Mødedato: 08.12.2003, kl. 15:00

Evaluering af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Evaluering af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 8. december 2003

 

 

4.      Evaluering af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen

 MFU 264/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tager evaluering af miljøbevidste indkøb for 2002 i Miljø- og Forsyningsforvaltningen til efterretning.

                     

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede d. 11. juni 2001, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen en gang årligt udarbejder en status for forvaltningens arbejde med miljøbevidste indkøb. Miljø- og Forsyningsforvaltningen beklager den sene forelæggelse af evalueringen for 2002. Hovedkonklusionerne er:

 

Ifølge kommunens handlingsplan skal forvaltningen vælge miljørigtige produkter inden for 7 udvalgte indsatsområder. Dette er sket.

 

Forvaltningens handlingsplan omfatter bl.a. følgende indkøbsområder:

·         Pvc-frie rør. Der er opnået et godt resultat.

·         Pvc-frie kabler. Målet er nået.

·         Mapper og tidsskriftskassetter. Målet er ikke nået.

 

For så vidt angår samarbejdsaftalen med Elsparefonden vurderes det, at forvaltningen har efterlevet kravet om energirigtige apparater.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede i juni 2001 et notat om Miljø- og Forsyningsforvaltningens indsats om miljøbevidste indkøb og besluttede følgende:

 

1.      At det fortsatte arbejde med miljøbevidste indkøb følger kommunens kommende initiativer på området, jf. "Handlingsplan for miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune 2001 - 2003".

2.      At der én gang årligt udarbejdes en status for Miljø- og Forsyningsforvaltningens arbejde med miljøbevidste indkøb, transportplan og aftalen med Elsparefonden.

3.      At institutionerne implementerer transportplanens anbefalede virkemidler.

4.      At der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra institutionerne, som kan koordinere eventuelle fælles tiltag på området.

 

Ad1) Forsættelse af arbejdet med miljøbevidste indkøb

For at fremme det offentlige grønne indkøb vedtog Borgerrepræsentationen i november 2001 en handlingsplan for miljøbevidste indkøb 2001-2003. Handlingsplanen har udpeget 7 varegrupper som indsatsområder. Handlingsplanen er lagt ud på intranettet, og forvaltningen følger denne plan.

 

I 2002 gennemførte Økonomiforvaltningen EU-udbud på en række produkter og tjenesteydelser, og Miljøkontrollen har deltaget i inddragelse af miljøhensyn i både prækvalifikations- og udbudsfasen.

 

Ad 2) Status for Miljø- og Forsyningsforvaltningens arbejde med miljøbevidste indkøb og samarbejdsaftalen med Elsparefonden

 

Status for miljøbevidste indkøb 2002 udarbejdes på grundlag af kommunens handlingsplan 2001-2003 og forvaltningens handlingsplan 1998-2000. Selvom forvaltningens handlingsplan er udløbet, evalueres den igen, da forvaltningen i 2001 ikke levede op til de opstillede mål for nogle af indsatsområderne.

 

Formålet med både forvaltningens og kommunens handlingsplan er bl.a., at der skal sikres en systematisk inddragelse af miljø- og arbejdsmiljøhensyn i indkøb af produkter og tjenesteydelser på lige fod med øvrige parametre såsom pris, kvalitet, leveringssikkerhed m.v.

 

Miljø- og forsyningsforvaltningens handlingsplan

I 1998 vedtog forvaltningen en handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb. Handlingsplanen gjaldt i 2 år, og der blev udpeget 5 indsatsområder, herunder Elektroniske produkter (Pc'er og printere), kontorartikler, kabler og rør, transport og bygningsvedligeholdelse.

 

Status for miljøbevidste indkøb 2001 viste, at indkøb af mapper og tidsskriftkassetter ikke levede op til de opstillede mål om at 50% af indkøbet skal være produceret af genbrugspap. Status har ligeledes vist, at målet om indkøb af pvc-frie rør ikke var helt opfyldt. Målet for indkøb af pvc-frie kabler skal først være opfyldt inden 1. januar 2005.

 

I august 2003 blev der foretaget en statusopgørelse i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Tabellen nedenfor viser det totale indkøb i de enkelte institutioner samt en vurdering af institutionernes indkøb med hensyn til opfyldelse af målene i handlingsplanen.  

 

Indsatsområde

Indkøb for 2002

Målopfyldelse i procent

 

Sek.

KE

MJK

Total

Sek.

KE

MJK

Total i MFF

2002

Mapper

Tidsskriftkassetter

0

100

5.760

1.050

230

800

5.990

1.950

-

100

0

0

100

100

8

92

Indkøb af pvc-frie kabler i m.

Indkøb af pvc-frie rør i m.

0

0

46.000

143.750

0

0

46.000

143.750

-

-

100

82

-

-

100

82

 

En individuel opgørelse af miljøbevidste indkøb på institutioner viser, at indkøb af genbrugsmapper og tidsskriftkassetter i Miljøkontrollen og Sekretariatet har efterlevet målet. Indkøbet hos disse institutioner indikerer en systematisk fokus på miljøhensyn.

 

På den anden side viser opgørelsen, at Københavns Energi ikke har opnået de opsatte mål for indkøb af mapper og tidsskriftskassetter. Københavns Energi begrunder det med, at indkøb af kontorartikler foretages via den fælles indkøbsaftale, der i realiteten savner dette aspekt. Den kommende indkøbsaftale tager højde for dette.

 

Det lykkedes for Københavns Energi at opfylde målet om indkøb af pvc-frie kabler, som i praksis skal være opfyldt inden den 1. januar 2005. Efterlevelsen af målet indikerer en forankring af indsatsområdet i indkøbernes rutiner og en kontinuerlig fastholdelse af miljøkrav til produktet.

 

For så vidt angår indkøb af pvc-frie rør viser opgørelsen, at Københavns Energi ligeledes har opnået gode resultater på de områder, hvor det er teknisk muligt. Det lykkedes at opfylde 82% af målet, mens de resterende 18% vurderes at være vanskeligt at substituere, da pvc-frie rør ikke kan leve op til de tekniske krav. På el-området foretages der stadig indkøb af hårde pvc-rør (kabeltrækrør til indbygning i beton under veje), fordi der endnu ikke findes substitutionsmaterialer, der har de nødvendige egenskaber, når det gælder forhold om vandtæthed, fleksibilitet (muffeanordning), styrke og holdbarhed.

 

Københavns Energi er klar over Pvc-problematikken og benytter kun affaldsmodtagere af pvc-rør, der kan recirkulere/genbruge udtjente pvc-rør. En recirkulering af pvc-materialet vurderes at være acceptabel. I dette system vil bortskaffelsen af pvc tillige håndteres miljømæssigt forsvarligt. Genanvendelse af brugt pvc i produktion af ny pvc medvirker til at reducere anvendelse af ikke fornybare ressourcer og minimerer affaldsmængden.

 

Københavns Energi har sat sig et mål om at blive EMAS-registreret i 2004. Dette vil koble indkøb og miljø endnu tættere sammen.

 

Kommunens handlingsplan

Kommunens handlingsplan for miljøbevidste indkøb 2001-2003 har udpeget følgende 7 indsatsområder:

 

1. Elektroniske produkter (Pc'er og printere)

2. Kontorartikler

3. Fødevarer

4. Møbler, herunder skolemøbler, kontormøbler, senge og madrasser< /o:p>

5. Kopipapir

6. Rengøringsmidler og rengøring

7. Vaskemidler og vask

 

Der gøres opmærksom på, at fødevareområdet ikke medtages i denne opgørelse, da området er dækket af økologiprojekter i forbindelse med Dogme 2000. 

 

I august 2002 blev indkøbet af produkter inden for indsatsområder undersøgt i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Formålet er at klarlægge forvaltningens indkøbsrutiner, og i hvilket omfang miljøparametre bliver tilgodeset.

 

Forvaltningens indkøb inden for indsatsområderne i 2002

 

 

Pc'er og printere

 

Kontor

artikler

 

Møbler

 

Kopi

papir

 

Rengøringsmidler og

rengøring

Vaskemidler og vask

 

Har din institution foretaget indkøb i 2002 indenfor:

SEK                      Ja

KE                      Ja

MJK                      Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Blev indkøbet foretaget på basis af den gældende, en fornyet eller en ny indgået indkøbsaftale?

SEK via KE

KE gældende

MJK gældende

Gældende

Gældende

Gældende

Hvis muligt

Gældende

Gældende

Gældende

Gældende

Gældende

-

Fornyet

-

-

Gældende

-

Indgik der miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål i den aftale, som din institution benyttede?

SEK                      Ja

KE                      Ja

MJK                      Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

 

Ja

Ja

Ja

-

Ja

-

-

Ja

-

Blev der valgt miljørigtige produkter?

SEK                      Ja

KE                      Ja

MJK                      Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

-

ja

-

-

ja

-

 

Det fremgår af ovenstående tabel, at institutionerne har foretaget indkøb inden for de fleste indsatsområder.

 

Det vurderes, at indkøbet i forvaltningen blev foretaget i overensstemmelse med kommunens handlingsplan, da miljømæssige hensyn indgik i indkøbsaftalerne. Det indikerer, at miljøhensyn er i fokus, hvilket danner et godt grundlag for forvaltningen til at leve op til målene. Endvidere kan miljørigtige indkøbsrutiner have en afsmittende effekt på produkter, der ligger uden for indsatsområderne.

 

Ny indkøbspolitik

I juni 2003 tiltrådte Borgerrepræsentationen et forslag til en revideret indkøbspolitik. En af de centrale ændringer i den reviderede indkøbspolitik er organisering af indkøbsområdet i kommunen. Det betyder, at de fælles indkøbsaftaler fremover er obligatoriske og skal benyttes af alle kommunens indkøbere.

 

For at få et indtryk af det hidtidige anvendelsesomfang af de fælles indkøbsaftaler i forvaltningen, og hvilke udfordringer forvaltningen står overfor, blev indkøbet undersøgt. 

 

Forvaltningens anvendelse af de fælles indkøbsaftaler

 

Hvis ja, angiv hvilke        

Hvorfor ikke

Sek.

- Kontorartikler

- Møbler

 

KE

- Kontorartikler og kopipapir

- Elektriske produkter

- Møbler

- Rengøringsmidler og rengøring

- Vaskemidler og vask

 

MJK

-

På nogle områder såsom kontorartikler får man et bedre og billigere tilbud. På andre områder såsom PC-udstyr indkøbes efter A-klubbens vejledning.

 

Tabellen viser, at anvendelsesomfanget af de fælles aftaler hidtil ikke har været udbredt blandt indkøberne i Miljøkontrollen og Sekretariatet. Miljøkontrollen begrunder det med, at egne indkøbsaftaler er baseret på bedre vilkår med hensyn til pris og miljø.

Derimod benyttede Københavns Energi indkøbsaftalerne på flere produktområder.

Det er en naturlig følge af den nye indkøbspolitik, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen fremover benytter de fælles, obligatoriske aftaler.

 

Samarbejdsaftale med Elsparefonden

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indgik en samarbejdsaftale med Elsparefonden[1] i 1999. Samarbejdsaftalen, som var gældende frem til sommeren 2003, indebar, at der ved nyanskaffelser og udskiftninger kun indkøbes el-forbrugende apparater i overensstemmelse med Elsparefondens indkøbsvejledning, dvs. apparater som enten er A-mærkede eller har øvrige mærker, der opfylder kravene om energiforbrug.

 

Ifølge aftalen skulle forvaltningen udarbejde en årlig opgørelse. Den skal omfatte dels årets indkøb af lyskilder og el-udstyr, dels elforbrug for at fastslå, om forvaltningen følger Elsparefondens indkøbsvejledning. Elsparefonden har behandlet opgørelserne fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen for 2002. Nedenfor vises, hvor store besparelser der er opnået ved at købe ind i overensstemmelse med Elsparefondens indkøbsvejledning.

 

Status for indkøb af husholdningsapparater

Der er indkøbt i alt 6 husholdningsapparater. Fire tilhører energiklasse A og to er ikke omfattet af energimærkningsordningen (mikroovn og glaskeramisk komfur). Ved køb af de fire A- mærkede apparater blev der opnået en besparelse, der svarer til en reduktion af elforbruget på 13% i forhold til brug af tilsvarende apparater, der tilhører energiklasse B.  

 

Status for indkøb af lyskilder 

Indkøb af lyskilder i 2002

 

Lyskilder i alt

Heraf lavenergi

Heraf energiklasse A

Heraf glødepærer

Andet

Sekretariatet

15

15

0

0

0

Københavns Energi

1.990

100

150

1700

40

KE, Gadebelysning*

27.244

0

0

0

27.244

Miljøkontrollen

30

30

0

0

0

Samlet

29.279

145

150

1700

27.284

* Vej & Park ejer Gadebelysningen. KE udfører arbejde i henhold til driftskontrakt, hvilket omfatter udskiftning af pærer, rådgivning m.v. Derfor medtages indkøb af gadebelysning ikke i den videre vurdering.

 

Det fremgår af tabellen, at det største indkøb blev foretaget af Københavns Energi. Forvaltningens samlede indkøb af lavenergipærer er meget lille. Ved indkøb af 145 stk. lavenergipærer har forvaltningen opnået en el-besparelse på 3.450 kWh årligt i forhold til at benytte tilsvarende glødepærer, hvilket svarer til en besparelse på 4.800 kr./år på elregningen.

 

Københavns Energi har endvidere indkøbt 250 lysstofrør, der tilhørte energiklase A, hvilket efterlever Elsparefondens indkøbskrav.

 

Ydermere er der indkøbt 1700 stk. glødepærer og 27.244 stk. pærer til gadebelysning af typen "Kviksølvlampe", "Metalhalogenlampe", "Lampesignal" m.fl. Indkøb af glødepærer anses ikke for at være i overensstemmelse med indkøbsvejledningerne. Københavns Energi begrunder indkøb af glødepærer med, at der i armaturerne kun er plads til almindelige glødepærer. Dette umuliggør udskiftning af glødepærer til lavenergipærer. Indkøb af ikke-lavenergipærer til gadebelysningen skyldtes, at de ikke umiddelbart kan erstattes af lavenergipærer af hensyn til lyskvaliteten og armaturdesign.

 

Det bemærkes, at Elsparefondens indkøbsvejledning opfordrer til at udskifte glødepærer med lavenergipærer med mindre armaturdesign eller særlige krav til lyskvalitet ikke tillader det.

 

Som det fremgår, er beregning af besparelsesmulighederne sket på et meget lille grundlag i forhold til det samlede indkøb af lyskilder. Samtidig viser den, at hvis de indkøbte glødepærer kunne erstattes med lavenergipærer, ville der kunne opnås relativt store besparelser.

 

Det kan generelt konstateres, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen har overvejet og inddraget Elsparefondens indkøbsvejledning i indkøbet. Der blev købt el-apparater, som er i overensstemmelse med fondens indkøbsvejledning. For så hvidt angår indkøb af lyskilder er der dog et indlysende behov for at efterleve formålet med samarbejdsaftalen. Der følger sandsynligvis en økonomisk omkostning ved at udskifte armaturer, som er årsag til indkøb af glødepærer. Derfor anbefales det, at der lægges en langsigtet strategi for trinvis udskiftning af glødepærer, hvilket kunne spare tid og penge.

 

Status for det årlige elforbrug

Det årlige elforbrug i 2002 i Københavns Miljø- og Forsyningsforvaltnings bygninger var 29.603.420 kWh. I år 2001 var angivet et årligt el-forbrug på 33.622.969 kWh.

 

Kommende opgaver

Elsparefonden vil medio december 2003 tilsende Miljø- og Forsyningsforvaltningen en fornyelse af kontrakten. Den nye kontrakt vil ikke være tidsbegrænset, men vil kunne opsiges af begge parter, hvis det ønskes. Den nye strategi for Elsparefonden sætter mere fokus på elforbrug end på indkøb. Derfor vil den årlig opgørelse over indkøb af el-forbrugende apparater fremover være frivillig. Elsparefondens samarbejdspartnere vil blive opfordret til i samarbejde med Elsparefonden at opsætte lokale elmålere til opgørelse af elforbruget.

 

I 2003 lancerer Elsparefonden en kampagne rettet mod belysning i kontorer, undervisningslokaler og daginstitutioner. Kampagnen har baggrund i det faktum, at der på offentlige arbejdspladser kan spares et milliardbeløb gennem udskiftning af armaturer og mere hensigtsmæssig adfærd. Der ydes tilskud på op til 40 kr. pr. kvadratmeter til omlægning af belysningen.

 

Det anbefales, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen følger op på denne kampagne, dels lokalt, dels som igangsætter af initiativer i de øvrige forvaltninger.

 

Ad 3) Implementering af transportplanen

I henhold til handlingsplanen for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen blev der i 2000 foretaget en kortlægning af energiforbruget og miljøbelastning i forbindelse med forvaltningens kørsel. På baggrund af kortlægningen blev der udarbejdet en transportplan, hvori der er udpeget indsatsom råder og anbefalede virkemidler. Der er udpeget følgende indsatsområder:

 

1. Overførsel af transport fra bil til cykel eller kollektiv transport

2. Overførsel af transport fra store varebiler til mindre biler

3. Overførsel af transport fra lastbiler til varebiler

4. Regelmæssig kontrol af dæktryk

5. Indkøb af nye energiøkonomiske og mindre biler

6. Kurser i energiøkonomisk kørsel

 

Den generelle vurdering af implementering af transportplanen kan opsummeres således, at der fortsat stilles tjenestecykler til rådighed, gennemføres cykelkampagner, transportbehov tilpasses og energirigtige biler indkøbes. De igangværende tiltag vil medvirke til at nedsætte behovet for persontransport i bil og bedre udnyttelse af biler. Det indikerer, at forvaltningen bestræber sig på at følge indsatområderne og optimere transportressourcerne.

 

I 2004 vil der blive udarbejdet en afsluttende evaluering af transportplanen for 2000-2003.

 

Ad 4) Der skal nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra institutionerne, som kan koordinere miljøindsatsen

 

Arbejdet med miljøbevidste indkøb rummer flere indsatsområder. Derfor er koordinering af miljøindsats mellem forvaltningens institutioner nødvendig. Ultimo 2002 blev der nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra institutionerne.

 

MILJØVURDERING

Vedtagelse af kommunens handlingsplan for miljøbevidste indkøb 2001-2003, udformning af en indkøbspolitik, indgåelse af samarbejdsaftale med Elsparefonden og udarbejdelse af transportplanen har givet et godt grundlag for at sætte fokus på miljø- og energibevidste indkøb. Forvaltningens miljøkrav til indkøbte produkter og produktionsmetoder medvirker til, at leverandører producerer miljø- og ressourcevenlige produkter, og derved vil virksomhedernes miljøbelastning reduceres.

 

Status for miljøbevidste indkøb 2002 indikerer nedsættelse af miljø- og energibelastningen, der er forbundet med forvaltningens indkøb af husholdningsapparater og produkter, som er omfattet af kommunens handlingsplan. Indkøb af miljøvenlige produkter og igangsættelse af forskellige tiltag på transportområdet medvirker til en yderligere reduktion af forvaltningens miljøbelastning.

 

På kort sigt forventes det, at implementering af transportplanens virkemidler vil give en reduktion i energiforbruget på 13%, mens reduktionen på lang sigt forventes at blive 17%. Endvidere vil fortsættelse af fremtidig miljøindsats, der tager udgangspunkt i indsatsområder, skabe yderligere reduktion af forvaltningens miljøbelastning.

 

ØKONOMI

Evalueringen giver ikke i sig selv anledning til økonomiske omkostninger. 

 

HØRING

Indstillingen har ikke været til høring.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen konsekvenser

 

 

 

 

 

 

Peter Elsman

 

 

 

 

                                                                                                                                                        / Hjalte Aaberg

 


 



[1] Elsparefonden har til formål at fremme el-besparelser i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. 

 


Til top