Godkendelse af udskiftning af to kedler på H. C. Ørsted Værket i henhold til Varmeforsyningsloven

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 4. oktober 2004

 

 

13.      Godkendelse af udskiftning af to kedler på H. C. Ørsted Værket i henhold til Varmeforsyningsloven

 MFU 228/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender

at Energi E2's ansøgning om udskiftning af to kedler på H. C. Ørsted Værket kan godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven.

                     

 

RESUME

Energi E2 har ansøgt om at få godkendt udskiftning af to kedler på H. C. Ørsted Værket. Kedlerne i Sektion II er nedslidte og forældede, og lever ikke op til de fremtidige lovkrav til emissioner af NO_x og SO₂ i røggassen. Udskiftning af kedlerne skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven.

Udskiftning af kedlerne vil forøge forsyningssikkerheden for fjernvarme i det københavnske dampsystem og vil samtidig give et samfundsøkonomisk overskud på 6 mio. DKK, set i forhold til levetidsforlængelse af eksisterende kedler. Tilsvarende viser beregningerne, at etableringen af de nye kedler vil give en lille reduktion i emissionen af CO₂.

                     

SAGSBESKRIVELSE

Sammen med Svanemølleværket producerer H.C. Ørsted Værket damp til det københavnske fjernvarmedampnet og CTR's varmetransmissionsnet. H.C. Ørsted Værket har tre anlæg som kan producere denne damp: Blok 7, Blok 8 og Sektion II.

Sektion II har fire kedler: kedel 3 og 4 som kan fyres med naturgas eller svær fuelolie, og kedel 5 og 6 som kun kan fyres med svær fuelolie. Alle kedler, der er placeret i ét kedelhus, indgår som spidslastanlæg.

Alle kedlerne i Sektion II er nedslidte og forældede, og lever derfor ikke op til de fremtidige lovkrav til emissioner af NO_x og SO₂ i røggassen. ENERGI E2 A/S ønsker derfor at modernisere H.C. Ørsted Værket med nyt spidslastanlæg og efterfølgende skrotte gamle kedler med tilsvarende ydelse.

Moderniseringen omfatter etablering af nyt fjernvarmeproducerende spidslast­anlæg med en samlet varmeydelse på 200 MJ/s, og indfyret effekt ca. 214 MJ/s, svarende til en forventet kedelvirkningsgrad på ca. 94,5 %. Efterfølgende skal kedel 5 og 6 tages ud af drift.

Det nye kedelanlæg, som kan bestå af en, to eller flere lavtryksdampkedler, tilsluttes en dampsamleskinne til fjernvarmedamp. Kedlerne, som skal fyres med let fyringsgasolie som primært brændsel og eventuelt naturgas som sekundært brændsel, placeres i eksisterende kedelhus på en plads hvor en tidligere kedel 2 har stået.

Valget af let fyringsgasolie som brændsel skyldes, at spidslastanlægget skal kunne opstartes med meget kort varsel baseret på brændsler, der enten kan lagres på området eller er til rådighed på markedet. Da spidslastanlægget først og fremmest skal startes op på årets koldeste dage, vil det være på et tidspunkt, hvor der ikke er naturgas til rådighed.

Valget af let fyringsgasolie vil iflg. Miljøkontrollen ikke give problemer med at overholde grænseværdierne i bekendtgørelsen for store fyringsanlæg.

Da de nye kedler producerer lavtryksdamp, vil der efter ændringen ikke kunne produceres el på basis af denne damp. Produktion af el på basis af damp fordrer, at der er tale om højtryksdamp, og sådanne turbiner er væsentligt dyrere at anskaffe. Da der er tale om spidslastanlæg med en begrænset anvendelse, vil dette ikke være rentabelt.

Det er planen at kedlerne skal ordres i efteråret 2004, for at blive opstillet og klar til drift ultimo 2005. Kedel 5 og 6 vil blive nedlagt efter de nye kedler er i drift. Da de nye kedler ligesom de gamle først og fremmest skal anvendes som spids- og reservelastanlæg, forventes de at få et lille antal årlige driftstimer (250 - 500 timer).

De nye anlæg finansieres, etableres, drives og ejes af ENERGI E2, som således står for hele projektet. ENERGI E2 vil efterfølgende tage stilling til nedlæggelse af kedel 3 og 4 og erstatning af disse med en tilsvarende spidslastkapacitet. På nuværende tidspunkt kan det ikke udelukkes, at denne spidslastkapacitet vil blive etableret på Svanemølleværket. Dette vil afhænge af en nærmere analyse af den samlede udvikling i varmeforsyningssystemet.

I henhold til Varmeforsyningsloven, bekendtgørelse nr. 582, skal projektforslag af denne karakter forelægges Energistyrelsen til orientering, når den behørige varmemyndighed, i dette tilfælde Miljø- og Forsyningsudvalget, har godkendt ansøgningen. Herefter har Energistyrelsen jf. bekendtgørelsen mulighed for indenfor en periode på 14 dage at meddele, at projektet kræver Energistyrelsens samtykke. Såfremt Energistyrelsen skulle komme med en sådan melding, har dette opsættende virkning for projektets iværksættelse og medfører samtidig, at Miljø- og Forsyningsudvalget skal genbehandle sagen. Miljø- og Forsyningsudvalgets godkendelse sker derfor under forudsætning af, at Energistyrelsen ikke meddeler, at projektet forudsætter styrelsens samtykke. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at Energistyrelsen ikke vil fremsætte indsigelser mod projektfors laget.

 

KONSEKVENSER FOR BORGERNE

Projektet har ingen direkte betydning for borgerne.

 

MILJØVURDERING

Energi

For at kunne sammenligne energiforbruget ved produktion på nye kedelanlæg, med energiforbruget på eksisterende anlæg, er der korrigeret for den manglende elproduktion på de nye anlæg.

Energiforbruget er beregnet for en 20 års periode til:

·        3709 TJ på nye anlæg inkl. brændselstillæg for kondens elproduktion for at stille alternativerne lige.

·        3664 TJ på de gamle anlæg.

 

Energiforbruget bliver således 45 TJ større ved de nye anlæg, gennem en 20 års periode. Set i forhold til det samlede energiforbrug til produktion af fjernvarme og elektricitet i København gennem en 20 års periode, er denne stigning ubetydelig. Det antages, at den manglende elproduktion produceres på et kondenskraftværk. I praksis vil elproduktionen en del af tiden komme fra vandkraft i Norge og Sverige.

Medregnes den manglende elproduktion ikke, er der et fald i det samlede energiforbrug på 235 TJ ved produktion på nye kedelanlæg gennem 20 år.

CO₂

Beregningen af emissionen af CO₂ gennem en 20 års periode er udført i overensstemmelse med Energistyrelsens forudsætninger. Emissionen af CO₂ ventes at blive omtrent uændret, idet regnestykket viser, at der opnås en reduktion på 809 tons som følge af projektet.

 

Luftforurening

I bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, bekendtgørelse Nr. 808 af 25.9.2003, også kaldet "store fyr") findes grænseværdier for SO₂, NO_x, og støv for nye anlæg. De nye kedelanlæg skal overholde disse grænseværdier.

SO₂

Ved at skifte fra svær fuelolie med 0,5 % svovl, til fyringsgasolie med 0,1 % svovl, vil udsendelsen af SO₂ blive reduceret med ca. en faktor 5. I henhold til "store fyr" er grænseværdien for SO₂ emission ved oliefyring 288 mg/Nm³. Ved fyring med let fyringsgasolie med et svovlindhold på ca. 0,1 % vil emissionskoncentrationen være ca. 160 mg/Nm³, og grænseværdien er således overholdt. Ved fyring med svær fuelolie på eksisterende kedelanlæg med et svovlindhold på ca. 0,5 % er emissionskoncentrationen ca. 800 mg/Nm³.

NO_x

Grænseværdien i henhold til "store fyr" for emission af NO_x er 200 mg/Nm³. De nye anlæg vil overholde denne grænseværdi. Emissionskoncentrationen af NO_x fra de gamle anlæg er opgivet til at være 632 mg/Nm³. Emissionskoncentrationen af NO_x vil således blive reduceret betydeligt ved etableringen af nye anlæg.

Støv

Grænseværdien for emission af støv er 30 mg/Nm³. De nye anlæg vil overholde denne grænseværdi. Emissionskoncentrationen af støv fra de gamle anlæg er opgivet til at være 180 mg/Nm³. Emissionskoncentrationen af støv vil således blive reduceret betydeligt ved etableringen af nye anlæg.

Støj

Under etableringen af det nye anlæg vil der blive arbejdet efter Miljøkontrollens "Miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune" og "Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune". Da spidslastanlægget placeres inde i en eksisterende bygning vil den væsentligste støjkilde under drift være skorstenstoppen. Det nye anlæg reducerer driften af de gamle anlæg. Når de gamle anlæg tages helt ud af drift vil det samlet set betyde en reduceret støjemission fra værket.

Miljøgodkendelse

Energi E2 sender ansøgning om miljøgodkendelse til Miljøkontrollen. Miljøkontrollen vil herefter behandle ansøgningen efter miljøbeskyttelsesloven.

 

ØKONOMI

Samfundsøkonomi

I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes etableringen af nye spidslastkedler med fortsat drift med de eksisterende kedler frem til 2015, når de i henhold til lovgivningen (Bekendtgørelse Nr. 808 af 25.9.2003 også kaldet "store fyr") skal tages ud af drift og erstattes af nye spidslastkedler. Fortsat drift med eksisterende kedler forudsætter udgifter til levetidsforlængelse, begrundet i kedlernes sikkerhedsmæssige tilstand.

 

De samfundsøkonomiske beregninger er udført i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledninger:

·        Reference A:         Generelle forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, september 1999

·        Reference B:         Brændselsprisforudsætninger, februar 2003

Værdien af den til varmeproduktion på eksisterende kedelanlæg hørende elproduktion indregnes. Det forventes at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne vil blive reduceret betydeligt ved etableringen af nye kedelanlæg, og at de nye kedelanlæg vil have en levetid på 35 år. Ved opgørelsen af CO₂-effekten af projektet indregnes CO₂-indholdet i den eksisterende elproduktion jf. Energistyrelsens forudsætninger, baseret på årlige specifikke emissionsværdier baseret på nøgletal fra Nordpool.

 

For de nye kedelanlæg regnes der med en investering på i alt 120 mio. DKK, fordelt på de første tre år fra projektstart. Ved fortsat drift med eksisterende kedler regnes der med en investering på 35 mio. DKK til levetidsforlængelse, fordelt på de første tre år i projektperioden, samt en investering på 120 mio. DKK til nye kedelanlæg, som skal idriftsættes ultimo 2015, fordelt på årene 2014 til 2016.

Beregningerne viser at etableringen af nye kedler, set over en 20 års periode, vil give et samfundsøkonomisk overskud på 6 mio. DKK, set i forhold til levetidsforlængelse af eksisterende kedler. Tilsvarende viser beregningerne, at etableringen af de nye kedler vil give en lille reduktion i emissionen af CO₂.

 

Selskabsøkonomi

Udgifter til nye kedelanlæg er en nødvendig fornyelse af produktionsanlæggene. Det eneste der opnås ved en levetidsforlængelse af eksisterende kedler, er en udsættelse af investeringen i nye anlæg i ca. 10 år, idet de gamle kedler, i henhold til lovgivningen, ikke må køre videre efter 2015. Investeringen i nye kedelanlæg vil give en betydelig reduktion i omkostningerne til drift og vedligeholdelse. Derudover forventes der med de nye kedelanlæg en forøget rådighed, og dermed forøget forsyningssikkerhed i forhold til de eksisterende kedler. Investeringen i nye kedelanlæg vil give en selskabsøkonomisk gevinst set over en 20 års periode på ca. 19 mio. DKK

 

Brugerøkonomi

Brugeren i denne sammenhæng er Københavns Energi og CTR, som aftager fjern­varmeproduktionen fra disse anlæg. Varmeprisen til Københavns Energi og CTR er bestemt af omkostningerne til produktion af fjernvarme. Som beskrevet under selskabsøkonomi forventes det ikke, at projektet vil bevirke en stigning i disse omkostninger, idet investeringerne i de nye anlæg modsvares af en efterfølgende driftsbesparelse. Tværtimod viser beregningerne reducerede omkostninger. Med omkostningsbestemte priser vil brugerne kunne undgå en forøgelse af priserne i forhold til et forløb, hvor udskiftningen af kedlerne først gennemføres senere.

 

HØRING

Etablering af spidslastkedlerne kræver godkendelse i henhold til Varmeforsyningsloven og miljølovgivningen. Der vil inden projektet startes blive hjemtaget miljøgodkendelse af de nye kedelanlæg. E2 og Miljøkontrollen er i dialog om dette.

Den senere reduktion i eleffekt som sker når de eksisterende kedler nedlægges, kræver endvidere godkendelse i henhold til elforsyningsloven. Denne godkendelse vil blive hjemtaget, inden kedlerne nedl ægges.

Projektet har været forelagt Københavns Energi og CTR som ingen bemærkninger havde.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har 23. marts 2004 afgjort, at moderniseringen af H.C. Ørsted Værket med et nyt spidslastanlæg og efterfølgende nedtagning af 2 gamle kedler, kan gennemføres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Afgørelsen blev offentliggjort 31. marts 2004 med 4 ugers klagefrist. Det er bekræftet fra HUR at der ikke er indkommet nogen klager.

BILAG

Bilag 1. Ansøgning af 14. juni 2004 fra Energi E2

Bilag 2. Skrivelse af 23. marts 2004 fra Hovedstadens Udviklingsråd vedr. afgørelse om VVM-screening

Bilag 3. Høringssvar af 2. juni 2004 fra Centralkommunernes Transmissionsselskab

Bilag 4. Høringssvar af 10. juni 2004 fra Københavns Energi

 

 

Peter Elsman

/Henrik Dissing