Tillægsbevilling til kapitalbevilling til modernisering af grundvandsanlægget på Værket ved Regnemark samt etablering af datamatbaseret fjernovervågning
Tillægsbevilling til kapitalbevilling til modernisering af grundvandsanlægget på Værket ved Regnemark samt etablering af datamatbaseret fjernovervågning
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 8. november 2004
20. Tillægsbevilling til kapitalbevilling til modernisering af grundvandsanlægget på Værket ved Regnemark samt etablering af datamatbaseret fjernovervågning
MFU 259/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor
at der gives Københavns Energi en tillægsbevilling på 22,6 mio. kr. til modernisering af grundvandsanlægget samt etablering af datamatbaseret fjernovervågning på Værket ved Regnemark. Der kan anvises kassemæssig dækning på Københavns Energis investeringsplan for 2004 under konto 01.04.3.36 "Modernisering af Regnemark grundvandsanlæg samt etablering af datamatbaseret fjernovervågning".
RESUME
Grundvandsanlæggene på
Værket ved Regnemark er etableret i perioden 1960-65.
Det daværende Københavns Vand fandt allerede i 2000, at der var behov for en modernisering
af maskin- og el-anlæg på råvandspumpestationerne, vakuumpumpe-stationerne og
hovedpumpeanlægget inklusive bygningsmæssige ændringer og forbedringer, for at
fremtidssikre anlæggene. Desuden var der behov for tilslutning af
grundvandsanlæggene på værket til SRO-anlægget for de 7 vandværker (SRO: Styring,
regulering og overvågning).
På dette grundlag gav
Borgerrepræsentationen den 15. nove
Status på modernisering
En stor del af arbejdet på kapitalbevillingen er nu udført.
Arbejdet vedrørende udskiftning af motoranlæg for hoved- og brøndpumpeanlæg på Værket ved Thorsbro er gennemført.
Det øvrige arbejde på nedennævnte kildepladser omkring Regnemark blev faseopdelt geografisk jf. nedenstående:
1. Bøstofte og Valsømagle
2. Almsgård og Gummersmarke
3. Svenstrup, Kimmerslev, Kulerup og Slimminge
4. Vigersted
5. Spanager, Ravneshave og Ejby
Status for arbejderne på Regnemark er følgende:
Bøstofte og Valsømagle er afsluttet (på nær korrektioner i dokumentation). Almsgård og Gummersmarke er projekteret og priser indhentet så implementering kan påbegyndes. Endvidere er projektering og udbudsmateriale påbegyndt for Svenstrup, Kimmerslev, Kulerup og Slimminge, hvorimod de 2 sidste faser hhv. for Vigersted, Spanager, Ravneshave og Ejby endnu ikke er påbegyndt.
Det videre arbejde
Siden starten af
moderniseringen er a
Således er der i forbindelse med moderniseringen fremkommet yderligere behov for at udbygge SRO-systemet med flere målepunkter. Dette for opfyldelse af myndighedskrav, for effektivisering af driften samt for større driftsikkerhed. Endvidere ønskes bedre muligheder for trykregulering, herunder styring af bytrykket samt detektering af defekte tryk- og flowmålere. Endelig kan bedre forudsætninger for energioptimering samt simulering af driftsomlægninger og fremtidig dimensionering af anlæg nævnes.
Den teknologiske udvikling samt skiftende forretningsmæssige forudsætninger for Københavns Energi gør at økonomien for dette projekt er særdeles svær at budgettere.
SAGSBESKRIVELSE
Projektet indebærer en modernisering af de eksisterende pumper, motorer og andet mekanisk udstyr, der er fra 1960'erne. Tilslutningen og udbygningen af SRO-anlægget indebærer opsætning af styretavler til ny automatisk fjernstyring af de forskellige komponenter og opsamling af måledata fra nye tryk- og flowmåleenheder på anlæggene. Dette nødvendiggør en total udskiftning af de eksisterende el-installationer og tilhørende tavler.
Ansøgning om tillægsbevilling
Projektet havde en forsinket opstart grundet
forsigtighed af hensyn til forsyningssikkerhed, idet Regnemark er det største
og vigtigste vandværk hos KE Vand. I 2002 blev der således anvendt et mindre
beløb af den bevilgede ramme. I 2003 da projektet kom rigtigt i gang blev der
brugt i alt omkring 18 mio. kr. på projektet og hen imod slutningen af 2003
blev det klart at man forventede at måtte søge om en tillægsbevilling i 2004.
Anlægsprojektet er blevet betydeligt dyrere end først anslået, primært som følge af:
1. Merudgift til rådgivere og entreprenører
Forudsætningen for kapitalbevillingsansøgn ingen i 2001 var, at store dele af projekteringen og anlægsarbejderne blev udført af Københavns Vand selv. Denne forudsætning ændredes dog i forbindelse med sammenlægningen af Københavns Energi og Københavns Vand til det nuværende Københavns Energi i 2001:
·
Mange af de tidligere projekterende medarbejdere
hos Københavns Vand blev overflyttet til RIA, men forestod stadig
projekteringsarbejdet. I det oprindelige budget var udgifter til projektering
kun medregnet for eksterne rådgivere. Således var budgettet eksklusiv merudgift
til egen intern projekttid.
Dette betød ekstra rådgiveromkostninger på ca. 3,5 mio. kr. i forhold til det
budgetterede.
· Det nyopstartede firma KE Partner blev anvendt til en stor del af entreprenørarbejderne inden for maskin- og el-området. Udskillelsen af KE Partner fra KE har været en løbende proces, som var i sin opstart ved igangsætningen af dette projekt. Projektet var oprindeligt tiltænkt til delvis at skulle gennemføres af egne medarbejdere, der som et led i den ovennævnte proces blev "overflyttet" til KE Partner. Valget af KE Partner var således det naturlige ved start af projektet. KE Vand havde ingen grund til at forvente ekstraomkostninger ved valg af KE Partner.
·
Entreprisen for El-anlæg/SRO blev overskredet med ca. 2 mio. kr. i forhold til
det oprindeligt budgetterede.
2. Skift af konteringsprincipper og regnskabssystem
På overordnet niveau i Københavns Energi blev det besluttet, at de
enkelte forsyningsarters tekniske medarbejdere, der var beskæftiget med
anlægsprojekter, ikke længere blev aflønnet på forsyningsarternes
driftsbudgetter, men fremover skulle deres løn konteres ind på
anlægsprojekterne som anlægsomkostninger.
Dette betød ekstra omkostninger på ca. 2,7 mio. kr.
3. Prisstigninger siden maj 2001
I løbet af de 3
år siden budgetoverslaget blev udfærdiget er der sket prisstigninger på
markedet.
I nedenstående beregninger er anvendt "Nettoprisindex" fra Danmarks
Statistik.
Dette prisindeks angiver: Prisindeks 2001 = 102,4 og 2004 = 109,5.
Prisstigningen på 3 år bliver således: ((109,5-102,4)/102,4) x 100. Det svarer til ca. 7 pct. over 3 års perioden.
Over perioden vurderes det at have bevirket ekstra omkostninger på ca. 1 mio. kr.
Ovenstående punkter angiver i alt ekstra omkostninger på ca. 9,2 mio. kr.
Forbruget i projektet (i mio. kr.) fordeler sig som følger:
|
Realiserede anlæg |
Implementering af motoranlæg Thorsbro |
1,5 |
10,3 |
|
Implementering af Bøstofte dykpumpeanlæg |
8,4 |
||
|
Implementering af Valsømagle dykpumpeanlæg |
|||
|
Projektering og indhentning af pris for Almsgård pumpestation |
|||
|
Projektering og indhentning af pris for Gummersmarke pumpestation |
|||
|
Projektering og udbudsmateriale påbegyndt for Svenstrup og Slimminge Vakuumstationer |
|||
|
Projektering og udbudsmateriale påbegyndt Kimmerslev og Kulerup pumpestationer |
|||
|
Bytryksanlæg |
0,4 |
||
|
Merudgifter |
Merudgift til rådgivere og entreprenører: |
|
9,2 |
|
RIA |
3,5 |
||
|
KE Partner |
2,0 |
||
|
Skift af konteringsprincipper og regnskabssystem: |
|
||
|
Kontering af medarbejderløn på projekt |
2,7 |
||
|
Prisstigninger siden maj 2001 |
1,0 |
||
|
Rest |
Rest på kapitalbevilling |
2,5 |
2,5 |
|
I alt |
I alt |
22,0 |
22,0 |
Efter flytning af vandforsyningens døgnvagt fra Islevbro til Regnemark er der på bevillingen indkøbt og opstillet udstyr for ca. 400.000 kr. til styring af bytrykket i København fra Regnemark.
Miljøvurdering
Arbejdet i forbindelse med udskiftningen vurderes at have følgende miljømæssige konsekvenser:
Affald: Skrottede pumper, opsvejste stålkonstruktioner samt stål- og støbejernsrør mv.
Affald vil blive bortskaffet i henhold til gældende kommunale regler.
Luftforurening: Ingen.
Støj: Evt. støj fra udskiftningsarbejde.
Vand: I forbindelse med montering og test af de nye pumper vil der fore-komme et vist vand- og skyllevandstab.
Moderniseringen af anlæggene har følgende miljømæssige fordele:
Støj: Samme lave støjemission som i dag .
Energi: Montering af nye motorer har bedre virkningsgrad og vil derfor medføre mindre elforbrug.
Samlet
miljøvurdering
Samlet vurderes det, at der med det beskrevne vil være truffet tilstrækkelige
foranstaltninger til forebyggelse af genevirkninger og til sikring af miljøet i udskiftningsfasen.
Konsekvenser
for borgerne
Der sker en fremtidssikring af vandforsyningen så den
nuværende høje forsyningssikkerhed opretholdes. Der sker effektivisering af
driften samt bedre trykregulering, herunder styring af bytrykket så antallet af
lækager reduceres.
Økonomi
Arbejder omfattet af tillægsbevillingen baseret på prisniveau juni 2004 er anslået til 22,6 mio. kr.
|
|
Kapitalbevilling 2001 (mio. kr.) |
Forventet
regnskab pr. 31.12.2004 |
Tillægsbevilling 2004 (mio. kr.) |
Forventet samlet omkostning (mio. kr.) |
|
Bygningsarbejder |
3,8 |
6,2 |
3,5 |
18,7 |
|
Pumper og motoranlæg |
5,3 |
4,5 |
||
|
El-anlæg/SRO |
2,8 |
4,5 |
||
|
Motoranlæg Thorsbro |
1,5 |
0 |
||
|
Entreprenørarbejder |
3,6 |
5,6 |
3,6 |
9,2 |
|
Ekstern rådgiver |
3,0 |
6,5 |
2,0 |
8,5 |
|
Intern tekniker/ingeniør tid |
0 |
2,7 |
2,5 |
5,2 |
|
Uforudsete udgifter |
2,0 |
01 |
2,0 |
2,0 |
|
Prisstigninger |
0,0 |
1,0 |
|
1,0 |
|
I alt (mio.
kr.) |
22,0 |
22,0 |
22,6 |
44,6 |
1) Indeholdt
i øvrige poster
Udgiften påregnes afholdt i 2004 med 0,5 mio. kr., 2005 med 7,6 mio. kr., 2006 med 9,0 mio. kr. og 2007 med 5,5 mio. kr.
For 2004 kan der under forudsætning af BR´s godkendelse af MFU 189/2004 om omplaceringer i KE´s budget og tillægsbevillinger til kapitalbevillinger anvises kassemæssig dækning på Københavns Energis investeringsplan for 2004 under konto 01.04.3.36 "Modernisering af Regnemark grundvandsanlæg samt etablering af datamatbaseret fjernovervågning"
For 2005 er udgiften optaget i budgetforslag for 2005 og for 2006 og 2007 er udgiften indarbejdet i investeringsoversigten under konto 01.04.3.36 "Modernisering af Regnemark grundvandsanlæg samt etablering af datamatbaseret fjernovervågning".
Høring
Ingen
/ Ole Toft Frederiksen