Mødedato: 07.08.2000, kl. 15:00

Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 18/1999 om udbygningen af Københavns Kommunes fjernvarmenet

Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 18/1999 om udbygningen af Københavns Kommunes fjernvarmenet

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 7. august 2000

 

4. Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 18/1999 om udbygningen af Københavns Kommunes fjernvarmenet

MFU 173/2000 J.nr. F 6522-3/00

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder vedlagte besvarelse af revisionsprotokollat nr. 18/1999 om udbygningen af Københavns kommunes fjernvarmenet.

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har afgivet et revisionsprotokollat vedrørende en undersøgelser af udbygningen af Københavns kommunes fjernvarmenet. Revisionsdirektoratet forventer, at Udbygningsplan 1992 vil kunne afsluttes på en økonomisk tilfredsstillende måde. KE har i sin besvarelsen bemærkninger til de berørte punkter og forventer i 2001- redegørelsen til Borgerrepræsentationen at følge op på de nævnte forhold.

 

SAGSBESKRIVELSE

Revisionsdirektoratet har i et protokollatet sammenfattet resultatet af en undersøgelse af udviklingen i forudsætningerne, som var grundlaget for Borgerrepræsentationens beslutning om gennemførelse af Udbygningsplan 1992 for fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune.

Undersøgelsen omfatter alene en beskrivelse af den økonomiske styring og ikke den fysiske udbygning.

Revisionsdirektoratet forventer, at Udbygningsplan 1992 vil kunne afsluttes på en økonomisk tilfredsstillende måde og bemærker, at KE's varmeforsynings tilrettelæggelse og udførelse af det administrative arbejde m.v. har ikke givet anledning til bemærkninger.

Københavns Energi (KE) har gennemgået rapporten. Af vedlagte bevarelse fremgår følgende bemærkninger til afsnit V:

Under de sammenfattende bemærkninger i protokollatets afsnit V henstilles det, at der gives en fyldestgørende opfølgning i 2001-redegørelsen på udviklingen i selskabs- og brugerøkonomi samt miljøforbedringer og energibesparelser som resultat af den gennemførte udbygning. Det vil KE naturligvis følge op på, og specielt i forbindelse med selskabsøkonomien kan det oplyses, at der i forbindelse med aktiviteterne omkring opsplitning af Københavns Belysningsvæsen i de nye selskaber i høj grad er fokuseret på Varmeforsyningens økonomi og udviklingen på posteringerne med anlægskapital og på mellemregningskontoen.

Når der ikke i de tidligere redegørelser er medtaget oplysninger om f.eks. miljøforbedringer og udviklingen i selskabsøkonomien, er det fordi udbygningen af ledningsnettet og tilgangen af nye kunder i det væsentlige har fulgt planen og dermed grundlaget for at opnå de fordele/resultater, der er forventet i planen.

Forudsætningerne for nedsættelsen af fjernvarmeprisen var i Udbygningsplan 1992, at kommunens udlæg til investeringer ville være tilbagebetalt ved udgangen af 2001.

KE har i hele perioden været underlagt de generelle krav i kommunen til effektivisering og gældsnedbringelse. Priserne på fjernvarmen er ikke blevet reduceret, fordi der ikke har været økonomisk grundlag for det i budgetterne for Varmeforsyningen. I den samme periode er der ikke foretaget reguleringer af tarifferne for fjernvarme som følge af den almindelige prisudvikling, men der er løbende korrigeret for ændringer i brændselspriserne og delvist for miljø- og energiafgifterne. Det har medført, at udgiften til opvarmning med fjernvarme i de fleste tilfælde har kunnet konkurrere med individuel opvarmning med fyringsgasolie. Kun i kortere perioder har fjernvarmen været dyrest, hvilket straks har medført nedgang i ønskerne om tilslutning til fjernvarmenettet.

ØKONOMI

-

HØRING

_

 

BILAG

  • Udkast til besvarelse af revisionsprotokollat nr. 18/1999
  • Revisionsprotokollat nr. 18/1999

 

Niels Juul Jensen

/ Jette Heintz

 

Til top