Senere afhentning af affald
Senere afhentning af affald
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 8. august 2005
19. Senere afhentning af affald
MFU 182/2005
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at
RESUME
Miljø- og Forsyningsudvalget drøftede den 9. maj 2005
Miljø- og Forsyningsudvalget ønskede endvidere nogle specifikke punkter belyst. R98's redegørelse for disse punkter fremgår af vedlagte notat.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I Miljø- og Forsyningsudvalget møde den 9. maj 2005 blev R98's rapport "Muligheder for og konsekvenser af senere afhentning af affald" drøftet. Rapporten beskrev en række scenarier for konsekvenserne af at flytte al indsamling af affald fra husholdninger i Københavns Kommune til efter klokken 7, hvor det nuværende starttidspunkt er klokken 6.
Drøftelsen af rapporten mundede ud i, at udvalget var umiddelbart positiv overfor en løsning, hvor man afhentede fra ejendomme på de grønne gader efter klokken 7 og fra ejendomme på de gule og røde gader mellem klokken 6 og klokken 7.
Desuden ønskede Miljø- og Forsyningsudvalget information om R98s arbejde med støjdæmpning af materiel samt R98's samarbejde med Vej & Park om reservation af parkeringspladser til skraldebiler i særligt ufremkommelige gader. Endelig bad udvalget om en belysning af, hvad der alternativt kunne opnås ved at investere omkring 5 mio. kr. i støjdæmpning af materiel i stedet for, at anvende et sådant beløb på at flytte alt afhentning af dagrenovation til efter kl. 7.
Som det fremgår af R98's redegørelse (se bilag 1) bliver der i dag løbende udskiftet til mindre støjende beholdere på ejendomme, hvor der er registreret støjgener. Der er udført et lovende forsøg med nye fangbomme på skraldebilerne, så støjen ved det mekaniske løft af beholderne nedsættes væsentligt. De nye biler, der bliver leveret i løbet af sommeren, vil have monteret den nye fangbom, så teknikken kan afprøves i praksis. Der er desuden udsigt til et gennembrud i konstruktionen af støjsvage motorer. R98 samarbejder forsat med leverandørerne af materiel om at indføre støjdæmpende konstruktioner på biler og beholdere.
Ifølge R98s redegørelse vil omkostninger til indførelse af støjdæmpende konstruktioner på samtlige biler og beholdere overstige en årlig beløbsramme på 5 mio. kr.. Inden for denne beløbsramme kan der dog opnås betydelige resultater, hvis indsatsen målrettes de særligt udsatte beboelsesområder. 5 mio. kr. svarer til ca. 1,25 % af den del af R98s budget, som kan henføres til Københavns Kommune.
Vej og Park er ved at vurdere mulighederne for at etablere standsningsbåse på Vesterbrogade og Amagerbrogade og på et senere tidspunkt Kronprinsessegade. Vej og Park har understreget at bustrafikken på Vesterbrogade har førsteprioritet, men at R98 kan få lempeligere vilkår, hvis tømningen kan være færdig inden kl. 7.
Konsekvenser for
borgerne
Ca. 11.300 borgere, der nu får hentet affald mellem klokken 6 og klokken 7, vil få afhentet affaldet tidligst klokken 7.
ØKONOMI
En omlægning af kørselsmønsteret vil betyde en forøgelse af R98's driftsomkostninger på max. 200.000 kr. om året. Det vil svare til en forøgelse på ca. 0,05 % af den del af R98s budget (87 %), som kan henføres til Københavns Kommune.
MILJØVURDERING
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:
· Inden 2010 er antallet af boliger belastet med trafikstøj over 65 dB halveret i forhold til 1995. (Kommuneplan 2001).
· Inden 2010 er det indendørs støjniveau i boliger højst 30 dB (Kommuneplan 2001).
· På længere sigt må støjen fra trafik i områder med boliger, institutioner og rekreation ikke overstige 55dB og dermed skade borgernes sundhed.(Kommuneplan 2001 og Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004).
Indsatsen vurderes at have en positiv effekt på intentionerne i de tre miljømål. Arbejdet med støjsvagt materiel vil nedsætte antallet af generende støjkilder. Flytning af tømningstidspunktet til kl. 7, vil ikke nedsætte det døgngennemsnitlige støjniveau for de berørte borgere, men vil fjerne støj fra tidspunkter, hvor den af borgerne opleves som særlig generende.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger.
HØRING
Ingen bemærkninger.
BILAG
Bilag 1. Notat fra R98 af den 20. juni 2005.
Bilag 2. Kort over grønne, røde og gule strækninger.
Bilag 3. Indstilling nr. 126/2005, "Rapport om senere afhentning af dagrenovation", der blev forelagt på Miljø- og forsyningsudvalgets møde den 9. maj 2005.
/Hans Lunde