Mødedato: 08.10.2001, kl. 15:00

Høring af udkast til ny bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer m.v. for net- og transmissionsvirksomheder

Høring af udkast til ny bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer m.v. for net- og transmissionsvirksomheder

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 8. oktober 2001

 

12. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer m.v. for net- og transmissionsvirksomheder

MFU 226/2001INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte udkast til Københavns Kommunes høringssvar og tiltræder, at dette fremsendes til Energistyrelsen.

 

RESUME

Energistyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse i høring og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at vedlagte høringssvar fremsendes til Energistyrelsen. I svaret lægges der vægt på, at der på mange områder lægges op til en styrkelse af reglerne, mens det for så vidt angår rammerne for beregning af effektivitetskrav er vigtigt, at der i bekendtgørelsen fastsættes så konkrete kriterier som muligt.

 

SAGSBESKRIVELSE

Energistyrelsen har den 10. september 2001 sendt et udkast til en ny bekekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder i høring.

I vedlagte udkast til høringssvar, fremhæves at der med det foreliggende bekendtgørelsesudkast sker en styrkelse på en række områder, så som håndtering af havari, nettab og måleromkostninger.

Den største bekymring er, at rammerne for de fremtidige beregninger af effektivitetskravene, som skal foretages af Energitilsynet er for upræcise og for uforpligtende. Derfor foreslås der i høringssvaret en række ændrede formuleringer af bekendtgørelsens tekst, som har til formål at konkretisere, hvilke principper, der skal lægges til grund for Energitilsynets beregninger.

BILAG

Energistyrelsens høringsskrivelse af 10. september 2001 med bilag

Udkast til Københavns Kommunes høringssvar

 

Niels Juul Jensen

/ Vibeke Østergaard

 

 

 

Til top