Mødedato: 09.05.2005, kl. 14:30

Kapitalbevillingsregnskaber

Kapitalbevillingsregnskaber

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 9. maj 2005

 

 

6.      Kapitalbevillingsregnskaber

 MFU 119/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter de vedlagte kapitalbevillingsregnskaber

 

 

RESUME

Udvalget har bedt om en drøftelse af kapitalbevillingsregnskaberne, der blev forelagt udvalget til orientering den 11. april 2005.

KE har som ønsket udarbejdet supplerende forklaringer til en række af regnskaberne, og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har indarbejdet uddybende bemærkninger i oversigtsskemaet.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Miljø- og Forsyningsudvalget fik på mødet den 11. april 2005 til orientering forelagt regnskaber fra Miljøkontrollen og KE for 26 kapitalbevillinger, der alle blev afsluttet inden eller i forbindelse med årsskiftet.

Regnskaberne blev – som tidligere - forelagt i form af en kopi af de egentlige regnskabsforklaringer og et oversigtsskema, der indeholder oplysning om bevillingens nr., bevillingsdato, titel, bevillingens størrelse, udgiften og afvigelsen opgjort dels absolut, dels procentvis.

Denne afrapporteringsform er udarbejdet i dialog med udvalget, og afløste en procedure, hvor udvalget – frem til og med 2002 – ikke fik forelagt den egentlige regnskabsforklaring, men til gengæld et oversigtsskema med oplysning om bevilling, udgift og afvigelse og et bemærkningsfelt, hvor de absolut væsentligste forhold i regnskabsforklaringen var gengivet.

På udvalgsmødet den 11. april 2005 bad udvalget om uddybende forklaringer til flere af kapitalbevillingsregnskaberne, herunder også i oversigtsskemaet, og udvalget ønskede kapitalbevillingsregnskaberne drøftet på et senere møde.

KE har på den baggrund fremsendt notat af 26. april 2005 med supplerende forklaringer. Endvidere har Miljø- og Forsyningsforvaltningen foretaget en fornyet gennemgang af materialet med henblik på at indarbejde yderligere bemærkninger i oversigtsskemaet.

På baggrund af den fornyede gennemgang af regnskabsforklaringerne finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen anledning til at bemærke,

-         at der ses at være afh oldt udgifter til etablering af gasledningsnet i Ørestaden under bevillingen til relining  (04-4*), hvilket ikke er i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne,

-         at der under kloakforsyningen formentlig burde have været søgt tillægsbevilling til merudgifter og modsvarende indtægter vedrørende henholdsvis renovering af fælleskommunale pumpestationer (04-14*) og Lynettefællesskabets andel af en pumpestation ved renseanlæg Damhusåen (04-17*), og

-         at der i regnskabsforklaringen til 03-129 vedrørende oprydning af grundvandsforurening er omtalt et "mindreforbrug", som rettelig er et merforbrug. Skrivefejlen har ingen konsekvenser for regnskabet eller forklaringen i øvrigt

Det vedlægges til brug for drøftelserne

-         oversigtsskema over de afsluttede kapitalbevillingsregnskaber, med et udvidet bemærkningsfelt,

-         de tidligere fremsendte regnskabsforklaringer og

-         KE's notat af 26. april 2005 med supplerende forklaringer til fem af de tidligere fremsendte regnskaber.

 

Konsekvenser for borgerne

Indstillingen har ingen konsekvenser for borgerne

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke miljøvurderet.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1a-b: Revideret oversigtsskema vedr. hhv. *-mærkede og flerårige kapitalbevillingsregnskaber

Bilag 2a-b: Regnskabsforklaringer til 26 afsluttede kapitalbevillinger

Bilag 3: Notat fra KE af 26. april med supplerende forklaringer

 

 

 

Peter Elsman                                              /                                           Jens Balslev

 


 

Til top