Mødedato: 03.02.2003, kl. 15:00

I/S Amagerforbrændings overtagelse af genbrugsstationer

I/S Amagerforbrændings overtagelse af genbrugsstationer

Miljø- ogForsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 3. februar 2003

 

 

4.      I/SAmagerforbrændings overtagelse af genbrugsstationer

 MFU 18/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at forvaltningenbemyndiges til at indgå forhandlinger med I/S Amagerforbrænding om, atselskabet overtager hovedparten af ansvaret for etablering og drift af genbrugsstationeri interessentkommunerne. Forhandlingerne skal afklare de økonomiske forhold ogden endelige arbejdsfordeling vedrørende genbrugsstationerne.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 27.januar 2003

Udsat.

 

RESUME

I/S Amagerforbrændings bestyrelse besluttede på mødet den26. september 2002 at fremsende et forslag til selskabets interessentkommunerom, at I/S Amagerforbrænding overtager hovedparten af ansvaret for etableringog drift af genbrugsstationerne i selskabets opland. Målet er bl.a., atborgerne mødes af den samme genbrugsprofil, samme sorteringskoncept, sammeserviceniveau og vejledning, uanset hvilken genbrugsplads de vælger at benytte.Samtidig forenkles administrationen af genbrugsstationerne, og der opnås stordriftsfordele.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen principielt er positivindstillet over for I/S Amagerforbrændings forslag, og på den baggrund foreslåsdet, at forvaltningen indleder forhandlinger med I/S Amagerforbrændingvedrørende økonomien og den endelige arbejdsfordeling. Forhandlings­resultatetforelægges herefter Miljø- og Forsyningsudvalget til godkendelse.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Siden 1994 har alle borgere og virksomheder i I/SAmagerforbrændings opland haft mulighed for frit at benytte enhver afgenbrugsstationerne i oplandet, dvs. i Dragør, Frederiksberg, Hvidovre,Københavns og Tårnby Kommuner. Der har imidlertid været en vis forskellighedmellem interessentkommunernes egenbetaling til anlæg og drift samt enforskellig ansvarsfordeling mellem den enkelte kommune og I/S Amagerfor­brænding.

For I/S Amagerforbrænding betyder disse forskelligheder, atarbejdet med at administrere kommunernes genbrugsstationer er mere omfattende,end hvis der var tale om én og samme måde at administrere allegenbrugsstationerne på.

For borgerne betyder det, at de bliver mødt med forskelligekrav til bl.a. sortering og aflevering af affald og genbrugsmaterialer, hvilketkan virke forvirrende og uforståeligt.

 

Uddybning af indstilling

I/S Amagerforbrænding og interessentkommunerne hardiskuteret, om driften mv. af genbrugsstationerne kunne foregå merehensigtsmæssigt. Spørgsmålet har endvidere været drøftet i I/SAmagerforbrændings bestyrelse. På den baggrund har I/S Amagerforbrænding medbrev af 26. november 2002 anmodet om en tilkendegivelse af Københavns Kommunesholdning til et forslag om, at overdrage hovedparten af ansvaret forgenbrugsstationernes etablering og drift til I/S Amagerforbrænding.

Forslaget indebærer desuden mulighed for at etablerenærgenbrugsstationer som supple­ment til de store, centrale genbrugsstationer.Det har især været et ønske fra hovedstads­kommunerne Frederiksberg ogKøbenhavn, hvor det har vist sig vanskeligt at finde egnede arealer til storegenbrugsstationer. Nærgenbrugsstationerne vil være mindre og omfatte færreaffaldsfraktioner, end de nuværende pladser, men til gengæld vil det være lettereat finde egnede arealer til disse mindre pladser (se bilag 2 for en definitionaf de forskellige typer af genbrugsstationer). Etableringen af nærgenbrugsstationervil samtidig betyde, at mange borgere får kortere afstand til den nærmestegenbrugsplads, hvilket vil være et stort fremskridt for byens mange borgereuden bil.

I forslaget er der udarbejdet et samlet koncept for, hvilkeaffaldsfraktioner henholdsvis genbrugsstationer og nærgenbrugsstationer skalkunne modtage. Borgerne vil således blive mødt af samme genbrugsprofil,sorteringskoncept, serviceniveau og vejledning, uanset hvilken(nær)genbrugsplads de vælger at benytte.

I Københavns Kommune er personaleadministrationen vedrørendegenbrugsstationer samlet hos I/S Amagerforbrænding, men dette gælder ikke foralle pladser i oplandet. Hvis administrationen af genbrugsstationerne samles étsted med bl.a. samlet personale­administration, kan der opnås en mere rationeldrift af genbrugsstationerne, og der vil blive mulighed for etablering af etmiljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Samtidig kan der sikres en optimaløkonomisk afsætning af det indkomne affald, idet der kan opnås bedre priser medde større affaldsmængder. Ved en fælles og ensartet administration og drift afgenbrugsstationerne forventes der et øget service­niveau, idet arbejds­gangenebliver enklere og sorteringen på pladserne mere ensartet.

Ved at inddrage I/S Amagerforbrænding i selve etableringenaf pladserne, vil placeringen ske ud fra et helhedssyn på oplandet med fokus påkoncentrationen af borgere.

På baggrund af ovenstående ser Miljø- ogForsyningsforvaltningen en række fordele ved at lade I/S Amager­forbrændingovertage hovedparten af ansvaret med at etablere og drive genbrugsstationerne ioplandet. Forvaltningen indstiller derfor, at det meddeles I/S Amager­forbrænding,at Miljø- og Forsyningsforvaltningen er indstillet på at indgå i forhandlingerom de nærmere økonomiske forhold og den endelige arbejdsdeling.Forhandlingsresultatet vil efterfølgende blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalgettil godkendelse.

I/S Amagerforbrænding har anmodet om en tilbagemelding påforslaget senest den 1. februar 2003.

 

MILJØVURDERING

Etableringen af flere nærgenbrugsstationer vil medføre enstørre tæthed mellem pladserne, hvilket betyder mindre afstand og nemmere adgangfor folk til at komme af med deres affald. Etableringen af flerenærgenbrugsstationer kan derfor forventes at få den effekt, at flere borgere ogvirksomheder vil begynde at sortere og aflevere deres affald pågenbrugspladsen. Resultatet heraf er, at mere affald vil blive genanvendtfremfor at gå til forbrænding, og at mere farligt affald vil blive udsorteretog gå til specialbehandling.

Ved en samlet administration af genbrugsstationerne frigøresder ressourcer til formidling af korrekt sortering, hvilket kan være med til atøge den generelle miljøbevidsthed hos borgerne.

En samlet administration giver desuden mulighed foretablering af et certificerbart miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem forgenbrugsstationerne.

 

ØKONOMI

Forslagetindeholder en oversigt over de fremtidige principper for fordeling af ansvar ogøkonomi i forbindelse med etablering og drift af genbrugsstationerne.

Deter forslået at I/S Amagerforbrænding overtager:

·       Anlægsudgifter, for så vidt angår etablering af nyegenbrugsstationer i oplandet.

·       Driftsudgifter, som hidtil er blevet afholdt afkommunerne (f.eks. telefon, el, vinter­renholdelse, vejvedlige­holdelse ogukrudtsbekæmpelse).

I/SAmagerforbrænding overtager således en større del af udgifterne til anlæg ogdrift af pladserne. De nærmere økonomiske konsekvenser er ikke belyst i det afI/S Amagerforbrænding fremsendte forslag, men vil blive et hovedpunkt i deforeslåede kommende forhandlinger mellem I/S Amagerforbrænding og KøbenhavnsKommune. Under forhandlingerne vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen inddrageen nærmere vurdering af kommunernes bidrag til finansiering afgenbrugsstationerne.

Totaltset forventer I/S Amagerforbrænding, at selskabets overtagelse af genbrugsstationernevil blive udgiftsneutral for Københavns Kommune.

 

HØRING

Ingenhøring.

 

BILAG

1. Brev af 26. november2002 fra I/S Amagerforbrænding med tilhørende bilag.

2. Notat af 17. januar2003, Definition af Genbrugsstation, Nærgenbrugsstation, Kvartersmiljøstation,Gårdmiljøstation og Gårdmandsplads.

 

 

 

Peter Elsman

/ HjalteAaberg

 


 


Til top