Samarbejdet mellem I/S Miljølaboratoriet Storkøbenhavn og I/S Rovesta (udsat sag)

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 8. august 2005

 

 

2.      Samarbejdet mellem I/S Miljølaboratoriet Storkøbenhavn og I/S Rovesta (udsat sag)

      MFU 160/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter udviklingen i I/S Miljølaboratoriet Storkøbenhavn, herunder udvidelsen af samarbejdet med I/S Rovesta.

 

 

RESUME

Sagen blev udsat af Miljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 6. juni 2005.

På Miljølaboratoriets repræsentantskabsmøde den 31. maj 2005 vil der bliver truffet principbeslutning om, hvorvidt man skal arbejde hen imod en sammenlægning af I/S Miljølaboratoriet Storkøbenhavn og I/S Rovesta. Miljølaboratoriets bestyrelse har indstillet, at man udvider det eksisterende samarbejde mellem de to laboratorier mest muligt nu, og at man arbejder på en egentlig selskabsmæssig sammenlægning pr. 1. januar 2007.

Hvis repræsentantskabet godkender indstillingen, skal der frem til 1. januar 2006 arbejdes med det praktiske, økonomiske og juridiske grundlag for en sammenlægning, som herefter skal forelægges de to selskabers bestyrelser og repræsentantskaber. En beslutning om en sammenlægning af de to fælleskommunale laboratorier skal godkendes i samtlige tilsluttede kommunalbestyrelser.

I forbindelse med den politiske behandling i 2006 skal de enkelte interessentkommuner i fællesskabet tage stilling til om man kan godkende en sammenlægning, men det vil også være anledning til, at de enkelte kommuner overvejer, hvorvidt man finder, at der fortsat er grundlag for deltagelse i et fælleskommunalt miljølaboratorium.

 

SAGSBESKRIVELSE

Sagen blev udsat af Miljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 6. juni 2005.

Det kommunale fællesskab I/S Miljølaboratoriet Storkøbenhavn blev stiftet den 1. januar 2000 af en række kommuner i Københavns Amt, samt Frederiksberg og Københavns kommuner. Laboratoriet er et kommunalt fællesskab godkendt efter den kommunale styrelseslovs § 60. Laboratoriet drives på markedsmæssige vilkår og tilbyder ejerkommunerne analyser og konsulentbistand inden for laboratorieområdet. Borgerrepræsentationen godkendte etableringen af laboratoriet den 18. november 1999 (BR 457/99).

Da man drøftede stiftelsen af et fælleskommunalt miljølaboratorium i 1999, var formålet, at overføre de laboratorieopgaver der blev tilbage i de kommunale laboratorier, når Levnedsmiddelkontrollen blev udskilt i 2000. Laboratoriet blev stiftet i et samarbejde mellem FKKA-kommunerne, Frederiksberg og København og fik tilført miljøopgaver fra Københavns Miljølaboratorium (Miljøkontrollen og Københavns Vand) og de tidligere miljø- og levnedsmiddellaboratoriet i Skovlunde og Glostrup. Laboratoriet blev placeret i Glostrup, og de andre laboratorier blev lukket.

Formålsparagraffen fastslår, at laboratoriet skal drives på markedsmæssige vilkår, dvs at det udelukkende er finansieret som indtægtsdækket virksomhed. Laboratoriet skal kunne tilbyde dækning af ejerkommunernes behov for analyser og konsulentbistand inden for laboratorieområdet. Der er ikke i vedtægten en forpligtelse til at bruge laboratoriet, men hvis en kommunes udtrædelse af selskabet medfører et dokumenteret tab som følge af dårlig udnyttelse af anlægskapacitet mm., kan udtræden kun ske ved fuld erstatning fra den kommune som forlader fællesskabet.

I indstillingen til udvalg og BR blev det slået fast, at "kommunen har en fordel i at have eget laboratorium, idet der sker en løbende udvikling af analysemulighederne. Samtidig har kommunens myndigheds- og driftsorganisationer behov for laboratoriekonsulentbistand i udvælgelsen af, hvilke analyser der er nødvendige for at beskrive en given forurening. Dette forudsætter dog, at de egentlige laboratorieanalyser kan udføres på konkurrencemæssige vilkår."

De konkurrencemæssige vilkår på laboratorieområdet har været særdeles hårde og Miljølaboratoriet har været afhængig af loyale kommuner og i de senere år også af et tæt samarbejde med et andet stort fælleskommunalt miljølaboratorium, I/S Rovesta. I/S Rovesta ejes i dag af 50 kommuner i Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Samarbejdet har været til stor fordel for begge laboratorier, da det har sikret, at laboratorierne har kunnet effektivisere og koncentrere sig om bestemte analysetyper. Det betyder endvidere, at laboratorierne i et vist omfang har haft en indbyrdes underleverandøraftale.

Som det fremgår af vedlagte notat fra Miljølaboratoriet af 17. maj 2005 har laboratoriebranchen været præget af en hård konkurrence i flere år og flere mindre laboratorier er lukket. Den hårde konkurrence skyldes på den ene side, at der har været en overkapacitet af laboratorieydelser og på den anden side store internationalt interesserede laboratorier, som har ønsket at få fodfæste i Danmark. Det generelle billede har derfor også været, at alle laboratorierne har haft underskud i de senere års regnskaber. Dog har Miljølaboratoriet haft et mindre overskud de sidste 3 år. Det skyldes bl.a. det tætte samarbejde med Rovesta.

I flere omgange har Rovesta udtrykt ønske om at udvide samarbejdet endnu videre, herunder at sammenlægge virksomhederne. Efter flere drøftelser mellem de to laboratoriers formænd og direktører besluttede Miljølaboratoriets bestyrelse 24. februar 2005, at direktør og formand sammen med embedsmandsudvalget skulle mødes med embedsmænd og direktør for I/S Rovesta for at undersøge fordele og ulemper ved en sammenlægning af de to laboratorier.

På baggrund af dette arbejde har bestyrelsen besluttet at indstille til repræsentantskabet, at man udvider det eksisterende samarbejde mellem de to laboratorier mest muligt nu, og at man arbejder på en egentlig selskabsmæssig sammenlægning pr. 1. januar 2007.

Årsagen til at man ikke foretager en sammenlægning af de to laboratorier nu er, at de 50 ejerkommuner i Rovesta efter kommunalreformen reduceres til ca. 20 kommuner. Man har derfor fundet det hensigtsmæssigt, at det er de sammenlægningsudvalg[1], der bliver valgt ved kommunevalget i november, der skal tage stilling til sammenlægningen af laboratorierne.

I vedlagte notat af 17. maj 2005 gennemgås Miljølaboratoriets udvikling og baggrunden for overvejelserne om en sammenlægning af de to Miljølaboratorier. Endvidere er der vedlagt notat fra advokat Henriette Soja, der redegør for, hvor tæt samarbejdet kan udvikles inden for lovens rammer.

 

Hvorfor et fælleskommunalt miljølaboratorium?

Ved stiftelsen af laboratoriet blev der lagt vægt på, at det var vigtig at bevare en selvstændig ekspertise på området. Desuden blev det vurderet som noget vigtigt, at man havde et laboratorium, som kunne tilbyde kommunerne rådgivning og anden assistance i forbindelse med analyser og prøvetagningsprogrammer. Der er en dialog mellem laboratoriet og kommunerne, ligesom kommunerne har indflydelse på service, kvalitet og i et vist omfang prisen.

Som et resultat af den hårde konkurrence, er der i dag kun få laboratorier tilbage på markedet. Markedet er domineret af 3 store private og internationalt orienterede laboratorier. Et argument for at opretholde for et fælleskommunalt laboratorium er derfor, at markedet kan udvikle sig hen imod en situation med få udbydere, begrænset konkurrence og dermed risiko for stigende priser. Desuden beskæftiger de private laboratorier sig ikke med rådgivning og konsulentydelser, men er ofte rene "analysefabrikker".

I forbindelse med kommunalreformen bliver der flyttet rundt på en del opgaver, fra de amter der skal nedlægges og mellem stat og kommuner. Dette får stor betydning, for de opgaver laboratorierne har i dag. Fx. mister Københavns Kommune en række amtslige opgaver, ligesom laboratoriet i dag sammen med Rovesta og det private laboratorium Eurofins har kontrakt med de tre amter på Sjælland, Lolland og Falster som bliver nedlagt efter 1. januar 2007. Det skal derfor i forbindelse med det kommende arbejde vurderes, om et sammenlagt fælleskommunalt laboratorium er økonomisk bæredygtigt i de kommende år. Selv vurderer de to laboratoriers ledelser, at et fælles laboratorium vil være en stærk spiller på markedet, som vil stå mere ligeværdigt i konkurrencen og/eller samarbejdet med de private laboratorier, end det er tilfældet i dag.

Rovesta har to aktiviteter: dels laboratoriedrift og dels et miljøcenter. Sidstnævnte yder konsulentydelser til ejerkommunerne på miljøområdet og har sikret kommunerne ekspertise og et fagligt miljø, som de enkelte kommuner ikke ville kunne etablere alene. Situationen efter kommunesammenlægningen vil sandsynligvis være en anden. Nogen kommuner vil blive store nok til at tage opgaverne hjem, men der vil blive overført nye opgaver fra amter og stat, og det skønnes, at der fortsat være områder, hvor der er brug for spidskompetencer, som det ikke kan svare sig for den enkelte kommune at ansætte.

De enkelte kommuner har forskellige behov for rådgivning og konsulentydelser fra laboratoriet, og derfor har der også i et vist omfang været en forskellig tilgang til, hvilke ydelser man er interesseret i.

Københavns Kommune har været en stor og kunde hos miljølaboratoriet og selv om antallet af opgaver er faldet de seneste år, stammede 34 % af Miljølaboratoriets omsætning i 2004 fra Københavns Kommune. Det er Miljøkontrollen, KE Vand og KE Afløb der er de store kunder. I alt havde kommunen i 2004 ordrer for 9,2 mio. kr. Efter gennemførelsen af kommunalreformen, sker der et fald af opgaver fra Københavns Kommune.

Det bliver væsentligt i forbindelse med den politiske behandling i 2006, at der igen bliver taget klar stilling til formålet med et fælleskommunalt miljølaboratorium. Fra stiftelsen har det været intentionen, at laboratoriet skulle tilbyde sine ydelser på markedsmæssige vilkår. Hvis man finder, at der fortsat er store fordele ved at deltage i et fælleskommunalt miljølaboratorium, bør det fortsat være et krav, at laboratoriet skal kunne klare sig på markedsmæssige vilkår, og kommunerne bør være frit stillet med hensyn til at udbyde opgaverne på almindelige markedsmæssige vilkår.

Som den markedsmæssige udviklingen har tegnet sig de senere år, er der nok ikke tvivl om, at ingen af laboratorierne kan overleve på kort sigt, hvis man ikke udvikler samarbejdet og beslutter at sammenlægge virksomhederne.

 

Konsekvenser for borgerne

Ingen bemærkninger

 

ØKONOMI

Ingen bemærkninger

 

MILJØVURDERING

Ingen bemærkninger

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

 

HØRING

ingen høring

 

BILAG

Notat fra Miljølaboratoriet af 17. maj 2005

Notat fra Advokat Henriette Soya, Advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted.

 

 

Hjalte Aaberg

                                / Bo Rasmussen