Høring om Forslag til Københavns Kommuneplan 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 9. oktober 2000

11. Høring om Forslag til Københavns Kommuneplan 2001

MFU 217/2000 J.nr. M 1620-1/00

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at det meddeles Økonomiudvalget,

at Miljø- og Forsyningsudvalget kan tilslutte sig hovedtrækkene i det foreliggende udkast til kommuneplanforslag, idet det forudsættes, at de i udtalelsen indeholdte henstillinger følges, og at ændringsforslagene indarbejdes i kommuneplanforslaget.

at Miljø- og Forsyningsudvalget foreslår, at der, før der kan igangsættes, boligbyggeri i og omkring Nordbassinet, i Sydhavnen og det sydlige Islands Brygge, skal udarbejdes en grundig miljøredegørelse, der klarlægger miljøproblemerne i forbindelse med omdannelsen af havneområderne. Miljøredegørelsen skal pege på mulige afhjælpende foranstaltninger samt en hensigtsmæssig tidsfølge for omdannelsen af de enkelte arealer. Redegørelsen skal udgøre en del af kommunens beslutningsgrundlag for det fremtidige boligbyggeri i de omhandlede havneområder, og

at vedlagte notat af 14. september 2000 oversendes til Økonomiforvaltningen som Miljø- og Forsyningsudvalgets ændringsforslag til Forslag til Kommuneplan 2001.

Udsat fra udvalgsmødet den 27. september 2000.

Ved skrivelse af 14. august 2000 har Økonomiforvaltningen fremsendt Forslag til Københavns Kommuneplan 2001 (foreløbigt udkast, august 2000) til høring i kommunens stående udvalg med henblik på eventuelle bemærkninger.

Kommuneplanforslag 2001 består af to bind: Bind I, Hovedstruktur og Rammer for lokalplanlægningen samt Bind II, De Femten Bydele.

Miljø- og Forsyningsforvaltningens konkrete forslag til ændringer i kommuneplanforslaget fremgår af vedlagte notat af 14. september 2000. Nedenfor er kun omtalt de principielle bemærkninger.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har lagt stor vægt på at få bæredygtighed og økologi inddraget som et grundlæggende tema i kommuneplanforslaget. Som resultat heraf er der i Bind I i de alle relevante overordnede planpolitikker optaget mål og strategier om økologi og bæredygtighed. Også i Bind II om de 15 bydele er der optaget et afsnit om byøkologi og lokal Agenda 21. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at der herudover er behov for nogle få mindre tilføjelser vedrørende økologi.

I kommuneplanforslaget fastholdes målsætningen om, at biltrafikniveauet ikke må stige, og det angives, at der er iværksat en handlingsplan for styringen af trafikudviklingen. Samtidig vurderes, at målet om at halvere antallet af støjbelastede boliger inden 2010 at kunne nås. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at der indføjes bestemmelser, der sikrer, at biltrafikniveauet løbende følges, samt at der sættes ind med yderligere virkemidler, hvis biltrafikken stiger inden for planperioden. Herudover foreslås, at afsnittet om grænseværdier for støj ved nybyggeri i områder belastet med trafikstøj udvides med en retningslinie om, at samme grænser gælder ved nyanlæg af veje og baner, samt at der tilføjes bemærkninger om miljøkrav til det kollektive trafikmateriel, jf. Kollektiv trafikplan 1998. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at de t ikke vil være muligt at halvere antallet af støjbelastede boliger med mindre der sker en reduktion i trafikmængden.

Der er i kommuneplanforslaget foreslået en række ændringer af rammerne for Nordhavnen og Sydhavnen samt den sydlige del af Islands Brygge til boligformål. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder det sandsynligt, at der kan opstå miljøkonflikter, hvis der opføres boligbyggeri i disse områder. Det foreslås derfor, at der – før der igangsættes boligbyggeri i og omkring Nordbassinet, i Sydhavnen og på den sydlige del af Islands Brygge – skal udarbejdes en grundig miljøredegørelse, der klarlægger miljøproblemerne i forbindelse med omdannelsen, og som peger på mulige afhjælpende foranstaltninger samt en hensigtsmæssig tidsfølge for omdannelsen af de enkelte arealer. Redegørelsen skal udgøre en del af beslutningsgrundlaget for det fremtidige boligbyggeri i de omhandlede havneområder.

Udsat fra udvalgsmødet den 27. september 2000.

Ved skrivelse af 14. august 2000 har Økonomiforvaltningen fremsendt Forslag til Københavns Kommuneplan 2001 (foreløbigt udkast, august 2000) til høring i kommunens stående udvalg med henblik på eventuelle bemærkninger. Kommuneplanforslag vil på baggrund af udvalgenes bemærkninger blive færdiggjort og planlægges behandlet i Økonomiudvalget den 31. oktober 2000 og i Borgerrepræsentationen den 16. november 2000. Den offentlige høring om planforslaget planlægges gennemført i perioden 8. januar - 20. marts 2001.

Arbejdet med kommuneplanforslaget har været organiseret med en tværgående kommuneplanstyregruppe og et antal arbejdsgrupper, der på tværs af de kommunale forvaltninger har tilvejebragt de kommuneplanmæssige retningslinier og redegørelser for de forskellige delemner, der indgår i planen.

Siden planprocessen blev indledt vedtog Folketinget den 25. maj 1999 lov om Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Den nye regionale organisation betyder bl.a., at Københavns Kommuneplan ikke længere både skal være regionplan og kommuneplan. Som konsekvens heraf "afleverede" København Kommune regionplandelen af kommuneplanen med Borgerrepræsentationens vedtagelse den 14. juni 2000 af Forslag til regionplan 2001 for Københavns Kommune. Forslaget vil af HUR blive samarbejdet med tilsvarende oplæg fra de fire øvrige regionale enheder og udsendt i offentlig høring. De planemner, som er beskrevet i Forslag til Regionplan 2001 indgår dog også i Forslag til Kommuneplan 2001.

Kommuneplanforslag 2001 består af to bind: Bind I, Hovedstruktur og Rammer for lokalplanlægningen samt Bind II, De Femten Bydele.

Hovedstrukturen angiver strategier for den fysiske udvikling i kommunen fordelt på 9 sektoremner svarende til emnerne i Kommuneplan 1997. Hvert af kapitlerne indledes med en formulering af overordnede planpolitiske mål og indeholder desuden retningslinier ledsaget af en redegørelse med motivering og baggrund herfor.

Rammerne, der udmønter hovedstrukturen i nærmere retningslinier for arealan-vendelse, bebyggelse m.v., danner grundlag for efterfølgende lokalplanlægning.

De Femten Bydele omhandler bydelsplanlægning med en statusredegørelse samt en belysning af mulighederne for at udmønte kommuneplanens strategier konkret i hver af de 15 bydele på områder af bredere betydning for bydelene.

Kommuneplanforslag 2001 er udarbejdet i et samarbejde mellem forvaltningerne. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har været repræsenteret i såvel styregruppen som i arbejdsgrupperne om miljø og forsyning, trafik og trafikanlæg, bydelsplanlægning, boliger, grønne områder samt lokal Agenda 21.

Miljø- og Forsyningsforvaltningens konkrete forslag til ændringer af kommuneplanforslaget fremgår af vedlagte notat af 14. september 2000. Nedenfor er kun omtalt de principielle bemærkninger.

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede den 9. marts 1998, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen skulle tage initiativ til et samarbejde med Økonomiforvaltningen om, hvordan lokal Agenda 21 kan indgå konkret i forslag til Københavns Kommuneplan 2001, samt at tage stilling til hvilke første skridt, der bør tages til at gøre bæredygtighed til et grundprincip for alle kommuneplanens forskellige elementer.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har lagt stor vægt på at få bæredygtighed og økologi inddraget som et grundlæggende tema i kommuneplanforslaget. Som resultat heraf er der i Bind I i de overordnede planpolitiske mål for afsnittene om: Byudviklingsstrategi, bybevaring, boliger, erhverv, institutioner, grønne områder, trafik samt afsnittet om miljøanlæg og miljømæssig bæredygtighed (tidligere kaldet "tekniske anlæg og miljøbeskyttelse") optaget mål og strategier om økologi og bæredygtighed.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal foreslå, at der herudover, jf. Forslag til Spildevandsplan 2000, tilføjes en retningslinie i afsnittet om Spildevandsbehandling. Tilføjelsen er, at i allerede kloakerede områder understøttes frivillige initiativer vedrørende etablering af nedsivningsanlæg, såfremt anlæggene ikke medfører risiko for grundvandsforurening.

Endeligt bør det af redegørelsen til afsnittet om miljøanlæg og miljømæssig bæredygtighed fremgå, at der er udarbejdet en miljøvision, som grundlag for det videre miljøarbejde i Ørestad.

Også i Bind II om de 15 bydele er der optaget et afsnit om byøkologi og lokal Agenda 21. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har løbende været i dialog med Økonomiforvaltningen om at få prioriteret økologi højere i de enkelte bydelafsnit. I den anledning finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen det væsentligt at få medtaget bemærkninger om vanskelighederne ved kildesortering af affald i de historiske bymiljøer i Indre By og på Christianshavn, at få inddraget miljøvisionen for det videre arbejde i Ørestad samt at det de steder i teksten, hvor kvarterløft omtales, fremgår, at der er tale om en helhedsorienteret indsats, hvor miljøorienteret byfornyelse er en vigtig del.

Som følge af skrivelse af 18. september 2000 fra Agenda 21-grupperne i København til samtlige borgerrepræsentanter foreslås der i det generelle afsnit om Agenda 21 i Bind II indføjet et afsnit om, at der i de enkelte lokalområder vil blive arbejdet hen imod at sikre lokal Agenda 21 aktiviteter, som tager udgangspunkt i de allerede eksisterende netværk, herunder de grønne guider.

I afsnittet om Trafik og Trafikanlæg er målsætningen fra Trafik- og Miljøplanen (1997) om, at biltrafikniveauet i København ikke må stige, fastholdt, men der er ikke fastlagt en tidsperiode. For at kunne måle og vurdere om udviklingen går i retning af målet skal Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslå, at der i planforslaget fastsættes en tidsperiode f.eks. 1995-2010, svarende til perioden i Trafik- og Miljøplanen. Det foreslås endvidere, at indikatorer for biltrafikarbejdet løbende offentliggøres, så politikere og borgere får mulighed for at følge udviklingen.

I afsnittet om Biltrafik er angivet, at der er iværksat en handlingsplan for styringen af trafikafviklingen i København. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder det ikke sandsynliggjort, at man med de nævnte virkemidler kan sikre, at trafikken ikke stiger. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal derfor foreslå, at det kommer til at fremgå af kommuneplanen, at man vil iværksætte yderligere biltrafik-begrænsende tiltag, såfremt biltrafikken stiger inden for planperioden.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal endvidere foreslå, at der med udgangspunkt i målene i Kollektiv Trafikplan 1998 medtages et mål i kommuneplanforslaget om,

at der i de centrale bydele og øvrige forureningsfølsomme områder skal anvendes det mindst forurenende og mindst støjende kollektive trafikmateriel.

Kommuneplanforslaget indeholder retningslinier med støjgrænser for nybyggeri i områder belastet af trafikstøj. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal foreslå, at afsnittet udvides med en retningslinie om, at ved nyanlæg af veje og jernbaner gælder tilsvarende støjgrænseværdier.

Af redegørelsen fremgår, at kommunens mål om en halvering af antallet af støjbelastede boliger inden 2010 vurderes at kunne nås ved en kombination af de skærpede krav til bilerne, trafikale virkemidler som trafikomlægninger og hastighedsbegrænsninger samt støjisolering.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal hertil bemærke, at man ikke vurderer, at det er muligt at opfylde målet om en halvering af antallet af støjbelastede boliger uden at der sker en reduktion af trafikniveauet.

Borgerrepræsentationen besluttede den 14. oktober 1999, at der skulle formuleres en samlet boligpolitisk handleplan for Københavns Kommune. Kommunen skulle forstærke sine bestræbelser på at fastholde børnefamilier, hvorfor boligbyggeriet så vidt muligt skal ske ved byens herlighedsværdier, for eksempel ved havnen. Samtidig har Havneudvalget peget på 3 fokusområder i havnen, hvor byomdannelse fra havneformål til byformål er aktuel, nemlig dele af Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. I Nordhavnen og i Sydhavnen foreslås etableret henholdsvis 2.000 og 5.000 boliger med umiddelbar kontakt til vandet.

Som følge heraf, er der i Forslag til Kommuneplan 2001 foreslået ændringer af rammerne for Nordhavnen og Sydhavnen samt på Islands Brygge.

I Nordhavnen foreslås rammerne for arealet i Søndre Frihavn mellem banen og Dampfærgevej ændret fra et område til blandet erhverv og tekniske anlæg til et område til boliger og serviceerhverv. Da arealet ligger lige op til banen og Kalkbrænderihavnsgade, der indgår i Ring II, vurderer Miljø- og Forsyningsforvaltningen umiddelbart, at støjniveauet fra bane og vej vil være af en størrelsesorden, der i randen af området overstiger grænseværdierne for nybyggeri af boliger langs veje og baner. Mellembassinet, hvor det planlægges, at Norgesfærgerne og evt. også Polensfærgerne i fremtiden skal afgå fra, ligger umiddelbart nord herfor. Det kan ikke udelukkes, at denne sammenblanding af forurenende og forureningsfølsom arealanvendelse vil kunne give anledning til miljøkonflikter. Før færgeterminalen vil kunne etableres i Mellembassinet, skal projektet dog VVM-v urderes, hvorved eventuelle miljøkonflikter vil blive synliggjort, og indgå i beslutningsgrundlaget for projektet.

Rammerne for arealerne nord for Mellembassinet og op til et areal på nordsiden af Nordbassinet foreslås ændret fra havneformål til boligformål. Et mindre areal udlægges til serviceformål. Også her vil der kunne opstå miljøkonflikter i forhold til eksisterende virksomheder i havneområderne, herunder den kommende færgeterminal i Mellembassinet samt i forhold til eksisterende trafikanlæg.

I Sydhavnen ændres rammerne for arealerne omkring H.C.Ørsted værket fra områder til industri og tekniske anlæg til områder til boligformål. Rammen er tilføjet en stjernemærkning, der fastlægger, så længe H.C.Ørsted værket forhindrer forureningsfølsom arealanvendelse opretholdes det eksisterende plangrundlag i Kommuneplan 1997.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal gøre opmærksom på, at H.C.Ørsted værket er ved at blive miljøgodkendt, og at der i den forbindelse er set på mulighederne for at reducere støjen fra værket. Undersøgelser viser, at støjen fra værket vil kunne bringes ned til ca. 42 dB(A) døgnet rundt i et punkt ved Elværkskaj. Da 40 dB(A) er grænseværdien for etageboliger i natperioden, har Miljø- og Forsyningsforvalt-ningen tidligere overfor Økonomiforvaltningen tilkendegivet, at der på arealet syd for Elværksvej, d.v.s. ud mod vandet, ud fra støjmæssige betragtninger vil kunne opføres boliger. Støjniveauet i de øvrige områder tæt ved værket kendes ikke i dag. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skønner ikke, at støjgrænserne vil kunne overholdes på arealerne tættest ved værket, herunder tr ekantarealet mellem værket, Elværksvej og Landvindingsgade. Derimod skønnes, at det vil være teknisk muligt at nedbringe støjen fra værket – under forudsætning af at de nødvendige økonomiske midler er til rådighed – således, at der kan bygges boliger langs kajen, herunder Enghave Brygge. Den præcise afgrænsning af, hvor der kan bygges boliger må fastlægges efterfølgende, jf. nedenfor foreslåede miljøredegørelse.

På Teglholmen og på Sluseholmen foreslås ligeledes ændringer af rammerne, så

opførelse af boligbyggeri muliggøres. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal hertil bemærke, at der i dag stadig ligger en række velfungerende virksomheder i området bl.a. Sydhavnens Sandblæseri, Alliancevej 3, Averhoff & Co, Støberigade 5-9, MAN, B&W Diesel, Teglholmsgade 35, I/S Storkøbenhavns Modtagestation, Teglholmsgade 34, Louis Poulsen, Sluseholmen 10, Unibus A/S, Sluseholmen 16. Hovedparten af virksomhederne er miljøgodkendt.

På Islands Brygge foreslås rammerne ændret fra blandet erhverv til boligformål. I og omkring området ligger i dag en række virksomheder bl.a. betonvirksomheden Unicon Beton, Islands Brygge 38, kølevirksomheden Frigoscandia, Islands Brygge 40, korn- og foderstofvirksomheden Nielsen&Smith, Islands Brygge 54, vognmandsvirksomheden O. Thura, Islands Brygge 72 og Lastbilcentralen Islands Brygge 99.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder det sandsynligt, at der vil opstå miljøkonflikter, såfremt der opføres boligbyggeri i områderne uden at virksomhederne flytter. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal pege på nødvendigheden af, at overgangen fra erhvervs/industriområde til boligområde planlægges nøje, så det sikres, at der ikke opstår miljøkonflikter, og at eksisterende velfungerende virksomheder i områderne ikke kommer i klemme.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal derfor foreslå, at der – før der igangsættes boligbyggeri i og omkring Nordbassinet, i Sydhavnen og den sydlige del af Islands Brygge – skal udarbejdes en grundig miljøredegørelse, der klarlægger miljøproblemerne i forbindelse med omdannelsen, og som peger på mulige afhjælpende foranstaltninger samt en hensigtsmæssig tidsfølge for omdannelsen af de enkelte arealer. Redegørelsen, der foreslås udarbejdet af Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen i fællesskab, skal udgøre en del af beslutningsgrundlaget for det fremtidige boligbyggeri i de omhandlede havneområder.

Her ud over har Miljø- og Forsyningsforvaltningen en række bemærkninger og forslag af mere teknisk og redaktionel karakter. Disse fremgår af vedlagte notat.

-

-

-

Miljø- og Forsyningsforvaltningens notat af 14. september 2000 vedrørende Forslag til ændringer i Forslag til Kommuneplan 2001.

Henvendelse af 18. september fra Agenda 21- grupperne i København

Niels Juul Jensen

/ Jørgen Høg