Drøftelse af grundvandssænkning ved Gammelholm
Drøftelse af grundvandssænkning ved Gammelholm
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 6. september 2004
12. Drøftelse af grundvandssænkning ved Gammelholm
MFU 200/2004
INDSTILLING
Miljø-
og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at
Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte redegørelse om grundvandssænkning
ved Gammelholm.
RESUME
På udvalgets møde
den 23. august 2004 drøftede udvalget grundvandssænkningen ved Gammelholm og
udbad sig, at der blev udarbejdet et samlet notat for hele sagens forløb,
konsekvenser, baggrund og
opfølgningstiltag i forbindelse med en grundvandssænkning ved Gammelholm
forårsaget af Københavns Energi i forbindelse med reparations- og
vedligeholdelsesarbejder på forsyningsledninger i én af de to ledningstunneller,
der indeholder en række vitale forsyningsledninger til Amager.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Energi
sendte med brev af 1. nove
Efterfølgende har Københavns
Energi ved breve/emails af 24. marts 2004 og 1. juni 2004 informeret Miljøkontrollen
om projektets fremdrift, herunder forskellige forhold, der har påvirket projektets
tidsplan i form af udvidelser på grund af vigtige reparationsarbejder.
Beboerforeningen på
Gammelholm henvender den 29. juni 2004 sig til Miljøkontrollen og udtrykker
bekymring om, at man mente at kunne konstatere sænkning af vandspejlet ved
Tordenskjoldsgade. En del af bygningerne på Gammelholm er funderet på træpæle
og kan ikke tåle længevarende tørlægning. Samme dag bad Miljøkontrollen
Københavns Energi om en redegørelse for projektet.
Den 6. og 8. juli
holdt Københavns Energi og Miljøkontrollen møder med COWI, der var blevet
rekvireret som rådgiver i sagen. COWI har et særlig godt udgangspunkt for at
udfylde denne rolle, bl.a. som følge af, at firmaet opfyldte samme funktion for
COMET A/S ifm metro-byggeriet. COWI har således siden metro-byggeriet blev
påbegyndt i 1994/95 gennemført såkaldte pejlemålinger af grundvandsforholdene
nær metroens linieføring.
Miljøkontrollen indskærpede den 9. juli 2004 over for Københavns Energi,
at arbejdet manglede de nødvendige tilladelser og forlangte, at oppumpningen blev
afsluttet senest d. 23. juli 2004. Samtidig stillede Miljøkontrollen en række
krav til overvågning af grundvandsstanden og beregning/vurdering af
omfanget af grundvandssænkningen og dens konsekvenser. Det var Miljøkontrollens
vurdering, at det ikke ville give nævneværdig effekt at stoppe oppumpningen med
omgående virkning, bl.a. taget forsyningssikkerheden til Amager i betragtning. Indskærpelsen
blev sendt til Miljø- og Forsyningsudvalget til orientering den 13. juli 2004.
Denne tidsplan følges punktligt frem til det forventede
pumpestop den 23. juli 2004, hvor Københavns Energi Afløb meddeler
Miljøkontrollen og beboerforeningen, at nu er pumpningen ophørt. Oppumpningen
genoptages den 24. juli 2004 efter at ledningstunnelerne er fyldt med vand.
Oppumpningen sker nu fra et højereliggende niveau i den sydlige skakt ved
Havnegade og i beskedne mængder sammenlignet med oppumpningerne, mens projektet
stod på - idet der stadig forestod mindre ledningsarbejder i den nordlige
Havnegadeskakt. Denne oppumpning, der var af stor betydning for en
sikkerhedsmæssigt forsvarlig afslutning på projektet, efter at arbejdet nede i
selve ledningstunnelen var tilendebragt, var af Københavns Energis projektleder
og entreprenør fejlagtigt blevet opfattet som et forhold, der kunne bringes i orden
efter at pumpestoppet den 23. juli 2004 var effektueret. Københavns Energi har
ikke sikret sig, at dette forhold er indgået i sagsbehandlingen og dermed
eventuelt kunne have indgået i indskærpelsen af
9. juli 2004. Den reducerede oppumpning, der blev igangsat d. 24. juli 2004
havde iflg. COWIs rapport ingen indvirkning på vandspejlsniveauet omkring
træpælene på Gammelholm.
Dette giver
anledning til en forskellighed mellem, hvad Københavns Energi formelt melder ud
den 23. juli, og hvad der faktisk konkret sker i de næstfølgende dage. Københavns
Energi kontaktes d. 25. juli (søndag aften) via mail af beboerne, som undrer
sig over, at der stadig pumpes. Københavns Energi s byggetekniske rådgiver på
vandledningsprojektet (Carl Bro) kontakter d. 26. juli Miljøkontrollen og redegør for denne pumpning, og Københavns
Energi informerede samme dag beboerne
herom. Miljøkontrollen bad den 27. juli Københavns Energi om en redegørelse for
den fortsatte oppumpning og den 28. juli om en plan for den hurtigst mulige
afhjælpning af situationen. Miljøkontrollen besigtigede oppumpningen sammen med
Københavns Energi den 27. juli. Reelt ophørte oppumpningen først den 4. august
2004.
Baggrund for vedligeholdelsesarbej
der samt
grundvandsforhold i det indre København
Generelt må der ikke oppumpes vand i det indre
København uden, at der tages helt særlige hensyn med henblik på at sikre
omgivelserne mod uønskede påvirkninger. Borgerrepræsentationen har i 1991
truffet en principiel beslutning der gør det muligt at stille krav om sikring
mod grundvandssænkning i forbindelse med nybyggeri og o
Ved bygge- og
anlægsarbejder i det indre København må bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden ikke ske uden tilladelse. Det er entydigt
bygherres ansvar, i dette tilfælde Københavns Energi, at sikre at der bliver
udarbejdet de fornødne projektbeskrivelser og konsekvensvurderinger, samt
ansøgt om de fornødne tilladelser i forbindelse med arbejder, der kræver
bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden. Københavns Energi har betragtet oppumpningen
som en driftsopgave og har ikke ved udarbejdelsen af driftsplanen forholdt sig
til risikoen for en evt. grundvandspåvirkning, hvilket er årsagen til, at der
ikke er blevet søgt om tilladelse til grundvandspåvirkning.
Tunnellerne løber i
19 meters dybde fra Gammel Dok på Amager-siden til Havnegade på
Sjællands-siden. Tunnellerne står normalt under vand, men tørlægges i forbindelse
med vedligeholdelsesarbejderne, når disse gennemføres cirka hvert tiende år.
I forbindelse med den aktuelle inspektion af
tunnelerne er der bl.a. konstateret et brud på en af hovedforbindelserne af
vand til Amager, som betyder, at der skal etableres en helt ny vandledning.
Reparationsarbejderne har medført, at perioden for tørlægning er blevet væsentligt
længere end forventet.
For at holde
tunnelrørene tørlagte pumpes der i renoveringsperioden til stadighed vand fra
tunnelerne til havnen. Bortpumpningen og tørlægningen har været i gang siden
nove
Via tilgængelige
grundvandsboringer på Gammelholm er der konstateret en grundvandsænkning på de
dele af Gammelholm, som ligger tæt på ledningstunnelerne. Grundvandsstanden er
nu retableret.
Fremtidige tiltag
COWI har udarbejdet
følgende resume af anbefalingen til videre tiltag.
Det er almindelig
kendt, at vanddække er en god sikring mod svampeangreb, men hvor lang tid en
tørlæggelse af en funderingspæl træ skal vare før et sådant angreb kommer igang
og hvor "højt over vandspejlet" pælens egen vandtransport sikrer træet,
afhænger af mange faktorer. Fra 1700-tallets træfunderinger kendes mange steder
at tømmeret omhyggeligt har været indpakket i tæt ler og på den måde har kunnet
holdes opfugtet i en grad, så svampeangreb ikke har kunnet komme igang og mange
steder i København har fylden omkring træpælene haft præcis samme effekt.
Hvis træpælene under
ejendommene på Gammelholm overalt kunne regnes for fuldt intakte, ville en
sænkning som den foreliggende i et så begrænset tidsrum som ½ år – hvilket
faktisk er mindre end en længerevarende regnfattig periode i Danmark – ikke
give anledning til bekymring for træpælenes bæreevne. Men fra fundamentsundersøgelser
i området, blandt andet udført for Ørestadsselskabet i forbindelsen med
anlægget af Metro, vides at nogle ejendomme fortsat står på de førnævnte sunde
træpæle mens træpælene under andre ejendomme er helt ødelagt af svampeangreb/råd
i den øverste ½ meter og fundamentet derfor nu hviler på fyldjorden.
COWI vil på den
baggrund anbefale Københavns Energi at gå i dialog med Gammelholm Beboerforening,
der på vegne af berørte husejere forhåbentlig vil medvirke til en teknisk afklaring
af om den stedfundne grundvandssænkning overhovedet har skadet pælefunderinger
i området.
·
Første
tekniske punkt til drøftelse vil naturligt være at opnå en enighed om
grundvandsoplysninger, herunder førnævnte COWI-rapport, og forhåbentligt vil
Gammelholm Beboerforening trække på en tekniker i denne sag helt som de gjorde
i relation til anlægget af Metro.
·
Herefter
skal der opnås enighed om hvilken teknisk fremgangsmåde, der kan benyttes til
kontrol af eventuelle skader fra den midlertidige sænkning af
grundvandsspejlet, og her vil COWI foreslå Københavns Energi/Gammelholm
Beboerforening, at vi benytter et princip med at udpege 1-2 ejendomme som
repræsentative for særligt truede ejendomme, kontrollere træfunderingens
tilstand på disse steder og lade denne kontrol være retningsgivende for
området.
·
Selve
kontrollen af træpælene vil starte med en opgravning, registrering af
træpælenes tilstand ved inspektion og indtrykningsforsøg og efterfølgende en
laboratorieanalyse udført af en i fællesskab valgt mikrobiolog.
Interne tiltag i Miljø- og
Forsyningsforvaltningen
Miljøkontrollen har
i 2002 udarbejdet og udgivet en vejledning i håndtering af vand ved byggeri og
anlæg. Af vejledningens side 9 fremgår det klart, at der kræves tilladelse i
forbindelse med, midlertidig bortledning af grundvand ved byggesager i Indre By
og på Christianshavn. Alle professionelle rådgivere, entreprenører og bygherrer
har modtaget denne vejledning.
Københavns Energi
har ved forberedelserne af vedligeholdelsesarbejderne taget udgangspunkt i, at
der skulle fjernes havnevand fra tunnellerne gennem tilbagepumpning til havnen.
Københavns Energi har ikke haft formodning om, at tømning af tunnelen kunne
forårsage grundvandssænkning.
Det skal nævnes, at
projektet ikke har medført andre miljøpåvirkninger, ligesom sikkerheden for
personalet selv under de vanskelige arbejdsvilkår har været i top, således at
personskader helt er blevet undgået.
Københavns Energi er
for nærværende ved at gennemførende et omfattende miljø- og
kvalitetsstyringsprogram. Når dette program er fuldt implementeret, hvilket det
forventes at være indenfor første kvartal 2005, så vil det minimere risikoen
for, at lignende situationer kan opstå, idet hvert større projekt skal
underkastes en række bestemte vurderinger, som følger projektets konkrete
handlinger.
I den konkrete
sammenhæng har Københavns Energi bedt COWI udarbejde et oplæg til at sikre opretholdelse af grundvandsstanden ved
fremtidige tømninger af ledningstunnellerne. Sammen med erfaringsgrundlaget fra
denne hændelse vil COWIs oplæg danne grundlag for ansøgning om de nødvendige
tilladelser ved fremtidige tømninger af havnetunnelerne.
KONSEKVENSER FOR BORGERNE
Den 9. juli 2004 sendte Københavns Energi en informationsskrivelse til
beboerforeningen på Gammelholm. Skrivelsen blev ligeledes sendt til Miljø- og
Forsyningsudvalget til orientering den 13. juli 2004. Af skrivelsen fremgik
bl.a. at oppumpningen skulle være afsluttet senest fredag den 23. juli 2004, og
at Københavns Energi skulle orientere Miljøkontrollen, såfremt dette ikke kunne
overholdes. Hertil kom en række andre detaljer vedr. etablering af
måleprogrammer m.v.
Den 16. august 2004
er COWIs tekniske rapport om grundvandspåvirkningen fremsendt til Miljøkontrollen
og d. 25 august 2004 til beboerforeningen.
COWI rapporten vil
blive gennemgået på et kommende møde for de berørte beboere. Her vil Københavns
Energi gøre rede for de tiltag, som Københavns Energi på baggrund af COWIs
anbefalinger vil gøre. Miljø- og Forsyningsudvalget vil blive nærmere informeret
om tid og sted for mødets afholdelse.
MILJØVURDERING
Københavns Energi har i samråd med Miljøkontrollen bedt konsulentfirmaet
COWI om at vurdere påvirkningerne af grundvandsforholdene i lokalområdet. I
redegørelsen fra Miljø- og Forsyningsudvalget af 20. august 2004 blev der givet
et resume af rapporten. Rapporten konkluderede:
·
at
oppumpningen af vand ifm arbejderne i ledningstunnelerne har afstedkommet en
sænkningspåvirkning af grundvandsstanden i området ved Gammelholm og Gl. Dok,
·
at
sænkningspåvirkningen er langt mindre end det kunne frygtes. Dette skyldes, at
oppumpningen pågår umiddelbart under havnen, hvorfor lækage til havnen
kompenserer for en del af sænkningen.
·
at
sænkningspåvirkningen har været i en sådan størrelsesorden i 3 konkrete
pejleboringer (betegnet HAV.SP10, HAV.SP11 og GL5 på rapportens kort), at det
kan have betydet en øget risiko for skade på bygningerne i nærheden af disse
·
at
målingerne i disse 3 konkrete boringer ikke udelukker skader andre steder, hvor
der ikke har været etableret pejleboringer
·
at COWI
anbefaler, at en eventuel konkret vurdering i forhold til enkeltbygninger i en
senere fase tager udgangspunkt i et nærmere defineret område
·
at
sænkningspåvirkningen af grundvandsstanden ikke i sig selv tilsiger, at der er
sket skader på bygninger, kun at det kan have været tilfældet, såfremt en række
betingelser samtidig er opfyldt, f.eks. at bygningernes træpæle ikke har haft
en foring med ler.
ØKONOMI
Københavns Energis
forsikringsselskab har foreløbigt vurderet, at hvis der opstår egentlige skader
som følge af tørlæggelse af ledningstunnelerne, og hvis den/de skadelidte kan
påvise, at Københavns Energi bærer erstatningsansvaret herfor, vil disse skader
være omfattet af ansvarsforsikringen, dog med fradrag af den for forsikringen
gældende selvrisiko på kr. 250.000. Forsikringsselskabet har vurderet, at grundvandssænkningen
i sig selv er et uheld.
BILAG
-