Miljøkontrollens miljøarbejde på virksomhedsområdet 2005-2008

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 7. februar 2005

 

 

5.      Miljøkontrollens miljøarbejde på virksomhedsområdet 2005-2008

 MFU 32/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter og godkender "Miljøstrategi for virksomhedsområdet 2005 – 2008", samt drøfter de nye vilkår for virksomhedsregulering.

 

 

RESUME

Miljøkontrollen har pligt til at regulere miljøforhold på alle virksomheder i kommunen. Reelt er det kun ca. 900 virksomheder, der kræver regelmæssigt miljøtilsyn. Miljøregulering af de øvrige ca. 40.000 virksomheder sker primært, hvis virksomheden har været til gene for borgerne eller ved kampagner rettet mod specielle brancher. På baggrund af et øget fokus på miljøbelastningen i alle led af virksomhedernes virke, er der et stigende fokus på miljøregulering af de øvrige virksomheder.

Der er i overensstemmelse med Agenda 21 planen i 2004 udarbejdet en "sektorplan" for Miljøkontrollens arbejde med virksomheder "Miljøstrategi for virksomhedsområdet i København 2005-2008". I strategien udpeges otte områder, som vil blive særligt prioriterede i perioden. De otte områder er "Affald", "Jord og grundvand", "Kemikalier", "Støjgener", "Transport", "Energi - CO₂", "Københavns Miljønetværk" og "Kommunikation".

Fra 1. januar 2005 træder en lang række nye love på virksomhedsområdet i kraft. Ændringerne sker for miljøgodkendelser, tilsyn, gebyrbetaling, anmeldevirksomheder og omkring retssikkerhed. Miljøkontrollen forventer en øget administrativ byrde som følge af lovændringerne, men vi vurderer at ændringerne ikke får  væsentlig betydning for virksomhedernes miljøbelastning, hverken negativ eller positiv.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Miljøregulering af virksomheder i København er et område, der fylder meget i Miljøkontrollens samlede arbejde. Langt hovedparten af indsatsen er knyttet til regulering af virksomhedernes direkte udledninger og varetages efter de retningslinier, der er givet i love, bekendtgørelser og vejledninger. En mindre del af indsatsen består i at understøtte virksomhedernes frivillige miljøarbejde.

Virksomhedsområdet var et af de første, hvor der kom en målrettet regulering af miljøforhold, og det er i dag efter 30 års indsats et område, som er meget velreguleret og hvor reguleringen kun sjældent tiltrækker sig opmærksomhed. Miljøkontrollen ønsker med denne indstilling at give udvalget et overblik over:

·        vores prioriteringer på virksomhedsområdet 2005 - 2008.

·        lovændringer vedrørende miljøregulering af virksomheder, med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2005.

Miljøreguleringen af virksomheder har medført, at der er begrænsede forureningspåvirkninger fra de større virksomheder. Antallet af tunge industrier i København er faldet, men der er alligevel mange potentielt store forureningskilder. Det er derfor afgørende at bibeholde og vedligeholde den forebyggende indsats, der er opnået.

Et resultat af den forebyggende indsats er også, at der på de større virksomheder i dag er en stor bevidsthed om at undgå forurening.

De regulerede virksomheder er i antal kun en lille del af det samlede antal virksomheder, omkring 900 ud af i alt ca. 40.000. De mange andre virksomheder er typisk små virksomheder, men der findes også mange store virksomheder fx inden for handel og kontor, og som på forskellig vis giver væsentlige miljøpåvirkninger. Selv om visse miljøforhold bliver løst i forbindelse med klager over ulemper og gener, vil der kunne opnås meget ved at få kontakt med de mange andre virksomheder.

Reguleringsmulighederne for Miljøkontrollen som lokal myndighed er begrænset til bestemte emner, typisk de direkte miljøpåvirkninger som fx støj, luftforurening, spildevandsudledning og affaldsbortskaffelse. Derfor må andre miljøaspekter som fx affaldsmængder, energiforbrug, transport og kemikalier løses ad anden vej. Her er dialog og samarbejde vigtigt.

 

Miljøkontrollens prioriteringer på virksomhedsområdet

Af udkast til Agenda 21 plan fremgår, at Miljøkontrollen i 2004 skal udarbejde en "sektorplan" for virksomhedsområdet i København. Et udkast til denne sektorplan "Miljøstrategi for virksomhedsområdet i København, 2005 – 2008" foreligger nu, og i de følgende afsnit gives et kort resume af planens ind hold.

Generelt

Miljøstrategien tager primært udgangspunkt i målsætningerne, som de fremgår af kommunens øvrige planer, fx affaldsplan, CO₂ plan og grundvandsplan. Herudover er der foretaget en overordnet kortlægning af miljøpåvirkningerne fra erhvervsaktiviteterne i kommunen samt af de forskellige branchers udvikling fra 1995.

I strategien er udvalgt otte områder, hvor Miljøkontrollen vil gøre en særlig indsats. For hvert af disse områder er opstillet målsætninger for, hvad vi ønsker at nå. Der peges desuden på en række mulige indsatser, som kan danne grundlag for valg af indsatser på virksomhedsområdet i forbindelse med udarbejdelse af Miljøkontrollens årsplaner 2005-2008.

På de øvrige områder vil Miljøkontrollens virksomhedsregulering fortsætte som i dag.

 

De særligt prioriterede indsatsområder

De otte områder er (ikke prioriteret rækkefølge) "Affald", "Jord og Grundvand", "Kemikalier", "Støjgener", "Transport", "Energi - CO₂", "Københavns Miljønetværk" og "Kommunikation".

Områderne er bl.a. udvalgt, fordi vi vurderer, at de har væsentlige miljøpåvirkninger samt et anseligt potentiale for miljøforbedringer. Omfanget af berørte målsætninger i kommunens øvrige planer har også haft betydning for udvælgelsen, ligesom også hensynet til Miljøkontrollens og dermed kommunens omdømme har. Endelig har områdernes bevågenhed fra både politikere og borgere, samt deres betydning i forhold til Miljøkontrollens kerneydelser haft betydning.

Den særlige indsats består dels i at styrke reguleringen af de direkte udledninger fra virksomhederne gennem fx kampagner og styrkelse af reguleringsgrundlaget, dels i at styrke indsatsen omkring information og vejledning. På de områder, hvor der ikke er konkrete regler mv. sker der ofte ikke meget, før Miljøkontrollen træder til for at støtte indsatsen.

Indsatsområdet "Affald" er i høj grad baseret på indsatserne i udkast til affaldsplan 2008. Erhvervsaffaldet udgør en stor del af den samlede affaldsmængde, og med udpegning af dette område ønsker vi specielt på virksomhedsområdet at understøtte affaldsplanen.

Indsatsområdet "Jord og grundvand" er særligt rettet mod den forebyggende indsats, men også indsatsen omkring undersøgelse og oprydning sættes i fokus. Oprydning efter jord og grundvandsforureninger påfører samfundet store økonomiske omkostninger og bl.a. ny viden, kampagner og information skal medvirke til en øget indsats omkring det forebyggende arbejde.

 

"Kemikalier" er et område, der har stor bevågenhed, fordi kemikalier er så udbredt i alle slags forbrugsprodukter og i industrien. Miljøkontrollens muligheder indenfor den lovpligtige regulering er begrænsede. Men vi skønner, at vi kan opnå meget gennem den information og vejledning, som Miljøkontrollen har gode forudsætninger for at give virksomhederne.

Indsatsområdet "Støjgener" har ikke nogen stor miljøpåvirkning, som vi i almindelighed forstår det. Men støj kan være et betydeligt lokalt problem og er en af de væsentligste årsager til klager fra borgere over virksomheder. Vi ønsker at gøre en særlig indsats for at nedbringe gener for byens borgere og dermed antallet af klager.

Indsatsområderne "Energi – CO₂" og "Transport" er specielle, fordi Miljøkontrollen her kun i meget begrænset omfang har mulighed for lovmæssig regulering. Men Miljøkontrollen har kontakt til et stort antal virksomheder både gennem den reguleringsbaserede virksomhedskontakt og gennem aktiviteterne i Københavns Miljønetværk. Det giver os mulighed for at få virksomhederne til at sætte fokus på reduktion af energiforbrug, på miljøpåvirkningen fra deres erhvervsrelaterede transport og på medarbejdernes arbejde-hjem transport.

"Københavns Miljønetværk" er udvalgt som særligt indsatsområde, fordi vi ønsker en yderligere styrkelse af vores indsats omkring det frivillige miljøarbejde med virksomhederne. I overensstemmelse med målsætningerne i forslag til Agenda 21 plan vil vi fortsat arbejde med at inddrage så mange virksomhedstyper som muligt i netværket. En række tiltag vil blive rettet direkte mod nye virksomhedstyper som kontorvirksomheder samt engros- og detailhandelsvirksomheder. De udgør en stor del af virksomhederne i København, og vi vurderer, at der her er potentiale for miljøforbedringer på affaldsområdet, omkring energi- og vandbesparelser samt på visse andre områder.

Indsatsområdet "Kommunikation" skal sikre, at virksomhederne får optimalt udbytte af den information og vejledning, vi ønsker at formidle. Det gælder både i relation til den lovpligtige retshåndhævelse og i det frivillige miljøarbejde.

 

De øvrige indsatsområder

Miljøkontrollen arbejder med en række andre områder i forhold til virksomhederne i København. Indsatsen på disse områder vil blive fastholdt på det nuværende niveau, og der kan således ikke forventes de helt store kampagner på disse områder.

De øvrige områder er "Spildevand", Vandforbrug", "Luftforurening", "Lugtgener", "Miljøberedskabsvagt", "Risiko" og "Byudvikling".

For mange af disse indsatsområder er der delelementer, som falder ind under indsatserne i de særligt prioriterede områder. Fx håndteres kemikalier i spildevandet i en vis udstrækning sammen med den særlige indsats på kemikalieområdet, og begrænsning af luftforurening fra virksomheder varetages både gennem reduktion af energiforbrug og ved en indsats omkring virksomhedernes kemikalieforbrug. Reduktion af vandforbrug indgår som et element i Københavns Energis virksomhedsrådgivning omkring reduktion af energiforbrug. Der tages således i vid udstrækning hånd om de mere problematiske aspekter af de områder, der ikke er særligt prioriterede.

 

Lovændringer pr. 1. januar 2005 om miljøregulering af virksomheder

Pr. 1. januar 2005 træder en række lovændringer omkring miljøreguleringen af virksomheder i kraft. Disse ændringer får betydning for

·        Gebyrbetaling (ændret gebyrbekendtgørelse)

·        Godkendelse af virksomheder (ændret godkendelsesbekendtgørelse)

·        Tilsynsarbejdet (ny tilsynsvejledning)

·        Anmeldevirksomhederne (ændring af anmeldebekendtgørelsen[1]).

·        Retssikkerhed (ny lov om retssikkerhed ved tvangsindgreb (tilsyn))

 

Gebyrbetaling

Miljømyndighedens arbejde med godkendelse og tilsyn har hidtil været delvist gebyrfinansieret. Virksomhederne har betalt et fast årligt beløb på baggrund af deres indplacering på listen i gebyrbekendtgørelsen. Der har ikke tidligere været skelnet mellem tidsforbrug på det lovregulerede arbejde og tidsforbrug på arbejde, der går ud over det lovregulerede såsom samarbejde om fx miljøledelse og renere teknologi.

Fra 1. januar 2005 vil virksomhedernes betaling for godkendelse og tilsyn ske på baggrund af det reelle tidsforbrug.

Virksomhederne skal fremover betale for de myndighedsopgaver, der knytter sig til miljøgodkendelse og andre myndighedsopgaver efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 samt for tilsyn efter Miljøbeskyttelses lovens kapitel 9.

Virksomhederne skal således kun betale gebyr for opgaver, der knytter sig til det lovregulerede arbejde med virksomhederne.

Den tid Miljøkontrollen bruger på dialog og vejledning i emner der ikke vedrører lovregulerede opgaver, såsom miljøledelse og renere teknologi, er ikke gebyrpligtig. Dette på trods af, at  Miljøkontrollen som tilsynsmyndighed har en generel forpligtelse til at foretage denne form for forureningsforebyggende aktiviteter bl.a. via miljøtilsyn.

Miljøkontrollen vil i forbindelse med de ændrede regler for opkrævning af gebyr udarbejde et katalog over de ydelser, der vil blive opkrævet gebyr for.

Miljøkontrollen forventer en øget administrativ byrde på grund af lovændringen.

 

Godkendelse af virksomheder

Pr. 1. januar 2005 ændres også godkendelsesordningen for virksomheder. Hidtil har Miljøkontrollen udformet individuelt tilpassede miljøgodkendelser til alle godkendelsespligtige virksomheder på baggrund af bekendtgørelser, vejledninger og egne vurderinger mv.

 Fra 1. januar 2005 godkendes virksomheder efter to forskellige regelsæt:

·        De store og mere miljøtunge (i-mærkede) virksomheder godkendes som hidtil (betegnes herefter som bilag 1 virksomhederne).

·        Virksomheder inden for en række brancher vil blive godkendt bl.a. på baggrund af standardvilkår, som udarbejdes af Miljøstyrelsen (betegnes herefter som bilag 2 virksomhederne).

For bilag 2 virksomheder kan Miljøkontrollen således ikke længere selv fastsætte vilkår, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Miljøkontrollen mister dermed også muligheden for gennem regulering at fastsætte miljøstandarden i kommunen for bestemte virksomhedstyper.

Der vil dog i alle godkendelser stadig i et vist omfang være mulighed for, at Miljøkontrollen kan formulere egne vilkår for støj, affald og spildevand.

 

Tilsynsarbejdet

Pr. 1. januar 2005 skal miljømyndighederne i lighed med arbejdsmiljømyndighederne foretage en indplacering af virksomhederne i tre kategorier, niveau 1, 2 og 3. Kategoriseringssystemet er baseret på virksomhedens egen systematik i miljøarbejdet, på virksomhedens information til myndigheden om miljøproblemer og på virksomhedens lovlydighed.

·        Niveau 1 omfatter virksomheder, som ved en stor egenindsats har bragt sig på forkant i miljøarbejdet.

·        Niveau 2 omfatter virksomheder, som er lovlydige, men ikke har gennemført en særlig indsats inden for miljøområdet. 

·    &n bsp;   Niveau 3 omfatter virksomheder, som er karakteriseret ved ikke at overholde miljølovgivningen.

Kategoriseringen af virksomhederne er grundpillen i den prioriterede tilsynsindsats, men skal også sammenholdes med:

·        Virksomhedens potentielle miljøbelastning (afhænger af virksomhedstype og størrelse)

·        Virksomhedens lokalisering (hvis virksomheden fx er placeret i særligt følsomme omgivelser)

Det samlede antal tilsyn forventes fastholdt på nuværende niveau. Ændringen forventes ikke at give anledning til væsentlige ændringer i forhold til den nuværende indsats, da Miljøkontrollen allerede i dag tilrettelægger sin tilsynsindsats ud fra en nogenlunde tilsvarende vurdering af virksomhederne.

 

Anmeldevirksomhederne

Pr. 1. januar 2005 ophæves bekendtgørelsen om "anden virksomhed end listevirksomhed" (anmeldevirksomheder), også kaldet anmeldebekendtgørelsen. For en lang række virksomheder betyder det, at deres pligt til at anmelde etablering og væsentlige ændringer af virksomheden bortfalder. Det drejer sig om virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige men dog har så belastende miljøforhold, at de skal have regelmæssigt miljøtilsyn. Mange af virksomhederne var tidligere godkendelsespligtige, men udgik af listen i 1991. En ny bekendtgørelse[2] viderefører en mindre del af den oprindelige anmeldebekendtgørelse med bl.a. kommunens hjemmel til at udstede forskrifter. Samtidig kommer der med den nye bekendtgørelse et nyt krav om forudgående anmeldelse af støjende og støvende byggeaktiviteter.

Miljøkontrollen vil fremover blive forpligtet til selv at skaffe sig viden om nyetableringer mv. inden for gruppen af tidligere anmeldepligtige virksomheder. Miljøkontrollen har med hjælp fra Statistisk Kontor anskaffet sig de redskaber, der skal til for at løse denne opgave.

Miljøkontrollen forventer også her en øget administrativ byrde på grund af lovændringen.

 

Retssikkerhed

1. januar 2005 træder en ny lov i kraft, der handler om retssikkerhed for borgerne ved myndighedernes anvendelse af tvangsindgreb. Tvangsindgreb er ofte det, vi i daglig tale kalder miljøtilsyn.

Bekendtgørelsen bevirker, at myndighederne i de fleste tilfælde skal give en skriftlig underretning til virksomheden, 14 dage inden tilsynet skal gennemføres. Underretningen skal indeholde tid og sted for tilsynet og skal angive hovedformålet med tilsynet. Desuden skal Miljøkontrollen fremover have øget fokus på sagsforløbet i forbindelse med politianmeldelser, da der kommer skærpede bestemmelser omkring selvinkriminering (dvs. virksomhedernes pligt til at give oplysninger i forhold til  deres ret til ikke at udtale sig i forbindelse med erkendte lovovertrædelser).

Miljøkontrollen forventer en væsentligt øget administrativ byrde på grund af lovændringen som følge af de nye krav til planlægning, gennemførelse og opfølgning på det store antal miljøtilsyn.

 

Konsekvenser for borgerne og virksomheder

Miljøstrategi

"Miljøstrategi for virksomhedsområdet i København, 2005 – 2008" får primært betydning for virksomhederne og kun i mindre grad for borgerne.

For borgerklager over støjgener fra virksomhedsdrift vurderes det dog, at borgerne vil kunne mærke ændringer i form af en reduktion af antallet af forhold der kan give anledning til støjgener. Indsatsen på virksomhedsområdet i øvrigt, specielt den forebyggende, har generelt ringe bevågenhed fra borgerne.

Det forventes, at virksomhederne vil opleve et øget pres fra Miljøkontrollen for frivilligt at iværksætte arbejde med miljøforbedringer, der går ud over det lovpligtige, fx miljøledelse. Det vil primært ske gennem aktiviteter i Københavns Miljønetværk, som er det centrale omdrejningspunkt i Miljøkontrollens aktiviteter, når det drejer sig om virksomhedernes frivillige miljøarbejde. Virksomhederne må herudover på de særligt prioriterede områder forvente en række tilsynskampagner.

 

Lovændringer

Gebyrbetaling

Ændringen i reglerne for gebyr har først og fremmest betydning for virksomhederne. De ændrede regler for gebyrbetaling forventes ikke at få konsekvenser for borgerne, da Miljøkontrollen vurderer, at vi fortsat kan yde samme service over for virksomhederne som i dag og dermed opretholde den nuværende miljøindsats på virksomhedsområdet.

 Det er Miljøkontrollens vurdering, at den økonomiske konsekvens for virksomhederne vil være forskellig. Nogle virksomheder vil opleve, at de skal betale et højere tilsynsgebyr end de plejer, mens andre vil opleve en reduktion i tilsynsgebyret. Virksomheden har ikke mulighed for at klage over tilsynsgebyret, men kan bede om at få redegjort for forbruget af timer. Miljøkontrollen har udarbejdet et system til en detaljeret registrering af tidsforbrug ved tilsyn.

Godkendelse af virksomheder

Ændringerne i godkendelsesordningen forventes ikke at give væsentlige ændringer for borgerne.

Specielt for bilag 2 virksomhederne betyder ændringen en forringelse i miljø myndighedens mulighed for at tilgodese specielle forhold omkring virksomheden. Herudover vil de lempeligere krav til forudgående dokumentation medføre en vis risiko for, at Miljøkontrollen efter etablering vil stille krav om dokumentation af overholdelse af vejledende grænseværdier. Det betyder en større usikkerhed for virksomhederne omkring vilkårene for deres drift.

Herudover vurderer Miljøkontrollen, at den nye ordning kan betyde en svækkelse af fremdriften mht. nye miljøtiltag og renere teknologi på virksomhederne.

 

Tilsynsarbejdet

En tilsynsindsats baseret på niveaudeling af virksomhederne forventes ikke at have konsekvenser for borgere.

 

For virksomheder har tilsynsfrekvensen en vis økonomisk betydning pga. de ændrede regler for tilsynsgebyr. Der vil således være et økonomisk incitament for virksomhederne til at opnå en placering i niveau 1.

 

Anmeldevirksomhederne

Ændringerne af anmeldebekendtgørelsen forventes ikke at have væsentlige konsekvenser for borgere.

For virksomhederne betyder ændringen, at de fremover ikke har pligt til at anmelde nyetablering eller ændring af virksomheder til Miljøkontrollen. Dette kan betyde, at virksomheder risikerer at etablere sig på lokaliteter, hvor de ikke lovligt kan drive deres virksomhed, og at de etablerer deres drift på en måde, som miljømyndigheden efterfølgende er nødt til at regulere. Dette skaber en vis usikkerhed for virksomhederne, men Miljøkontrollen vil naturligvis fortsat stå til rådighed med vejledning, hvis virksomheden henvender sig før etablering.

 

Retssikkerhed

Ændringerne omkring retssikkerhed forventes ikke at have væsentlige konsekvenser for borgere.

Virksomhederne vil mærke en vis forandring i den hidtidige administrative praksis, når det gælder anmeldelse og udførelse af tilsyn. Miljøkontrollen forventer ikke, at virksomhederne vil opleve forandringen som en belastning.

ØKONOMI 

Strategi

Miljøstrategi for virksomhedsområdet i København, 2005 – 2008 forventes ikke at medføre øgede omkostninger. Indsatsen på de særligt prioriterede områder vil primært betyde, at de kampagner Miljøkontrollen udfører, vil foregå på disse områder, og at Københavns Miljønetværk vil arbejde særligt målrettet med områderne. Strategien forventes derfor ikke at medføre øget ressourceforbrug.

 

Lovændringer

Gebyrbetaling

Miljøkontrollens indtægt i form af gebyrer for arbejdet med regulering af virksomheder kan ændre sig. Miljøkontrollens indtægt for reguleringsarbejdet har indtil i dag ligget forholdsvist stabilt, idet gebyrbetalingen har udgjort et fast årligt beløb. Med de ændrede regler vil gebyrindtægten blive afhængig af det reelle ressourceforbrug. Derfor vil den indtægt som Miljøkontrollen får ind på sit arbejde med tilsyn og godkendelser kunne svinge fra år til år. Da tidsforbrug til tilsyn og godkendelser ikke tidligere har været opgjort efter de kriterier, der nu foreligger, er det endnu for tidligt at forudsige om indtægterne vil øges eller falde.

 

De øvrige lovændringer

Ændringerne på godkendelsesområdet, tilsynsområdet, for regulering af anmeldevirksomheder og på retssikkerhedsområdet forventes ikke at få væsentlig økonomisk betydning.

 

MILJØVURDERING

Miljøstrategi

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:

Vand og energi:

Strategien prioriterer arbejdet for at øge virksomhedernes anvendelse af Københavns Energis tilbud om rådgivning. Da rådgivningen omfatter både energi- og vandforbrug, forventes strategien derfor at have en positiv effekt på både erhvervslivets vand- og energiforbrug jf. målsætninger om reduktion af erhvervslivets vandforbrug og om reduktion af CO₂ udledning.

 

Affald:

Strategien prioriterer en indsats på affaldsområdet og forventes at have en positiv effekt omkring affaldsforebyggelse, omkring reduktion af farlige stoffer i affaldet og omkring øget genbrug og genanvendelse jf. målsætninger i affaldsplanen.

Jord:

Strategien prioriterer en indsats på jordområdet og forventes at have en positiv effekt omkring jordforurening. Strategien vil medvirke til opfyldelse af målsætningen om, at jordforurening ikke må udgøre en indeklima- og kontaktrisiko for borgerne. Det skal primært ske gennem et øget fokus på forebyggelse af virksomhedernes jordforurening.

Støj:

Strategien prioriterer en indsats omkring støjgener fra virksomheder og forventes at have en positiv effekt jf. målsætninger om støjbelastning i boliger.

Luftforurening og transport:

Strategien prioriterer en indsats omkring virksomhedernes transport og forventes at have en positiv effekt på specielt partikelemissionen. Indsatsen sigter bl.a. mod at stimulere virksomhederne til at stille miljøkrav til leverandører omkring f.eks. partikelfiltre og til at udarbejde transportplaner, jf. målsætningen om begrænsnings af trafikkens udslip af partikler og målsætningen om at mindske miljøgenerne fra varetransport.

Forankring af miljø:

Med strategien forventes en positiv effekt på opfyldelse af målsætningen om formel inddragelse af virksomhederne i udviklingen af et bedre miljø.

Virksomheder:

Strategien omfatter virksomhedsområdet og er i ovenstående miljøvurderet på de områder, der falder ind under positivlisten.

 

Lovændringer

De mange lovændringer på virksomhedsområdet forventes generelt ikke at få nævneværdig effekt på miljøet, men det er ikke muligt fuldt ud at forudse konsekvenserne.

På nogle områder kan der være en positiv miljøeffekt i forhold til de sagsområder, der er nævnt under sagsområdet Virksomheder på forvaltningens positivlist e.

·        Ændringerne på tilsynsområdet kan betyde en reduceret miljøbelastning. Dels fordi visse af virksomhederne af markedsføringsmæssige årsager ikke ønsker at ligge i Niveau 3, dels fordi indsatsen koncentreres omkring disse virksomheder.

·        Ændringerne i forbindelse med regulering af de tidligere anmeldevirksomheder kan medføre, at enkelte virksomheder, der ikke tidligere har registreret sig hos Miljøkontrollen, vil blive identificeret og dermed få reguleret miljøforholdene.

På andre områder kan der være en negativ miljøeffekt i forhold til de sagsområder, der er nævnt under sagsområdet Virksomheder på forvaltningens positivliste.

·        Hvis Miljøkontrollen pga. den ændrede gebyrbetaling ikke længere kan servicere virksomhederne i samme udstrækning som tidligere mht. dialog og vejledning om frivillige miljøforhold, kan der komme en negativ miljøpåvirkning.

·        For bilag 2 virksomhederne kan der være en negativ konsekvens af, at der nu skal arbejdes ud fra standardvilkår. Det nationale sigte med standardvilkårene er at sikre et ensartet reguleringsgrundlag i hele landet. Konsekvensen for miljøet i København er, at vi mister muligheden for selv at fastsætte, hvilken miljøtilstand vi ønsker i København.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

Miljøstrategi for virksomhedsområdet i København 2005 - 2008

 

 

 

Hjalte Aaberg

/ Per Møller