Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø (de nordlige recipienter)

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 4. oktober 2004

9. Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø (de nordlige recipienter)

MFU 225/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø vedtages.

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 11. december 2003, at forslag til Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø blev godkendt og sendt i offentlig høring.

Fo rslaget har nu været sendt i offentlig høring i 8 uger. Miljøkontrollen har modtaget høringsbesvarelser fra Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Københavns Amt, Byrumskontoret i Vej & Park, Jægersborg Statsskovdistrikt, Kulturarvsstyrelsen og fra en række interesseorganisationer.

Høringssvarene er generelt positive for vandområdeplanens mål for forbedringer af vandløb og søer.

Gentofte og Gladsaxe kommuner bemærker bl.a. at kloaksystemet bør udbygges i mindre udstrækning end angivet i forlaget til vandområdeplanen.

Derudover er der bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening-lokalkomiteen til den tekniske realisering, bl.a. at kommunerne bør udbygge kloaksystemet, så overløb helt undgås.

Miljøkotrollen vurderer, at de krav der er stillet i vandområdeplanen ligger indenfor hvad der teknisk og økonomisk muligt at realisere, samtidig med at vandområderne kan opfylde målsætningerne.

Jægersborg Statsskovdistrikt og Kulturarvsstyrelsen har forbehold over vandområdeplanens krav til, at beskygningen fra vegetationen langs Fæstningskanalen ikke må ændres radikalt, idet formuleringen kan være i modstrid med fortidsmindeinteresserne.

Miljøkontrollen foreslår at formuleringen om skygnings-/lysforholdene ændres til: "Vandspejlets skyggeforhold fastholdes ved at den ældre historiske bevoksning af større træer langs Fæstningskanalen bevares med et sammenhængende kronetag".

Med ovennævnte mindre ændring fremlægges vandområdeplanen til endelig vedtagelse. Vandområdeplanen vil ved Borgerrepræsentationens godkendelse sammen med Regionplan 2005 være det fremtidige administrationsgrundlag for Københavns Kommune og de øvrige berørte kommuner.

De samlede omkostninger for kommunerne til udbygning af kloaksystemet ved de nordlige recipienter er anslået til mellem 178 og 230 mio. kr., hvoraf Københavns Kommunes andel udgør mellem 55 og 70 mio. kr. Københavns Kommunes udgifter, som takstfinansieres over afgifterne til vandafledning, er allerede medtaget i Spildevandsplan 2004.

Anlægsomkostningerne til genopretning af vandløb og søer er vurderet til 59 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger, som vokser fra 0,25 mio. kr. i 2005 til 3,75 mio. kr. i 2014, såfremt projekterne realiseres indenfor en 10-års periode. Disse anlægs- og driftsudgifter er i modsætning til udgifterne til forbedring af kloaksystemet endnu ikke medtaget i kommunens budgetlægning.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Planens formål

Vandområdeplanen har til formål nærmere at beskrive målsætningen for den fremtidige tilstand og anvendelse af vandløb og søer beliggende i den nordlige del af Københavns Kommune samt at redegøre for, hvordan denne målsætning kan realiseres både teknisk og økonomisk.

Ved vedtagelse af vandområdeplanen bliver den en del af det planmæssige grundlag til forslag til Regionplan 2005 og er samtidig grundlag for arbejdet, der skal igangsættes som følge af Vandrammedirektivets krav til tidsfrister for opfyldelse af vandområdernes miljømål. Ved vedtagelse af Regionplan 2005 vil denne og vandområdeplanen således være det fremtidige administrationsgrundlag for de berørte kommuners spildevandsplanlægning, for tiltag til forbedring af de fysiske og biologiske forhold i vandområderne samt for Miljøkontrollens myndighedsbehandling efter vandløbslov og miljøbeskyttelseslov.

Planens målsætning

Planen er baseret på, at vandområderne skal have en god økologisk tilstand, også kaldet for en generel målsætning, hvilket allerede blev fastlagt i forbindelse med Regionplan 2001. Denne målsætning skal sikre de naturmæssige såvel som de rekreative interesser.

Denne målsætning forventes ikke ændret som følge af Vandrammedirektivets indførelse af miljømål. I medfør af den nuværende planlov er der ikke mulighed for at stille bindende tidsmæssige krav til, hvornår målsætninger for vandområderne skal være opfyldt. Men med Vandrammedirektivets implementering vil dette ændres til, at miljømålene skal være opnået senest i år 2015.

Med hensyn til den kommende kommunalreform vil der eventuelt ske ændringer i Københavns Kommunes opgaver på vandmiljøområdet afhængigt af den endelige ansvarsfordeling mellem stat, regioner og kommuner. Om end der fortsat er stor usikkerhed i den kommende fordeling af opgaver, ligger det klart, at spildevandsområdet også fremover vil ligge i kommunalt regi, ligesom kommunerne med stor sandsynlighed får ansvar for genopretning af vandmiljøet, i det mindste når det drejer sig om de mere lokale vandområder.

Vandområderne udgør sammen med de omkringliggende grønne områder en stor naturværdi og et rekreativt potentiale, som allerede i dag udnyttes til både organiseret og uorganiseret friluftsliv.

Vandområderne fremstår dog som kraftigt forurenede på grund af nuværende og tidligere udledning af spildevand fra Gladsaxe, Gentofte og Københavns kommuner, som således forhindrer en opfyldelse af miljømålsætningen.

For at forbedre tilstanden anbefaler vandområdeplanen, at belastningen fra spildevandssystemet via overløb reduceres med 80 %, samt at der gennemføres en række fysiske og biologiske genopretningstiltag ude i vandløb og søer. Efter iværksættelse af planens miljøforbedrende aktiviteter forventes vandområdernes målsætning at være opfyldt i løbet af 10 år. Projekterne bør derfor realiseres hurtigst muligt over den kommende 10-års periode, således at Vandrammedirektivets krav til opfyldelsen af miljømålsætninger til 2015 kan opfyldes.

Høringssvar og Miljøkontrollens vurdering

Forslaget har været udsendt i høring i 8 uger ved offentliggørelse og hos relevante myndigheder, interesseorganisationer og foreninger. Høringsperioden afsluttedes den 31. marts 2004.

Forslaget blev udsendt direkte til Hovedstadens Udviklingsråd, Københavns Amt, Gladsaxe Kommune, Gentofte Kommune, Frederiksberg Kommune, Lynettefællesskabet, Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Statsskovdistrikt, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Samarbejdsudvalget for Sjællandske Sportsfiskerforeninger samt internt i Københavns Kommune til Vej & Park og Københavns Energi. Endvidere blev forslaget sendt til deltagerne af det nedsatte brugerråd for Utterslev Mose, annonceret i lokalpressen i området samt lagt på Miljøkontrollens hjemmeside.

Miljøkontrollen har modtaget høringsbesvarelser fra Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Københavns Amt, Byrumskontoret i Vej & Park, Jægersborg Statsskovdistrikt, Kulturarvsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening - Lokalkomiteen i København, Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg, Brønshøj-Husum-Tingbjerg Lokalråd, Bispebjerg Lokalråd, Emdrup Grundejerforening og fra Kim Haagensen i Brønshøj.

Som følge af bemærkningerne er der efter høringen gennemført drøftelser med Gentofte Kommune, Jægersborg Statsskovdistrikt og Kulturarvsstyrelsen om deres bemærkninger.

Høringssvarene er generelt positive over for vandområdeplanens målsætning og midler til forbedringer af vandløb og søer. Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg, Brønshøj-Husum-Tingbjerg Lokalråd, Bispebjerg Lokalråd og Emdrup Grundejerforening støtter op om vandområdeplanen, hvilket således ikke giver anledning til ændringer i planforslaget.

Bemærkninger fra Gladsaxe og Gentofte kommuner

Med hensyn til planens tekniske og økonomiske realisering er der en række bemærkninger med samme overordnede indhold både fra Gladsaxe og Gentofte kommuner:

· Kloaksystemet bør udbygges med en mindre bassinkapacitet (svarende til at der kan ske overløb 2 gange om året) til opsamling af opspædet spildevand end kravet angivet i vandområdeplanen (svarende til at der kan ske overløb højst 1 gang om året)

· Udbygningen bør ske trinvist

· Udgiftsfordelingen for udbygning på det fælles kloaksystem bør aftales mellem de implicerede kommuner, inden arbejdet igangsættes

· Mulighederne for at nedbringe belastningen fra andre bidrag som fx fugle bør undersøges nærmere

· Udgifter til en fysisk og biologisk genopretning af vandløb og søer er kommunerne uvedkommende

Miljøkontrollen har følgende vurderinger af kommunernes bemærkninger

Kravene til reduktion i den udledte mængde af spildevand fra overløb er stillet for at opnå tilstrækkeligt klart vand i søerne, gode iltforhold i vandløbene og tilfredsstillende hygiejniske og æstetiske forhold.

De hygiejniske og æstetiske forhold sikres ved, at der højst sker overløb 2 gange om året. Derudover har undersøgelser og analyser vist, at der højst må udledes forurenende stoffer til vandområderne i en mængde svarende til indholdet i spildevandet i ét overløb om året i gennemsnit. De enkelte kommuner er således frit stillet til at vælge løsninger, der giver overløb op til 2 gange om året, blot den samlede mængde af udledte forurenende stoffer ikke overstiger de stillede krav. Det kan fx ske ved en lokalrensning, ved en optimeret stoftilbageholdelse i bassiner mv. Derudover kan kommunerne søge at begrænse regnvandstilledningen fra befæstede arealer til det fælles system gennem en større nedsivning i lokalområdet eller ved andre metoder.

Miljøkontrollen er enig i, at udbygningen kan ske over en kortere årrække. Den tekniske realisering af vandområdeplanens krav til reduktion af belastning til vandområderne vil formentlig omfatte etablering af en række større bassiner i kloakoplandet og en række øvrige tekniske foranstaltninger. Med udgangspunkt i muligheden for løbende at kunne optimere driften af kloaksystemet samt for at kunne fordele investeringerne over en årrække kan det være hensigtsmæssigt, at udbygningen sker trinvis over en kortere årrække. Indsatsen bør i første omgang rette sig mod 6 af overløbene, som bidrager med ca. 90 % af den totale spildevandsbelastning.

Det vil også være naturligt, at Gladsaxe, Gentofte og Københavns kommuner inden igangsættelse af de nødvendige tiltag udarbejder en samlet overordnet plan, som optimerer løsningerne miljømæssigt, teknisk og økonomisk for det samlede kloakopland. Herunder kan de økonomiske rammer og konsekvenser for den enkelte kommune også aftales.

Miljøkontrollen vil fortsat gerne indgå i et samarbejde med Afløbsafdelingen i Københavns Energi og med omegnskommunerne i denne del processen. Det foreliggende udredningsarbejde, modellerne og opfølgende målinger i vandområderne kan give et værdifuldt bidrag til en løbende teknisk og økonomisk optimering af udbygningen.

Med hensyn til at begrænse belastningen fra andre kilder end spildevand, som bemærket af kommunerne, så er alle kilder til tilførsel af vand og næringsstoffer til vandområderne blevet vurderet nærmere. Dette har vist, at ud fra tekniske, økonomiske, miljømæssige og naturmæssige overvejelser er en reduktion i belastningen fra øvrige kilder ikke et reelt alternativ til en reduktion af spildevandsbelastningen.

Der kan beregnes en tydelig næringsstoftilførsel fra fuglelivet i Utterslev Mose. Ud fra den betragtning, at fuglene hører med til mosens natur, og at der er store naturmæssige og rekreative interesser knyttet til fuglelivet, vurderes det, at næringsstofbidraget fra fuglene er en naturlig baggrundsbelastning for mosen, og at indsatsen må rette sig mod de mere menneskeskabte påvirkninger som udledning af spildevand.

I vandområdeplanen er der angivet en række fysiske og biologiske tiltag, som skal gennemføres for at rette op på de skader, spildevandstilledningerne har påført miljøet. Der er ikke peget på en budgetmæssig dækning for disse tiltag i vandområdeplanen.

Ved lignende genopretningsprojekter i Danmark ses der ofte både et regionalt og et lokalt engagement i projekternes gennemførsel ud fra en samlet interesse i et godt nærmiljø, og ud fra et vist ønske om at være med til at rydde op efter fortidens synder. Ud fra disse interesser kan der være et incitament for Gladsaxe, Gentofte og Københavns kommuner om at gennemføre dele af projekterne i fællesskab. Det skal understreges, at spildevandsudledningerne har fundet sted på lovlig basis som følge af de spildevandstilladelser, som Københavns Kommune har givet til Gladsaxe og Gentofte kommuner.

Under udarbejdelsen af forslaget til vandområdeplan er muligheden for, om dele af projekterne kan gennemføres i fællesskab ikke blevet berørt. Dette bør drøftes efterfølgende mellem kommunerne.

Ud fra en samlet vurdering af Gladsaxe og Gentofte kommuners bemærkninger indstiller Miljøkontrollen, at vandområdeplanens krav til reduktion i spildevandsbelastningen fastholdes, og at kommunernes øvrige bemærkninger ikke giver anledning til ændring i planen.

Bemærkninger fra de øvrige

Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomiteen i København er glade for, at der foreligger en plan for det nordlige recipientsystem. Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen bemærker dog, at kloaksystemet bør udbygges, så overløb helt undgås (mod krav på 80 % reduktion i vandområdeplanen). Lokalkomiteen fremkommer derudover med flere bemærkninger og spørgsmål: om vandbalancen forværres i Utterslev Mose, når der bygges bassiner, om det ikke vil være mere bæredygtigt at lede nedbøren tilbage til recipienterne ved at separatkloakere i stedet for at bygge bassiner. Endvidere spørges til, hvilken metode der vil blive taget i anvendelse ved rensningen af vandet i Utterslev Mose, og om iltningen af Emdrup Sø er en proces, der skal ophøre ad åre eller fortsætte til evig tid.

Miljøkontrollen vurderer samlet set bemærkninger som en generel opbakning til vandområdeplanen, og som ikke giver anledning til ændringer i planen. Om end Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomiteen peger på en større udbygning af kloaksystemet end angivet i planen. Det er Miljøkontrollens vurdering at reduktionen i belastning fra overløbsbygværker ligger indenfor hvad der teknisk og økonomisk muligt at realisere, samtidigt med at målsætningerne for vandområderne kan opfyldes. Lokalkomiteens bemærkninger ses dog også som en opfordring til, at der ved den fremtidige udformning af såvel spildevandstekniske tiltag som valg af restaureringstiltag i høj grad lægges vægt på miljømæssigt bæredygtige løsninger.

Jægersborg Statsskovdistrikt og Kulturarvsstyrelsen har forbehold over for vandområdeplanens krav til, at beskygningen fra vegetationen langs Fæstningskanalen ikke må ændres radikalt, idet formuleringen kan være i modstrid med fortidsmindeinteresserne.

Miljøkontrollen foreslår efter drøftelser med parterne, at formuleringen i vandområdeplanen ændres fra: "Skygnings-/lysforholdene må ikke ændres radikalt i forhold til nuværende situation ved ændring af vegetationen langs Fæstningskanalen" til: "Vandspejlets skyggeforhold fastholdes ved at den ældre historiske bevoksning af større træer langs Fæstningskanalen bevares med et sammenhængende kronetag".

Konsekvenser for borgerne

Ved vandområdeplanens realisering øges borgernes rekreative muligheder i det sammenhængende sti- og vandsystem fra Fæstningskanalen i vest til Emdrup Sø i øst. Samtidig forbedres naturforhold og livsbetingelser for plante- og dyreliv generelt.

ØKONOMI

Finansiering af afløbssystemet

De samlede omkostninger til udbygning af afløbssystemet er vurderet til mellem 178 og 230 mio. kr., som skal finansieres over kommunernes takster for afledning af spildevand.

Københavns Kommunes andel er anslået til mellem 55 og 70 mio. kr. I Spildevandsplan 2004 for Københavns Kommune er der afsat det nødvendige beløb inden for rammebevillingerne.

Gladsaxe Kommunes andel er vurderet til mellem 75 og 95 mio. kr. og Gentofte Kommunes mellem 50 og 65 mio. kr. En mere detaljeret planlægning af udbygningen og valget af tekniske løsninger kan medføre mindre forskydninger i beløbene for den enkelte kommune. Da der endnu ikke er aftalt nogen fordelingsnøgle mellem kommunerne, er disse overslag for den enkelte kommune således kun retningsgivende. Det vurderes at være realistisk, at forhandlingerne mellem kommunerne om investeringerne i kloaksystemet kan falde på plads indenfor en overskuelig tidshorisont.

Finansiering af genopretningstiltag

Derimod vurderes forhandlingsforløbet omkring genopretningstiltagene at blive noget vanskeligere. Spørgsmålet om en eventuel medfinansiering af de nødvendige retableringstiltag fra de øvrige kommuner i oplandet har p.t. ikke været forelagt parterne. Både Gladsaxe og Ge ntofte kommuner har i høringssvarene bemærket, at udgifter til en fysisk og biologisk genopretning af vandløb og søer er kommunerne uvedkommende.

De fysiske og biologiske genopretningstiltag i vandløb og søer er vurderet til samlet at beløbe sig til 59 mio. kr. i anlægsudgifter. Der er beregnet driftsudgifter på op til 3,5 mio. kr. årligt til drift af iltningsanlæg og vandrensning, efter at de samlede anlæg er gennemført. Disse projekter forventes at have en driftsperiode på ca. 15 år fra igangsætningen. Hertil kommer 0,25 mio. kr. årligt til overvågning. Den væsentligste årsag til disse miljøproblemer skyldes regnvandsoverløbene, som har fundet sted på lovlig basis som følge af de spildevandstilladelser, som Københavns Kommune har givet til Gladsaxe og Gentofte kommuner.

Fremtidige finansieringsmuligheder

Omkostningerne til de fysiske og biologiske genopretningstiltag i vandløb og søer er endnu ikke medtaget i Københavns Kommunes budgetlægning.

I henhold til Spildevandsplan 2004 forventes finansieringen i første omgang henlagt til forhandlingerne mellem Københavns Kommune og staten om afholdelse af udgifter relateret til implementering af Vandrammedirektivets målsætninger, idet de tidsmæssige krav til opfyldelse af målsætningen er en følge af EU's Vandrammedirektiv. Der forventes tidligst i 2007 en afklaring af, om staten kan og vil være medfinansierende for anlægsopgaver, der skal sikre opfyldelse af vandrammedirektivet. Alternativt til dette skal tiltagene i vandløb og søer finansieres af de berørte kommuner.

MILJØVURDERING

Realiseringen af vandområdeplanen vil reducere forureningen fra borgernes og virksomhedernes afløb og vil resultere i en væsentlig bedre miljø- og naturkvalitet i vandløbene og søerne. Dette vil også gavne naturkvaliteten af det samlede område, som udgøres af vandområderne og de omkringliggende grønne arealer.

En nedbringelse af mængden af spildevandsoverløb vil medføre bedre hygiejniske forhold i kommunens nordlige grønne rekreative områder. Med den nuværende udledning er der ved den rekreative anvendelse af området en potentiel sundhedsrisiko for kontakt med spildevand med fækal forurening og med udledninger fra virksomheder.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

HØRING

Ingen bemærkninger.

BILAG

Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø, August 2004.

Høringsnotat af 3. september 2004: Høring af Forslag til Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø (de nordlige recipienter).

Hjalte Aaberg

/ Lene Mårtensson

Til top