Ny strategi for indsats mod jord- og grundvandsforurening

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 6. oktober 2003

 

 

4.      Ny strategi for indsats mod jord- og grundvandsforurening

 MFU 202/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en ny strategi for oprydning af jord- og grundvandsforurening.

 

 

RESUME

Indstillingen omhandler den fremtidige strategi for Miljøkontrollens oprydning af jord- og grundvandsforurening. I strategien lægges op til, at vores fremtidige indsats deles på tre fokusområder: indeklima, kontaktrisiko og grundvand. For fokusområderne indeklima og kontaktrisiko er indsatsen rettet mod institutioner og boliger.

Prioriteringen tager udgangspunkt i sammenligning af miljøeffekten ved de forskellige oprydningsprojekter. Der er regnet med en årlig anlægsbevilling på ca. 30 mio. kr., svarende til niveauet fra og med 2006, når en forhøjelse på 6 mio. kr., indarbejdet i forbindelse med aftalen om budget 2002, falder bort. I 2004 er der reserveret 4,5 mio. kr. til Børneplanen.

I denne nye strategi indstiller Miljøkontrollen, at

·        rækkefølgeplanen (MFU J.nr . M13/99) ændres til, at der sker oprensning af de legearealer, der har et forureningsniveau over afskæringskriterierne. Der ydes rådgivning på legearealer, hvor forureningsniveauet er i rådgivningsintervallet. Yderligere tiltag stoppes.

·        fokus rettes på oprensning af boliger, der ligger på arealer, hvor der tidligere (f.eks. i forbindelse med industri) har været håndteret flygtige mobile stoffer. De flygtige mobile stoffer kan sive op gennem huses konstruktioner og give sundhedsskadelige indeklimaproblemer for beboerne. I første omgang rettes indsatsen mod de chlorerede opløsningsmidler, der er kræftfremkaldende.

·        jordforurening over afskæringskriterierne ved boliger, hvor der er en sundhedsmæssig risiko ved kontakt med jorden indgår i prioritering til oprensning.

·        det opprioriteres at oprense grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) for flygtige og mobile stoffer. Her tages udgangspunkt i de chlorerede opløsningsmidler på grund af sundhedsrisikoen, samt at de kan sprede sig over store afstande med grundvandet.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Størstedelen af Københavns Kommunes jord har vist sig at være diffust forurenet med tungmetaller og tjærestoffer, der stammer fra blandt andet udledning fra trafikken, industri, opvarmning af huse og fyldjord. Endvidere er en del af kommunens arealer forurenet fra diverse kilder f.eks. tidligere industri.

 

Status

Den 22. februar 1999 vedtog Miljø- og Forsyningsudvalget (MFU) en strategiplan (M13/99), der skulle sikre de legearealer, som børn leger på, når de passes af Københavns Kommune. Strategiplanen hedder "Strategi vedrørende forurenet jord på områder, hvor anvendelsen til daginstitutioner, offentlige legepladser, dagplejemødre, skolehaver m.m. har permanent karakter" og kaldes fremover rækkefølgeplanen. Status for rækkefølgeplanen er, at der nu resterer oprydning over afskæringskriterierne på legearealer tilknyttet dagplejere og skolehaver. Der mangler ifølge rækkefølgeplanen endvidere at blive gennemført tiltag til sikring af legearealer med et forureningsniveau i rådgivningsintervallet. Rådgivningsintervallet beskriver, at jorden er forurenet, men ikke overskrider de niveauer for forurening som Miljøstyrelsen har sat for, at der skal ske en afskæring fra kontakt med jorden (afskæringskriterierne). Efterfølgende har MFU valgt at medtage legearealer tilknyttet udflytterbørnehaver. Skoler med psykisk udviklingshæmmede børn medtages efter samråd med embedslægen. Miljøkontrollen medtager også døgninstitutioner med små børn. Det forventes, at undersøgelserne afsluttes i løbet af 2004.

Siden Borgerrepræsentationens vedtagelse den 29. marts 2001 (BR 130/01) af Grundvandsplan 2000, har indsatsen mod grundvandsforurening været koncentreret i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er udført undersøgelser og oprydning af grundvandsforurening i OSD på tidligere renserier, hvor der er stor risiko for grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler, der er flygtige, mobile og kræftfremkaldende.

Erfaring fra egne undersøgelser og andre amter har vist, at der er en stor risiko for indeklimaproblemer forbundet med forurening med flygtige mobile stoffer. Der er derfor udført 12 forureningsundersøgelser ved de igangværende renserier med boliger.

Udover renserierne er historikken for tidligere industrigrunde i OSD gennemgået. Der er pt. foretaget indledende undersøgelser på 10 grunde ud af 50 mulige, hvor der tidligere har været industri. Det forventes, at der ved udgangen af 2003 er foretaget yderligere 10 indledende undersøgelser i OSD på tidligere industrigrunde.

Der er desuden udført undersøgelser af hensyn til både grundvand, indeklima og kontaktrisiko på nyere boligområder, hvor der tidligere har været industri med bl.a. henblik på kortlægning.

 

Baggrund for ændring af strategi

Erfaringer fra andre kommuner og amter, samt undersøgelser i København har gennem et stykke tid vist, at jord- og grundvandsforurening med flygtige mobile stoffer udgør et miljømæssigt problem, idet de flygtige mobile stoffer kan resultere i store indeklimaproblemer, fordi de kan diffundere fra jord og grundvand op i bygninger, og derved medføre et sundhedsmæssigt problem. Flere af disse stoffer er kræftkaldende. Endvidere kan de flygtige mobile stoffer udgøre et miljømæssigt problem for grundvandet, da de kan spredes i de vandførende lag over store afstande.

Miljøkontrollen mener, at de miljø- og sundhedsmæssige problemer forbundet med forurening med flygtige mobile stoffer er så væsentlige, at det er nødvendigt at opprioritere indeklimaproblemerne nu. Samtidigt vil vi fortsætte oprydningerne på de legearealer, der har et forureningsniveau over afskæringskriterierne.

Ifølge den gældende rækkefølgeplan skulle der foretages mindre indgreb over for jordforureningen på de institutioners legearealer, der har et forureningsniveau i rådgivningsintervallet. Det svarer til ca. 615 legearealer/institutioner. Miljøkontrollen anbefaler, at dette ikke gennemføres, da det vurderes, at der kun opnås en marginal miljø- og sundhedseffekt ved at fortsætte oprydningen i rådgivningsintervallet. I stedet for en konkret oprydningsindsats i rådgivningsintervallet, vil Miljøkontrollen intensivere den rådgivning, som gives til institutionerne og borgerne generelt om, at der findes en lettere forurening af jorden i store dele af byen, samt om, hvorledes man skal forholde sig for at udgå sundhedsmæssige problemer som følge af kontakt med jorden.

Siden rækkefølgeplanen blev vedtaget, har plangrundlaget ændret sig dels ved vedtagelsen af Grundvandsplanen i 2000 og dels ved vedtagelsen af Vandrammedirektivet i 2000, der skal implementeres i år. Disse planer indeholder målsætninger, der vil ændre på vores nuværende prioritering. Vandrammedirektivet forventes at indebære, at der skal være sket en oprensning af alle kilder i hele OSD i år 2015. Grundvandshensynet bliver derved sat højere på dagsordnen, end det har været tidligere.

 

Forslag til fremtidig strategi

Vores fremtidige strategi deles på tre fokusområder: indeklima, kontaktrisiko og grundvand. Fokusområderne indeklima og kontaktrisiko er rettet mod institutioner og boliger.

Prioriteringen tager udgangspunkt i sammenligning af miljøeffekten ved de forskellige oprydningsprojekter.

 

Indeklima

Som det nye i strategien vil der ske en opprioritering af oprydning af jord- og grundvandsforurening ved boliger med indeklimaproblemer pga. flygtige mobile stoffer.

 

Kontaktrisiko

På institutionsområdet prioriteres det i første omgang højest, at få opryddet de legearealer, hvor forureningsniveauet overskrider afskæringskriterierne, som benyttes af dagplejere, udflytterbørnehaver, skoler med psykisk udviklingshæmmede og døgninstitutioner samt skolehaverne. Ved at oprydde jordforurening på disse arealer, der benyttes af små børn, der har stor risiko ved kontakt med forurenet jord, vil hovedformålet med rækkefølgeplanen blive opfyldt.

Derudover prioriteres det højt at gennemføre rådgivning til institutioner og borgere, som kommer i kontakt med lettere forurenet jord dvs. jord, der forureningsmæssigt ligger i rådgivningsintervallet. 

Såfremt der fås kendskab til kontaktrisiko i boligområder, ved at der konstateres et forureningsniveau over afskæringskriterierne, vil de indgå i prioriteringen.

 

Grundvand

I fokusområdet grundvand vælges fortsat at sætte fokus på de mobile, flygtige organiske stoffer i OSD, som foreslås prioriteret højere. Der fortsættes med at undersøge og oprydde for stofgruppen chlorerede opløsningsmidler, da de er kræftfremkaldende og meget mobile. De er benyttet af mange industrityper og på mange arealer i kommunen. Herudover vil der blive set på andre mobile stoffer, så som benzin og MBTE (et tilsætningsstof til benzin, som er problematisk i grundvandet, da det ødelægger drikkevandskvaliteten pga., at det giver dårlig smag). Arbejdet med beskyttelse af grundvandet vil blive koordineret med andre myndigheder f.eks. Frederiksberg Kommune.

Oprydningen udføres i sammenhængende forurenede områder. Derved kan der laves helhedsløsninger for området, samt opnås en effektivisering af oprydningsindsatsen.

 

Sammenfatning af strategi

En samlet strategi for oprydning af flygtige organiske stoffer i grundvandet og jorden er at lokalisere kilder, forureningsudbredelse samt evt. indeklimaproblemer. OSD opryddes først, da der her kan løses problemer med både indeklima, kontaktrisiko og grundvandsforurening, og derved opnås en høj miljøeffekt.

Oprydningsindsatsen rettes mod, at få opryddet de legearealer, hvorpå der er konstateret forurening over afskæringskriterierne samt mod forureninger med flygtige mobile stoffer, der er problematiske i forhold til indeklima eller grundvand.

Derudover vil rådgivningsindsatsen overfor institutioner og borgere i kontakt med lettere forurenet jord (rådgivningsintervallet) blive opprioriteret.

 

Konsekvenser ved valg af denne strategi

Udgangspunktet for valg af oprydning vil være at opnå den største miljøeffekt.

Det vil betyde, at indsatsen i forhold til indeklimaet vil få en større vægt, og at der f.eks. startes med at foretage oprydninger på de boligejendomme med indeklimaproblemer, hvor der også er forurening af grundvandet. Denne vægtning af opgaver vil betyde, at der opnås en høj miljøeffekt af de tiltag, der udføres. Ved at opprioritere indsatsen mod indeklimaproblemer, vil det give en stor sundhedsmæssig effekt for de beboere, der hver gang de opholder sig i deres hjem, udsættes for en sundhedsmæssig risiko.

Oprensning af kommunens børneinstitutioner med forureningsniveau i rådgivningsintervallet vil blive nedprioriteret, da miljø- og sundhedseffekten ved denne indsats er lav. Dette er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefaling om, at der kun udføres rådgivning på arealer med et forureningsniveau under afskæringskriterierne. Miljøkontrollen vil derfor samtidig øge rådgivningsindsatsen overfor brugerne af lettere forurenede arealer for at minimere kontakten med den forurenede jord.

Endvidere nedprioriteres det at få undersøgt og oprenset jordforurening på de boligejendomme, hvor der kan være kontaktrisiko på grund af diffus eller industriel jordforurening. Dvs. at legearealerne, hvor børnene passes, er blevet undersøgt og delvis oprenset, men at legearealet ved bopælen ikke undersøges.

En anden konsekvens ved den foreslåede strategi er, at grundvandet i områderne uden for OSD fortsat nedprioriteres. Således kan der gå længere tid, før der bliver udført oprensning i OD (områder med drikkevandsinteresser), med mindre der opstår en konkret mistanke om eller kendskab til en kraftig forurening. Som udgangspunkt foretages kun oprydning i områderne uden for OSD og OD i forbindelse med mistanke om evt. indeklimaproblemer.

Når det også prioriteres at udføre oprydning uden for OSD og OD i forhold til kontakt og indeklimaproblemer, vil det muligvis betyde, at det bliver vanskeligt at opfylde Vandrammedirektivets forventede mål om oprensning i OSD inden år 2015. Det er dog uklart, hvor stor en opgave direktivet medfører, da indsatsplaner og prioriteringer i direktivet endnu ikke er fastsat i dansk lovgivning.

 

Økonomiske overvejelser

Nedenfor er der udført nogle vurderinger af, hvad de forskellige tiltag vil koste. Der er regnet med en årlig anlægsbevilling på ca. 30 mio. kr., svarende til niveauet fra og med 2006, når en forhøjelse på 6 mio. kr., indarbejdet i forbindelse med aftalen om budget 2002, falder bort.

De årlige anlægsbevillinger vil således være:

2004                          36 mio. kr. (heraf er 4,5 mio. kr. er reserveret til Børneplanen)

2005                          36 mio. kr.

2006                          30 mio. kr.

herefter    30 mio. kr. per år

I det følgende er gennemgået de prioriterede fokusområder. Denne økonomiske fordeling af anlægsrammen forventes – med forbehold for justeringer, når en række detailundersøgelser e r færdiggjort i løbet af 2003 og 2004 – at blive som følger for 2004:

                                            Oprydning af legearealer                       ca. 22 mio. kr.

                                            Grundvand og indeklima                        ca. 9,5 mio. kr.

                                            Børneplanen                                                                  ca. 4,5  mio. kr.

For 2005 og fremover bliver indsatsen overvejende rettet mod indeklima og grundvand.

Beløb til konkrete oprydningsprojekter vil efterfølgende blive søgt via kapitalbevillinger.

 

Meget følsom arealanvendelse (legearealer)

For at opfylde rækkefølgeplanen vurderes det, at der resterer at blive udført oprydningsprojekter på ca. 55 grunde, der er forurenet over afskæringskriterierne. Det endelige antal kendes ikke før undersøgelserne er afsluttet i løbet af år 2004. Ud fra erfaringer fra de tidligere oprydningsprojekter, vurderes det at ville koste ca. 22 mio. kr., svarende til 400.000 kr. pr. grund.

Det kan oplyses, at hvis der ønskes foretaget tiltag iflg. rækkefølgeplanen på de legearealer, hvor der er konstateret forurening i rådgivningsintervallet, som beskrevet i rækkefølgeplanen, skønnes det at ville koste 61,5 mio. kr. Det vurderes, at der er ca. 615 legearealer med et forureningsniveau i rådgivningsintervallet, svarende til 100.000 kr. pr. grund.

I forhold til Børneplanen kan det nævnes, at der som følge af denne af de afsatte midler for 2004 vil blive anvendt 4½ mio. kr. specifikt til jordforureningsaktiviteter i forbindelse med institutionsbyggeri på nye arealer med forurening.

 

Grundvand og indeklima

Erfaringen fra egne oprydningsprojekter mod forurening med chlorerede opløsningsmidler samt oprydningsprojekter i Københavns Amt viser, at det i gennemsnit koster 2 mio. kr. at få opryddet en grund forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Det tager ca. 15 år at oprense den forurenede grund ved brug af nye oprydningsmetoder. Driftsudgifterne for et oprydningsprojekt ligger på 100.000 - 400.000 kr./år. En samlet pris for en oprensning er således ca. 5-6 mio. kr. For at minimere udgifterne til oprensninger følger og deltager Miljøkontrollen løbende i udviklingen af nye oprensningsmetoder. Dette sker i samarbejde med de øvrige amter samt med Miljøstyrelsen, som har afsat en pulje til teknologiudvikling.

På nuværende tidspunkt kendes ikke antallet af arealer, der er så forurenet med mobile stoffer, at de skal oprenses. Det vurderes dog, at der er ca. 40 grunde, der skal renses op i OSD, hvilket giver en samlet udgift på ca. 220 mio. kr.

Dertil kommer oprensninger på grunde med indeklimaproblemer uden for OSD, hvor der på baggrund af historik og undersøgelser skønnes at være ca. 100 grunde. En oprensning af hensyn til indeklima forventes at være billigere end en grundvandsoprensning og skønnes at koste ca. det halve dvs. 3 mio. kr. Dette giver i alt en samlet udgift på 300 mio. kr. til oprensning af hensyn til indeklima uden for OSD. (Der er ikke medtaget udgifter til oprydning af evt. grundvandsforurening i OD).

En økonomisk konsekvens af gennemførelse af strategien kan blive, at der bliver behov for en større bevilling til drift af afværgeanlæg, da de fleste oprydningsprojekter over for grundvands- og indeklimaproblemer kræver efterfølgende drift. Modsat gælder for oprydning af kontaktrisiko på institutionerne, som er rene anlægsprojekter.

En samlet pris for gennemførelse af strategiplanen er på ca. 542 mio. kr. og vil med en årlig anlægsbevilling i størrelsesordenen 30 mio. kr. samt Miljøkontrollens budget til drift af afværgeprojekter på ca. 3 mio. kr./år kunne gennemføres på ca. 16-17 år.

 

MILJØVURDERING

Gennemførelse af den nye strategi vil understøtte flere af kommunens målsætninger inden for miljø og sundhed.

Specielt er gennemførelsen af strategien helt i overensstemmelse med målsætningen om "at foretage oprensning på forurenede lokaliteter, således at de mest følsomme arealanvendelser prioriteres først f.eks. beboelse, institutioner og andre områder, hvor børn færdes". Strategien er reelt en handlingsplan for den af Miljøkontrollen betalte indsats for dels at nå dette mål, men også for at nå målsætningen om, at "Grundvandsressourcen inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser skal søges fastholdt til drikkevandsformål" Hertil kommer, at man som myndighed kan stille miljømæssige krav til andre, som også er medvirkende til at nå de to nævnte mål.

Gennemførelse af strategien vil derfor have en overordentlig positiv påvirkning af miljøet, men vil selvfølgelig også lokalt medføre mindre negative miljøpåvirkninger som støv og støj ved gennemførelse af de konkrete oprydningsprojekter.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Beløb til oprydningsprojekter vil efterfølgende blive søgt via kapitalbevillinger.

 

HØRING

Skiftet fra at ville gennemføre anlægsmæssige tiltag til at gennemføre mere rådgivning til institutioner i rådgivningsintervallet har været drøftet med Embedslægen, som ikke ser problemer i skiftet, så længe Miljøkontrollen følger vejledningen fra Miljøstyrelsen. Til gengæld understreger Embedslægen, at det er vigtigt at øge rådgivningsindsatsen.

 

ANDRE KONSEKVENSER               

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

Ingen bilag.

 

 

Peter Elsman

 

                                      / Hjalte Aaberg