Mødedato: 06.09.2004, kl. 14:30

Drøftelse af tilbud om serviceaftale vedrørende kunders kloakledning

Drøftelse af tilbud om serviceaftale vedrørende kunders kloakledning

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 6. september 2004

 

 

13.      Drøftelse af tilbud om serviceaftale vedrørende kunders kloakledning

 MFU 201/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte redegørelse om tilbud om serviceaftale vedrørende kunders kloakledning.

 

 

RESUME

På udvalgets møde den 23. august 2004 drøftede udvalget det brev KE Partner A/S har udsendt om serviceaftale vedrørende kunders kloakledning. Udvalget ønskede en redegørelse og en drøftelse på baggrund heraf.

KE Partners serviceaftale indebærer, at KE Partner overtager ansvaret for kundens kloak. En forudsætning for indgåelse af serviceaftale er, at tilstanden i kundens kloak er i orden. Det er derfor ikke en misforståelse, at der kan kræves reparationer af kundens kloakledning før KE Partner vil overtage det økonomiske ansvar for fremtidig vedligeholdelse og reparation af kundens kloak. I brochuren fremgår det, at kloakken skal være i orden, for at grundejeren kan tegne en servicekontrakt med KE Partner A/S.

Er der problemer med kloakken, vil kunden få et uforpligtende tilbud på at reparere kloakken af KE Partner.

 


SAGSBESKRIVELSE

KE Partner A/S udsendte d. 12. august 2004 et brev til beboerne i området omkring Brønshøj, hvor KE Partner A/S tilbyder et uforpligtende besøg angående ansvarsovertagelse af den enkelte grundejers afløbsanlæg. Medfølgende brevet fulgte en brochure, som uddyber KE Partner A/S's intentioner omkring ovenstående, samt et svarkort.

KE Partners serviceaftale indebærer, at KE Partner overtager ansvaret for kundens kloak. KE Partner gennemfør herved et årligt visuelt eftersyn og står for det økonomiske ansvar hvis kloakken er stoppet, utæt eller falder sammen. En forudsætning for indgåelse af serviceaftale er, at tilstanden i kundens kloak er i orden.

I den medfølgende brochure skriver KE Partner A/S under afsnit "Tilstandsrapport", at vi vil vurdere tilstanden af kloakken ved hjælp af en videoundersøgelse. Viser det sig derefter, at der er "problemer med kloakken, får du et uforpligtende tilbud på at reparere den". Kunden tilbydes et uforpligtende besøg, hvor tilstanden i kloakken vurderes, der gives et uforpligtende tilbud på de eventuelle reparationer som anbefales, og i forlængelse heraf tilbydes en serviceaftale. En reparation af kloak kan være en bekostelig affære, men det skal her slås fast, at KE Partner A/S udelukkende vil komme med et uforpligtende tilbud i den henseende.

Det er derfor ikke en misforståelse, at det kan kræve reparationer af kundens kloakledning før KE Partner vil overtage det økonomiske ansvar for fremtidig vedligeholdelse og reparation af kundens kloak. I brochuren fremgår det, at kloakken skal være i orden, for at grundejeren kan tegne en servicekontrakt med KE Partner A/S.

Materialet er udsendt til ca. 2.000 husstande og efter en uge havde KE Partner ca. 100 positive tilbagemeldinger om et uforpligtende besøg fra en konsulent fra KE Partner.

 

Konsekvenser for borgerne

De kunder der får et besøg fra KE Partner og eventuelt et uforpligtende tilbud vil få en status for tilstanden af deres kloakledning. De kunder som indgår en serviceaftale vil "slippe" for at bekymre sig om deres kloakledning fremover.

 

MILJØVURDERING

-

ØKONOMI

-

BILAG

1.      Brev af 12. august til kunderne

2.      Brochure "Skal vi overtage ansvaret for din kloak?" – vedlagt brevet af 12. august til kunderne.

 

 

 

/Niels Juul Jensen                                                        Jörgen Edström

 


 


Til top