Koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2002 og formidling heraf
Koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2002 og formidling heraf
Miljø- ogForsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 3. februar 2003
7.
MFU 21/2003
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- ogForsyningsudvalget godkender det beskrevne koncept for regnskabet ogformidlingen heraf, og
at Miljø- ogForsyningsudvalget får det færdige regnskab forelagt til godkendelse i foråret2003, og herefter sender det til godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 27.januar 2003
Udsat.
RESUME
Denne indstilling er udarbejdet i samarbejde med Bygge- ogTeknikforvaltningen, og fremlægges parallelt i Bygge- og Teknikudvalget ogMiljø- og Forsyningsudvalget. Miljø- og Forsyningsudvalget er den 25. november2002 blevet orienteret om hovedtrækkene i de ændringer, der er i konceptet forregnskabet 2002 i forhold til de foregående år.
Indikatorerne i regnskabet er ikke ændret i forhold til2001, da fokus for 2002 er på en ændret formidling af regnskabet. Selveregnskabet vil fra 2002 være at finde på en hjemmeside, der indeholder de sammeoplysninger som i den tidligere trykte udgave af regnskabet fra 2001.Hjemmesiden bygges op, så der er information på forskellige niveauer: Til demder bare vil vide lidt, og til dem der vil have uddybende information. Der vildesuden blive udarbejdet en folder, der viser udviklingen på et lille antalindikatorer, f.eks. vand, el, affald og trafik. I folderen vil der være
Det endelige koncept er tilpasset resultaterne af borgerundersøgelsenfra november 2002 og resultaterne af en interviewrunde blandt miljøambassadørerfra december 2002.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 28. marts 1996 udvalgsbetænkningnr. 670/93 om udarbejdelse af Københavnernes Grønne Regnskab. I forbindelse medKøbenhavnernes Grønne Regnskab 1999 besluttede Bygge- og Teknikudvalget ogMiljø- og Forsyningsudvalget, at det på et tidligt tidspunkt skulle være muligtfor medlemmerne af de to udvalg at tage stilling til regnskabets indhold,herunder valg af indikatorer.
For regnskabet for 2002 fastholdes indikatorerne fra 2001 ogder skal i stedet tages stilling til en ny form for formidling afregnskabet. Medarbejdere fra KøbenhavnsEnergi, Miljøkontrollen og Bygge- og Teknikforvaltningen har været inddraget iudarbejdelsen af det foreliggende koncept.
Miljø- og Forsyningsudvalget er den 25. november 2002 blevetorienteret om hovedtrækkene i de ændringer, der er i konceptet for regnskabet2002 i forhold til de foregående år.
Der er i 2002 udført en stor borgerundersøgelse, omfattendeca. 1500 telefoninterview, som har haft til formål at skabe et billede afkøbenhavnernes holdning, adfærd og ønsker til miljøet i København.Undersøgelsen viste, at kun en lille del af københavnerne, 8%, havde hørt omKøbenhavnernes Grønne Regnskab, og at 22 % blandt dem havde læst i regnskabet. Herudover viste undersøgelsen, at dervar en markant forskel på aldersgruppernes viden om miljø og rigtigmiljøadfærd. De yngre københavnere (18 til 24 år) skilte sig ud som dem, dervidste mindst om miljøet og som dem, der havde den mindst miljørigtige adfærd.Samtidig viste undersøgelsen, at de yngre københavnere var den aldersgruppe,hvor flest gerne ville vide mere om miljøet. På Miljø- og Forsyningsudvalgetsmøde den 9. december 2002 er der orienteret generelt om undersøgelsensresultater (punktet blev udsat til den 13. januar 2003).
I december 2002 er der gennemført en interviewrunde blandten række miljøambassadører omkring deres vurdering af og fremtidige ønsker tilKøbenhavnernes Grønne Regnskab. Der er foretaget 9 interview blandt følgende:grønne guider, kvarterløftsekretariater, boligselskaber, miljøorganisationer(Københavns Miljø- og Energi Kontor, Vestergror) og virksomheder. Det ervalgt at interviewe repræsentanter fra miljøambassadørerne, da de er en vigtigmålgruppe for regnskabet, fordi de bruger regnskabet i deres arbejde medformidling af miljø til københavnerne. Interviewene viste generelt, at der delsefterspørges en enkel præsentation af indikatorer, der viser borgernes forbrug(el, vand, varme og affald) og dels, at der er stor tilfredshed med at havealle data om miljøet i København samlet et sted. Herudover er der et ønske omat få dataene så tæt på borgerne som muligt, det vil sige angivet på lokaltniveau, og angivet så man som borger kan forholde sig direkte til dataene.
Uddybningaf indstilling og evt. alternativer hertil
Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommunesom geografisk enhed. Det betyder, at regnskabet viser udvalgte indikatorer formiljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder.Formålet med regnskabet er at informere borgere, virksomheder og kommunensforvaltninger om:
§
§
§
§
§
Indikatorer
Der er, siden det første regnskab udkom i 1996, løbende sketen udvikling og en vurdering af temaer og indikatorer, som præsenteres i detgrønne regnskab. I 2001 kom der som en følge af samarbejdsaftalen om Dogme 2000for kommuner og miljø f.eks. nye indikatorer til indenfor energi, affald ogvirksomhedernes miljøarbejde. Københavns Kommune har i lighed med de øvrigeDogme-kommuner ikke mulighed for at vise udviklingen i alle de indikatorer, derkræves i Dogme-samarbejdet. Det skyldes manglende datagrundlag for enkelteindikatorer, samt at der er behov for at udvikle og præcisere flere indikatorernærmere. Dette gælder bl.a. for forbrug af pesticider i boligområder og erhvervog udledning af NOx og/eller NO2. Der er et samarbejde i gang med de øvri geDogme-kommuner om at præcisere indikatorer og dataindsamlingsmetoder. Alleindikatorer fra 2001 er fastholdt i regnskabet for 2002, således at der ikke ersket ændringer i valg af indikatorer i forhold til regnskabet fra 2001.
Interviewene med miljøambassadørerne viste, at der et ønskeom at indikatorerne kommer så tæt på borgerne som muligt. Det vil sige, atindikatorerne om muligt angives, så man umiddelbart kan forholde sig til demsom enkeltperson eller som familie. Hvor det er muligt, vil forbrugsindikatorersom f.eks. el, vand og affald, derfor i dette regnskab blive opgjort per personeller husstand og opgjort i enheder som gør, at man direkte kan sammenligne medsit eget forbrug.
Borgerundersøgelsen viste, at trafik og den deraf følgendeluftforurening generelt er detkøbenhavnerne anser som det største miljømæssige problem i København. Indikatoreromkring trafik er derfor centrale for den københavnske befolkning.
Formidling
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningenønsker at ændre formidlingen af regnskabet med det mål, at de centralebudskaber om miljøets udvikling når ud til flere københavnere.
Målgrupperne for Københavnernes Grønne Regnskab er:
§
§
§
§
§
Til brug for miljøambassadørerne, embedsmænd, politikere ogandre mere interesserede udvikles hjemmesiden, som vil blive det sted, hvoralle indikatorer og information om miljøudviklingen i København er samlet.Hjemmesiden kan nås direkte via en web adresse eller via de to forvaltningershjemmesider. Hjemmesiden vil blive bygget op, så der er information på flereniveauer: Til dem, der bare vil vide lidt, og til dem, der vil have mereuddybende information. Der vil blive arbejdet på, at det på sigt bliver muligtat linke til rådata, så der lokalt kan arbejdes videre med tallene.
Til brug for borgerne og virksomheder i København, som erinteresseret i en kort information om den generelle udvikling inden for noglefå indikatorer (f.eks. vand, el, affald og trafik), udarbejdes en kort folder.I folderen vil der være henvisning til hjemmesiden, hvor det er muligt at fåsupplerende og uddybende information. Folderen vil blive distribueret tilbiblioteker, kvarterløftsekretariater, grønne guider, lokal Agenda 21 grupper,andels-, lejer- og ejerforeninger, virksomhedsnetværk, folkeskoler samt enrække miljøorganisationer. "Tip en13´er om miljøet" – med gevinst – kan indgå som opmærksomhedsskaber i form afløstsiddende indstik i folderen (uddeles i forbindelse med Miljøfestival 2003).
Oplysning om udviklingen af enkeltindikatorer og hjemmesidevil desuden blive annonceret i forskellige medier.
For at nå de yngre københavnere vil der blive gennemførtnogle tiltag specielt rettet mod denne del af målgruppen. Der kan f.eks. blivetale om uddeling af gratis postkort på caféer, kollegier og andre steder, hvorde yngre københavnere færdes, ophængning af bannere i forbindelse medoffentliggørelse af regnskabet, korte radiospots på mindre radiostationer ellerbannerreklamer på nettet.
I nedenstående skema er vist en samlet oversigt overmålgrupper og medievalg.
| Målgruppe | Medievalg |
| Miljøambassadører | Hjemmeside |
| Politikere, embedsmænd i kommunen | Hjemmeside |
| De københavnske borgere | Folder med henvisning til hjemmeside og derudover opmærksomhedsskabende annoncer |
| De unge københavnere | Gratis postkort og bannere på nettet |
| Virksomheder i København | Folder med henvisning til hjemmeside |
| Samarbejdspartnere i ind- og udland | Folder med henvisning til hjemmeside |
Formidlingsplan flere år frem
Ovenfor nævnte forslag til formidling er et forsøg på at nåbredere ud med budskaber om miljøet i København. Hjemmesiden ses som en fastbestanddel heraf. De øvrige elementer kan ændres og justeres, alt efter deerfaringer man gør sig med effekten af formidlingen, og efter hvilke målgrupperman ønsker at nå. Der planlægges derfor en evaluering af formidlingen afregnskabet.
Det videre forløb
Når de to udvalg har godkendt konceptet, begynder detegentlige arbejde med opbygning af hjemmesiden og indsamling af tekst og datafra de to forvaltninger. Når teksten til regnskabet er færdig, vil den blivedrøftet i Dogme Forum, som er en embedsmandsgruppe med deltagelse fra alleforvaltninger i kommunen. Herefter fremlægges regnskabet for Miljø- ogForsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget ogBorgerrepræsentationen til godkendelse. Hjemmesiden vil findes i såvel dansksom engelsk udgave. Folderen vil ligeledes blive oversat til engelsk og
MILJØVURDERING
Regnskabet er et redskab for borgere og virksomheder til atholde sig orienteret om miljøbelastningen og miljømålene i København og kangive inspiration til at gøre noget forat mindske miljøproblemerne. Som sådan må regnskabet forventes at have enpositiv effekt på miljøet og borgernes holdninger til miljø.
Ved produktionen af folderen bruges især i trykkeprocessenressourcer i form af el og papir, og der anvendes forskel lige kemiske stoffer.Miljøpåvirkningerne ved trykkeprocessen søges reduceret ved brug af etmiljøcertificeret trykkeri, der arbejder med at minimere ressourceforbruget oganvende de mindst miljøskadelige kemikalier. Der anvendes et københavnsktrykkeri af hensyn til at minimere transporten af tryksagen. Folderen trykkespå cycluspapir i en trykkeproces, der lever op til Svanemærkekriterierne ogforsynes med en miljødeklaration.
ØKONOMI
Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2002 er 400.000kr. Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen delerudgiften til regnskabet ligeligt. Udgiften på 200.000 er afsat iMiljøkontrollens budget for 2003 på funktion 0.80.1. Fælles Formål.
HØRING
Der er ikke foretaget høring i forbindelse med udarbejdelseaf konceptet.
ANDREKONSEKVENSER
Ingen bemærkninger
BILAG
Ingen
Peter Elsman