Mødedato: 07.10.2002, kl. 15:00

Drøftelse af KEs brugerundersøgelser

Drøftelse af KEs brugerundersøgelser

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 7. oktober 2002

 

 

4.      Drøftelse af KEs brugerundersøgelser

 MFU 208/2002

INDSTILLING[pj1] 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tager Københavns Energis notat om brugerundersøgelser til efterretning.

 

 

RESUME[pj2] 

På mødet den 29. april 2002 bad Miljø- og Forsyningsudvalget om et notat om brugerundersøgelser i Københavns Energi.

Undersøgelserne i Købehavns Energis regi er rettet mod virksomhedens kunder og skal være med til at sikre, at kunderne får de ydelser, der er nødvendige for at fastholde dem som tilfredse kunder. Udover kundeanalyser foretages der markedsanalyser og analyser af de interne ydelser i Københavns Energi.

 


SAGSBESKRIVELSE[pj3] 

Baggrund

På mødet den 29. april 2002 bad Miljø- og Forsyningsudvalget om et notat om brugerundersøgelser i Københavns Energi.

Undersøgelserne i København Energi foretages af en analysefunktion i KE Marked A/S. Analysefunktionen blev etableret tilbage i november 2000 for at understøtte Københavns Energis indtræden på det liberaliserede marked. Arbejdet udføres i analysefunktionen på basis af bestiller/udfører-modellen, hvor bestiller dels er KE Marked A/S og dels andre enheder i KE koncernen.

På baggrund af Københavns Energis konkurrencesituation og markedsorientering er undersøgelserne rettet mod koncernens kunder. Disse kundeundersøgelser fokuserer bl.a. på tilfredshed og loyalitet, kundetilgang og -afgang og er med til at tilvejebringe et grundlag for at sikre, at kunderne i Københavns Energi får de ydelser, der er nødvendige for at fastholde dem som tilfredse kunder.

Udover kundeundersøgelserne foretager analysefunktionen markedsanalyser, der bl.a. vedrører analyser af markedsandele, konkurrenter og opfølgning på markedsføring samt undersøgelser internt i Københavns Energi af de fælles serviceydelser eller af ydelserne, der udveksles mellem enhederne i Københavns Energi.

 

MIJØVURDERING

Analysefunktionens arbejde har ingen miljøpåvirkninger.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

 

HØRING

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

BILAG VEDLAGT

Notat om brugerundersøgelser i Københavns Energi er vedlagt.

 

 

 

 

 Peter Elsman                                    /                                 Niels Juul Jensen                            


 


 [pj1]00102654DOC

 [pj2]00102656DOC

 [pj3]00102657DOC

Til top