Høring af investeringsoversigt for renovering og genopretning af kommunens ejendomme
Høring af investeringsoversigt for renovering og genopretning af kommunens ejendomme
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 8. august 2005
8. Høring af investeringsoversigt for renovering og genopretning af kommunens ejendomme
MFU 171/2005
INDSTILLING
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen foreslår,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender vedlagte udkast som Miljø- og Forsyningsudvalgets høringssvar.
RESUME
Københavns Ejendomme har
udarbejdet et forslag til prioritering af vedligeholdelsesindsatsen i 2006 for
de ejendomme, der er overført til ejendomsenheden. Forslaget indeholder et
konkret forslag til udmøntning af de vedligeholdelsesmidler, der er indeholdt i
budgetforslaget, og et forslag til, hvordan eventuelle yderligere vedligeholdelsesmidler
kunne udmøntes.
Der er ikke overført
ejendomme fra Miljø- og Forsyningsudvalgets ressort til ejendomsenheden. Miljø-
og Forsyningsforvaltningen har derfor ikke bemærkninger i forhold til de
konkrete investeringsplaner.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen foreslår imidlertid, at udvalget tilkendegiver tilfredshed
med, at det foreslås, at vedligeholdelsesprojekter skal understøtte kommunens
miljømål og at udvalget foreslår, at det miljømæssige perspektiv skal indgå på
linie med de øvrige helhedsvurderinger og sigtepunkter for
vedligeholdelsesindsatsen.
SAGSBESKRIVELSE
Miljø- og Forsyningsudvalget
er i brev af 31. maj 2005 blevet anmodet om en udtalelse om Københavns
Ejendommes forslag til investeringsoversigt for renovering og genopretning af
kommunens ejendomme.
Københavns Ejendomme har
udarbejdet et forslag til prioritering af vedligeholdelsesindsatsen i 2006 for
de ejendomme, der er overført til ejendomsenheden. Forslaget indeholder et
konkret forslag til udmøntning af de vedligeholdelsesmidler, der er indeholdt i
budgetforslaget, og et forslag til, hvordan eventuelle yderligere
vedligeholdelsesmidler kunne udmøntes.
Der er ikke overgået
ejendomme fra Miljø- og Forsyningsudvalgets ressort til Københavns Ejendomme.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har derfor ingen bemærkninger i forhold til
de konkrete investeringsplaner.
Forvaltningen noterer med
tilfredshed, at princippet om, at vedligeholdelsesprojekter skal understøtte
kommunens miljømål, herunder sikre en reduktion af energi og vandforbrug,
indgår i oplægget til prioritering af investeringerne.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tilkendegiver, at de
helhedsvurderinger og sigtepunkter, der nævnes i slutningen af afsnit 4.2 (side
9), suppleres med e
t miljømæssigt perspektiv, idet miljørigtig projektering og
brug af kommunens retningslinjer for miljørigtigt byggeri og anlæg, bidrager
til en bæredygtig udvikling af byen.
Med hensyn til økologiske
fødevarer samarbejder Miljø- og Forsyningsforvaltningen med bl.a. Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om indførelse af økologiske
fødevarer på skoler og plejehjem. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,
at Miljø- og Forsyningsudvalget udtaler, at man lægger vægt på, at de
nødvendige køkken- og serveringsfaciliteter hertil medtænkes i forbindelse med
vedligeholdelsesprojekter på skoler og plejehjem, jf. i øvrigt de førnævnte
vurderingskriterier s. 9 øverst, hvorefter der bl.a. skal tages hensyn til, om
man kan få mere for pengene ved at udføre lidt flere opgaver på en gang.
Konsekvenser for borgerne
Indstillingen har ingen
konsekvenser for borgerne.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
Indstillingen er ikke
miljøvurderet.
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Udkast til
høringssvar
Høringsskrivelse af
31. maj 2005 fra Københavns Ejendomme
Forslag til
investeringsoversigt