Mødedato: 08.12.2003, kl. 15:00

Delvis udmøntning af miljøpuljen på 3 mio. kr. til udvikling af miljøsamarbejdet med virksomheder i København

Delvis udmøntning af miljøpuljen på 3 mio. kr. til udvikling af miljøsamarbejdet med virksomheder i København

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 8. december 2003

 

 

2.      Delvis udmøntning af miljøpuljen på 3 mio. kr. til udvikling af miljøsamarbejdet med virksomheder i København

 MFU 262/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder,

at der af miljøpuljen på 3 mio. kr. udmøntes 0,9 mio. kr. til udvikling af miljøsamarbejdet med virksomheder i Københavns Kommune.

 

 

RESUME

Med denne indstilling foreslås der af miljøpuljen bevilget 0,9 mio. kr. til udvikling af miljøsamarbejdet med virksomheder i Københavns Kommune.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Som led i at Københavns Kommune er en del af Dogme 2000, har Københavns Kommune forpligtet sig til at sikre en forankring af miljøarbejdet hos byens virksomheder. Dette sker i dag via Københavns Miljønetv ærk, der har eksisteret siden juni 2001. Et af kravene i netværket er, at medlemmerne skal udarbejde en miljøredegørelse svarende til et simpelt grønt regnskab.

Erfaringerne fra netværket viser, at det er med til at styrke og forankre det forebyggende miljøarbejde på de omfattede virksomheder. Men der er behov for at brede disse erfaringer ud til et bredere udsnit af byens virksomheder, sådan at netværket i højere grad afspejler erhvervssammensætningen i København. Det vil betyde, at der vil komme et øget fokus på at reducere erhvervslivets direkte miljøpåvirkninger som ressourceforbrug og indirekte miljøpåvirkninger, fx grønne indkøb.

For at opnå dette skal virksomhedernes miljøredegørelseskoncept udvikles til også at være målrettet til andre virksomhedstyper end industrivirksomheder, hvilket det er i dag. Der vil også være behov for at styrke samarbejdet med andre miljøaktører fx brancheforeninger. Som led i at udvikle netværket, er der også behov for at få kortlagt byens erhvervssammensætning, og få kortlagt hvilke miljøpotentialer, der er i de enkelte brancher.

 

MILJØVURDERING

En videreførelse af Københavns Miljønetværk og udvikling af miljøsamarbejdet med virksomheder i København vil påvirke miljøet positivt. Formålet med arbejdet er at medvirke til på en mere syste­matisk måde at forankre det forebyggende miljøarbejde på virksomhederne, sådan at virksom­hed­erne stimuleres til at nå længere med miljøarbejdet end Miljøkontrollen som tilsyns­myndig­hed kan nå via miljøloven. Dette betyder, at netværket på sigt er med til at reducere virksomhedernes miljøpåvirkninger lokalt og globalt.

 

ØKONOMI

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår at videreførelsen af Københavns Miljønetværk og udviklingen af miljøsamarbejdet med virksomheder i Københavns Kommune finansieres af den i budget 2004 afsatte Miljøpulje på 3 mio. kr.

Formålet med puljen er at styrke Agenda-21 arbejdet, miljøledelsen på byniveau og sikre en løbende fremdrift i miljøarbejdet. Herudover kan puljen sikre igangværende aktiviteter og opfølgning på CO2-planen.

Puljen udmøntes af Miljø- og Forsyningsudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Det samlede budget for Københavns Miljønetværk er i dag på 1,6 mio. kr., hvoraf 0,9 mio. kr. er puljemidler, som frafalder i 1. januar 2004. De resterende 0,7 mio. kr. frafalder i 2005.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår derfor, at der i 2004 udmøntes

0,9 mio. kr. fra Miljøpuljen. Beløbet overføres til Miljøkontrollens skattefinansierede bevilling, funktion 0.89.1, "Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv."

Miljø- og Forsyningsudvalget har tidligere besluttet, at såfremt EU bevilger LIFE-midler til ansøgning om støtte til Dogme 2000 er der reserveret 600.000 kr. pr. år fra Miljø-puljen, såfremt disse midler ikke kan findes andre steder.

 

HØRING

Ingen bemærkninger

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

 

BILAG

Bilag 1: Forslag til udvikling af miljøsamarbejdet med virksomheder i København

Bilag 2: Aktivitetskalender for 2003 og 2004

Bilag 3: Statusrapport for netværket for 2003

Bilag 4: Statusrapport for netværket for 2002

 

 

 

Peter Elsman

 

                                                                                                             / Hjalte Aaberg

 

 

 


 


Til top