Københavns Agenda 21 - plan og pjece
Københavns Agenda 21 - plan og pjece
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 2. februar 2004
11. Københavns Agenda 21 - plan og pjece
MFU 33/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget sender Københavns Agenda 21, 2004-2007 (plan og pjece) i høring i de øvrige udvalg.
RESUME
Det foreslås med denne indstilling, at planen sendes i høring i alle udvalg med en høringsfrist frem til den 11. marts 2004. Efter udvalgshøringen forelægges planen til politisk behandling, hvorefter den sendes i offentlig høring, inden den forelægges til endelig politisk behandling.
København som en bæredygtig storby er et mål både i
kommunens værdigrundlag og miljøpolitik. Bæredygtighed indebærer, at vi skal
tage vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig.
Agenda 21-planen beskriver primært, hvilke mål og handlinger der skal til for,
at udviklingen kan ske på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Agenda 21-planen opfylder kravene fra både
Planloven og Dogme 2000, som udgør det formelle grundlag for planen.
Agenda 21-planen består af en plan og en pjece, som indeholder følgende fem temaer: Bæredygtig byudvikling, Ressourcer, Miljø & sundhed, Forankring samt Fej for egen dør. Temaerne er blandt andet valgt med udgangspunkt i væsentlige udfordringer på miljøområdet, indsatsområder i Planloven og i Dogme 2000 samt resultater fra den forudgående borgerdialog.
Et udkast til Agenda 21-planen har været i høring i alle forvaltninger. Forvaltningerne har overordnet set haft positive kommentarer til Agenda 21-planen. Flere forvaltninger har dog tilkendegivet, at de tager forbehold for øgede driftsudgifter i forbindelse med miljøcertificering og omlægning til økologiske fødevarer.
Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Agenda 21-planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række mål og aktiviteter, hvortil der ikke afsættes midler.
Agenda 21-planen indeholder også nye mål og indsatser, som ikke er, eller kun delvist er finansierede. Det handler om miljøcertificering, omlægning til økologiske fødevarer og tiltag på vandområderne. Samlet set drejer det sig om udgifter i størrelsesordenen 30 mio. kr. årligt. Disse omkostninger er pt. ufinansierede, og de vil indgå i forvaltningens forslag til Miljø- og Forsyningsudvalgets ønskeliste til budgettet.
Derudover er der mål og indsatser, som forudsætter en finansiering via anden sektorplanlægning, fx i forbindelse med Spildevandsplan og Trafik- og Miljøplan.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der udestår forhandlinger med staten om finansiering af tiltag som følge af Vandrammedirektivet og med omegnskommunerne om deres bidrag til genopretning af de ferske recipienter.
De resterende aktiviteter, der er foreslået i planen, er eller forventes finansieret indenfor de enkelte forvaltningers budgetter.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen
har på mødet den 28. november 2002 (BR 588/02) tiltrådt en indstilling om
igangsætning af arbejdet med en Agenda 21-plan. Den 6. marts 2003 (BR 95/03)
godkendte Borgerrepræsentationen endvidere et debatoplæg om Agenda 21 "Miljø så
det batter". I august 2003 fik Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og
Teknikudvalget samt Økonomiudvalget forelagt resultaterne af en forudgående
borgerdialog, ligesom disse udvalg godkendte et koncept for Agenda 21-planen.
København skal være
en bæredygtig storby. Det er slået fast både i kommunens værdigrundlag og
miljøpolitik. Bæredygtighed indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske,
miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. Agenda 21-planen peger på,
hvilke mål og handlinger, der skal til for at udviklingen kan ske på et miljømæssigt
bæredygtigt grundlag.
Denne første Agenda
21-plan "Københavns Agenda 21, 2004 – 2007" er afgrænset til primært at omhandle
de miljømæssige målsætninger for København, hvor de sociale, kulturelle og
økonomiske målsætninger fremgår af andre planer som regionplan, kommuneplan og
sektorplaner.
Det formelle
grundlag for Agenda 21-planen er Dogme 2000 og Planloven.
Københavns Kommune
har besluttet at gå ind i det kommunale miljøsamarbejde Dogme 2000, hvor det
også er et krav, at der skal udarbejdes en Agenda 21-plan. Dogme 2000
indeholder nogle konkrete mål og forpligtelser som gælder hele kommunen, og som
skal indarbejdes i Agenda 21-planen.
Planloven sætter
krav om, at amter og kommuner skal udarbejde en redegørelse for deres lokale
Agenda 21 strategi.
Agenda 21-planen
opfylder kravene fra både Planloven og Dogme 2000.
Arbejdet med Agenda
21-planen er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe med deltagelse
af repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og
Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen forestår
formandskabet i styregruppen samt projektledelsen. Alle forvaltninger har været
inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af planen via deltagelse i en intern
følgegruppe. Endvidere har udkastet til Agenda 21-planen været i høring i alle
forvaltninger.
Projektet har også
en ekstern følgegruppe med repræsentanter fra erhvervsliv, grønne
organisationer, lokale Agenda 21-grupper, boligforeninger, lokalråd etc. Derudover
har der i foråret 2003 været gennemført en forudgående borgerdialog, som har
givet en række input til planen. Der er blandt andet gennemført en repræsentativ
undersøgelse af 1.500 københavneres viden om og holdning til miljøet i byen.
Uddybning
af indstilling og evt. alternativer hertil
Københavns Kommunes
Agenda 21-plan bliver rammen om kommunens samlede indsats for at forebygge og
reducere miljøbelastningen lokalt og globalt samt begrænse ressourceforbruget.
Planens
opbygning og indhold
Agenda 21-planen
består af en plan og en pjece. Målgruppen for planen er primært politikere og
medarbejdere i kommunen samt særligt miljøinteresserede organisationer og
borgere. Pjecen er skrevet til dem, som er interesseret i miljøet i byen uden
at have behov for det fulde overblik over alle mål og indsatser.
Temaer og emner i
Agenda 21-planen er valgt med udgangspunkt i:
·
Væsentlige
udfordringer på miljøområdet
·
Indsatsområder
i Planloven
·
Indsatsområder
i Dogme 2000
·
Anbefalinger
fra Rådet for Bæredygtig Udvikling
·
Allerede
besluttede planer, politikker og strategier
·
Resultater
af borgerdialogen
De enkelte emner i
planen er struktureret efter Dogme 2000:
·
Status
– hvor står vi? Her gives en
status for væsentlige miljøproblemer og kilder.
·
Målsætninger
– hvor vil vi hen? Her
beskrives udvalgte eksisterende målsætninger og forslag til nye målsætninger
som supplement til de eksisterende.
·
Aktiviteter
– hvad gør vi? Her beskrives
igangværende og planlagte aktiviteter samt forslag til nye aktiviteter.
·
Revision
– hvordan følger vi op? Her
beskrives, hvordan det evalueres om målsætninger og mål nås.
Følgende temaer
indgår i Agenda 21-planen:
Bæredygtig
byudvikling handler om, hvordan de overordnede visioner
for byens udvikling kan omsættes til handling inden for emnerne bæredygtighed i
lokalplanlægning, byggeri og byfornyelse, transportsystemet samt biologisk
mangfoldighed og rekreative områder.
Ressourcer handler om Københavns og københavnernes
økologiske råderum samt om
ressourceforbrug og affaldsdannelse, energiforbrug og CO2-udledning
samt om vandforbrug og vandkvalitet.
Miljø &
sundhed handler om
miljøfaktorer, som kan
påvirke folkesundheden både negativt og positivt.
Negative faktorer er luftforurening, støj, forurening af jord og grundvand samt
kemiske stoffer og produkter, mens positive faktorer er bedre og sundere
forhold i byens bygninger, friarealer og offentlige rum samt bedre kost- og
motionsvaner hos især børn og unge.
Forankring handler om at miljøarbejdet skal forankres i
lokalområderne. Dette kan ske gennem
kampagner som Miljøfestival og Miljøtrafikuge, i form af fx Agenda 21-centre og
i erhvervslivet i kraft af fx Københavns Miljønetværk. Temaet beskriver desuden
kommunens miljøundervisning af børn og unge, naturvejledning og informationsaktiviteter.
Fej for egen dør handler om, hvad Københavns Kommune som virksomhed har sat i gang
inden for miljøcertificering, miljøvurdering af politiske indstillinger, grønt
budget, grønt regnskab, miljøbevidste indkøb, transport, økologiske fødevarer,
miljø i byggeri og anlæg, miljøvurderinger af indstillinger, energi- og
vandforbrug og affald.
Resultatet af
forvaltningshøringen
Miljøkontrollen
sendte den 23. oktober 2003 et udkast til "Københavns Agenda 21 2004-2007" i
høring i alle forvaltninger.
Alle forvaltninger
har overordnet set haft positive kommentarer til Agenda 21-planen. Planen
beskrives blandt andet som en god og ambitiøs plan, vidtrækkende, gennemarbejdet
og et godt fundament for det fremtidige miljøarbejde i kommunen.
Flere forvaltninger
har dog tilkendegivet, at de har visse forbehold til økonomien i Agenda
21-planen. Disse forbehold handler især om temaet "Fej for egen dør", hvor der
er bekymring for især øgede udgifter i forbindelse med målet om, at alle forvaltninger
skal være miljøcertificerede inden udgangen af 2008. En enkelt forvaltning
nævner i denne forbindelse også, at målet om 75% økologiske fødevarer i kommunens
køkkener og kantiner inden udgangen af 2008 vil kræve et øget ressourceforbrug.
Miljøkontrollen har efterfølgende foretaget en vurdering af ressourceforbruget
i forbindelse med disse indsatser. Vurderingen fremgår nedenfor.
Derudover havde
enkelte forvaltninger nogle konkrete kommentarer eller rettelser til planen.
Forvaltningernes konkrete kommentarer og Miljø- og Forsyningsforvaltningens
vurdering fremgår af vedlagte høringsnotat.
Miljøcertificering
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen nævner i deres høringssvar, at det vil koste 13
mio. kr. at gennemføre miljøcertificering i daginstitutionerne. Kultur- og Fritidsforvaltningen
peger også på det store ressourceforbrug og behovet for kompetenceløft, samt at
der bør tages initiativer til at få fordelagtige økonomiske aftaler om miljøcertificering.
Bygge- og Teknikforvaltningen peger på, at det specielt er inden for de mere
administrative områder, at der er behov for en udvikling af miljøledelsesindsatsen.
Miljøkontrollen er
klar over, at det er forbundet med et vist ressourceforbrug at gennemføre
miljøledelse i forvaltningerne og sikre den løbende drift og certificering.
Miljøkontrollen
anbefaler en model, hvor de enkelte forvaltninger certificeres hver for sig.
Det er her forudsat, at hver enkelt forvaltning dækkes af et miljøledelsessystem
og et certifikat. Det anbefales ligeledes, at der i hver forvaltning ansættes
en medarbejder, som primært har til opgave at gennemføre miljøledelse og drive
miljøcertificeringen. Miljøkontrollen vurderer, at realisering af målet i
Agenda 21-planen om miljøcertificering af alle forvaltninger inden udgangen af
2008 forudsætter, at der afsættes ca. 5 mio. kr. årligt. Vedligehold af
miljøcertificeringen vil i årene herefter, dvs. fra 2009 kræve et tilsvarende
beløb hvert år.
En væsentlig årsag
til at der anbefales denne model, hvor det er forvaltningerne, som certificeres
er, at de økonomiske omkostninger ved certificering minimeres. Se endvidere
bilag om finansiering af miljøcertificering i forvaltningerne.
Økologiske fødevarer
Kultur- og
Fritidsforvaltningen anfører i sit høringssvar, at det er en stor opgave at
omlægge kantiner og køkkener til økologisk drift. Kultur- og
Fritidsforvaltningen er derfor meget tilfreds med, at forvaltningens
kantineledere har fået mulighed for at deltage i kommunens Dogme Økologi
Projekt. Det anføres samtidigt, at der er behov for lignende tilbud til en lang
række andre køkkener, såfremt målsætningen om 75% økologisk mad skal indfries
inden udgangen af 2008.
Miljøkontrollen er
enig i, at realisering af målet i Agenda 21-planen, om 75% økologi inden udgangen
af 2008, forudsætter at der afsættes flere ressourcer til området.
Miljøkontrollen har
fra Direktoratet for FødevareErhverv modtaget støtte til at gennemføre
økologisk omlægning af køkkener i 2004 og 2005.
Det er Miljøkontrollens
vurdering, at de resterende institutioner og køkkener i kommunen kan omlægges
til økologi inden udgangen af 2008, under forudsætning af, at der afsættes 4
mio. kr. årligt i 2006, 2007 og 2008. Se endvidere bilag om finansiering af
omlægning til økologiske fødevarer.
Tidsplan og
den videre proces
Følgende proces og
tidsplan foreslås for Agenda 21-planen:
Februar – marts |
Høring i alle
politiske udvalg |
April – maj |
Behandling i
Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen |
Juni – september |
Offentlig høring |
Oktober - november |
Endelig politisk
behandling i Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget,
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen |
MILJØVURDERING
Agenda 21-planen
bidrager til at fremme en bæredygtig byudvikling, herunder løbende reducere
miljøbelastningen lokalt og globalt samt mindske ressourceforbruget.
Planen bidrager til
en bæredygtig udvikling ved at forankre strategier samt konkrete mål og
handlinger hos borgere og erhvervsliv samt i kommunen. Det kan også ske via
dialogen med borgere og erhvervsliv om byudvikling og miljøindsats, og ikke
mindst ved at kommunen selv, som virksomhed, påtager sig rollen som drivkraft i
omstillingen til bæredygtighed.
Med planen målrettes
og prioriteres miljøindsatsen. Planen skaber sammenhæng mellem og overblik over
visioner, mål og aktiviteter, ligesom den sikrer, at der bliver fulgt op på mål
og indsatser.
ØKONOMI
Med denne
indstilling foreslås, at forslag til plan sendes i udvalgshøring. Selve indstillingen
har således ikke nogen økonomiske konsekvenser.
Agenda
21-planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en
række mål og aktiviteter, hvortil der i forbindelse med selve planens politiske
behandling ikke afsættes midler.
I planen er der nye
mål og indsatser, som ikke er finansierede. Det drejer sig om omlægning til
økologiske fødevarer. Her er udgifterne på ca. 4 mio. kr. pr. år i årene 2006,
07 og 08. Desuden drejer det sig om udgifter til miljøcertificering og vedligehold
af miljøcertificeringerne på 5 mio. kr. pr. år i årene fremover og endelig udgifter
til tiltag på vandområdet, der omhandler forbedring af sedimentkvaliteten i havnen,
genopretning af de ferske recipienter og åbning af rørlagte åer, jf bilag, i
alt til vandområdet ca. 23 mio. kr. pr. år 10 år.
Disse omkostninger
der i alt er i størrelsesordenen 30 mio. kr. om året, er pt. ufinansierede, og
de vil indgå i forvaltningens forslag til Miljø- og Forsyningsudvalgets ønskeliste
til budgettet.
Det skal i den
forbindelse bemærkes, at der udestår forhandlinger med staten om finansiering
af tiltag som følge af Vandrammedirektivet og med omegnskommunerne om deres
bidrag til genopretning af de ferske recipienter.
Derudover er der mål
og indsatser, som forventes finansieret via anden sektorplanlægning, fx i
forbindelse med den politiske proces omkring den kommende Spildevandsplan og
Trafik- og Miljøplan.
De resterende
aktiviteter, der er foreslået i planen er eller forventes finansieret indenfor
de enkelte forvaltningers budgetter.
Dertil kommer, at
Agenda 21-planen indeholder mål og indsatser fra Forslag til Trafik- og
Miljøplan 2004, som pt. ikke er vedtaget. Det forventes, at trafik- og miljøplanen
bliver politisk behandlet inden Agenda 21-planen forelægges til endelig politisk
behandling, således at det er muligt at sikre en samordning som følge af eventuelle
ændringer i Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004.
HØRING
Et udkast til Agenda
21-planen har været i høring i alle forvaltninger. Resultaterne af
forvaltningshøringen kan ses af høringsnotatet. Det foreslås med denne indstilling,
at planen sendes i høring i alle udvalg med en høringsfrist frem til den 11.
marts 2004.
Efter
udvalgshøringen forelægges planen til politisk behandling i Miljø- og Forsyningsforvaltningen,
Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen.
Herefter sendes planen i offentlig høring inden den forelægges til endelig
politisk behandling.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
·
Københavns
Agenda 21, 2004-2007 (plan)
·
Københavns
Agenda 21, 2004-2007 (pjece)
·
Høringsnotat,
Københavns Agenda 21, 2004-2007 (notat)
·
Finansiering
af miljøcertificering i forvaltningerne (notat)
·
Finansiering
af omlægning til økologiske fødevarer (notat)
·
Finansiering
af tiltag på vandområderne (notat)
Peter Elsman
/