføres en formidlingsindsats for at skabe synlighed omkring de forskellige aktiviteter i Miljøtrafikugen. Informationsindsatsen skulle foregå både før Miljøtrafikugen og under ugen for dermed at medvirke til at skabe debat om brugen af byens rum, trafik- og miljøproblemer og transportvaner. Der skulle bl.a. udarbejdet plakater, aktivitetskalender og information til pressen.

I 2003 blev der udarbejdet et design og et logo, som går igen på alle tryksager og kan skabe genkendelighed. Samme design og loge er brugt i 2004.

Presseomtale og annonceringen i forskellige medier har været med til at sikre at informationen om Miljøtrafikugen og Bilfri Dag er nået ud til borgerne – både dem der bor i København og dem udenfor, som blev berørt af dagen. Samtidig har man i annonceringen mulighed for at fokusere på de positive aspekter ved Miljøtrafikugen og Bilfri Dag.

Miljøtrafikugen fanger ikke mediernes interesse i samme grad som den Bilfri Dag. Flere medier har dog i år omtalt den Bilfri Dag som en del af Miljøtrafikugen i København. Og den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser også at københavnerne forbinder den Bilfri Dag med Miljøtrafikugen. For at sikre en bedre formidling af de lokale trafikforsøg, bør denne del af informationsindsatsen styrkes både fra lokal og kommunal side.

Ifølge Publicitetsrapporter fra Observer er Miljøtrafikugen og Bilfri Dag blevet omtalt 146 gange i de trykte medier og som internet-klip i perioden september - oktober. Miljøtrafikugen og Bilfri Dag fik stor omtale i alle medier, både i nyhedsudsendelser i Radio og TV og i alle landsdækkende aviser og lokalaviser.

ØKONOMI

Miljøtrafikugen og Bilfri Dags Budget i 2004 var på 4,4 mil. kr.

De 4,4 mil. kr. er en driftsbevilling og er fremkommet fra følgende kilder:

Overførte midler fra miljøtrafikugen 2003 799.000 kr.

Økonomiforvaltningen 800.000 kr.

Bygge- og Teknikforvaltningen 1,5 mil. kr.

Miljø- og forsyningsforvaltningen (overførte midler) 1,3 mil. kr.

Budget og regnskab

Budgettet var opdelt på 8 hovedposter	Budget	Foreløbigt regnskab

Bilfri område	770.000	406.897
Trafikforsøg	860.000	740.752
Aktiviteter med geografisk afgrænsning	630.000	666.246
Aktiviteter uden geografisk afgrænsning	200.000	127.193
Kampagne	150.000	150.000
Information	700.000	531.238
Evaluering	210.000	210.650
Sekretariat (ca. 2 mandeår)	880.000	791.691

I ALT	4.400.000	3.624.667

Mindreforbruget forslås overført som en del af finansieringsgrundlaget for projektet i 2005.

Der var i budgetteret med 2 fuldtidsansatte medarbejdere samt et antal studerende i afviklingsperioden, en budget post på i alt 880.000 kr. Herudover skulle de tre forvaltninger tilsammen yde 2 årsværk indenfor den eksisterende budgetramme, således at Økonomiforvaltningen skulle bidrage med ½ mandeår, Miljø- og Forsyningsforvaltningen med ¾ mandeår samt Bygge- og Teknikforvaltningen med ¾ mandeår.

En delvis finansiering af Bilfri Dag og Miljøtrafikugen 2005 forudsættes at kunne ske ved overførsel af mindreforbruget i 2004 vedrørende Miljøtrafikugen. Det forudsættes at Miljøtrafikugen 2005 og Bilfri Dag 2005, forudsat tilsvarende aktivitetsniveau som i 2004, kan gennemføres inden for en samlet økonomisk ramme på 3,8 mio. kr. Indstillingen med handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri Dag vil indeholde forslag til finansiering af restbudgettet.

MILJØVURDERING

For at evaluere på trafikkens støjpåvirkninger i nærområdet i den bilfri zone, blev der foretaget trafiktællinger på udvalgte gadestrækninger på den Bilfri Dag og på en tilsvarende hverdag. På baggrund af trafiktællingerne er der blevet foretaget modelregninger af trafikstøjen på facaderne.

Beregningerne viser at der var markante reduktioner i støjen på facaderne på den Bilfri Dag. Reduktionerne er for de fleste gadestrækninger mellem 6 og 10 dB.Det svarer til en halvering af den oplevede trafikstøj. Kun Ved Stranden, Nord for Holm ens Kanal er reduktionen af trafikstøjen begrænset, dette skyldes at der i på normale dage kører relativt få biler på strækningen, samtidig påvirkes gadestrækningen af støj fra gader udenfor det bilfri område.

HØRING

ANDRE KONSEKVENSER

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2004 med bilag:

1. Evaluering af Miljøtrafikugen 2004 med særlig forkus på Bilfri Dag

Institut for Konjunktur Analyse (IFKA)

2. Publicitetsrapport oktober 2004

Observer

3. Publicitetsrapport november 2004

Observer

4. Program for Miljøtrafikugen 2004

5. Cykelkurser

- referat

- netværksliste

- spørgeskemaundersøgelse

6. Evaluering 2004 – Informationsindsatsen

(Bilaget er tidligere fremsendt)

Ole Bach Hjalte Aaberg Paul Sax Møller

Til top