Regnskabsprognose for 2004 pr. 30. juni 2004
Regnskabsprognose for 2004 pr. 30. juni 2004
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 9. august 2004
7. Regnskabsprognose for 2004 pr. 30. juni 2004
MFU 171/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender regnskabsprognosen pr. 30. juni 2004.
RESUME
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen har udarbejdet prognose for det forventede regnskab for
2004 og regnskab efter 2. kvartal 2004.
|
Miljø- og Forsyningsudvalget |
Korrig.
budget |
Forventet
regnskab |
Forventet
afvigelse |
Budget
efter 2. kvt. |
Regnskab
efter 2.kvt. |
Afvigelse
2. kvt. |
|
|
(1) |
|
(2) |
|
|
(2) |
|
Skattefinansieret
drift |
128,1 |
122,1 |
6,0 |
61,8 |
56,4 |
5,4 |
|
Skattefinansieret
anlæg |
38,2 |
32,8 |
5,4 |
2,8 |
2,7 |
0,1 |
|
Skattefinansieret
i alt |
166,3 |
154,9 |
11,4 |
64,6 |
59,1 |
5,5 |
|
Takstfinansieret
område drift |
-1.024,9 |
-1.025,9 |
1,0 |
-702,9 |
-749,8 |
46,9 |
|
Takstfinansieret
område anlæg |
896,6 |
848,7 |
47,9 |
392,9 |
264,0 |
128,9 |
|
Takstfinansieret
i alt |
-128,3 |
-177,2 |
48,9 |
-310,0 |
-485,8 |
175,8 |
|
heraf
Miljøkontrollen |
18,3 -146,6 |
-13,0 -164,2 |
31,3 17,6 |
2,6 -312,6 |
-1,4 -484,4 |
4,0 |
|
heraf
Københavns Energi |
171,8 |
|||||
|
Rammebelagte
områder i alt |
38,0 |
-22,3 |
60,3 |
-245,4 |
-426,7 |
181,3 |
|
Lovbundne
og finansposter |
31,8 |
10,2 |
21,6 |
-41,0 |
294,8 |
-335,4 |
|
heraf
Miljøkontrollen |
5,1 |
3,4 |
1,7 |
0,0 |
9,1 |
-9,1 |
|
heraf
Københavns Energi |
26,7 |
6,8 |
19,9 |
-41,0 |
285,5 |
-326,5 |
|
Kassebevægelse
i alt |
69,8 |
-12,1 |
81,9 |
-286,4 |
-131,9 |
-154,1 |
(1) Det vedtagne
budget samt tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2004
(2) negativt fortegn
= merforbrug / mindreindtægt
Forventet regnskab 2004
På de rammebelagte
områder forventes samlet en forbedring på 60,3 mio. kr., mens der på
finansposterne forventes en nettomindreudgift på 21,6 mio. kr. som hovedsageligt
vedrører afvigelser på finansposterne under KE. Der forventes således et samlet
kassemæssigt mindreforbrug på 81,9 mio. kr. på Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetområder
i 2004.
På de
skattefinansierede områder forventes et mindreforbrug på 11,4 mio. kr., der
vedrører forskydninger i udgifterne til projekter i Miljøkontrollen samt
forskydninger i anlægsudgifterne til jordoprensning.
På de
takstfinansierede områder forventes et mindreforbrug på 48,9 mio. kr. fordelt
med henholdsvis 1 mio. kr. på drift og 47,9 mio. kr. på anlæg. Af mindreforbruget
på driften tegner Miljøkontrollen sig for 27,8 mio. kr., hvorimod KE forventer
nettomindreindtægter på 26,8 mio. kr.
Nettomindreudgiften på 27,8 mio. kr. på Miljøkontrollens
takstfinansierede områder, skyldes - trods et fald i de modtagne jordmængder -
en effektivisering af håndteringen af forurenet jord samt et ikke anvendt
overført mindreforbrug fra 2003 på 25,0 mio. kr.
KE forventer
nettomindreindtægter på driften på 26,8 mio. kr., hvilket i det væsentlige
skyldes mindre indtægter ved salg af varme pga. af en mild vinter samt mindreindtægter
på vand og spildevand som følge af øget nettab. Heri modregnes merindtægter som
følge af højere enhedspriser på vand til aftagerkommunerne samt mindreudgifter
på gasforsyningen pga. ny naturgasaftale og mindre udgifter til produktion og
vedligeholdelse.
På baggrund af en
gennemgang af arbejderne på investeringsoversigten for 2004 forventer KE
mindreudgifter på anlægsområdet på 44,4 mio. kr., som primært skyldes
anlægsudskydelser
samt omprioriteringer af anlægsprojekterne.
KE har i prognosen
indarbejdet en række ønsker om tillægsbevillinger til nye anlægsbevillinger.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og KE vil sammen vurdere, om det foreliggende
forslag til investeringsplan for 2005 er rummeligt nok til, at der kan findes
dækning for de anlægsudgifter, der ventes udskudt fra 2004 til 2005, eller om
det er nødvendigt at udskyde et eller flere af de projekter, som ønskes
påbegyndt i 2004.
På KE's finansposter
forventes et samlet nettomindreforbrug på 19,9 mio. kr.
Heri indgår bl.a. en
merindtægt vedr. udbytte fra E2 på 68,0 mio. kr. og en merudgift vedr.
forbrugsdebitorer på 88,1 mio. kr. Øvrige afvigelser indebærer samlet forbedringer
på 40,0 mio. kr.
Kvartalsregnskabet
Kvartalsregnskabet
efter 2. kvartal udviser et mindreforbrug på 181,3 mio. kr. på udvalgets rammebelagte
områder og på finansposterne på merforbrug på 335,4 mio. kr. I alt er
kasseforbruget 154,1 mio. kr. større end det periodiserede budget for 1.
halvår.
Merforbruget på
finansposterne skal vurderes i lyset af, at KE har oplyst, at budgetlægningen
på finansposterne ikke tager højde for de regnskabsmæssige periodiseringer, der
foretages på såvel indtægts- som udgiftssiden, hvilket giver sig udslag i en forskydning
på godt 400 mio. kr.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen finder det beklageligt, at periodiseringen af budgettet
mod forventning ikke gør det muligt umiddelbart at vurdere regnskabsprognoserne
på baggrund af afvigelserne i kvartalsregnskabet, og har bedt KE sørge for
at indarbejde konsekvenserne af
periodiseringen i finansposterne inden næste regnskabsprognose.
Mål- og resultatkrav
Der er i forbindelse
med prognosen foretaget en afrapportering af forventningerne til målopfyldelsen
for mål og resultatkrav.
KE forventer fortsat
ikke at kunne overholde resultatkravene vedrørende faldet i gaskunder,
konvertering af dampkunder og forsyningssikkerhed på højspændingsnettet. For
sidstnævnte målsætnings vedkommende er der dog tale om en væsentlig forbedring
i det forventede resultat i forhold til sidste prognose.
SAGSBESKRIVELSE
Regnskabsprognose for 2004
Økonomiforvaltningen
har i brev af 10. marts 2004 bedt udvalgene om at indberette en
regnskabsprognose med regnskab efter 2. kvartal 2004 og forventet regnskab for
2004 samt opfølgning på resultatkrav.
Prognosen med det
forventede regnskab for 2004 tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2004
med tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2004.
Forventet regnskab for 2004:
På de rammebelagte områder forventes samlet en forbedring på 60,3 mio. kr.
På finansposterne forventes en nettomindreudgift på 21,6 mio. kr. som hovedsageligt vedrører afvigelser på finansposterne under KE. Der forventes således et samlet kassemæssigt mindreforbrug på 81,9 mio. kr. på Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetområder i 2004.
På det skattefinansierede driftsområde forventes et mindreforbrug på 6,0 mio. kr., der vedrører forskydninger i udgifterne til projekter i Miljøkontrollen, og på anlægsområdet et mindreforbrug på 5,4 mio.kr. pga. forskydninger i anlægsudgifterne til jordoprensning.
På de takstfinansierede områder forventes et mindreforbrug
på 48,9 mio. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug i Miljøkontrollen på
31,3 mio. kr. og et mindreforbrug på 17,6 mio. kr. i KE. For KE's vedkommende
er mindreforbruget sammensat af nettomindreindtægter på 26,8 mio. kr. på
driften, men til gengæld mindreudgifter på anlæg på 44,4 mio. kr.
Afvigelserne fordeler sig på institutionerne og bevillingsområderne som angivet i nedenstående tabel.
|
Miljø-
og Forsyningsudvalget |
Korrig.
budget |
Forventet
regnskab |
Forventet
afvigelse |
Budget
efter 2. kvt. |
Regnskab
efter 2.kvt. |
Afvigelser |
|
(mio. kr.) |
(1) |
|
(2) |
|
|
(2) |
|
Sekretariatet |
|
|
|
|
|
|
|
Skattefinansieret
drift |
17,3 |
17,3 |
0,0 |
7,3 |
6,9 |
0,4 |
|
Puljer -
Sekretariatet |
14,9 |
14,9 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Lovbundne
og finansposter |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,2 |
0,2 |
|
Sekretariatet
i alt |
32,2 |
32,2 |
0,0 |
7,3 |
7,1 |
0,6 |
|
Miljøkontrollen |
|
|
|
|
|
|
|
Skattefinansieret
drift |
95,9 |
89,9 |
6,0 |
54,5 |
49,5 |
5,0 |
|
Skattefinansieret
anlæg |
38,2 |
32,8 |
5,4 |
2,8 |
2,7 |
0,1 |
|
Takstfinansieret
område drift |
15,2 |
-12,6 |
27,8 |
2,6 |
-1,4 |
4,0 |
|
Takstfinansieret
område anlæg |
3,1 |
-0,4 |
3,5 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Lovbundne
og finansposter |
5,1 |
3,4 |
1,7 |
0,0 |
9,1 |
-9,1 |
|
Miljøkontrollen
i alt |
157,4 |
113,0 |
44,4 |
59,9 |
59,9 |
0,0 |
|
Københavns
Energi |
|
|
|
|
|
|
|
Takstfinansieret
område drift |
-1.040,1 |
-1.013,3 |
-26,8 |
-705,5 |
-748,4 |
42,9 |
|
Takstfinansieret
område anlæg |
893,5 |
849,1 |
44,4 |
392,9 |
264,0 |
128,9 |
|
Lovbundne
og finansposter |
26,7 |
6,8 |
19,9 |
-41,0 |
285,5 |
-326,5 |
|
KE i alt |
-119,9 |
-157,4 |
37,5 |
-353,6 |
-198,9 |
-154,7 |
|
Kassebevægelser
i alt |
69,8 |
-12,1 |
81,9 |
-286,4 |
-131,9 |
-154,1 |
(1) Det vedtagne budget samt
tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2004
(2) negativt fortegn = merforbrug / mindreindtægt
De skattefinansierede
områder, Sekretariatet og Miljøkontrollen
Sekretariatet forventer ingen afvigelser på det skattefinansierede områder.
Miljøkontrollen
Skattefinansierede områder
På det skattefinansierede driftsområde forventes et mindreforbrug på 6,0 mio. kr., der vedrører forskydninger i gennemførelsen af projekterne vedrørende:
· lokal støjhandlingsplan jf. MFU 76/2004,
· udskudte aktiviteter på økologiske fødevarer
· reserverede midler til Solar City (BR 281/04)
· økologi og sundhed
Mindreforbruget vil blive søgt videreført i 2005 til fortsættelse af projekterne.
Takstfinansierede områder
Der forventes et mindreforbrug på 27,8 mio. kr. på Miljøkontrollens takstfinansierede drift, hvoraf 21,5 mio. kr vedrører overførsel af mindreforbrug fra 2003. Resten af beløbet udgøres af et merprovenu på 6,3 mio. kr. fra deponeringen af jord på Prøvestenen og Kalvebod Miljøcenter. Aktivitetsforudsætningerne er ændret fra 720.000 tons jord til 500.000 tons, hvilket medfører et fald i indtægterne på ca. 20 mio. kr. Mindreindtægten opvejes imidlertid af, at der gennem det seneste år er sket en omlægning af driftsopgaverne. Frem for at benytte eksterne entreprenører satses der nu i højere grad på at opbygge egen driftsorganisation, hvor viden og erfaring vedrørende forurenet jord fastholdes. Samlet set har organisationsændringen sænket udgiftsniveauet for håndteringen af forurenet jord. Miljøkontrollen vurderer i øjeblikket om de lavere driftsomkostninger kan omsættes i takstnedsættelser.
Mindreforbruget på 3,5 mio. kr. på det takstfinaniserede anlægsområde vedrører ikke anvendte overførte midler fra 2003 til etablering af genbrugsstation.
Finansposterne
På Miljøkontrollens
finansposter forventes en mindreudgift på 1,7 mio. kr. pga. et fald i
tilgodehavender vedr. indtægterne fra forurenet jord på 2,5 mio. kr. og merudgifter
på 0,8 mio.kr. til renter som følge af øget udlæg.
Københavns Energi:
KE forventer på nuværende tidspunkt en nettomindreindtægt på de takstfinansierede driftsområder på i alt 26,8 mio. kr. samt mindreudgifter på anlægsområderne på 44,4 mio. kr.
KE har i sin følgeskrivelse til regnskabsprognosen, der er vedlagt som bilag 3, redegjort for afvigelserne.
De væsentligste forklaringer på mindreforbruget på 26,8 mio. kr. på KE's takstfinansierede driftsområde er i hovedposter pr. forsyningsart følgende:
-= merforbrug/ mindreindtægt
Mio. kr.
Gasforsyningen: 15,4
Mindreudgifter til naturgas som følge af ny fastprisaftale 7,5
Mindreudgifter til produktion og vedligeholdelse, som følge af
effektivisering og udskydelse af afskaffelser 5,4
Mindre renteudgifter af mellemværendet m.v. 2,5
Elforsyningen:
20,0
Mindreindtægter pga mindresalg og øget nettab (i alt 46 GWh) -14,7
Merindtægt pga. ændret periodiseringsmodel 15,6
Mindreindtægt i form af systemtariffer og PSO som følge af nettab -35,2
Merindtægt vedrørende nytilslutninger og mindreudgifter til it 10,0
Alle overstående bevægelser udlignes af forøget indtægtsramme og
dermed mindre overdækning 23,6
Den reelle afvigelse stammer således fra:
Regulering af underdækning fra 2003 8,5
Mindreindtægt som følge af øget tab på debitorer -4,4
Merudgift til dækning af indgået kontrakt med KE Partner pr. 31/3-04
vedr. overdragelsen af vagtstationen -3,8
Mindreudgift i forbindelse med udbud af de ydelser, der hidtil har
været udført af KE Partner 6,0
Merudgifter til fratrædelsesgodtgørelse -1,3
Mindreudgifter til renter pga. fald i udlæg 15,4
Merudgifter til modernisering og konvertering til fjernvarme i
KE's ejendom i Ravnsborggade -5,0
Nettomerindtægt – refusionsarbejder på Kvæsthusbroen m.v. 4,6
Varmeforsyning -28,7
Nettomindreprovenu (Salg –køb) ved mindresalg af varme pga. af mild
vinter. Graddagene i 2004 er 6 % lavere end normalåret, i alt
et mindresalg på 210 GWh -28,1
Merindtægt som følge af øget tilslutningseffekt 3,6
Merindtægt vedr. lejeindtægt fra Amagerforbrænding 1,8
Merudgifter til renter pga. øget udlæg -10,9
Mindreudgift vedr. regulering af efterpostering til 2003 7,0
Mindreudgifter vedr. afgiftssagen 14,7
der ventes udlignet med en tillægsbevilling til øgede anlægsudgifter -14,7
Øvrige mindreudgifter 2,1
Vandforsyningen -18,6
Mindreindtægt på grund af mindre vandsalg til København og
øget nettab, herunder regulering for 2003 -16,4
Merindtægt med aftagerkommuner pga. af øget pris, men
et lille fald i aftaget. Modsvares af øget tilgodehavende 14,2
Besparelse efter udbud af
kontrakt 5,5
Merudgifter til renter pga. øget mellemværende. -21,9
Spildevand -14,9
Mindreindtægt pga. faldende vandsalg og øget nettab -14,6
Øvrige -0,3
Mindreforbruget på KE's anlægsområde på 44,4 mio. kr. skyldes primært anlægsudskydelser samt omprioriteringer af anlægsprojekterne. Der er i prognosen indregnet virkningen af en række forventede tillægsbevillinger. Disse vil blive forelagt udvalget særskilt, antageligt på mødet den 23. august 2004.
Mindreudgifter til gasforsyningen på 19,5 mio. kr. vedrørende naturgas-luft skyldes senere projektstart end forudsat ved budg etlægningen og et revurderet projektforløb.
På elforsyningen er der mindreforbrug på 26,2 mio. kr. som hovedsageligt vedrører projektet vedr. udbygning af en transformerstation på Amager. Derudover er der mindreudgifter vedrørende endnu ikke igangsatte projekter, nemlig anskaffelse af it-udstyr til vagtstation som følge af, at vagtstationen er overdraget KE Partner, projektet vedr. kabellægning af 0,4 kV luftledninger, idet projektet er udskudt indtil videre, samt dokumentationsarkivering og tegningsregistrering, som følge af, at projektet er udskudt til 2005, hvor det fremtidige organisationsforhold forventes at være på plads.
Mindreforbruget på disse projekter modsvares af øget forbrug under de andre forsyningsarter – især vand. Beløbet er indregnet i prognosen som en forventet tillægsbevilling.
Forventningerne til varmeforsyningens anlægsbudget viser samlet ingen afvigelse, idet et forventet merforbrug til omlægning af ledninger, er dækket af forventet tillægsbevilling ved overførsel af mindreforbrug fra driften. Hertil kommer, at der er forventninger om mindreforbrug på de årlige kapitalbevillinger på 22,1 mio.kr. Beløbet forventes overført til og anvendt til dækning af merudgifter på spildevand.
Under Vandforsyningen forventes en merudgift på 0,8 mio.kr, men det er under forudsætning af, at der overføres et mindreforbrug fra el til dækning af merudgifter til nye projekter bl.a renovering af Brønshøj Vandtårn, genopretning af forsyning i Havnetunnel, grundvandsanlæg Regnemark.
KE forventer ingen afvigelser på Spildevands anlægsbudget,
igen dog forudsat, at forventede merudgifter til renovering af kloakker m.v.
bliver dækket via tillægsbevillinger med overførsel af mindreforbruget under
varmeforsyningen.
Finansposter:
På KE's finansposter forventes et samlet nettomindreforbrug på 19,9 mio. kr.
Merindtægter på renter m.v. tegner sig for 82,9 mio. kr., hvoraf
udbytte fra E2 udgør 68,0 mio. kr.,
merindtægter af øget mellemværende 9,2 mio. kr.
og
merindtægter vedr. renter af forbrugsregninger 5,7 mio. kr.
Forskydningen i tilgodehavende og gæld forventes at medføre
nettomindreudgifter på 63 mio. kr., væsentligst som følge af øgede
tilgodehavender på i alt 88,1 mio. kr. hos forbrugsdebitorerne og øgede
tilgodehavender på 14,0 mio. kr. hos aftagerkommunerne, der fortsat
tilbageholder en del af betalingen for vand. Herfra skal trækkes fald i
tilgodehavenderne hos datterselskaberne og refusionsdebitorer.
Stigningen i forbrugsdebitorerne kan henføres til, at KE
forventer en stigning i ikke-overforfaldne debitorer med 12 % ultimo året,
beregnet på baggrund af den forventede stigning i faktureringen i nove
Hertil kommer en forventning om en stigning i de overforfaldne debitorer på 39 mio. kr., hvori modregnes øget afskrivning af tab på debitorer med 20 mio. kr., som følge af et konstateret højere antal inkasso- og konkurssager.
KE har således i regnskabsprognosen indarbejdet en stigning
i de overforfaldne forbrugsdebitorer med netto 19 mio. kr. Den nu forventede
stigning er 4 mio. kr. større end den, der er indarbejdet i basiskalkulen for
2004 (jf. MFU 6/2004), ifølge hvilken det forventes, at de overforfaldne
udeståender stiger med 15 mio. kr. i 2004; fra 333 mio. kr. ultimo 2003 til 348
mio. kr. ultimo 2004.
KE forventer merindtægter på finansposterne i form af et fald i den oparbejdede underdækning for elforsyningen på 5,1 mio. kr.
KE har som nævnt i tidligere regnskabsprognoser budgetlagt omsætningen på elforsyningen med indtægtsrammen og ikke med den faktiske fakturering, som er højere. Forskellen mellem den budgetterede omsætning og indtægtsrammen udgør KE's overdækning, der har været budgetteret til 37,2 mio. kr. Overdækningen har fejlagtigt ikke været budgetlagt på finansposterne og ville derfor - med uændret indtægtsramme - have givet en merindtægt på finansposterne på samme beløb.
Der er imidlertid med denne prognose foretaget en revurdering
af elsalget og nettabet. Sammen med merindtægter vedrørende tilslutningsbidrag indebærer
dette en forøgelse af indtægtsrammen og dermed mindre overdækning. Dette
indebærer en mindreindtægt på finansposterne med 23,6 mio. kr. Hertil kommer,
at der på driftsregnskabet for 2004 tillige er foretaget en regulering af
underdækningen for regnskabet 2003 med 8,5 mio. kr., der også modsvares af en
mindreindtægt på finansposterne. Derfor er merindtægten på finansposterne – den
samlede overdækning - reduceret til (37,2-23,6-8,5=) 5,1 mio. kr.
Endelig forventer KE en mindreindtægt vedrørende
grundvandspulje på 10,6 mio. kr., der skyldes et øget aktivitetsniveau, jf. den
status for puljen, der blev forlagt udvalget den 15. marts 2004, mens
forskydningen i øvrige poster betyder merudgifter på 4,9 mio. kr.
Specielle forhold under KE:
KE henviser i følgeskrivelsen til,
- at der i februar 2003 var et omfattende havari på H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket, der har medført fejlvisninger, da målerblænderne blev udsat for flere hundrede bars tryk og blev deformerede. I forbindelse med årafslutningen 2003 blev effekten af havariet på køb og salg skønnet. Sagen er nu afsluttet og der vil ikke ske yderligere korrektioner af køb og salg som følge heraf.
- at KE gennem længere tid har haft en række udfordringer
med at udtrække data fra afregningssystemet, SAP, til brug for periodisering af
indtægterne løbende. Disse data er et kerneelement i de input-output modeller
KE er i gang med at udvikle. Dette medfører en vis usikkerhed om de
periodiserede indtægter generelt.
- at KE den 28. juni 2004 oplevede en eksplosion i en
underjordisk kabelkasse på Vesterbro. Teknologisk Institut har nu klarlagt at
årsagen til eksplosionen var en knækket metala
- at Told & Skat er kommet med forslag til afgørelse vedrørende afgiftsbetaling ved varmeproduktion på Varmeværket Avedøre2 (AVV2). Aftalen om varmekøb fra AVV2 er indgået mellem CTR henholdsvis VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S) og Energi E2. KE aftager en del af varmeproduktionen fra AVV2 via CTR. Det skønnes, at afgørelsen for KE i årene 2002-04 kan medføre en yderligere afgift på ca. 90 mio. kr. CTR har meddelt, at beløbet i givet fald forventes indregnet som et underskud, hvorfor varmepriserne evt. først vil stige i 2005. Der indregnes derfor ingen effekt i nærværende prognose.
- at ekspropriationskommissionen har afsagt kendelse vedrørende omlægning af ledningsanlæg i forbindelse med Metroens etape III. Kommissionen har fundet, at Københavns Energi skal betale den største del af omlægningerne. Da kendelsen er principiel har Københavns Energi valgt at anke kendelsen, hvorfor den endelige afgørelse af sagen endnu ikke kendes. Såfremt Kommissionens kendelse stadfæstes vil det betyde merudgifter for Københavns Energi på 27,4 mio. kr.
Vurdering af budgetoverholdelse
KE vurderer, at man i 2004 vil have
merudgifter/mindreindtægter på driften på 26,8 mio. kr. i forhold til
budgettet, mens man omvendt forventer mindreudgifter på anlægsbudgettet på 44,4
mio. kr. Da der herudover forventes en overdækning på 5,1 mio. kr. på
elforsyningen, vurderes der på baggrund af prognosen - og med de gældende
overførselsregler - at blive adgang til at videreføre i alt (-26,8+44,4+5,1 =)
22,7 mio. kr. til 2005.
Forbedringen på anlægsbudgettet kan i det væsentlige
tilskrives forskydninger i anlægsudgifter som følge af forsinkelser i igangværende
projekter. Det drejer sig om naturgas-luft-projektet, hvor der forventes en
mindreudgift på 19,0 mio. kr., udbygningen af en 30/10 kV
hovedtransformerstation på Amager, hvor der forventes en mindreudgift på 23,2
mio. kr. (hvoraf 6,5 mio. kr. dog kan henføres til merudgifter i 2003), samt en
mindreudgift på 4,4 mio. kr. til dokumentationsarkivering og tegningsregistrering.
Mindreudgifterne i 2004 skyldes efter det oplyste ikke, at de pågældende
projekter er blevet billigere, men at udgifterne forventes først at falde i 2005
eller senere. Da de pågældende, udskudte anlægsudgifter næppe er indarbejdet i
budgetforslaget for 2005, bør et tilsvarende beløb i alt (19,0+23,2-6,5+4,4=)
40,1 mio. kr. altså kunne overføres fra 2004 til 2005.
Umiddelbart vurderes den samlede forbedring på den
rammebelagte del af KE's budget altså at være (40,1-22,7=) 17,4 mio. kr. for
lille til at KE kan finde dækning for de forventede merudgifter til udskudte
anlæg i 2005. Dette bør efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse
give anledning til, at KE vurderer mulighederne for kompenserende besparelser i
2004 generelt eller eventuelt på anlægsbudgettet i 2005.
Prognosen er imidlertid udarbejdet ud fra den forudsætning,
at en række indstillinger om tillægsbevillinger til stjernemærkede anlægsbevillinger
og nye anlægsbevillinger, som – jf. KE's følgeskrivelse – var tænkt forelagt
Miljø- og Forsyningsudvalget den 9. august 2004, godkendes af
Borgerrepræsentationen. I alt er der i regnskabsprognosen indarbejdet en
forventning om, at det godkendes, at KE i 2004 udfører en række
anlægsprojekter, som ikke i det senest godkendte budget har været forudsat
gennemført i 2004, til et samlet beløb på 61,2 mio. kr.
Miljø- og Forsyningsforvaltningens Sekretariat vil på den
baggrund i samarbejde med KE vurdere, om igangsætningen af et eller flere af de
pågældende, påtænkte projekter kan udskydes til 2005, eller om der alternativt
skal ske en revurdering af forslaget til investeringsplan for 2005 i lyset af
de anlægsarbejder, der foreslås igangsat nu. Det skal således enten sikres, at
forbedringen på KE's anlægsbudget for 2004 bliver tilstrækkelig stor til, at
der kan videreføres et beløb svarende til de anlægsudgifter, der er udskudt til
2005, eller omvendt at investeringsplanen for 2005 er rummelig nok til at der
kan findes dækning for de anlægsudgifter, der udskydes fra 2004.Det forventes,
at indstillingerne om kapitalbevillinger og tillægsbevillinger kan forelægges
Miljø- og Forsyningsudvalget den 23. august 2004.
Kvartalsregnskabet
efter 2. kvartal
Kvartalsregnskabet efter 2. kvartal udviser et mindreforbrug på 181,3 mio. kr. på udvalgets rammebelagte områder og på finansposterne et merforbrug på 335,4 mio. kr., i alt et kasseforbrug, der er 154,1 mio. kr. mere end det periodiserede budget for 1. halvår.
Med hensyn til periodisering af finansposter oplyser KE i følgeskrivelsen, at KE i budgetlægningen på finansposterne har forsøgt at indarbejde de periodemæssige forskydninger, som følger den almindelige forretning. Dog er der ikke i budgetlægningen taget højde for de regnskabmæssige periodiseringer, der foretages på såvel indtægts- som udgiftssiden. Årsagen er, at datagrundlaget endnu var for usikkert da periodeopdelingen af budgettet blev foretaget, og at KE valgte ikke at indarbejde disse periodiseringer, da de totalt set over året går i nul. Den manglende periodeopdeling af finansforskydningerne giver sig i halvårsregnskabet udslag i en forskydning af periodemæssig karakter på godt 400 mio. kr.
Spørgsmålet om periodisering af finansforskydningerne har tidligere været centralt i vurderingen af KE's arbejde med regnskabsprognoserne.
I forbindelse med afrapporteringen af fremdriften i KE's handlingsplan til forbedring af økonomistyringen den 14. januar 2004 (forelagt MFU den 2. februar 2004, MFU 29/2004), oplyste KE, at man havde afsluttet arbejdet med modellen til vurdering af finansforskydninger. Den pågældende model skulle sikre, at der kunne foretages en månedsvis periodisering af finansposterne i budgettet for 2004, således at de konstaterede afvigelser i løbet af året mellem kvartalsregnskaberne og budgettet selvstændigt kunne bruges til at vurdere og kvalificere prognoserne for årets regnskabsresultat.
Allerede i forbindelse med afgivelsen af regnskabsprognosen i januar 2004 har KE oplyst, at der er foretaget en gennemgang af finansposterne og en særskilt vurdering af udviklingen hen over året, og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ikke tidligere været bekendt med, at den pågældende vurdering ikke omfatter virkningen af de regnskabsmæssige periodiseringer.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder det beklageligt, at det nu viser sig, at det periodiserede budget alligevel ikke har en kvalitet, der gør det muligt umiddelbart at vurdere regnskabsprognoserne på baggrund af afvigelserne i kvartalsregnskabet.
KE oplyser, at man gennem en månedlig opfølgning på finansforskydningerne har fået et bedre grundlag for en kvalitativ vurdering af såvel konstaterede som forventede afvigelser. Med denne månedlige opfølgning er datagrundlaget væsentligt forbedret og derfor forventer KE gradvist at kunne indarbejde samtlige væsentlige forskydninger af periodemæssig karakter i den fremtidige budgetlægning.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har bedt KE om at sørge for, at konsekvenserne af de nævnte periodiseringer i driftsbudgettet indarbejdes også på finansposterne, således at regnskabsprognosen til oktober kan udarbejdes og vurderes med støtte i kvartalsregnskabet pr. 30/9 2004.
Regnskabet for efter 2. kvartal afgives med en mindre usikkerhed med hensyn til udgifterne til løn. Som det fremgår af KE's følgeskrivelse, har det ikke været muligt at verificere posteringer af lønudgifterne vedrørende de bagudlønnede fra det nye lønsystem som kommunen satte i drift i 1. juni 2004. KE varetager selv lønanvisningen men anvender Accenture's system, hvorimod lønanvisningen for Sekretariatet og Miljøkontrollen varetages af Accenture. Posteringen af lønudgifterne i KE 's økonomisystem er foretaget som en midlertidig postering svarende til en normal måned, som korrigeres når data kan er verificeres. Det har ejheller for Sekretariatet og Miljøkontrollen været muligt at efterkontrollere posteringerne fra systemet i KØR.
Fokusområder fra
regnskabet 2003
I forbindelse med
afgivelsen af regnskabet for 2003 den 15. marts 2004
anførte Miljø- og Forsyningsforvaltningen
en række områder, der vil blive sat fokus på og søgt afklaret i forbindelse med
afgivelse af prognoserne i 2004:
· I regnskabsforklaringerne for 2003 var anført en difference mellem afregnede og opkrævede takster for system, transmission og PSO, hvor der i KE sker gennemfakturering i forhold til kunderne 1:1. Der var i regnskabet for 2002 en difference af tilsvarende størrelse, som ligeledes indebar en mindreindtægt for KE. KE anførte i følgeskrivelsen til sidste regnskabsprognose, at den forskel mellem afregnede og opkrævede takster, der har optrådt i KE's regnskab, skyldes nettabet, og derfor kan indregnes i indtægtsrammen. Reguleringsregnskabet for 2003 foreligger nu og der er fortaget en efterpostering i 2004 på 8,5 mio. kr. som følge af højere underdækning end indregnet i regnskabet for 2003. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har bedt KE om at redegøre for konsekvenserne for budget 2005.
· Det fremgik af regnskabet for 2003, at der var usikkerhed om opgørelse af fordelingen af elsalget på de forskellige spændingsniveauer. I denne prognose er der anvendt en ny model, baseret på de historiske data fra Mantis-systemet (KE's gamle system), men stadig med en usikkerhed pga. af manglende udtræk fra SAP.
· I sidste prognose anførte Miljø- og Forsyningsforvaltningen at man frem til næste regnskabsprognose i samarbejde med KE vil søge at tilvejebringe grundlaget for, at prognosen for regnskabsresultatet for varmeforsyningen udarbejdes på baggrund af selvstændige vurderinger af henholdsvis det konstaterede varmesalg og den aktuelle tilslutningseffekt. Der er indarbejdet sådanne selvstændige vurderinger i den vedlagte prognose for varmesalget. Der er dog stadig, jf. KE's bemærkninger om udtræk fra SAP, usikkerhed med hensyn til tilslutningseffekten.
Opfølgning på mål og
resultatkrav
Der skal i prognosen efter 2. kvartal indberettes opfølgning
på mål og resultatkrav i form af afvigelsesrapportering.
KE har udarbejdet vedlagte opgørelse af mål og resultatkrav,
hvoraf det fremgår, at der forventes afvigelser på resultatkravene vedrørende
faldet i gaskunder, konvertering af dampkunder og kravet til forsyningssikkerhed
for el.
Frafaldet af gaskunder forventes at blive på 2.457, godt 134
% højere end budgetteret, og alene i årets første halvår har frafaldet været
1475 kunder. Trods faldet i kunder har der været muligt at fastholde et
gassalg, der ligger lidt over budgettet.
Resultatkravet om, at antallet af driftsforstyrrelser i
højspændingsnettene reduceres fra ca. 70 i 1999-2002 til kun 50 driftsforstyrrelser
årligt, kan ikke forventes opfyldt, idet der i 2004 forventes et fald til 58.
KE har opgjort den forventede målopfyldelse ved årets udgang til 84 %, mens det
er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at målopfyldelsen må skulle
opgøres som 60 %, da der forventes et fald på 12 i stedet for et fald på 20
driftsforstyrrelser. Der er tale om en væsentlig forbedring i det forventede
resultat set i forhold til prognosen efter 1. kvartal, hvor der forventedes 80
driftsforstyrrelser i 2004. KE oplyser at det realiserede tal på 29
driftsforstyrrelser i 1. halvår analyseres med hensyn til årsag og mulighed for
at forbedre mål opfyldelsen.
Der forventes kun konverteret 17 ejendomme fra damp til
fjernvarmevand, mod et resultatkrav på 30. Det skal bemærkes, at der i
budgettet var vedtaget et resultatkrav om konvertering på trods af, at det
måtte opgives at afsætte en bevilling hertil i det oprindelige budgetforslag.
Alle 17 ejendomme konverteres som et led i Kantorpark-projektet, som Miljø- og
Forsyningsudvalget behandlede på mødet den 26. april 2004, og hvor tilførelsen
af økonomiske midler altså giver mulighed for øget målopfyldelse.
Miljøkontrollen forventer fuld målopfyldelse på nær 4 resultatkrav.
Resultatkravet på gennemførelse af omlægning til miljøledelse på 15 institutioner forventes opfyldt med 80 % idet der kun har været muligt at omlægge 12 institutioner inden for det fastlagte budget.
Resultatkravet om gennemførelse af omlægning til økologi i 150
af kommunens daginstitutioner forventes opfyldt med 117 %. Dette skyldes, at
Miljøkontrollen har modtaget tilskud fra FødevareErhverv, hvorved det blev
muligt at få omlagt til økologisk mad i yderligere 25 institutioner.
Med henblik på sikring af grundvandsinteresser, skal der være iværksat og afrapporteret fra undersøgelser på ca. 10 grunde, hvor der tidligere har været anvendt klorerede opløsningsmidler. Med en ny oprensningsstrategi har der været øget behov for at få klarlagt omfanget. Der forventes at være gennemført på 40 grunde og dermed en målopfyldelse på 400 % .
Sekretariatet forventer ingen afvigelse i de vedtagne resultatkrav. Det er dog som følge af tidligere beslutninger for enkelte resultatkravs vedkommende vanskeligt at opgøre målopfyldelsen.
Konsekvenser for
borgerne:
Regnskabsprognosen vu rderes ikke i sig selv at have konsekvenser for borgerne.
ØKONOMI
Afgivelsen af en regnskabsprognose har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Regnskabsprognoserne sikrer imidlertid, at fagudvalgene har mulighed for at følge op på budgettet, og at Økonomiudvalget kan få et samlet overblik over kommunens økonomiske situation.
MILJØVURDERING
Regnskabsprognosen har ingen
miljømæssige konsekvenser.
BILAG
1. Miljø- og Forsyningsforvaltningens regnskabsprognose for 2004
2. Miljøkontrollens følgeskrivelse
3. KE's følgeskrivelse
4. Aktivitetsopfølgning
5. Mål og resultatkrav for MFF
6. Enhedsomkostninger