Energi E2, valg til bestyrelse og generalforsamling
Energi E2, valg til bestyrelse og generalforsamling
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 2. april 2002
8. Energi E2, valg til bestyrelse og generalforsamling
MFU 97/2002 J.nr. 62/2002
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Winnie Berndtson repræsenterer Københavns Kommune på den kommende generalforsamling i Energi E2 A/S og
at Winnie Berndtson stemmer for genvalg af de to siddende bestyrelsesmedlemmer konstitueret direktør Peter Elsman og direktør Birger Riisager og stemmer for valg af direktør Niels Juul Jensen og genvalg af direktør Gert Fischer som suppleanter.
RESUME
Der er generalforsamling i Energi E2 den 9. april 2002. Det indstilles, at Winnie Berndtson repræsenterer Københavns Kommune på generalforsamlingen.
Miljø- og Forsyningsudvalget har den 26. marts 2001 udpeget henholdsvis 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter til aktieselskabet Energi E2´s bestyrelse.
Der skal hvert år udpeges en ny bestyrelse i E2. Det foreslås, at de to udpegede bestyrelsesmedlemmer, Peter Elsman og Birger Riisager fortsætter som bestyrelsesmedlemmer, og at Niels Juul Jensen og Gert Fischer udpeges som suppleanter.
SAGSBESKRIVELSE
På Borgerrepræsentationens møde den 25. maj 2000 blev kraftværksfusionen mellem Københavns Energi og Sjællandske Kraftværker godkendt. Det blev samtidig besluttet, at Miljø- og Forsyningsudvalget udpeger Københavns 2 repræsentanter og deres suppleanter til bestyrelsen. Det ene bestyrelsesmedlem skal være medlem af Miljø- og Forsyningsforvaltningens direktion og det andet medlem en person med erfaring fra det private erhvervsliv.
Ifølge vedtægterne for Energi E2 skal der hvert år på generalforsamlingen vælges en ny bestyrelse for det kommende år.
Der afholdes generalforsamling i Energi E2 den 9. april 2002. Det indstilles at Winnie Berndtson møder som repræsentant for aktionæren og giver sin stemme til, at de to siddende bestyrelsesmedlemmer, Peter Elsman og Birger Riisager kan udpeges for en ny 1 års periode, samt at Niels Juul Jensen og Gert Fischer kan udpeges som suppleanter.
Birger Riisager er tidligere koncerndirektør for FLS koncernen og er medlem af flere aktieselskabsbestyrelser, bl.a. er han bestyrelsesformand for Danfoss A/S, medlem af bestyrelsen i C.W. Obel A/S og Aalborg Industries A/S. Peter Elsman er medlem af Miljø- og Forsyningsforvaltningens direktion.
BILAG
- dagsorden for generalforsamlingen i Energi E2 den 9. april 2002
Peter Elsman
/ Vibeke Østergaard