Mødedato: 03.12.2001, kl. 12:00

Svar til Bygge- og Teknikudvalget vedrørende plan for CO2-reduktion i København 1990-2010

Svar til Bygge- og Teknikudvalget vedrørende plan for CO2-reduktion i København 1990-2010

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde mandag den 3. december 2001

 

13. Svar til Bygge- og Teknikudvalget vedrørende plan for CO2-reduktion i København 1990-2010

MFU 321/2001 J.nr. M 6110-3/01

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender udkast til svar på høringssvar fra Bygge- og Teknikudvalget og

at svaret sendes til Bygge- og Teknikudvalget og til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen som bilag til indstillingen om plan for CO2 reduktion i København 1990 – 2010.

 

RESUME

Miljø-og Forsyningsudvalget vedtog i sit møde den 12. november 2001 at anmode Bygge- og Teknikudvalget om at behandle CO2- planen for så vidt angår trafik.

Bygge- og Teknikudvalget har i sit møde den 28. november 2001 vedtaget at fremsende et svarudkast til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender udkast til svar på høringssvar fra Bygge- og Teknikudvalget og at svaret sendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Bygge- og Teknikudvalget har deltaget i arbejdet med CO2-planen siden 1999.

Efter Miljø- og Forsyningsudvalgets behandling af sagen i juni 2001 blev udkast til planen sendt i høring i forvaltningerne. Bygge- og Teknikforvaltningen fremsendte i den anledning et høringssvar. Alle Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger er indarbejdet i den foreliggende udgave af planen.

Miljø-og Forsyningsudvalget vedtog i sit møde den 12. november 2001 at anmode Bygge- og Teknikudvalget om at behandle CO2- planen for så vidt angår trafik.

Bygge- og Teknikudvalget har i sit møde den 28. november 2001 behandlet sagen og vedtaget at fremsende et svarudkast til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Af svaret fra Bygge- og Teknikudvalget fremgår at udvalget ser positivt på kampagner på trafikområdet samt på transportplaner for virksomheder, men finder, at det er Bygge – og Teknikudvalget, der – i samarbejde med andre udvalg – i forbindelse med trafik – og miljøplanarbejdet prioriterer indsatsområderne. Og at evt. bevillinger til påvirkning af byens trafikforhold derfor bør placeres i Bygge- og Teknikforvaltningen.

Miljø- og Forsyningsudvalget har på baggrund af Bygge – og Teknikudvalgets svar udarbejdet følgende svarudkast:

"Bygge- og Teknikudvalget har behandlet CO2-planen for så vidt angår trafikområdet på mødet den 28. november 2001. På mødet besluttede udvalget at fremsende en udtalelse til Miljø-og Forsyningsudvalget.

Miljø- og Forsyningsudvalget har følgende bemærkninger til udtalelsen fra Bygge- og Teknikudvalget:

Miljø- og Forsyningsudvalget er glade for, at Bygge- og Teknikudvalget ser positivt på kampagner på trafikområdet samt på transportplaner for virksomheder.

Bygge – og Teknikforvaltningen har, siden arbejdet med CO2-planen blev igangsat i 1999, deltaget aktivt i arbejdet med planen for nedbringelse af CO2- udslippet i Københavns Kommune. Arbejdet med at tilvejebringe en CO2-plan gik i gang lang tid, før arbejdet med en ny miljø- og trafikplan blev iværksat.

En plan for nedbringelse af CO2 fra byen må nødvendigvis indeholde tiltag vedr. trafik. Miljø- og Forsyningsudvalget er ikke enig i, at tiltag i forhold til nedbringelse af CO2 udslip fra trafikken skal afvente trafik- og miljøplanen, som tidligst kan være politisk behandlet om 1 – 1½ år.

Miljø- og Forsyningsudvalget er af den opfattelse, at tiltag skal igangsættes i et samarbejde mellem forvaltningerne, hvor Miljø- og Forsyningsforvaltningen gerne påtager sig opgaven som tovholder.

Miljø- og Forsyningsudvalget er ligeledes af den opfattelse, at denne diskussion mellem de to udvalg kan fortsætte i udvalgene, når CO2-planen er vedtaget i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen.

Med venlig hilsen

Bo Asmus Kjeldgaard"

MILJØVURDERING

Der er ingen væsentlige miljøkonsekvenser af denne indstilling

ØKONOMI

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Beslutningsprotokol fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 28. november 2001

Bygge- og Teknikudvalgets brev til Miljø- og Forsyningsudvalget af 30. november 2001.

 

Niels Juul Jensen

/ Jørgen Høg

 

 

 

 

 

Til top