Mødedato: 08.11.2004, kl. 14:00

Udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 8. november 2004

 

 

14.      Udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

 MFU 253/2004

INDSTILLING

Borgmester Winnie Berndtson indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender at Mogens Lønborg (C) får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for at have deltaget i prisuddeling vedrørende et Miljønetværk den 1. september 2004

 

 

RESUME

På opfordring fra Borgmester Winnie Berndtson deltog Mogens Lønborg i prisuddeling vedrørende et Miljønetværk den 1. september 2004 kl. 14.30 – 16.30.

Deltagelsen medfører, at Mogens Lønborg har krav på udgiftsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste. Udbetaling af udgiftgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der foreligger beslutning herom i Miljø- og Forsyningsudvalget.

 


SAGSBESKRIVELSE

Med virkning fra 1. januar 2003 kan de medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, få udbetalt erstatning i følgende situationer:

Deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, studieture, besigtigelser og borger/orienteringsmøder, såfremt det sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg, og der er truffet beslutning herom i et møde. Såfremt der planlægges en studietur eller besigtigelse m.v. for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra Borgerrepræsentationen.

Borgmester Winnie Berndtson har aftalt med Mogens Lønborg, at han deltog i prisuddeling vedrørende et Miljønetværk den 1. september 2004 kl. 14.30 – 16.30, da hun var forhindret i at deltage i arrangementet.

Deltagelsen medfører, at Mogens Lønborg har krav på udgiftsgodtgørelse, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10, samt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 5. september 2002 ( BR 461/02).

 

MILJØVURDERING

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

ØKONOMI

Udgiften afholdes inden for udvalgets budgetramme, fordi deltagelse sker på vegne af udvalget, jf. BR 461/02

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Ingen

 

 

 

 

Winnie Berndtson

 


 


Til top