Drøftelse af redegørelse for Københavns Vands fremtidige indvindingsstrategi

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 9. oktober 2000

10. Drøftelse af redegørelse for Københavns Vands fremtidige indvindingsstrategi

MFU 222/2000 J.nr. V 3110-8/00

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår:

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter den overordnede redegørelse fra Københavns Vand om at satse på en trestrenget indvindings- og produktionsstrategi.

Københavns Vand har vurderet de kommende 10 års behov for vandleverancer og det dertil knyttede behov for indvindings- og produktionsanlæg. Leverancen gælder såvel til Københavns Kommune som til de nuværende aftagerkommuner.

Indvindingsmulighederne på Sjælland er begrænset, dels på grund af grundvandsforurening, dels på grund af en forventet større fokus på følgevirkningerne af vandindvindingen i form af risikoen for forringet grundvandskvalitet. Hertil kommer et større hensyn til følsomme naturområder i indvindingsoplandene. Der vil fremover samtidig være behov for at opretholde en betydelig reservekapacitet i den regionale vandforsyning for at sikre vandforsyningen i tilfælde af nyopståede grundvandsforureninger og i forbindelse med reparationer og tekniske nedbrud på anlæg.

Med udgangspunkt i det nuværende forsyningsbehov vil det være nødvendigt at benytte sig af en trestrenget strategi, hvor de bedst egnede kildepladser for grundvandsindvinding udgør "rygraden". De kommende anlæg for såkaldt kunstig infiltration af overfladevand vil udgøre et nødvendigt supplement, og de eksisterende overfladevandsanlæg en umiddelbar forsyningsreserve.

Midlerne til opfyldelse af denne strategi er grundvandsbeskyttelse af de prioriterede kildepladser, etablering af anlæg for kunstig infiltration samt en opretholdelse af overfladevandsanlæg som "stand by" i tilfælde af akut opståede forsyningsproblemer. Det indstilles, at den fremtidige indsats baseres på denne trestrengede indvindings- og produktionsstrategi.

I takt med det stigende vandforbrug i København, på Frederiksberg og i kommunerne omkring København frem til 1972 udbyggede Københavns Vand sit indvindings- og behandlingspotentiale til i dag at bestå af 7 vandværker med i alt 755 boringer fordelt på 55 kildepladser. 2 af de 7 vandværker er tillige udbygget med indvindings- og behandlingsanlæg for overfladevand.

Vandforbruget kulminerede i begyndelsen af 1970´erne med et forbrug på lidt over 100 mio. m³ vand årligt, hvilket lå tæt på den samlede indvindings- og behandlingskapacitet. Vandforbruget er siden som følge af oliekriser, stigende vandpriser og målrettede vandsparekampagner faldet til ca. 65 mio. m³ årligt, hvilket har medført, at Københavns Vand på trods af forureningslukninger af kildepladser op igennem årene har haft en stigende "bufferkapacitet", idet den faldende produktion ikke har medført en reduktion af indvindingsanlæg. Behovet for en stor bufferkapacitet er samtidig vokset som følge af forureningstruslen.

De fremtidige muligheder for vandindvinding står overfor en række trusler, som kan medføre, at Københavns Vand på et tidspunkt ikke længere vil kunne opretholde den nødvendige forsyningsreserve for til enhver tid at kunne opfylde Københavns Kommunes samt aftagerkommunernes ønsker og behov for vandleverancer.

I de senere år er en række boringer/kildepladser blevet lukket som følge af punkt- eller fladekilder til forurening. Årsagen er først og fremmest nedsivning af miljøfremmede stoffer. Det drejer sig hovedsagelig om pesticider og organiske opløsningsmidler. Samtidig er der konstateret spor af specielt pesticider, på flere endnu idriftværende kildepladser.

Nye undersøgelser udført af amterne i Hovedstadsområdet understreger, at grundvandsforureningen mange steder karakteriseres af en fladebelastning, som vanskeliggør en opsporing og eliminering af forureningskilderne. Det kan samtidig visse steder frygtes, at man kun har set "toppen af isbjerget" i relation til specielt pesticidforureningen af grundvandet.

Hidtil har grundvandsforureningen medført, at i alt 11 kildepladser ud af i alt 55 er lukket. Hertil kommer en række enkeltboringer. Lukningen har medført et tab af indvindingspotentiale på i alt 10 mio. m³/år.

Den stadig mere omfattende analysekontrol af råvand, der efter forbillede fra Københavns Vand gennemføres i andre kommuner, i kombination med den forventede udbygning af varslingsboringer i kildepladsernes indvindingsoplande må samtidig forventes at bidrage til, at nye forureningsfund dukker op i de kommende år.

Hertil kommer, at opmærksomheden i de senere år er blevet rettet mod de indvindingsbetingede kvalitetsproblemer i grundvandet, her i særlig grad nikkelproblematikken. Med udpegning af såkaldte problemområder i Vandplan Sjælland sammenhæng (vandsamarbejdet mellem alle amterne på Sjælland) er fokus bl.a. rettet mod løsning af sådanne kvalitetsproblemer, hvilket i visse indvindingsområder kan medføre en nedsættelse af indvindingen.

En anden "reduktionsfaktor" er hensynet til følsomme naturområder. I Vandplan Sjælland er der udpeget en række områder, hvor der er ønske om en større eller mindre reduktion i grundvandsindvindingen. Endvidere er det med det kommende EU vandrammedirektiv samt som konsekvens af Vandmiljøplan II forventningen, at der vil blive fornyet fokus på udpegning og sikring af vådområder.

Københavns Vand har allerede indgået aftaler om reduktion af indvindingen på 3 kildepladser i Roskilde og Frederiksborg Amter som følge af, at der i mange tilfælde er en snæver sammenhæng mellem beliggenheden af følsomme naturområder og Københavns Vands kildepladser. Disse ligger ofte på lavbundsarealer.

Hertil kommer, at Københavns Vands indvindingstilladelser (med undtagelse af 3 nye tilladelser) udløber i 2010. Dette betyder, at der i øjeblikket, i tråd med samarbejdet mellem amtsenhederne på Sjælland (Vandplan Sjælland), indgås rammeaftaler til afløsning af de gamle kendelser for de 7 værksområder. Disse tager afsæt i de sidste 10 års gennemsnitlige indvinding (minus atypiske år) fordelt på værksområdets kildepladser. Dette har eksempelvis betydet, at indvindingstilladelsen på værksområdet Søndersø nu er på 13,8 mio. m³/år i forhold til den tidligere tilladelse på 19 mio. m³/år. Der vil således typisk ske en reduktion af indvindingsretten ved fornyelse af tilladelserne. Denne reduktion er ofte begrundet i et bortfald af grundvand af god kvalitet.

Den fremtidige indvindingsstrategi afhænger af, i hvor stort et omfang Københavns Vand i fremtiden - udover at forsyne byens egne borgere og erhverv med drikkevand - også fortsat skal være regional forsyningsenhed. Der kan her teoretisk opstilles følgende scenarier:

A: En situation, hvor forsyningsforpligtelserne alene omfatter Københavns Kommune samt en delvis forsyning af kommunerne Frederiksberg, Tårnby og Dragør.

B: En situation, hvor forsyningsforpligtelserne tager udgangspunkt i den nuværende situation, d.v.s. forsyning af Københavns Kommune og helt eller delvis 19 andre kommuner.

C: En situation, hvor en væsentlig forøgelse af vandleverancerne til aftagerkommunerne bliver aktuel.

Forbruget af vand i København forventes trods en fortsat vækst i byudviklingen at stagnere eller falde svagt, idet der fortsat findes potentialer for yderligere reduktion i enhedsvandforbruget. Dette gælder især for husholdningsforbruget. På denne baggrund skønnes situation A at medføre et fremtidigt indvindingsbehov på 45 mio. m³/år, + en nødvendig reserve på 10 mio. m³/år, i alt 55 mio. m³/år.

Med hensyn til aftagerkommunernes fremtidige behov for leverancer fra Københavns Vand afhænger dette især af, hvor stor en del af deres egen vandforsyning, der falder ud på grund af forurening. Situation B skønnes at medføre et fremtidigt indvindingsbehov på 65 mio. m³/år, + en nødvendig reserve på 10 mio. m³/år, i alt 75 mio. m³/år.

Med hensyn til situation C må der påregnes yderligere lukninger af vandværker i de kommende år, specielt i aftagerkommunerne. Denne udvikling vil tale for et øget leverancebehov. Imidlertid er der en modsat rettet tendens begrundet i ønsket om selvforsyning, herunder etablering af rensning for miljøfremmede stoffer. I situation C må antages et fremtidigt indvindingsbehov på 75-80 mio. m³/år.

Trods de nævnte usikkerheder herom vurderes det i det følgende mest sandsynligt, at der skal tages udgangspunkt i situation B - uændret indvindingsbehov.

Københavns Vand har foretaget en klassificering af kildepladserne i "egnede", "måske egnede" og "ikke egnede". Klassificeringen er foretaget med henblik på en prioritering af tiltag mod forurening i indvindingsoplandene, herunder i relation til indgåelse af samarbejdsaftaler om grundvandsbeskyttelse, samt med henblik på prioriteringen i forbindelse med planlægning af kildepladsrenoveringer.

Udgangspunktet i klassificeringen/prioriteringen er den konstaterede vandkvalitet, her først og fremmest om der er fundet miljøfremmede stoffer.

Den foretagne rubricering angiver for så vidt angår de "egnede kildepladser" en høj prioritering af indsatsen. Her vil indsatsen mod forurening først og fremmest være af forebyggende karakter.

For så vidt angår de "måske egnede kildepladser" angiver rubriceringen et behov for yderligere undersøgelser/tiltag for at forbedre/restaurere vandkvaliteten.

Med hensyn til de "ikke egnede kildepladser" er det forventningen, at indvindingen fra disse, som følge af den forringede vandkvalitet, vil blive bragt til ophør - afhængig af forsyningssituationen i øvrigt.

De kildepladser, som indgår i rygraden i den fremtidige regionale indvinding (egnede kildepladser), udgør 61,5 mio. m³/år.

En samlet vurdering af indvindingspotentialet for grundvand baseret på uændret indvindingsstruktur, prioritering af de egnede kildepladser, gennemførelse af konkrete tiltag til reduktion af forureningen samt videreførelse af og udbygning af samarbejder omkring grundvandsbeskyttelse fører til følgende prognose angivet i mio. m³/år for årene 2000, 2005 og 2010 fordelt på indvindingsområder:

Årlig indvinding mio. m³ 2000 2005 2010

Slangerup 11,0 11,0 11,0

Søndersø 14,0 12,0 12,0

Islevbro 10,0 10,0 6,5

København 0,0 0,5 0,5

Thorsbro 11,5 6,0 6,0

Marbjerg 3,0 3,0 3,0

Lejre 15,0 15,0 11,0

Regnemark 16,0 16,0 16,0

Arrenæs 0,0 4,0 4,0

I alt 80,5 77,5 70,0

Hertil påregnes et indvindingspotentiale fra overfladevandsanlæg på 5 mio. m³/år.

Såfremt der tages udgangspunkt i vandleverancesituation B (en situation, hvor forsyningsforpligtelserne tager udgangspunkt i den nuværende situation, d.v.s. forsyning af Københavns Kommune og helt eller delvis 19 andre kommuner) ses det, at dette svarer til et fremtidigt indvindingsbehov på 65 mio. m³/år + en nødvendig reservekapacitet på 10 mio. m³/år, i alt 75 mio. m³/år.

Der påregnes således et fremtidigt indvindingspotentiale fra de eksisterende indvindingsoplande på 66 mio. m³/år, fra et kommende anlæg for kunstig infiltration på 4 mio. m³/år (Arrenæs) og fra overfladevandsanlæg (Regnemark og eventuelt Søndersø efter modernisering) på 5 mio. m³, i alt 75 mio. m³/år.

Af ovenstående fremgår det, at der er behov for en trestrenget indvindingsstrategi, som i prioriteret rækkefølge består i:

Grundvandsindvinding fra kildepladser.

Overfladevand.

Kunstig infiltration.

I lyset af den store usikkerhed om grundvandsforureningens udvikling er det nødvendigt at fastholde en betydelig overkapacitet i relation til grundvandsindvinding. Udgangspunktet er i overensstemmelse med den statslige politik på området, der er anvendelse af rent grundvand som basis for drikkevandsfremstillingen.

Set med baggrund i prioriteringshensyn knyttet til anlægsinvesteringer og oplandsinvesteringer (grundvandsbeskyttelse/vandsamarbejder) skal indsatsen koncentreres om de kildepladser, som med overvejende sandsynlighed også fremover vil kunne levere godt råvand, d.v.s. de kildepladser som er klassificeret som "egnede".

Med hensyn til de eksisterende traditionelle overfladevandsanlæg på Regnemark og Søndersø (pt. ikke i drift) er der de seneste år konstateret problemer med råvandskvaliteten (pesticidforurening). Opretholdelse af funktionsdygtigheden kræver enten, at den forebyggende indsats overfor forurening af søernes oplande sidestilles med indsatsen på grundvandsområdet eller, at overfladevandsanlæggene udbygges med supplerende rensning (aktivt kul).

Anlæggene bør fortsat indgå som "stand by".

Kunstig infiltration skal ses som et led dels i den generelle opbygning af en forsyningssikkerhed, begrundet i usikkerheden omkring grundvandsforureningen, dels som et nødvendigt supplement til nuværende vandindvinding af hensyn til de kommende års stadig stigende krav om reduktion i indvindingen på kildepladser begrundet i følsomme naturområder.

Hertil kommer, at kunstig infiltration muliggør udnyttelsen af vandressourcer (Arresø), som ellers ikke vil komme i spil grundet den dårlige vandkvalitet. Endvidere benyttes der, i modsætning til traditionel overfladevandbehandling, ikke tilsætning af kemikalier (og derved heller ikke produktion af slam) ved denne metode. Hertil kommer signalet om, at Københavns Vand ved at anvende denne alternative vandbehandlings- og vandindvindingsmetode tager følgevirkningen af grundvandsindvindingen alvorligt.

Københavns Vand vil i foråret 2001 fremlægge et forslag til etablering af et storskala anlæg på Arrenæs til kunstig infiltration.

Anlægsudgifterne for etablering af et storskala anlæg på Arrenæs til kunstig infiltration anslås til ca. 55 mio. kr.

Anlægget forventes at producere mindst 4 mio m³ nydannet grundvand om året. Godt halvdelen af etableringsbeløbet vil gå til indvindingsanlæg ( 10 mio. kr.) og anlæg for videretransport til Æbelholt Pumpestation ( 20 mio. kr. ). Dette betyder, at selve etableringen af anlægget vil andrage ca 25 mio kr. hvilket svarer til ca 2 traditionelle grundvandskildepladser, hvor produktionen typisk ligger på mellem 1 og 3 mio m³ pr år. En totalrenovering af en grundvandskildeplads beløber sig typisk til ca 10 mio. kr.

-

Niels Juul Jensen

/Gert Fischer