Mødedato: 10.01.2000, kl. 14:15
8-11-99 Miljø- og Forsningsudvalgets dagsorden
8-11-99 Miljø- og Forsningsudvalgets dagsorden
8-11-99 Miljø- og Forsningsudvalgets dagsorden
for ordinært møde mandag den 8. november 1999 kl. 14.15 - 16.15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal, Rådhuset, 1. sal, vær. 57
1. MFU 147/1999 Godkendelse af dagsorden
2. MFU 146/1999 Forventet regnskab 1999 pr. 20. oktober 1999, kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal og anmodning om tilsagn om overførelse af midler fra 1999 til 2000[#2]
3. MFU 150/1999 Kapitalbevilling til vindmøllepark på Middelgrunden[#3]
4. MFU 152/1999 Kapitalbevilling til renovering af ledning, pumpestationer m.m. ved Værebro og Nybølle[#4]
5. MFU 151/1999 Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, gældende fra 1. januar 2000[#5]
6. MFU 154/1999 Københavns Kommunes deltagelse i Roskilde Amts Grundvandsforum[#6]
7. MFU 157/1999 Tillægsbevilling til budget 1999 finansieret af DUT-midler[#7]
8. MFU 155/1999 Godkendelse af udvidelse af Amagerforbrænding[#8]
9. MFU 156/1999 Orientering om:[#9]
a. Redegørelse om initiativer til begrænsning af anlægsudgifter
b. Takster for madaffald fra storkøkkener samt specielt sygehusaffald og lignende.
c.Deltagelse i elhandelsselskabet Elktra A/S.
10. MFU 148/1999 Meddelelser fra borgmesteren
11. MFU 149/1999 Eventuelt
1. MFU 147/1999Godkendelse af dagsorden
2. MFU 146/1999 (M&FFs j.nr. F 6410-4/99) Forventet regnskab 1999 pr. 20. oktober 1999, kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal og anmodning om tilsagn om overførelse af midler fra 1999 til 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager redegørelse om forventet regnskab 1999 samt kvartalsregnskabet for 1.- 3. kvartal til efterretning at Miljø- og Forsyningsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om tilsagn om, at der i 2000 ved tillægsbevilling kan ske overførsel af uforbrugte bevillinger i 1999 til 2000. RESUME Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet forventet regnskab 1999 samt kvartalsregnskab for 1.-3 kvartal 1999 for Miljø- og Forsyningsudvalget. Det forventede regnskab viser en samlet nettomindreudgift på 99,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 1999. På de rammebelagte drifts- og anlægsområder forventes en samlet mindreudgift på 129,9 mio. kr. Miljø- og Forsyningsudvalget beder om tilsagn fra Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om overførelse af de uforbrugte midler i 1999 til 2000. SAGSBESKRIVELSE Vedlagt er forventet regnskab 1999 (kalkule) for Miljø- og Forsyningsudvalget med en specificering af forventede afvigelser. Desuden vedlægges kvartalsregnskabet for 1.- 3. kvartal 1999. Kalkulen og kvartalsregnskabet er udarbejdet på baggrund af det bogførte forbrug ultimo 3. kvartal 1999. Forventet regnskab for 1999 Der forventes en samlet forbedring (mindreudgift/merindtægt) i forhold til det korrigerede budget 1999 for Miljø- og Forsyningsudvalget på 99,1 mio. kr. Den samlede forbedring i forhold til korrigeret budget 1999 er fordelt mellem institutionerne som vist i tabel 1. Tabel 1. Forventet regnskab 1999 (mio. kr.) Miljø- og Forsyningsudvalget Korrig. budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Rammebelagte driftsområder: Sekretariatet 11,8 11,8 0,0 Belysningsvæsnet -753,7 -781,9 28,2 Københavns Vand -233,8 -243,8 10,0 Miljøkontrollen 48,2 50,2 -2,0 Levnedsmiddelkontrollen 28,1 28,1 0,0 -899,4 -935,6 36,2 Rammebelagte anlægsområder: Belysningsvæsnet 437,8 367,2 70,6 Københavns Vand 216,9 203,9 13,0 Miljøkontrollen 31,1 21,0 10,1 685,8 592,1 93,7 Drift og anlæg i alt -213,6 -343,5 129,9 Lovbundne og finansposter Belysningsvæsnet -48,5 -12,7 -35,8 Københavns Vand -3,8 -5,8 2,0 Miljøkontrollen 0,0 -3,0 3,0 Levnedsmiddelkontrollen -0,2 -0,2 0,0 -52,5 -21,7 -30,8 Total -266,1 -365,2 99,1 (-angiver merudgift/mindreindtægt) I vedlagte oversigt over forventet regnskab for 1999 er den samlede afvigelse specificeret på de enkelte områder. Forklaringer på afvigelserne fremgår af redegørelserne fra institutionerne. I hovedposter er den forventede afvigelse på rammebelagte driftsområder sammensat som følger: · Mindre nettoindtægt i Belysningsvæsnet vedr. gassalg på 6,3 mio. kr. · Netto merindtægt i Belysningsvæsnet vedr. el på 39,1 mio. kr. · Netto mindreindtægt i Belysningsvæsnet vedr. varme på 4,6 mio. kr. · Mindreudgift på 4 mio. kr. i Københavns Vand vedr. vandforsyningen. · Mindreudgift i Københavns Vand på 6 mio. kr. vedr. kloakforsyning. · Merudgift på Miljøkontrollens drift på i alt 2 mio. kr., heraf 3 mio. kr. vedr. ny mellemværende renteberegning. På de rammebelagte anlægsområder forventes en netto mindreudgift på i alt 93,7 mio. kr., der fordeler sig således: · Mindreudgifter i Belysningsvæsnet til elforsyning 62,4 mio. kr. · Mindreudgifter i Belysningsvæsnet til varmeforsyning 8,2 mio. kr. · Mindreudgifter i Københavns Vand vedr. vandforsyning 17 mio. kr. · Mindreindtægt i Københavns Vand vedr. kloakforsyning 4 mio. kr. (tilslutningsbidrag) · Mindreudgifter til investeringer i Miljøkontrollen på 10,1mio. kr. De forventede afvigelser på forsyningsområderne vil påvirke mellemværendet mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, således der sker en øget nedbringelse af kommunens nettotilgodehavende i 1999. Kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal 1999 Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal efter Økonomiforvaltningens retningslinier. Kvartalsregnskabet er udarbejdet på grundlag af de bogførte værdier i KØR pr. 30 september 1999 samt en skønsmæssig periodeopdeling af budgettet for 1999. Kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal udviser en samlet forbedring (mindreudgift/merindtægt) i forhold til budgettet for de 3 første kvartaler af 1999 for Miljø- og Forsyningsudvalget på 1.424,4 mio. kr. På de rammebelagte drifts- og anlægsområder er der en nettomerindtægt på 105,9 mio. kr. Den samlede forbedring i forhold til det periodeopdelte budget 1999 er fordelt som vist i tabel 2. Tabel 2 Kvartalsregnskab for 3. kvartal Miljø- og Forsyningsudvalget Kvartalsregnskab for 3. kvartal 1999 Bevillingsområder Budget for 1.-3. kvt.Forbrug ultimo 3. kvartalAfvigelse 3. kvartalForventet afvigelse rest. år (mio. kr. netto ) Rammebelagte områder, drift Sekretariatet 7,87,00,8-0,8 Gas -17,0-14,0-3,0-3,3 El -305,8-327,822,017,1 Varme -291,9-298,86,9-11,5 Administration Belysningsvæsnet 80,280,20,00,0 Vandforsyning -191,7-200,79,0-5,0 Kloakforsyning -119,3-126,37,0-1,0 Miljøkontrollen, drift 34,411,522,9-24,9 - Indtægtsdækket virksomhed -0,1-1,31,2-1,2 Levnedsmiddelkontrollen, drift 21,016,74,3-4,3 - Indtægtsdækket virksomhed 0,00,00,00,0 Rammebelagte områder, anlæg El 93,777,716,046,4 Varme 130,0122,37,70,5 Vandforsyning 16,212,24,013,0 Kloakforsyning 132,2145,2-13,09,0 Miljøkontrollen 24,24,120,1-10,0 Rammebelagte områder i alt -386,1-492,0105,924,0 Lovbundne og finansposter Sekretariatet 0,0-1,71,7-1,7 Belysningsvæsnet 52,5-1.149,21.201,7-1.237,5 Vandforsyning 0,0-83,983,9-82,9 Kloakforsyning 0,0-42,642,6-41,6 Miljøkontrollen 0,013,1-13,116,1 Levnedsmiddelkontrollen 0,0-2,12,1-2,1 I alt -333,6-1.758,41.424,8-1.325,7 Der er redegjort for afvigelserne i de vedlagte bilag med institutionernes redegørelse for kvartalsregnskabet. Afvigelserne på finansposterne vedrører hovedsagligt institutionernes træk på kommunens kasse, der ved årets udgang registreres under Økonomiforvaltningen. ØKONOMI Miljø- og Forsyningsudvalgets forventede resultat for 1999 udviser netto mindreforbrug på 129,9 mio. kr. på de rammebelagte områder. Idet det forudsættes, at Økonomiforvaltningens indstilling vedr. principper for overførsel af midler mellem budgetår (ø259/99) vedtages, har Miljø- og Forsyningsforvaltningen fremsendt anmodning om Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens tilsagn om, at der ved tillægsbevilling i 2000 kan ske overførelse af mindreforbruget fra 1999 til år 2000. BILAG Skrivelse til Økonomiforvaltningen af 27. oktober 1999 med bilag. Niels Juul Jensen / Jette Heintz
3. MFU 150/1999 (M&FFs j.nr. B 3155-4/99) Kapitalbevilling til vindmøllepark på Middelgrunden INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling på 197 mio. kr. til opførelse af 10 vindmøller på Middelgrunden og til nettilslutning, at der gives en tilsvarende indtægtsbevilling på 197 mio. kr. i godtgørelse fra Elkraft, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUME Borgerrepræsentationen vedtog den 19. juni 1997, at Elkraft / Københavns Belysningsvæsen under en række forudsætninger kan deltage i bygning af vindmøller på Middelgrunden i samarbejde med Middelgrundens Vindmøllelaug. Efter et længere forhandlingsforløb blev der opnået enighed mellem Københavns Belysningsvæsnet og Vindmøllelauget om etableringen og om det fremtidige samarbejde. Energistyrelsen gav sin principgodkendelse af projektet den 21. maj 1999. Styrelsens endelige godkendelse forventes inden nytår. For at projektet kan blive omfattet af gunstige overgangsregler for tilskud, skal det være godkendt af Borgerrepræsentationen og Vindmøllelauget inden årsskiftet. Der foreslås opført i alt 20 møller på hver 1,65-2,0 MW (MegaWatt) med en forventet årlig produktion på omkring 90.000 MWh svarende til ca. 3% af forbruget i Københavns Kommune. Lauget har tilkendegivet, at det kan sælge anparter til 10 møller. Det foreslås, at Københavns Belysningsvæsnet opfører de øvrige 10 møller til en samlet pris på 167 mio. kr. og finansierer kablet til mølleparken med 30 mio. kr. Københavns Belysningsvæsnet modtager godtgørelse for hele beløbet fra Elkraft, således at udgiften for københavnerne bliver de sædvanlige ca. 20%. De 75 m høje møller foreslås placeret i en bue 3 - 4 km fra kysten i en samlet længde på ca. 3,4 km. Centrum for buestykket er Slotsholmen, og hensigten er, at buen skal indgå harmonisk som en naturlig fortsættelse af de historiske anlæg, som omkranser byen. Der blev først udarbejdet en såkaldt visualiseringsrapport, som ved hjælp af konstruerede fotografier illustrerede, hvordan en vindmøllepark med 27 møller placeret i en aflang firkant syd for Middelgrundsfortet ville se ud set fra forskellige retninger. På baggrund af reaktionerne på rapporten blev det omtalte forslag med placeringen af 20 møller i en bue udarbejdet. Københavns Belysningsvæsnet og Vindmøllelauget har udarbejdet en omfattende VVM rapport om projektets samlede miljøpåvirkning. Bortset fra den visuelle påvirkning har projektet meget små negative virkninger på miljøet. Der er stor opbakning bag projektet, men den visuelle påvirkning af området har fået følgende til at fraråde projektet: Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner, Hovedstadens Forskønnelse, Dansk Sejlunion og nogle private. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Allerede i 1986 overvejede Elkrafts vindmølleudvalg at etablere vindmøller på Middelgrunden. Men da flere myndigheder og organisationer var modstandere af projektet lod man ideen falde. I de følgende år, hvor vindmøllen er blevet videreudviklet og møllernes produktionskapacitet er blevet væsentlig forøget, har der løbende været overvejelser om møller på Middelgrunden. I 1996, da Københavns Belysningsvæsnet i samarbejde med Lynetten Vindkraft I/S indviede de 7 vindmøller ved Lynetten, var det nærliggende at se sig om efter en plads til det næste vindmølleprojekt i hovedstadsområdet. Københavns Belysningsvæsen indsendte derfor den 25. september 1996 en ansøgning til Energistyrelsen med anmodning om tilladelse til opstilling af vindmøller på Middelgrunden. I efteråret 1996 indsendte Københavns Miljø- og Energikontor en ansøgning til Energistyrelsen om opstilling af vindmøller på Middelgrunden i samarbejde med Elkraft / Københavns Belysningsvæsen. En række møder i foråret 1997 resulterede i en indstilling, som Borgerrepræsentationen godkendte den 19. juni 1997. Det blev fastslået heri, at der kunne etableres vindmøller på Middelgrunden i samarbejde med Københavns Miljø- og Energikontor på følgende betingelser : at der indledes et samarbejde med "Arbejdsgruppen for vindmøller på Middelgrunden" om opstilling af vindmøller på Middelgrunden, at samarbejdet sker efter den i bemærkningerne til magistratens indstilling foreslåede organisation, at samtlige omkostninger ved projektet inklusive alle ledningsomkostningerne deles pro rata mellem Københavns Belysningsvæsen og de private ejere. Det vil sige i forhold til antallet af endeligt ejede vindmøller, at det forhold, at nogen af møllerne ejes af private, ikke må medføre forholdsmæssigt større udgifter for elforbrugerne, end hvis alle møllerne var ejet af Københavns Belysningsvæsen / Elkraft, samt at magistraten, hvis forundersøgelserne tilsiger det, og under forudsætning af projektets godkendelse i Elkrafts vindkraftgruppe, fremlægger forslag til fordeling af møllerne. Den foreslåede projektorganisation består af en styregruppe, hvor Københavns Belysningsvæsen stiller formand og sekretær samt en projektgruppe, hvor SEAS Vindkraftvidencenter, som er Elkraft's vindmølleekspertise, har påtaget sig opgaven som projektleder og sekretær. Efter anmodning fra Energistyrelsen indsendte Københavns Belysningsvæsen den 4. juni 1997 en uddybende ansøgning på opstilling af 27 vindmøller på hver ca. 1,5 MW. Det var hensigten at opstille møllerne i en aflang firkant syd for Middelgrundsfortet. I sommeren 1997 blev der opsat en målemast på Middelgrunden, idet det for alle er væsentligt at få eftervist, om beregningsforudsætningerne for den forventelige produktion af kWh, som er basis for økonomien i projektet, nu også holder i praksis. Den 20. juni 1997 udsendte Energistyrelsen, Københavns Belysningsvæsens seneste ansøgning sammen med ansøgningen fra Københavns Miljø- og Energikontor i stjernehøring til en række høringsparter med interesser i området. Resultatet af høringen var, at mølleantallet blev reduceret fra de oprindeligt 27 til 20 vindmøller. Den 20. januar 1998 blev det aftalt mellem Energistyrelsen, Københavns Miljø- og Energikontor og Københavns Belysningsvæsen, at der skulle udarbejdes et nyt projekt med de 20 møller fordelt på 1, 2 eller 3 rækker. Valget af placering skulle fastlægges, efter at der var gennemført fornyede visualiseringsundersøgelser. Det vil sige analyser af, hvordan møllerne vil påvirke områdets udseende, set fra forskellige retninger. I april 1998 forelå der således en ny visualiseringsrapport, som foreslog, at de 20 møller opstilles i en bue med centrum på Slotsholmen. Forslaget angiver en elegant og enkel løsning, som alle involverede parter tilsluttede sig Med skrivelse af 24. juni 1998 orienterede Københavns Belysningsvæsen Energistyrelsen om, at Elkraft / Københavns Belysningsvæsen, såfremt Københavns Miljø- og Energikontor ikke skulle være i stand til at deltage med op til 10 vindmøller i den endelige etablering af vindmøller på Middelgrunden, da er indforstået med, at de resterende vindmøller etableres som elværksejede møller. Lauget har den 19. oktober 1999 meddelt, at de mener at kunne sælge anparter til 10 møller, således at Københavns Belysningsvæsnet kommer til at bygge og eje 10 møller. Som opfølgning på udsendelsen af den seneste visualiseringsrapport indkaldte Energistyrelsen til en offentlig høring den 17. august 1998 på Københavns Rådhus. På mødet var der en overvejende positiv stemning for projektet, idet Danmarks Naturfredningsforening endnu ikke var blevet overbevist. Foreningen har efterfølgende givet projektet sin støtte. Den 30. marts 1999 indgik parterne en aftale om i fællesskab at opstille 20 vindmøller på Middelgrunden. Parterne modtog den 21. maj 1999 Energistyrelsens principgodkendelse af projektet. Principgodkendelsen blev givet under forudsætning af, at der udarbejdes en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen (VVM-rapporten), blev udfærdiget af Københavns Belysningsvæsnet og Københavns Miljø- og Energikontor. Den blev sendt i høring den 23. juli med svarfrist den 20. september 1999. Redegørelsen og svarene er kort resumeret i næste afsnit. Energistyrelsen bearbejder høringssvarene i øjeblikket, og det forventes, at en endelig godkendelse til opførelsen af anlægget herefter vil ske snart. Da ideen til mølleparken opstod, var det forventningen, at de skulle opstilles som havmøller og ikke som landmøller. Dette skabte problemer, fordi der ikke fandtes regler - herunder tilskudsregler - for havmøller. Det forventes nu, at møllerne på Middelgrunden skal etableres efter landreglerne. Det indebærer, at elværksdelen af anlægget vil udgøre en vigtig del af opfyldelsen af Energiministeriets tredie vindmøllepålæg af 14. februar 1996. Bygges der 20 MW elværksejede møller på Middelgrunden, vil rammerne fra Elkrafts andel af det tredie pålæg være opfyldt. Desuden indebærer landreglerne, at distributionsselskabet har pligt til at etablere og finansiere en kabelforbindelse til vindmølleområdet. De enkelte mølleejere betaler derefter fuldt ud for den øvrige nettilslutning, der er placeret internt i vindmølleområdet. Den forestående elreform vil ændre regelsættet vedrørende tilskud til og afregningen af el produceret på vindmøller. Det forventes, at der vil blive et sæt overgangsordninger for vindmøller, hvor der er givet bindende ordre inden udgangen af 1999. Det er inden for disse overgangsordninger, at såvel Elkraft (tredie vindmøllepålæg af 14. februar 1996) som Middelgrundens Vindmøllelaug finder det muligt at gennemføre projektet med vindmøller på Middelgrunden, hvorfor det er af afgørende betydning, at der snarest gives en endelig godkendelse. Det forventes således, at Energistyrelsens endelige godkendelse af projekter vil fastslå, at det specielt for Middelgrundsprojektet er en forudsætning, at distributionsselskabet fremfører, driver og betaler for kabelforbindelsen frem til mølleområdet. Ud fra denne forudsætning er finansieringen af nettilslutningen bevilget på Elkrafts bestyrelsesmøde 22. september 1999. For at projektet kan realiseres, mangler nu den endelige godkendelse fra Energistyrelsen, Middelgrundens Vindmøllelaug og Borgerrepræsentationen. Beskrivelse af projektet Projektet fremtræder som en harmonisk bueformet møllerække, placeret nord/syd med centrum i København og beliggende 3-4 km ud for kystlinien. Buen har en radius på 12,5 km, og buestykket ligger som den østlige del af det bueslag, der dannes af Vestvolden, fortsat gennem Charlottenlund Fort, Middelgrundsfortet og Middelgrunden. Centrum for bueslaget er Slotsholmen. Mølleparken er dermed en del af den bue, som dannes af nogle af Københavns historiske anlæg. Et bueslag af vindmøller på Middelgrunden vil således indgå som et yderligere element i byens historiske omrids. Buen indeholder i alt 20 vindmøller i størrelsen 1,65-2.0 MW - i alt 33-40 MW. Med en afstand mellem møllerne på ca. 180 m giver det en samlet længde på ca. 3,4 km. Eltilslutningen er planlagt etableret med et 30 kV (kilovolt), 40 MVA (megavoltampère) søkabel fra én af Amagerværkets 30 kV sektioner direkte ud til midten af møllerækken. Linieføringen er valgt således, at der bliver den kortest mulige passage af sejlrenden ved Kongedybet. Forbindelserne mellem møllerne er planlagt etableret med et 20 MVA, 30 kV søkabel gående ud fra midten af møllerækken. Herudover vil der til anvendelse for relæbeskyttelser og til kommunikationsformål blive etableret en kommunikationsforbindelse mellem Amagerværket og mølleområdet - enten som en integreret del af 30 kV kablet eller som et selvstændigt kabel udlagt parallelt med 30 kV kablet. Fundamenterne bliver enten "gravitationsfundamenter" eller "monopæle". Valget vil afhænge af de indkomne tilbud. Et gravitationsfundament er et traditionelt udformet fundament, som klargøres på land og herefter udskibes ved hjælp af en flydekran og anbringes på en i forvejen udgravet og afrettet bund. En monopæl er et fundament bestående af et langt stålrør. Afhængig af diameteren nedrammes monopælen eller den anbringes i et forboret hul i havbunden. Møllerne har en højde på op til 75 m målt fra havoverfladen til centrum af rotoren. Rotoren har en diameter på op til 72 m. Højden fra havoverfladen til vingetippen bliver således ca. 111 m. Med en effekt på 33-40 MW giver parken en elproduktion på ca. 90.000 MWH/år - svarende til godt 3 % af elforbruget i Københavns Kommune og en reduceret udledning pr. år ca. 68 mio. kg kultveilte, 232.000 kg svovldioxid, 208.000 kg kvælstofilter og 4,4 mio. kg slagger og støv. Middelgrundsprojektet har stor betydning i hovedstadsområdet, som et af de få projekter, hvor borgerne får synliggjort deres deltagelse i vedvarende energiprojekter. Projektet vil bidrage til Københavns status som Europas miljøhovedstad. Der vil desuden være indirekte positive samfundsøkonomiske effekter ved, at der opnås værdifulde erfaringer, inden der i 2002/2003 syd for Gedser, ved Rødsand samt på Omø Stålgrunde i Storebælt skal opføres tre meget store havmølleparker på tilsammen 450 MW. VVM høring Som nævnt, har Københavns Belysningsvæsnet sammen med Vindmøllelauget udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. Heri er foretaget en detaljeret gennemgang af projektets miljøpåvirkninger. Det konkluderes, at virkningerne for fisk og andre havdyr og for fugle er minimale, samt at påvirkningen af vandgennemstrømningen også er minimal. Miljøpåvirkningen i opførelsesfasen er heller ikke noget problem af betydning. Disse miljøpåvirkninger kommenteres i to besvarelser: Sveriges Fiskares Riksforbund mener, at projektets virkninger på fiskenes vandringer er utilstrækkeligt belyst. Fiskeriverket mener, at det miljøkontrolprogram, som skal etableres for projektet skal vurdere problemerne med spredningen af bl.a. kviksølv, som findes på området som følge af gravearbejderne. Det bør også kontrolleres, om fisk søger væk fra området som følge af støj, vibrationer og infralyd. En række høringssvar fraråder projektet som følge af dets påvirkning af områdets fremtræden. Det nævnes bl.a. at det historiske miljø ødelægges. Disse svar er kommet fra Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse, Dansk Sejlunion og to private. Flere af svarende er positive over for vindenergi, men placeringen findes uegnet. Samlet set er der en overvejende positiv opbakning til projektet, senest med opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening Forundersøgelser I et samarbejde med Middelgrundens Vindmøllelaug har Københavns Belysningsvæsen og SEAS Vindkraftcenter siden 1996 udført forundersøgelser inden for miljø, teknisk udformning og vindressourcer m.m., således at der nu eksisterer et meget sikkert grundlag for projektet. Finansieringen af forundersøgelserne er sket ved flere bevillinger fra Energistyrelsen til såvel lauget som til Elkrafts Vindkraftcenter ved SEAS, bl.a. til vindmålinger. Der er således fra Energistyrelsen, Elkraft og Middelgrundens Vindmøllelaug p.t. investeret ca. 6 mio. kr. i forundersøgelser. Efterfølgende har Elkraft bevilget midler til fortsættelse af projekteringen og forundersøgelser således, at udbudsmateriale har kunnet udsendes så betids, at bindende ordrer kan afgives før 31.december 1999. Økonomi Anlægsudgiften for Københavns Belysningsvæsnets del af projektet er fremkommet således: Møller 100 mio. kr. Fundamenter 35 mio. kr. Intern nettilslutning i parken 17 mio. kr. Projektering 7 mio. kr. Øvrige udgifter 8 mio. kr. Nettilslutning 30 mio. kr. I alt 197 mio. kr. Kontrakten med leverandørerne vil blive underskrevet senest den 16. december 1999 ifølge hovedtidsplanen for projektet, og de samlede udgifter vil falde i 1999, hvor også udgiften vil blive godtgjort Københavns Belysningsvæsnet – som en tilsvarende indtægt - af Elkraft. Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften og anlægstilskuddet på investeringsplanen for 1999 på konto 01.22.02.3.05. Opstilling af vindmøller på Middelgrunden. Ved en anlægsinvestering eksklusiv nettilslutning for Københavns Belysningsvæsnet og laug på 334 mio. kr., en budgetteret produktion på 90.000 MWh/år og 20 års afskrivning med en realrente på 5 % vil produktionsprisen blive 37 øre /kWh inklusive 7 øre/kWh til drift og vedligeholdelse. Udgifterne til drift og vedligeholdelse, som forestås af Københavns Belysningsvæsnet, betales af Elkraft efter en aftale mellem Elkraft og distributionsselskaberne på Sjælland. De samlede udgifter til drift og vedligeholdelse m.m. anslås til kr. 3,2 mio. pr. år. (7 øre pr. kWh/år) Indtil videre vil netselskabet, KE-Net, stå for møllernes drift og være ansvarlig for møllernes indtægter og udgifter. Der søges følgende bevillinger i 1999: 1.02.3 Elforsyningsvirksomhed Udgift 197 mio. kr. 1.02.3 Elforsyningsvirksomhed Indtægt 197 mio. kr. BILAG På mødet vil den omtalte visualiseringsrapport og VVM-rapporten med høringssvar være fremlagt. Niels Juul Jensen / Peter Elsman
4. MFU 152/1999 (M&FFs j.nr. V 5210-2/99) Kapitalbevilling til renovering af ledning, pumpestationer m.m. ved Værebro og Nybølle INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til renovering af råvandsledningen fra Værebro til Nybølle, omlægning af Hove kildeplads samt renovering af pumpestationerne Værebro og Nybølle gives en kapitalbevilling til Københavns Vand på 16 mio. kr., samt at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME For at imødegå yderligere ledningsbrud på ledningen fra Værebro til Nybølle ønskes denne renoveret. Endvidere ønskes Hove kildeplads omlagt og pumpestationerne Værebro og Nybølle renoveret. Arbejdet er planlagt gennemført i år 2000 SAGSBESKRIVELSE Den knapt 7 km lange ledning Værebro-Nybølle er en 508 mm støbejernsledning mellem Værebro og Hove og en 610 mm støbejernsledning mellem Hove og Nybølle lagt i 1948. Der har været tre brud på ledningen siden 1989 og fem brud i alt, hvorfor det anses for nødvendigt at renovere ledningen nu. Ledningen vil blive renoveret ved såkaldt slip-lining, ved at der trækkes et nyt PEH- (polyethylen-)rør inden i den eksisterende støbejernsledning. Dermed skal der kun ske opgravning enkelte steder på ledningsstrækningen. Brønde, skyllebassiner, lufthaner og inspektionsstykker renoveres samtidigt. Omkostningerne anslås til 7,5 mio. kr. I forbindelse med renoveringen af trykledningen ønskes kildepladsen ved Hove omlagt, idet de boringer som i dag er tilsluttet direkte på ledningen Hove-Nybølle nedlægges, og de øvrige fornyes og tilsluttes gennem en ny hævert. Omkostningerne hertil skønnes til 2,5 mio. kr. I forbindelse med slip-liningen ønskes den utidssvarende åbne brønd i Nybølle sløjfet og hævertsystemet for tilsluttede kildepladser ombygget. Samtidigt hermed renoveres trykpumpestationerne på Værebro og Nybølle. Omkostningerne hertil skønnes til 3,5 mio. kr. Projekterne vil blive udbudt i licitation. Økonomi Den samlede udgift baseret på prisniveau oktober 1999 er anslået til: Slip-lining af trykledning Værebro-Nybølle 7.500.000 kr. Omlægning af Hove kildeplads 2.500.000 kr. Renovering af Værebro og Nybølle pumpestationer 3.500.000 kr. Projekt, landmåling, uforudsete omkostninger 2.500.000 kr. I alt 16.000.000 kr. Udgiften påregnes afholdt i 1999 med 0,5 mio. kr. og 15,5 mio. kr. i år 2000. Kassemæssig dækning kan anvises på Københavns Vands investeringsplan under det på konto 01.22.04.3 afsatte rådighedsbeløb. Der er i investeringsoversigten i budgettet for år 2000 afsat 8,0 mio. kr. på kontonr. 01.22.04.3.35, renovering af råvands- og transportledninger og 25,2 mio. kr. på kontonr. 01.22.04.3.37, modernisering af indvindings- og behandlingsanlæg. BILAG - Niels Juul Jensen / Jens Balslev
5. MFU 151/1999 (M&FFs j.nr. A 3130-4/99) Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, gældende fra 1. januar 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender "Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune" gældende fra 1. januar 2000, samt "Afgifter for særlige ydelser for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune", jf. § 9 i takstregulativet og at sagen, for så vidt angår takstregulativet, videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUME Budget 2000 for Renholdningsselskabet af 1898 (R98) indebærer, at taksterne for husholdningsaffald fra 1. januar 2000 stiger med 3 %. Stigningen er godkendt af R98´s repræsentantskab på mødet den 9. juni 1999.11.02 R98's bestyrelse indstiller på den baggrund, at den budgetterede forhøjelse gennemføres som en ligelig forhøjelse af alle takster. R98's forslag til nyt takstregulativ er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Behovet for en stigning i provenuet for 2000 er begrundet med følgende: Pris- og lønstigninger +1,94% Øgede afskrivninger som følge af nye investeringer +1,67% Tab af dækningsbidrag som følge af nyt regulativ for erhvervsaffald +1,51% Forbedrede priser for genanvendelige materialer -0,20% Reducerede affaldsbehandlingsomkostninger -0,85% Driftseffektiviseringer -1,07% Budgetterede takstforhøjelser +3,00% Forslaget til takstregulativ for 2000 indeholder, udover takststigningen på 3%, enkelte redaktionelle ændringer i forhold til regulativet for 1999. Således er teksten i § 2 korrigeret i konsekvens af, at R 98 ikke længere sælger, men alene udlejer, lifte og andre hjælpemidler. § 3 er rettet som en konsekvens af den kommende afvikling af adgangen til individuel nøgleordning. Taksterne for særlige ydelser, som fastsættes af Miljø- og Forsyningsudvalget foreslås ligeledes forhøjet med 3%. Undtaget herfor er erstatningspriserne for ødelagt og bortkommet materiel, der bortset fra enkelte containertyper foreslås uændret, idet de skønnes at harmonere rimeligt med indkøbspriser på nyt materiel. R98's bestyrelse har foreslået, at der nedsættes et nyt takstudvalg med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for fastsættelse af takstsystemet for 2001 og de følgende år. Forslag til takstregulativ er koordineret med Frederiksberg Kommune. Forslaget har været til behandling i Udvalget for Teknik og Miljø, som har indstillet det til byrådets godkendelse. SAGSBESKRIVELSE Forslag til takster for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Forslag til takster for 2000 er fremsendt af R98 med brev af 31. august 1999. R98's bestyrelse besluttede i 1997 at nedsætte et takstudvalg med repræsentanter fra de to koncessionskommuner. Formålet med udvalgsarbejdet var at fremkomme med et forslag til ændringer i takstsystemet, som på den ene side kunne fremme en miljørigtig adfærd, og på den anden side kunne sikre overensstemmelse mellem afgifter og omkostninger for forskellige ejendomstyper og ordninger. Resultatet af udvalgets arbejde blev indarbejdet i takstregulativet for 1999. Skævhederne mellem de forskellige ejendomstyper og affaldsordninger blev ikke i takstregulativet for 1999 udlignet fuldt ud, og det var forudsat, at der i de kommende år fortsat skulle ske en yderligere udligning. Når der for år 2000 foreslås en gennemførelse af en simpel forhøjelse af alle takstelementer med 3%, er det ikke udtryk for, at de tidligere skævheder i systemet anses for udlignet, men at det er hensigtsmæssigt at lade en yderligere udligning afvente en gennemførelse af et fornyet udvalgsarbejde. R 98´s bestyrelse har besluttet at nedsætte et udvalg med repræsentanter for Københavns og Frederiksberg Kommuner og R 98 med henblik på at etablere det bedst mulige grundlag for fastlæggelse af takstsystemet for 2001 og de følgende år. R 98´s bestyrelse har foreslået følgende kommissorium for takstudvalget: - Der foretages en nærmere analyse af renovationsordninger og afgifter i en række danske kommuner med henblik på en kvalificeret sammenligning – "Benchmarking" – med forholdene i København og Frederiksberg. En tilsvarende analyse og sammenligning gennemføres for nordiske hovedstæder/storbyer. - De enkelte delordninger/ydelser i R98 beskrives og sammenholdes med lovgivningens krav. Økonomien i ordningen/ydelsen belyses separat, og i det omfang det er relevant, søges miljøeffekten sat i relation til omkostningerne. - Det analyseres, i hvilket omfang det nuværende takstsystem fordeler afgiftsbetalingen i forhold til de faktiske omkostninger ved at betjene den enkelte ejendomstype med den dér valgte renovationsordning. - Problematikken omkring fordeling af omkostningerne ved "gratisordninger" belyses. Dette gælder både i relation til de kendte ordninger og til en forudseelig udvikling af Agenda-21 ordninger og separat indsamling af organisk affald. - Muligheder for besparelser for borgerne belyses. Dette gælder såvel generelle ændringer af ordninger, serviceniveauet, som individuelle valg/fravalg af delordninger. - Der udarbejdes skitser/forslag til fremtidig udvikling af takstsystemet med det sigte, at hver brugerkategori betaler sin forholdsmæssige del af de samlede omkostninger. Det skal herunder vurderes hvorvidt, og på hvilken måde, de hidtil gratis delordninger må belægges med særskilte afgifter. Ved forslaget til takster for 2000 foreslås afgifterne forhøjet med 3% i forhold til de gældende takster for 1999. Stigningen er godkendt af R98´s repræsentantskab på mødet den 9. juni 1999. Behovet for forøgelse af indtægterne begrundes således: Pris- og lønstigninger +1,94% Øgede afskrivninger som følge af nye investeringer +1,67% Tab af dækningsbidrag som følge af nyt regulativ for erhvervsaffald +1,51% Forbedrede priser for genanvendelige materialer -0,20% Reducerede affaldsbehandlingsomkostninger -0,85% Driftseffektiviseringer -1,07% Budgetterede takstforhøjelser +3,00% Forslaget til takstregulativ for 2000 indeholder udover takststigningen på 3% enkelte redaktionelle ændringer i forhold til regulativet for 1999. Således er teksten i § 2 korrigeret i konsekvens af, at R 98 ikke længere sælger, men alene udlejer lifte og andre hjælpemidler. I § 3 er der i det første afsnit tilføjet, at såfremt grundejeren ikke indgår i en nøgleordning, er det, jf. "Særlige bestemmelser om deltagelse i fælles nøgleordning", dennes pligt at sikre fri adgang til afhentning af husholdningsaffald på den planlagte tømningsdag. Afsnittet vedr. fælles nøgleordning er nu placeret før afsnittet om individuel nøgleordning. I afsnittet om individuel nøgleordning er tilføjet, at ordningen er under afvikling i år 2000. I henhold til §9 i takstregulativet for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune fastsætter Miljø- og Forsyningsudvalget afgifter for særlige ydelser i en særskilt prisliste: " Afgifter for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune". Taksterne for de særlige ydelser foreslås ligeledes forhøjet med 3%. Dog ikke for erstatningspriserne for ødelagt og bortkommet materiel, der bortset fra enkelte containertyper foreslås uændret, idet de skønnes at harmonere rimeligt med indkøbspriser på nyt materiel. Forslag til takster er koordineret med Frederiksberg Kommune, som i Udvalget for Teknik og Miljø har behandlet takstregulativet og har indstillet til byrådet at det godkendes. ØKONOMI Ændringerne får ingen umiddelbar konsekvens for Københavns Kommune. BILAG Bilag 1. Forslag til takstregulativ – 2000 for afhentning af husholdningsaffald i Københavns kommune. Bilag 2. Forslag til afgifter for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune. Bilag 3. Notat af 1. november 1999 fra Miljøkontrollen for pris- og omkostningsudviklingen ved indsamling af husholdningsaffald i 7 sammenlignelige byer. Niels Juul Jensen /Jens Purup
6. MFU 154/1999 (M&FFs j.nr. V3110-14/99) Københavns Kommunes deltagelse i Roskilde Amts Grundvandsforum INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget indstiller, at borgmesteren for miljø- og forsyningsforvaltningen repræsenterer Københavns Kommune i Roskilde Amts grundvandsforum, og at sagen videresendes til Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUME Roskilde Amt har indbudt Københavns Kommune til deltagelse i Roskilde Amts Grundvandsforum, der nedsættes i henhold til § 12 i vandforsyningsloven. Grundvandsforummets opgave er at bistå amtet med udarbejdelse og realisering af vandressourceplanlægningen. Københavns Vand har betydelige indvindingsinteresser i Roskilde Amt og Københavns Kommune vil gennem repræsentation i Roskilde Amts Grundvandsforum få indflydelse på vandressourceplanlægningen i Amtet. Roskilde Amts repræsentanter i Grundvandsforummet bliver udvalgsformanden for Teknik og Miljø og 2 amtsrådsmedlemmer. Det anbefales at, borgmesteren for miljø- og forsyningsforvaltningen repræsenterer Københavns Kommune i Roskilde Amts Grundvandsforum. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forbindelse med ændringen af vandforsyningsloven pr. 1. august 1998 blev der indsat en ny bestemmelse, der vedrører amternes pligt at oprette et koordinationsforum. Ifølge vandforsyningslovens § 12 skal et koordinationsforum således bistå amtet ved udarbejdelsen og realiseringen af vandressourceplanlægningen. Det er meningen, at forummet skal samle de parter, der har interesse i vandforsyningen og i de arealer og aktiviteter, som beskyttelsesindsatsen i amtet kan tænkes at berøre. Vandressourceplanlægningen skal realiseres i et samspil mellem mange parter og disse parter får gennem deltagelse i koordinationsforaene mulighed for at fremkomme med deres synspunkter. En høj grad af enighed blandt deltagerne i koordinationsforummet kan endvidere sikre et hurtig gennemførelse af beskyttelsestiltagene. De amtslige fora skal således allerede på et tidligt tidspunkt inddrages i processen omkring udarbejdelsen af vandressourceplanen. I Roskilde Amt er det besluttet, at det nedsatte Grundvandsforum skal være et politisk forum. I denne forbindelse er de kommunale vandforsyninger repræsenteret gennem Kommuneforeningen i Amtet. Roskilde Amt har tilbudt Københavns Kommune repræsentation i Amtets Grundvandsforum. Københavns Vand har i alt 7 vandværker med en samlet indvindingstilladelse på over 100 mio. m3 grundvand årligt. I 1998 blev der indvundet 65 mio. m3 grundvand fra samtlige Københavns Vands kildepladser heraf knapt 21 mio. m3 fra kildepladserne beliggende i Roskilde Amt. Indvindingsoplandet i Roskilde Amt er rimeligt velbeskyttet, ligesom vandkvaliteten generelt er god, hvorfor det er vigtigt for Københavns Vand, at indvindingen i Roskilde Amt fastholdes og beskyttes. Københavns Kommune kan ved at være repræsenteret i Roskilde Amts Grundvandsforum få indflydelse på vandressourceplanlægningen i Amtet og derved være med til at etablere en beskyttelsesindsats i de meget store indvindingsoplande, som er knyttet til Københavns Vand kildepladser i Roskilde Amt. Roskilde Amts Udvalg for Teknik og Miljø har besluttet at lade sig repræsentere i Amtets Grundvandsforum ved Flemming Damgaard Larsen, formand for Udvalget for Teknik og Miljø samt yderligere 2 amtsrådsmedlemmer Povl Kildemoes og Bent Hansen. På denne baggrund anbefales at, borgmesteren for miljø- og forsyningsforvaltningen repræsenterer Københavns Kommune i Roskilde Amts Grundvandsforum. Økonomi Der er ingen økonomiske omkostninger forbundet med forslaget. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
7. MFU 157/1999 (M&FFs j.nr. F 6210-5799) Tillægsbevilling til budget 1999 finansieret af DUT-midler INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der gives en tillægsbevilling på Miljøkontrollens budget for 1999 på 1 mio. kr., og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME To DUT-sager fra lov- og cirkulæreprogrammet 1998/99 vedrørende henholdsvis spildevandstilladelser og VVM har givet anledning til merudgifter i Miljøkontrollen, men samtidig til en forhøjelse af bloktilskuddet til Københavns Kommune med virkning fra 1999. Der er taget højde for merudgifterne i budget 2000, hvor bloktilskudsforhøjelsen er indarbejdet som en forhøjelse af Miljøkontrollens budget. Da bekendtgørelserne har økonomisk virkning allerede i 1999, foreslås det, at der ydes Miljøkontrollen en tillægsbevilling på 1 mio. kr. i 1999. SAGSBESKRIVELSE I henhold til det såkaldte udvidede totalbalanceprincip (DUT) får amter og kommuner kompensation for merudgifter, der følger af bindende statslig regulering i form af f.eks. love og bekendtgørelser. Regulering med økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og amter optages på det årlige, kommunale lov- og cirkulæreprogram, der danner baggrund for reguleringen af bloktilskuddet. To af punkterne på lov- og cirkulæreprogrammet for 1998/99 vedrører bekendtgørelser fra Miljø- og Energiministeriet om henholdsvis spildevandstilladelser og VVM, udstedt i Folketingsåret 1998/99. Bekendtgørelserne har givet anledning til en forhøjelse af bloktilskuddet fra staten. Københavns Kommunes andel heraf er 1 mio. kr., hvoraf halvdelen vedrører spildevands- og den anden halvdel VVM-bekendtgørelsen. Da bekendtgørelserne er trådt i kraft, har de allerede i 1999 givet anledning til merudgifter for Miljøkontrollen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Det foreslås derfor, at der gives en merbevilling til Miljøkontrollen på et beløb svarende til forhøjelsen af bloktilskuddet for 1999, fordelt på de to relevante driftskonti. Der er i forbindelse med ændringerne til budget 2000 i sommeren 1999 blevet indarbejdet en tilsvarende forhøjelse af Miljøkontrollens budget for år 2000. Økonomi Miljøkontrollens budget udvides med i alt 1,0 mio. kr. fordelt således: 0.85.1 Recipientkvaliteter og spildevand Merudgift 0,5 mio. kr. 0.89.1 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Merudgift 0,5 mio. kr. Bevillingen finansieres af DUT-midlerne og er i princippet udgiftsneutral. BILAG - Peter Elsman /Jens Balslev
8. MFU 155/1999 (M&FFs j.nr. A 2630-4/99) Godkendelse af udvidelse af Amagerforbrænding INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltning foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender udvidelsen af Amagerforbrænding i henhold til Lov om varmeforsyning, og at sagen herefter sendes til Energistyrelsen med mulighed for at afgive kommentarer i henhold til Lov om varmeforsyning. RESUME Den 4. november 1999 forventes Borgerrepræsentationen at vedtage et tillæg til Kommuneplan 97 og en miljøgodkendelse af udvidelsen af Amagerforbrænding på baggrund af VVM vurderingen. Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte indstillingen den 27. september 1999. Udvidelsen af Amagerforbrænding, der indebærer en samlet udvidelse af alle fire ovnlinjer, skal imidlertid også godkendes af kommunalbestyrelsen i henhold til Lov om varmeforsyning. Projektet skal herefter sendes til Energistyrelsen, der inden for 4 uger har mulighed for at komme med indsigelser. Den første ovnlinje blev allerede ombygget i 1998/99. Projektet blev godkendt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 21. august 1998. Ombygningen af den første ovnlinje har efter forståelse med Energistyrelsen ikke været forelagt Energistyrelsen. Hele projektet, der omfatter alle 4 ovnlinjer sendes nu til Energistyrelsen til kommentering i henhold til Lov om varmeforsyning. Endvidere skal Amagerforbrænding ansøge om bevilling til elforsyningsvirksomhed i henhold til Lov om elforsyning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ifølge Amagerforbrændings prognoser for udviklingen i de forbrændingsegnede mængder affald i Amagerforbrændings opland ville der i 1999 være mellem 345.000 tons og 355.000 tons forbrændingsegnet affald. I 2007 vil mængden være steget til mellem 330.000 og 370.000 tons, hvorefter de antages konstante. De stigende mængder affald kombineret med stoppet for deponering af brændbart affald har medført et behov for at udvide forbrændingskapaciteten. Amagerforbrænding oplyser, at der i 1999 var 388.000 tons forbrændingsegnet affald i selskabets opland, hvilket er langt mere end de forventede mængder i 2007 og betydeligt mere end den daværende kapacitet. Den samlede udvidelse af Amagerforbrænding omfatter en ombygning af ovnlinjerne 1-4, hvoraf udbygningen af ovnlinje 4 er gennemført i 1988/99. Den samlede udvidelse øger varmeeffekten fra 58 MJ/s til 84 MJ/s. Den årlige fjernvarmeproduktion øges hermed til ca. 660.000 MWh. Eleffekten øges fra 20 MW til 28,3 MW, således at den samlede elproduktion øges til 220.000 MWh. Ombygningen medfører desuden, at de forventede miljøkrav fra det kommende forbrændingsdirektiv kan overholdes samtidig med, at der sker en forbedret energiudnyttelse af affaldet. Udvidelsen skal foruden godkendelsen hos Københavns Kommune sendes til Energistyrelsen i henhold til Lov om varmeforsyning, da der er tale om en væsentlig udvidelse af varmeproduktionen. Amagerforbrænding skal endvidere ansøge om bevilling i henhold til lov om elforsyning, da udvidelsen medfører en effekt på mere end 25 MW el. Udvidelsen af ovnlinje 4 blev godkendt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 21. august 1998. Ombygningen af de sidste 3 ovnlinjer forventes at starte hurtigst muligt efter godkendelsen og forventes færdig medio 2001. Turbineanlægget forventes dog først færdig i 2002. I ombygningsfasen er det nødvendigt at omdirigere en del af affaldet til behandling på andet forbrændingsanlæg. Økonomi Ingen konsekvenser for Københavns Kommune. Høring Projektet har været sendt i høring i Københavns Belysningsvæsen og CTR. Københavns Belysningsvæsen oplyser, at de kan aftage den øgede elproduktion, og at CTR aftager den øgede varmeproduktion gennem varmeaftalen af 15. november 1995. CTR har ingen bemærkninger til udvidelsen. Niels Juul Jensen / Vibeke Østergaard
9. MFU 156/1999 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Orientering om: a. Redegørelse om initiativer til begrænsning af anlægsudgifter b. Takster for madaffald fra storkøkkener samt specielt sygehusaffald og lignende. c.Deltagelse i elhandelsselskabet Elktra A/S. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Til punktet vedlægges følgende notat: a. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 2. november 1999 til Økonomiforvaltningen om redegørelse om initiativer til begrænsning af anlægsudgifter. b. Notat fra Miljøkontrollen af 20. oktober 1999 om taksterne for madaffald fra storkøkkener samt specielt sygehusaffald og lignende. c. Notat fra Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariatet af 2. november 1999 om deltagelse i elhanddelsselskabet Elektra A/S. Niels Juul Jensen / Pia Jacobsen 10. MFU 148/1999Meddelelser fra borgmesteren 11. MFU 149/1999Eventuelt
1. MFU 147/1999Godkendelse af dagsorden
2. MFU 146/1999 (M&FFs j.nr. F 6410-4/99) Forventet regnskab 1999 pr. 20. oktober 1999, kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal og anmodning om tilsagn om overførelse af midler fra 1999 til 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager redegørelse om forventet regnskab 1999 samt kvartalsregnskabet for 1.- 3. kvartal til efterretning at Miljø- og Forsyningsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om tilsagn om, at der i 2000 ved tillægsbevilling kan ske overførsel af uforbrugte bevillinger i 1999 til 2000. RESUME Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet forventet regnskab 1999 samt kvartalsregnskab for 1.-3 kvartal 1999 for Miljø- og Forsyningsudvalget. Det forventede regnskab viser en samlet nettomindreudgift på 99,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 1999. På de rammebelagte drifts- og anlægsområder forventes en samlet mindreudgift på 129,9 mio. kr. Miljø- og Forsyningsudvalget beder om tilsagn fra Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om overførelse af de uforbrugte midler i 1999 til 2000. SAGSBESKRIVELSE Vedlagt er forventet regnskab 1999 (kalkule) for Miljø- og Forsyningsudvalget med en specificering af forventede afvigelser. Desuden vedlægges kvartalsregnskabet for 1.- 3. kvartal 1999. Kalkulen og kvartalsregnskabet er udarbejdet på baggrund af det bogførte forbrug ultimo 3. kvartal 1999. Forventet regnskab for 1999 Der forventes en samlet forbedring (mindreudgift/merindtægt) i forhold til det korrigerede budget 1999 for Miljø- og Forsyningsudvalget på 99,1 mio. kr. Den samlede forbedring i forhold til korrigeret budget 1999 er fordelt mellem institutionerne som vist i tabel 1. Tabel 1. Forventet regnskab 1999 (mio. kr.) Miljø- og Forsyningsudvalget Korrig. budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Rammebelagte driftsområder: Sekretariatet 11,8 11,8 0,0 Belysningsvæsnet -753,7 -781,9 28,2 Københavns Vand -233,8 -243,8 10,0 Miljøkontrollen 48,2 50,2 -2,0 Levnedsmiddelkontrollen 28,1 28,1 0,0 -899,4 -935,6 36,2 Rammebelagte anlægsområder: Belysningsvæsnet 437,8 367,2 70,6 Københavns Vand 216,9 203,9 13,0 Miljøkontrollen 31,1 21,0 10,1 685,8 592,1 93,7 Drift og anlæg i alt -213,6 -343,5 129,9 Lovbundne og finansposter Belysningsvæsnet -48,5 -12,7 -35,8 Københavns Vand -3,8 -5,8 2,0 Miljøkontrollen 0,0 -3,0 3,0 Levnedsmiddelkontrollen -0,2 -0,2 0,0 -52,5 -21,7 -30,8 Total -266,1 -365,2 99,1 (-angiver merudgift/mindreindtægt) I vedlagte oversigt over forventet regnskab for 1999 er den samlede afvigelse specificeret på de enkelte områder. Forklaringer på afvigelserne fremgår af redegørelserne fra institutionerne. I hovedposter er den forventede afvigelse på rammebelagte driftsområder sammensat som følger: · Mindre nettoindtægt i Belysningsvæsnet vedr. gassalg på 6,3 mio. kr. · Netto merindtægt i Belysningsvæsnet vedr. el på 39,1 mio. kr. · Netto mindreindtægt i Belysningsvæsnet vedr. varme på 4,6 mio. kr. · Mindreudgift på 4 mio. kr. i Københavns Vand vedr. vandforsyningen. · Mindreudgift i Københavns Vand på 6 mio. kr. vedr. kloakforsyning. · Merudgift på Miljøkontrollens drift på i alt 2 mio. kr., heraf 3 mio. kr. vedr. ny mellemværende renteberegning. På de rammebelagte anlægsområder forventes en netto mindreudgift på i alt 93,7 mio. kr., der fordeler sig således: · Mindreudgifter i Belysningsvæsnet til elforsyning 62,4 mio. kr. · Mindreudgifter i Belysningsvæsnet til varmeforsyning 8,2 mio. kr. · Mindreudgifter i Københavns Vand vedr. vandforsyning 17 mio. kr. · Mindreindtægt i Københavns Vand vedr. kloakforsyning 4 mio. kr. (tilslutningsbidrag) · Mindreudgifter til investeringer i Miljøkontrollen på 10,1mio. kr. De forventede afvigelser på forsyningsområderne vil påvirke mellemværendet mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, således der sker en øget nedbringelse af kommunens nettotilgodehavende i 1999. Kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal 1999 Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal efter Økonomiforvaltningens retningslinier. Kvartalsregnskabet er udarbejdet på grundlag af de bogførte værdier i KØR pr. 30 september 1999 samt en skønsmæssig periodeopdeling af budgettet for 1999. Kvartalsregnskab for 1.-3. kvartal udviser en samlet forbedring (mindreudgift/merindtægt) i forhold til budgettet for de 3 første kvartaler af 1999 for Miljø- og Forsyningsudvalget på 1.424,4 mio. kr. På de rammebelagte drifts- og anlægsområder er der en nettomerindtægt på 105,9 mio. kr. Den samlede forbedring i forhold til det periodeopdelte budget 1999 er fordelt som vist i tabel 2. Tabel 2 Kvartalsregnskab for 3. kvartal Miljø- og Forsyningsudvalget Kvartalsregnskab for 3. kvartal 1999 Bevillingsområder Budget for 1.-3. kvt.Forbrug ultimo 3. kvartalAfvigelse 3. kvartalForventet afvigelse rest. år (mio. kr. netto ) Rammebelagte områder, drift Sekretariatet 7,87,00,8-0,8 Gas -17,0-14,0-3,0-3,3 El -305,8-327,822,017,1 Varme -291,9-298,86,9-11,5 Administration Belysningsvæsnet 80,280,20,00,0 Vandforsyning -191,7-200,79,0-5,0 Kloakforsyning -119,3-126,37,0-1,0 Miljøkontrollen, drift 34,411,522,9-24,9 - Indtægtsdækket virksomhed -0,1-1,31,2-1,2 Levnedsmiddelkontrollen, drift 21,016,74,3-4,3 - Indtægtsdækket virksomhed 0,00,00,00,0 Rammebelagte områder, anlæg El 93,777,716,046,4 Varme 130,0122,37,70,5 Vandforsyning 16,212,24,013,0 Kloakforsyning 132,2145,2-13,09,0 Miljøkontrollen 24,24,120,1-10,0 Rammebelagte områder i alt -386,1-492,0105,924,0 Lovbundne og finansposter Sekretariatet 0,0-1,71,7-1,7 Belysningsvæsnet 52,5-1.149,21.201,7-1.237,5 Vandforsyning 0,0-83,983,9-82,9 Kloakforsyning 0,0-42,642,6-41,6 Miljøkontrollen 0,013,1-13,116,1 Levnedsmiddelkontrollen 0,0-2,12,1-2,1 I alt -333,6-1.758,41.424,8-1.325,7 Der er redegjort for afvigelserne i de vedlagte bilag med institutionernes redegørelse for kvartalsregnskabet. Afvigelserne på finansposterne vedrører hovedsagligt institutionernes træk på kommunens kasse, der ved årets udgang registreres under Økonomiforvaltningen. ØKONOMI Miljø- og Forsyningsudvalgets forventede resultat for 1999 udviser netto mindreforbrug på 129,9 mio. kr. på de rammebelagte områder. Idet det forudsættes, at Økonomiforvaltningens indstilling vedr. principper for overførsel af midler mellem budgetår (ø259/99) vedtages, har Miljø- og Forsyningsforvaltningen fremsendt anmodning om Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens tilsagn om, at der ved tillægsbevilling i 2000 kan ske overførelse af mindreforbruget fra 1999 til år 2000. BILAG Skrivelse til Økonomiforvaltningen af 27. oktober 1999 med bilag. Niels Juul Jensen / Jette Heintz
3. MFU 150/1999 (M&FFs j.nr. B 3155-4/99) Kapitalbevilling til vindmøllepark på Middelgrunden INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling på 197 mio. kr. til opførelse af 10 vindmøller på Middelgrunden og til nettilslutning, at der gives en tilsvarende indtægtsbevilling på 197 mio. kr. i godtgørelse fra Elkraft, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUME Borgerrepræsentationen vedtog den 19. juni 1997, at Elkraft / Københavns Belysningsvæsen under en række forudsætninger kan deltage i bygning af vindmøller på Middelgrunden i samarbejde med Middelgrundens Vindmøllelaug. Efter et længere forhandlingsforløb blev der opnået enighed mellem Københavns Belysningsvæsnet og Vindmøllelauget om etableringen og om det fremtidige samarbejde. Energistyrelsen gav sin principgodkendelse af projektet den 21. maj 1999. Styrelsens endelige godkendelse forventes inden nytår. For at projektet kan blive omfattet af gunstige overgangsregler for tilskud, skal det være godkendt af Borgerrepræsentationen og Vindmøllelauget inden årsskiftet. Der foreslås opført i alt 20 møller på hver 1,65-2,0 MW (MegaWatt) med en forventet årlig produktion på omkring 90.000 MWh svarende til ca. 3% af forbruget i Københavns Kommune. Lauget har tilkendegivet, at det kan sælge anparter til 10 møller. Det foreslås, at Københavns Belysningsvæsnet opfører de øvrige 10 møller til en samlet pris på 167 mio. kr. og finansierer kablet til mølleparken med 30 mio. kr. Københavns Belysningsvæsnet modtager godtgørelse for hele beløbet fra Elkraft, således at udgiften for københavnerne bliver de sædvanlige ca. 20%. De 75 m høje møller foreslås placeret i en bue 3 - 4 km fra kysten i en samlet længde på ca. 3,4 km. Centrum for buestykket er Slotsholmen, og hensigten er, at buen skal indgå harmonisk som en naturlig fortsættelse af de historiske anlæg, som omkranser byen. Der blev først udarbejdet en såkaldt visualiseringsrapport, som ved hjælp af konstruerede fotografier illustrerede, hvordan en vindmøllepark med 27 møller placeret i en aflang firkant syd for Middelgrundsfortet ville se ud set fra forskellige retninger. På baggrund af reaktionerne på rapporten blev det omtalte forslag med placeringen af 20 møller i en bue udarbejdet. Københavns Belysningsvæsnet og Vindmøllelauget har udarbejdet en omfattende VVM rapport om projektets samlede miljøpåvirkning. Bortset fra den visuelle påvirkning har projektet meget små negative virkninger på miljøet. Der er stor opbakning bag projektet, men den visuelle påvirkning af området har fået følgende til at fraråde projektet: Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner, Hovedstadens Forskønnelse, Dansk Sejlunion og nogle private. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Allerede i 1986 overvejede Elkrafts vindmølleudvalg at etablere vindmøller på Middelgrunden. Men da flere myndigheder og organisationer var modstandere af projektet lod man ideen falde. I de følgende år, hvor vindmøllen er blevet videreudviklet og møllernes produktionskapacitet er blevet væsentlig forøget, har der løbende været overvejelser om møller på Middelgrunden. I 1996, da Københavns Belysningsvæsnet i samarbejde med Lynetten Vindkraft I/S indviede de 7 vindmøller ved Lynetten, var det nærliggende at se sig om efter en plads til det næste vindmølleprojekt i hovedstadsområdet. Københavns Belysningsvæsen indsendte derfor den 25. september 1996 en ansøgning til Energistyrelsen med anmodning om tilladelse til opstilling af vindmøller på Middelgrunden. I efteråret 1996 indsendte Københavns Miljø- og Energikontor en ansøgning til Energistyrelsen om opstilling af vindmøller på Middelgrunden i samarbejde med Elkraft / Københavns Belysningsvæsen. En række møder i foråret 1997 resulterede i en indstilling, som Borgerrepræsentationen godkendte den 19. juni 1997. Det blev fastslået heri, at der kunne etableres vindmøller på Middelgrunden i samarbejde med Københavns Miljø- og Energikontor på følgende betingelser : at der indledes et samarbejde med "Arbejdsgruppen for vindmøller på Middelgrunden" om opstilling af vindmøller på Middelgrunden, at samarbejdet sker efter den i bemærkningerne til magistratens indstilling foreslåede organisation, at samtlige omkostninger ved projektet inklusive alle ledningsomkostningerne deles pro rata mellem Københavns Belysningsvæsen og de private ejere. Det vil sige i forhold til antallet af endeligt ejede vindmøller, at det forhold, at nogen af møllerne ejes af private, ikke må medføre forholdsmæssigt større udgifter for elforbrugerne, end hvis alle møllerne var ejet af Københavns Belysningsvæsen / Elkraft, samt at magistraten, hvis forundersøgelserne tilsiger det, og under forudsætning af projektets godkendelse i Elkrafts vindkraftgruppe, fremlægger forslag til fordeling af møllerne. Den foreslåede projektorganisation består af en styregruppe, hvor Københavns Belysningsvæsen stiller formand og sekretær samt en projektgruppe, hvor SEAS Vindkraftvidencenter, som er Elkraft's vindmølleekspertise, har påtaget sig opgaven som projektleder og sekretær. Efter anmodning fra Energistyrelsen indsendte Københavns Belysningsvæsen den 4. juni 1997 en uddybende ansøgning på opstilling af 27 vindmøller på hver ca. 1,5 MW. Det var hensigten at opstille møllerne i en aflang firkant syd for Middelgrundsfortet. I sommeren 1997 blev der opsat en målemast på Middelgrunden, idet det for alle er væsentligt at få eftervist, om beregningsforudsætningerne for den forventelige produktion af kWh, som er basis for økonomien i projektet, nu også holder i praksis. Den 20. juni 1997 udsendte Energistyrelsen, Københavns Belysningsvæsens seneste ansøgning sammen med ansøgningen fra Københavns Miljø- og Energikontor i stjernehøring til en række høringsparter med interesser i området. Resultatet af høringen var, at mølleantallet blev reduceret fra de oprindeligt 27 til 20 vindmøller. Den 20. januar 1998 blev det aftalt mellem Energistyrelsen, Københavns Miljø- og Energikontor og Københavns Belysningsvæsen, at der skulle udarbejdes et nyt projekt med de 20 møller fordelt på 1, 2 eller 3 rækker. Valget af placering skulle fastlægges, efter at der var gennemført fornyede visualiseringsundersøgelser. Det vil sige analyser af, hvordan møllerne vil påvirke områdets udseende, set fra forskellige retninger. I april 1998 forelå der således en ny visualiseringsrapport, som foreslog, at de 20 møller opstilles i en bue med centrum på Slotsholmen. Forslaget angiver en elegant og enkel løsning, som alle involverede parter tilsluttede sig Med skrivelse af 24. juni 1998 orienterede Københavns Belysningsvæsen Energistyrelsen om, at Elkraft / Københavns Belysningsvæsen, såfremt Københavns Miljø- og Energikontor ikke skulle være i stand til at deltage med op til 10 vindmøller i den endelige etablering af vindmøller på Middelgrunden, da er indforstået med, at de resterende vindmøller etableres som elværksejede møller. Lauget har den 19. oktober 1999 meddelt, at de mener at kunne sælge anparter til 10 møller, således at Københavns Belysningsvæsnet kommer til at bygge og eje 10 møller. Som opfølgning på udsendelsen af den seneste visualiseringsrapport indkaldte Energistyrelsen til en offentlig høring den 17. august 1998 på Københavns Rådhus. På mødet var der en overvejende positiv stemning for projektet, idet Danmarks Naturfredningsforening endnu ikke var blevet overbevist. Foreningen har efterfølgende givet projektet sin støtte. Den 30. marts 1999 indgik parterne en aftale om i fællesskab at opstille 20 vindmøller på Middelgrunden. Parterne modtog den 21. maj 1999 Energistyrelsens principgodkendelse af projektet. Principgodkendelsen blev givet under forudsætning af, at der udarbejdes en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen (VVM-rapporten), blev udfærdiget af Københavns Belysningsvæsnet og Københavns Miljø- og Energikontor. Den blev sendt i høring den 23. juli med svarfrist den 20. september 1999. Redegørelsen og svarene er kort resumeret i næste afsnit. Energistyrelsen bearbejder høringssvarene i øjeblikket, og det forventes, at en endelig godkendelse til opførelsen af anlægget herefter vil ske snart. Da ideen til mølleparken opstod, var det forventningen, at de skulle opstilles som havmøller og ikke som landmøller. Dette skabte problemer, fordi der ikke fandtes regler - herunder tilskudsregler - for havmøller. Det forventes nu, at møllerne på Middelgrunden skal etableres efter landreglerne. Det indebærer, at elværksdelen af anlægget vil udgøre en vigtig del af opfyldelsen af Energiministeriets tredie vindmøllepålæg af 14. februar 1996. Bygges der 20 MW elværksejede møller på Middelgrunden, vil rammerne fra Elkrafts andel af det tredie pålæg være opfyldt. Desuden indebærer landreglerne, at distributionsselskabet har pligt til at etablere og finansiere en kabelforbindelse til vindmølleområdet. De enkelte mølleejere betaler derefter fuldt ud for den øvrige nettilslutning, der er placeret internt i vindmølleområdet. Den forestående elreform vil ændre regelsættet vedrørende tilskud til og afregningen af el produceret på vindmøller. Det forventes, at der vil blive et sæt overgangsordninger for vindmøller, hvor der er givet bindende ordre inden udgangen af 1999. Det er inden for disse overgangsordninger, at såvel Elkraft (tredie vindmøllepålæg af 14. februar 1996) som Middelgrundens Vindmøllelaug finder det muligt at gennemføre projektet med vindmøller på Middelgrunden, hvorfor det er af afgørende betydning, at der snarest gives en endelig godkendelse. Det forventes således, at Energistyrelsens endelige godkendelse af projekter vil fastslå, at det specielt for Middelgrundsprojektet er en forudsætning, at distributionsselskabet fremfører, driver og betaler for kabelforbindelsen frem til mølleområdet. Ud fra denne forudsætning er finansieringen af nettilslutningen bevilget på Elkrafts bestyrelsesmøde 22. september 1999. For at projektet kan realiseres, mangler nu den endelige godkendelse fra Energistyrelsen, Middelgrundens Vindmøllelaug og Borgerrepræsentationen. Beskrivelse af projektet Projektet fremtræder som en harmonisk bueformet møllerække, placeret nord/syd med centrum i København og beliggende 3-4 km ud for kystlinien. Buen har en radius på 12,5 km, og buestykket ligger som den østlige del af det bueslag, der dannes af Vestvolden, fortsat gennem Charlottenlund Fort, Middelgrundsfortet og Middelgrunden. Centrum for bueslaget er Slotsholmen. Mølleparken er dermed en del af den bue, som dannes af nogle af Københavns historiske anlæg. Et bueslag af vindmøller på Middelgrunden vil således indgå som et yderligere element i byens historiske omrids. Buen indeholder i alt 20 vindmøller i størrelsen 1,65-2.0 MW - i alt 33-40 MW. Med en afstand mellem møllerne på ca. 180 m giver det en samlet længde på ca. 3,4 km. Eltilslutningen er planlagt etableret med et 30 kV (kilovolt), 40 MVA (megavoltampère) søkabel fra én af Amagerværkets 30 kV sektioner direkte ud til midten af møllerækken. Linieføringen er valgt således, at der bliver den kortest mulige passage af sejlrenden ved Kongedybet. Forbindelserne mellem møllerne er planlagt etableret med et 20 MVA, 30 kV søkabel gående ud fra midten af møllerækken. Herudover vil der til anvendelse for relæbeskyttelser og til kommunikationsformål blive etableret en kommunikationsforbindelse mellem Amagerværket og mølleområdet - enten som en integreret del af 30 kV kablet eller som et selvstændigt kabel udlagt parallelt med 30 kV kablet. Fundamenterne bliver enten "gravitationsfundamenter" eller "monopæle". Valget vil afhænge af de indkomne tilbud. Et gravitationsfundament er et traditionelt udformet fundament, som klargøres på land og herefter udskibes ved hjælp af en flydekran og anbringes på en i forvejen udgravet og afrettet bund. En monopæl er et fundament bestående af et langt stålrør. Afhængig af diameteren nedrammes monopælen eller den anbringes i et forboret hul i havbunden. Møllerne har en højde på op til 75 m målt fra havoverfladen til centrum af rotoren. Rotoren har en diameter på op til 72 m. Højden fra havoverfladen til vingetippen bliver således ca. 111 m. Med en effekt på 33-40 MW giver parken en elproduktion på ca. 90.000 MWH/år - svarende til godt 3 % af elforbruget i Københavns Kommune og en reduceret udledning pr. år ca. 68 mio. kg kultveilte, 232.000 kg svovldioxid, 208.000 kg kvælstofilter og 4,4 mio. kg slagger og støv. Middelgrundsprojektet har stor betydning i hovedstadsområdet, som et af de få projekter, hvor borgerne får synliggjort deres deltagelse i vedvarende energiprojekter. Projektet vil bidrage til Københavns status som Europas miljøhovedstad. Der vil desuden være indirekte positive samfundsøkonomiske effekter ved, at der opnås værdifulde erfaringer, inden der i 2002/2003 syd for Gedser, ved Rødsand samt på Omø Stålgrunde i Storebælt skal opføres tre meget store havmølleparker på tilsammen 450 MW. VVM høring Som nævnt, har Københavns Belysningsvæsnet sammen med Vindmøllelauget udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. Heri er foretaget en detaljeret gennemgang af projektets miljøpåvirkninger. Det konkluderes, at virkningerne for fisk og andre havdyr og for fugle er minimale, samt at påvirkningen af vandgennemstrømningen også er minimal. Miljøpåvirkningen i opførelsesfasen er heller ikke noget problem af betydning. Disse miljøpåvirkninger kommenteres i to besvarelser: Sveriges Fiskares Riksforbund mener, at projektets virkninger på fiskenes vandringer er utilstrækkeligt belyst. Fiskeriverket mener, at det miljøkontrolprogram, som skal etableres for projektet skal vurdere problemerne med spredningen af bl.a. kviksølv, som findes på området som følge af gravearbejderne. Det bør også kontrolleres, om fisk søger væk fra området som følge af støj, vibrationer og infralyd. En række høringssvar fraråder projektet som følge af dets påvirkning af områdets fremtræden. Det nævnes bl.a. at det historiske miljø ødelægges. Disse svar er kommet fra Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse, Dansk Sejlunion og to private. Flere af svarende er positive over for vindenergi, men placeringen findes uegnet. Samlet set er der en overvejende positiv opbakning til projektet, senest med opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening Forundersøgelser I et samarbejde med Middelgrundens Vindmøllelaug har Københavns Belysningsvæsen og SEAS Vindkraftcenter siden 1996 udført forundersøgelser inden for miljø, teknisk udformning og vindressourcer m.m., således at der nu eksisterer et meget sikkert grundlag for projektet. Finansieringen af forundersøgelserne er sket ved flere bevillinger fra Energistyrelsen til såvel lauget som til Elkrafts Vindkraftcenter ved SEAS, bl.a. til vindmålinger. Der er således fra Energistyrelsen, Elkraft og Middelgrundens Vindmøllelaug p.t. investeret ca. 6 mio. kr. i forundersøgelser. Efterfølgende har Elkraft bevilget midler til fortsættelse af projekteringen og forundersøgelser således, at udbudsmateriale har kunnet udsendes så betids, at bindende ordrer kan afgives før 31.december 1999. Økonomi Anlægsudgiften for Københavns Belysningsvæsnets del af projektet er fremkommet således: Møller 100 mio. kr. Fundamenter 35 mio. kr. Intern nettilslutning i parken 17 mio. kr. Projektering 7 mio. kr. Øvrige udgifter 8 mio. kr. Nettilslutning 30 mio. kr. I alt 197 mio. kr. Kontrakten med leverandørerne vil blive underskrevet senest den 16. december 1999 ifølge hovedtidsplanen for projektet, og de samlede udgifter vil falde i 1999, hvor også udgiften vil blive godtgjort Københavns Belysningsvæsnet – som en tilsvarende indtægt - af Elkraft. Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften og anlægstilskuddet på investeringsplanen for 1999 på konto 01.22.02.3.05. Opstilling af vindmøller på Middelgrunden. Ved en anlægsinvestering eksklusiv nettilslutning for Københavns Belysningsvæsnet og laug på 334 mio. kr., en budgetteret produktion på 90.000 MWh/år og 20 års afskrivning med en realrente på 5 % vil produktionsprisen blive 37 øre /kWh inklusive 7 øre/kWh til drift og vedligeholdelse. Udgifterne til drift og vedligeholdelse, som forestås af Københavns Belysningsvæsnet, betales af Elkraft efter en aftale mellem Elkraft og distributionsselskaberne på Sjælland. De samlede udgifter til drift og vedligeholdelse m.m. anslås til kr. 3,2 mio. pr. år. (7 øre pr. kWh/år) Indtil videre vil netselskabet, KE-Net, stå for møllernes drift og være ansvarlig for møllernes indtægter og udgifter. Der søges følgende bevillinger i 1999: 1.02.3 Elforsyningsvirksomhed Udgift 197 mio. kr. 1.02.3 Elforsyningsvirksomhed Indtægt 197 mio. kr. BILAG På mødet vil den omtalte visualiseringsrapport og VVM-rapporten med høringssvar være fremlagt. Niels Juul Jensen / Peter Elsman
4. MFU 152/1999 (M&FFs j.nr. V 5210-2/99) Kapitalbevilling til renovering af ledning, pumpestationer m.m. ved Værebro og Nybølle INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til renovering af råvandsledningen fra Værebro til Nybølle, omlægning af Hove kildeplads samt renovering af pumpestationerne Værebro og Nybølle gives en kapitalbevilling til Københavns Vand på 16 mio. kr., samt at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME For at imødegå yderligere ledningsbrud på ledningen fra Værebro til Nybølle ønskes denne renoveret. Endvidere ønskes Hove kildeplads omlagt og pumpestationerne Værebro og Nybølle renoveret. Arbejdet er planlagt gennemført i år 2000 SAGSBESKRIVELSE Den knapt 7 km lange ledning Værebro-Nybølle er en 508 mm støbejernsledning mellem Værebro og Hove og en 610 mm støbejernsledning mellem Hove og Nybølle lagt i 1948. Der har været tre brud på ledningen siden 1989 og fem brud i alt, hvorfor det anses for nødvendigt at renovere ledningen nu. Ledningen vil blive renoveret ved såkaldt slip-lining, ved at der trækkes et nyt PEH- (polyethylen-)rør inden i den eksisterende støbejernsledning. Dermed skal der kun ske opgravning enkelte steder på ledningsstrækningen. Brønde, skyllebassiner, lufthaner og inspektionsstykker renoveres samtidigt. Omkostningerne anslås til 7,5 mio. kr. I forbindelse med renoveringen af trykledningen ønskes kildepladsen ved Hove omlagt, idet de boringer som i dag er tilsluttet direkte på ledningen Hove-Nybølle nedlægges, og de øvrige fornyes og tilsluttes gennem en ny hævert. Omkostningerne hertil skønnes til 2,5 mio. kr. I forbindelse med slip-liningen ønskes den utidssvarende åbne brønd i Nybølle sløjfet og hævertsystemet for tilsluttede kildepladser ombygget. Samtidigt hermed renoveres trykpumpestationerne på Værebro og Nybølle. Omkostningerne hertil skønnes til 3,5 mio. kr. Projekterne vil blive udbudt i licitation. Økonomi Den samlede udgift baseret på prisniveau oktober 1999 er anslået til: Slip-lining af trykledning Værebro-Nybølle 7.500.000 kr. Omlægning af Hove kildeplads 2.500.000 kr. Renovering af Værebro og Nybølle pumpestationer 3.500.000 kr. Projekt, landmåling, uforudsete omkostninger 2.500.000 kr. I alt 16.000.000 kr. Udgiften påregnes afholdt i 1999 med 0,5 mio. kr. og 15,5 mio. kr. i år 2000. Kassemæssig dækning kan anvises på Københavns Vands investeringsplan under det på konto 01.22.04.3 afsatte rådighedsbeløb. Der er i investeringsoversigten i budgettet for år 2000 afsat 8,0 mio. kr. på kontonr. 01.22.04.3.35, renovering af råvands- og transportledninger og 25,2 mio. kr. på kontonr. 01.22.04.3.37, modernisering af indvindings- og behandlingsanlæg. BILAG - Niels Juul Jensen / Jens Balslev
5. MFU 151/1999 (M&FFs j.nr. A 3130-4/99) Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, gældende fra 1. januar 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender "Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune" gældende fra 1. januar 2000, samt "Afgifter for særlige ydelser for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune", jf. § 9 i takstregulativet og at sagen, for så vidt angår takstregulativet, videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUME Budget 2000 for Renholdningsselskabet af 1898 (R98) indebærer, at taksterne for husholdningsaffald fra 1. januar 2000 stiger med 3 %. Stigningen er godkendt af R98´s repræsentantskab på mødet den 9. juni 1999.11.02 R98's bestyrelse indstiller på den baggrund, at den budgetterede forhøjelse gennemføres som en ligelig forhøjelse af alle takster. R98's forslag til nyt takstregulativ er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Behovet for en stigning i provenuet for 2000 er begrundet med følgende: Pris- og lønstigninger +1,94% Øgede afskrivninger som følge af nye investeringer +1,67% Tab af dækningsbidrag som følge af nyt regulativ for erhvervsaffald +1,51% Forbedrede priser for genanvendelige materialer -0,20% Reducerede affaldsbehandlingsomkostninger -0,85% Driftseffektiviseringer -1,07% Budgetterede takstforhøjelser +3,00% Forslaget til takstregulativ for 2000 indeholder, udover takststigningen på 3%, enkelte redaktionelle ændringer i forhold til regulativet for 1999. Således er teksten i § 2 korrigeret i konsekvens af, at R 98 ikke længere sælger, men alene udlejer, lifte og andre hjælpemidler. § 3 er rettet som en konsekvens af den kommende afvikling af adgangen til individuel nøgleordning. Taksterne for særlige ydelser, som fastsættes af Miljø- og Forsyningsudvalget foreslås ligeledes forhøjet med 3%. Undtaget herfor er erstatningspriserne for ødelagt og bortkommet materiel, der bortset fra enkelte containertyper foreslås uændret, idet de skønnes at harmonere rimeligt med indkøbspriser på nyt materiel. R98's bestyrelse har foreslået, at der nedsættes et nyt takstudvalg med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for fastsættelse af takstsystemet for 2001 og de følgende år. Forslag til takstregulativ er koordineret med Frederiksberg Kommune. Forslaget har været til behandling i Udvalget for Teknik og Miljø, som har indstillet det til byrådets godkendelse. SAGSBESKRIVELSE Forslag til takster for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Forslag til takster for 2000 er fremsendt af R98 med brev af 31. august 1999. R98's bestyrelse besluttede i 1997 at nedsætte et takstudvalg med repræsentanter fra de to koncessionskommuner. Formålet med udvalgsarbejdet var at fremkomme med et forslag til ændringer i takstsystemet, som på den ene side kunne fremme en miljørigtig adfærd, og på den anden side kunne sikre overensstemmelse mellem afgifter og omkostninger for forskellige ejendomstyper og ordninger. Resultatet af udvalgets arbejde blev indarbejdet i takstregulativet for 1999. Skævhederne mellem de forskellige ejendomstyper og affaldsordninger blev ikke i takstregulativet for 1999 udlignet fuldt ud, og det var forudsat, at der i de kommende år fortsat skulle ske en yderligere udligning. Når der for år 2000 foreslås en gennemførelse af en simpel forhøjelse af alle takstelementer med 3%, er det ikke udtryk for, at de tidligere skævheder i systemet anses for udlignet, men at det er hensigtsmæssigt at lade en yderligere udligning afvente en gennemførelse af et fornyet udvalgsarbejde. R 98´s bestyrelse har besluttet at nedsætte et udvalg med repræsentanter for Københavns og Frederiksberg Kommuner og R 98 med henblik på at etablere det bedst mulige grundlag for fastlæggelse af takstsystemet for 2001 og de følgende år. R 98´s bestyrelse har foreslået følgende kommissorium for takstudvalget: - Der foretages en nærmere analyse af renovationsordninger og afgifter i en række danske kommuner med henblik på en kvalificeret sammenligning – "Benchmarking" – med forholdene i København og Frederiksberg. En tilsvarende analyse og sammenligning gennemføres for nordiske hovedstæder/storbyer. - De enkelte delordninger/ydelser i R98 beskrives og sammenholdes med lovgivningens krav. Økonomien i ordningen/ydelsen belyses separat, og i det omfang det er relevant, søges miljøeffekten sat i relation til omkostningerne. - Det analyseres, i hvilket omfang det nuværende takstsystem fordeler afgiftsbetalingen i forhold til de faktiske omkostninger ved at betjene den enkelte ejendomstype med den dér valgte renovationsordning. - Problematikken omkring fordeling af omkostningerne ved "gratisordninger" belyses. Dette gælder både i relation til de kendte ordninger og til en forudseelig udvikling af Agenda-21 ordninger og separat indsamling af organisk affald. - Muligheder for besparelser for borgerne belyses. Dette gælder såvel generelle ændringer af ordninger, serviceniveauet, som individuelle valg/fravalg af delordninger. - Der udarbejdes skitser/forslag til fremtidig udvikling af takstsystemet med det sigte, at hver brugerkategori betaler sin forholdsmæssige del af de samlede omkostninger. Det skal herunder vurderes hvorvidt, og på hvilken måde, de hidtil gratis delordninger må belægges med særskilte afgifter. Ved forslaget til takster for 2000 foreslås afgifterne forhøjet med 3% i forhold til de gældende takster for 1999. Stigningen er godkendt af R98´s repræsentantskab på mødet den 9. juni 1999. Behovet for forøgelse af indtægterne begrundes således: Pris- og lønstigninger +1,94% Øgede afskrivninger som følge af nye investeringer +1,67% Tab af dækningsbidrag som følge af nyt regulativ for erhvervsaffald +1,51% Forbedrede priser for genanvendelige materialer -0,20% Reducerede affaldsbehandlingsomkostninger -0,85% Driftseffektiviseringer -1,07% Budgetterede takstforhøjelser +3,00% Forslaget til takstregulativ for 2000 indeholder udover takststigningen på 3% enkelte redaktionelle ændringer i forhold til regulativet for 1999. Således er teksten i § 2 korrigeret i konsekvens af, at R 98 ikke længere sælger, men alene udlejer lifte og andre hjælpemidler. I § 3 er der i det første afsnit tilføjet, at såfremt grundejeren ikke indgår i en nøgleordning, er det, jf. "Særlige bestemmelser om deltagelse i fælles nøgleordning", dennes pligt at sikre fri adgang til afhentning af husholdningsaffald på den planlagte tømningsdag. Afsnittet vedr. fælles nøgleordning er nu placeret før afsnittet om individuel nøgleordning. I afsnittet om individuel nøgleordning er tilføjet, at ordningen er under afvikling i år 2000. I henhold til §9 i takstregulativet for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune fastsætter Miljø- og Forsyningsudvalget afgifter for særlige ydelser i en særskilt prisliste: " Afgifter for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune". Taksterne for de særlige ydelser foreslås ligeledes forhøjet med 3%. Dog ikke for erstatningspriserne for ødelagt og bortkommet materiel, der bortset fra enkelte containertyper foreslås uændret, idet de skønnes at harmonere rimeligt med indkøbspriser på nyt materiel. Forslag til takster er koordineret med Frederiksberg Kommune, som i Udvalget for Teknik og Miljø har behandlet takstregulativet og har indstillet til byrådet at det godkendes. ØKONOMI Ændringerne får ingen umiddelbar konsekvens for Københavns Kommune. BILAG Bilag 1. Forslag til takstregulativ – 2000 for afhentning af husholdningsaffald i Københavns kommune. Bilag 2. Forslag til afgifter for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune. Bilag 3. Notat af 1. november 1999 fra Miljøkontrollen for pris- og omkostningsudviklingen ved indsamling af husholdningsaffald i 7 sammenlignelige byer. Niels Juul Jensen /Jens Purup
6. MFU 154/1999 (M&FFs j.nr. V3110-14/99) Københavns Kommunes deltagelse i Roskilde Amts Grundvandsforum INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget indstiller, at borgmesteren for miljø- og forsyningsforvaltningen repræsenterer Københavns Kommune i Roskilde Amts grundvandsforum, og at sagen videresendes til Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUME Roskilde Amt har indbudt Københavns Kommune til deltagelse i Roskilde Amts Grundvandsforum, der nedsættes i henhold til § 12 i vandforsyningsloven. Grundvandsforummets opgave er at bistå amtet med udarbejdelse og realisering af vandressourceplanlægningen. Københavns Vand har betydelige indvindingsinteresser i Roskilde Amt og Københavns Kommune vil gennem repræsentation i Roskilde Amts Grundvandsforum få indflydelse på vandressourceplanlægningen i Amtet. Roskilde Amts repræsentanter i Grundvandsforummet bliver udvalgsformanden for Teknik og Miljø og 2 amtsrådsmedlemmer. Det anbefales at, borgmesteren for miljø- og forsyningsforvaltningen repræsenterer Københavns Kommune i Roskilde Amts Grundvandsforum. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forbindelse med ændringen af vandforsyningsloven pr. 1. august 1998 blev der indsat en ny bestemmelse, der vedrører amternes pligt at oprette et koordinationsforum. Ifølge vandforsyningslovens § 12 skal et koordinationsforum således bistå amtet ved udarbejdelsen og realiseringen af vandressourceplanlægningen. Det er meningen, at forummet skal samle de parter, der har interesse i vandforsyningen og i de arealer og aktiviteter, som beskyttelsesindsatsen i amtet kan tænkes at berøre. Vandressourceplanlægningen skal realiseres i et samspil mellem mange parter og disse parter får gennem deltagelse i koordinationsforaene mulighed for at fremkomme med deres synspunkter. En høj grad af enighed blandt deltagerne i koordinationsforummet kan endvidere sikre et hurtig gennemførelse af beskyttelsestiltagene. De amtslige fora skal således allerede på et tidligt tidspunkt inddrages i processen omkring udarbejdelsen af vandressourceplanen. I Roskilde Amt er det besluttet, at det nedsatte Grundvandsforum skal være et politisk forum. I denne forbindelse er de kommunale vandforsyninger repræsenteret gennem Kommuneforeningen i Amtet. Roskilde Amt har tilbudt Københavns Kommune repræsentation i Amtets Grundvandsforum. Københavns Vand har i alt 7 vandværker med en samlet indvindingstilladelse på over 100 mio. m3 grundvand årligt. I 1998 blev der indvundet 65 mio. m3 grundvand fra samtlige Københavns Vands kildepladser heraf knapt 21 mio. m3 fra kildepladserne beliggende i Roskilde Amt. Indvindingsoplandet i Roskilde Amt er rimeligt velbeskyttet, ligesom vandkvaliteten generelt er god, hvorfor det er vigtigt for Københavns Vand, at indvindingen i Roskilde Amt fastholdes og beskyttes. Københavns Kommune kan ved at være repræsenteret i Roskilde Amts Grundvandsforum få indflydelse på vandressourceplanlægningen i Amtet og derved være med til at etablere en beskyttelsesindsats i de meget store indvindingsoplande, som er knyttet til Københavns Vand kildepladser i Roskilde Amt. Roskilde Amts Udvalg for Teknik og Miljø har besluttet at lade sig repræsentere i Amtets Grundvandsforum ved Flemming Damgaard Larsen, formand for Udvalget for Teknik og Miljø samt yderligere 2 amtsrådsmedlemmer Povl Kildemoes og Bent Hansen. På denne baggrund anbefales at, borgmesteren for miljø- og forsyningsforvaltningen repræsenterer Københavns Kommune i Roskilde Amts Grundvandsforum. Økonomi Der er ingen økonomiske omkostninger forbundet med forslaget. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
7. MFU 157/1999 (M&FFs j.nr. F 6210-5799) Tillægsbevilling til budget 1999 finansieret af DUT-midler INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der gives en tillægsbevilling på Miljøkontrollens budget for 1999 på 1 mio. kr., og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME To DUT-sager fra lov- og cirkulæreprogrammet 1998/99 vedrørende henholdsvis spildevandstilladelser og VVM har givet anledning til merudgifter i Miljøkontrollen, men samtidig til en forhøjelse af bloktilskuddet til Københavns Kommune med virkning fra 1999. Der er taget højde for merudgifterne i budget 2000, hvor bloktilskudsforhøjelsen er indarbejdet som en forhøjelse af Miljøkontrollens budget. Da bekendtgørelserne har økonomisk virkning allerede i 1999, foreslås det, at der ydes Miljøkontrollen en tillægsbevilling på 1 mio. kr. i 1999. SAGSBESKRIVELSE I henhold til det såkaldte udvidede totalbalanceprincip (DUT) får amter og kommuner kompensation for merudgifter, der følger af bindende statslig regulering i form af f.eks. love og bekendtgørelser. Regulering med økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og amter optages på det årlige, kommunale lov- og cirkulæreprogram, der danner baggrund for reguleringen af bloktilskuddet. To af punkterne på lov- og cirkulæreprogrammet for 1998/99 vedrører bekendtgørelser fra Miljø- og Energiministeriet om henholdsvis spildevandstilladelser og VVM, udstedt i Folketingsåret 1998/99. Bekendtgørelserne har givet anledning til en forhøjelse af bloktilskuddet fra staten. Københavns Kommunes andel heraf er 1 mio. kr., hvoraf halvdelen vedrører spildevands- og den anden halvdel VVM-bekendtgørelsen. Da bekendtgørelserne er trådt i kraft, har de allerede i 1999 givet anledning til merudgifter for Miljøkontrollen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Det foreslås derfor, at der gives en merbevilling til Miljøkontrollen på et beløb svarende til forhøjelsen af bloktilskuddet for 1999, fordelt på de to relevante driftskonti. Der er i forbindelse med ændringerne til budget 2000 i sommeren 1999 blevet indarbejdet en tilsvarende forhøjelse af Miljøkontrollens budget for år 2000. Økonomi Miljøkontrollens budget udvides med i alt 1,0 mio. kr. fordelt således: 0.85.1 Recipientkvaliteter og spildevand Merudgift 0,5 mio. kr. 0.89.1 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Merudgift 0,5 mio. kr. Bevillingen finansieres af DUT-midlerne og er i princippet udgiftsneutral. BILAG - Peter Elsman /Jens Balslev
8. MFU 155/1999 (M&FFs j.nr. A 2630-4/99) Godkendelse af udvidelse af Amagerforbrænding INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltning foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender udvidelsen af Amagerforbrænding i henhold til Lov om varmeforsyning, og at sagen herefter sendes til Energistyrelsen med mulighed for at afgive kommentarer i henhold til Lov om varmeforsyning. RESUME Den 4. november 1999 forventes Borgerrepræsentationen at vedtage et tillæg til Kommuneplan 97 og en miljøgodkendelse af udvidelsen af Amagerforbrænding på baggrund af VVM vurderingen. Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte indstillingen den 27. september 1999. Udvidelsen af Amagerforbrænding, der indebærer en samlet udvidelse af alle fire ovnlinjer, skal imidlertid også godkendes af kommunalbestyrelsen i henhold til Lov om varmeforsyning. Projektet skal herefter sendes til Energistyrelsen, der inden for 4 uger har mulighed for at komme med indsigelser. Den første ovnlinje blev allerede ombygget i 1998/99. Projektet blev godkendt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 21. august 1998. Ombygningen af den første ovnlinje har efter forståelse med Energistyrelsen ikke været forelagt Energistyrelsen. Hele projektet, der omfatter alle 4 ovnlinjer sendes nu til Energistyrelsen til kommentering i henhold til Lov om varmeforsyning. Endvidere skal Amagerforbrænding ansøge om bevilling til elforsyningsvirksomhed i henhold til Lov om elforsyning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ifølge Amagerforbrændings prognoser for udviklingen i de forbrændingsegnede mængder affald i Amagerforbrændings opland ville der i 1999 være mellem 345.000 tons og 355.000 tons forbrændingsegnet affald. I 2007 vil mængden være steget til mellem 330.000 og 370.000 tons, hvorefter de antages konstante. De stigende mængder affald kombineret med stoppet for deponering af brændbart affald har medført et behov for at udvide forbrændingskapaciteten. Amagerforbrænding oplyser, at der i 1999 var 388.000 tons forbrændingsegnet affald i selskabets opland, hvilket er langt mere end de forventede mængder i 2007 og betydeligt mere end den daværende kapacitet. Den samlede udvidelse af Amagerforbrænding omfatter en ombygning af ovnlinjerne 1-4, hvoraf udbygningen af ovnlinje 4 er gennemført i 1988/99. Den samlede udvidelse øger varmeeffekten fra 58 MJ/s til 84 MJ/s. Den årlige fjernvarmeproduktion øges hermed til ca. 660.000 MWh. Eleffekten øges fra 20 MW til 28,3 MW, således at den samlede elproduktion øges til 220.000 MWh. Ombygningen medfører desuden, at de forventede miljøkrav fra det kommende forbrændingsdirektiv kan overholdes samtidig med, at der sker en forbedret energiudnyttelse af affaldet. Udvidelsen skal foruden godkendelsen hos Københavns Kommune sendes til Energistyrelsen i henhold til Lov om varmeforsyning, da der er tale om en væsentlig udvidelse af varmeproduktionen. Amagerforbrænding skal endvidere ansøge om bevilling i henhold til lov om elforsyning, da udvidelsen medfører en effekt på mere end 25 MW el. Udvidelsen af ovnlinje 4 blev godkendt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 21. august 1998. Ombygningen af de sidste 3 ovnlinjer forventes at starte hurtigst muligt efter godkendelsen og forventes færdig medio 2001. Turbineanlægget forventes dog først færdig i 2002. I ombygningsfasen er det nødvendigt at omdirigere en del af affaldet til behandling på andet forbrændingsanlæg. Økonomi Ingen konsekvenser for Københavns Kommune. Høring Projektet har været sendt i høring i Københavns Belysningsvæsen og CTR. Københavns Belysningsvæsen oplyser, at de kan aftage den øgede elproduktion, og at CTR aftager den øgede varmeproduktion gennem varmeaftalen af 15. november 1995. CTR har ingen bemærkninger til udvidelsen. Niels Juul Jensen / Vibeke Østergaard
9. MFU 156/1999 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Orientering om: a. Redegørelse om initiativer til begrænsning af anlægsudgifter b. Takster for madaffald fra storkøkkener samt specielt sygehusaffald og lignende. c.Deltagelse i elhandelsselskabet Elktra A/S. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Til punktet vedlægges følgende notat: a. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 2. november 1999 til Økonomiforvaltningen om redegørelse om initiativer til begrænsning af anlægsudgifter. b. Notat fra Miljøkontrollen af 20. oktober 1999 om taksterne for madaffald fra storkøkkener samt specielt sygehusaffald og lignende. c. Notat fra Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariatet af 2. november 1999 om deltagelse i elhanddelsselskabet Elektra A/S. Niels Juul Jensen / Pia Jacobsen 10. MFU 148/1999Meddelelser fra borgmesteren 11. MFU 149/1999Eventuelt