Tidlig overførsel af budgetmidler fra 2003 til 2004
Tidlig overførsel af budgetmidler fra 2003 til 2004
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 1. marts 2004
9. Tidlig overførsel af budgetmidler fra 2003 til 2004
MFU 48/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender Miljø- og Forsyningsforvaltningens ansøgning om tidlig overførsel af mindreforbrug i 2003 til budget 2004.
RESUME
Økonomiforvaltningen har - som noget nyt – indkaldt ansøgning om tidlig overførsel af budgetmidler fra 2003 til 2004.
Indkaldelsen omfatter uforbrugte anlægsmidler og puljer afsat af BR, hvor igangsættelsen eller videreførslen af de berørte projekter bevillingsmæssigt afhænger af, at mindreforbruget i 2003 bliver overført til 2004. Øvrige uforbrugte midler kan overføres i forbindelse med den ordinære overførselssag i maj måned.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har med forbehold for Miljø- og Forsyningsudvalgets godkendelse indleveret ønsker om overførsel af midlerne i støjpuljen og uforbrugte midler afsat til demonstrationsprojektet vedrørende solcelleanlæg, til miljøcertificering af kommunens institutioner og i VE-puljen.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiforvaltningen har med brev af 26. januar 2004 indkaldt udvalgenes ansøgninger om overførsel af visse budgetmidler fra 2003 til budget 2004.
Adgangen til at søge om tidlig overførsel er ny, og supplerer den almindelige adgang til at søge overførsel af mindreforbrug og merindtægter, når regnskabet for 2003 foreligger endeligt.
Økonomiforvaltningen har afgrænset muligheden for at søge tidlig overførsel af budgetmidler til uforbrugte anlægsmidler til aktiviteter eller projekter, der er igangsat i tidligere år eller ventes igangsat i starten af 2004, og hvor finansieringen afhænger af den tidlige overførsel. Endvidere omfatter adgangen uforbrugte særlige puljer afsat af Borgerrepræsentationen. Det er i begge tilfælde en forudsætning, at der er dækning for overførslen i regnskab 2003.
Fristen for at indlevere ønsker har været sat til 17. februar 2004, hvilket for Miljø- og Forsyningsudvalgets vedkommende ikke har muliggjort en udvalgsbehandling inden afleveringsfristen. Økonomiforvaltningen har under hensyn til den korte tidsfrist fastsat 5. marts 2004 som frist for fagudvalgenes efterfølgende behandling af anmodningerne. Økonomiforvaltningen vil indarbejde udvalgenes (forvaltningernes) ansøgninger i en indstilling, der behandles i Økonomiudvalget den 9. marts 2004.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender de følgende ønsker om tidlig overførsel fra 2003 til 2004, der er afleveret til Økonomiforvaltningen:
Udarbejdelse af støjhandlingsplan for et lokalområde 3.500 t. kr.
Bevillingen blev givet i efteråret 2003 (MFU 177/2003), og søges overført til 2004.
Demonstrationsprojekt, solcelleanlæg 400 t. kr.
Bevillingen på oprindeligt 600 t. kr. blev givet i august måned 2003 som en udmøntning af en del af VE-puljen. Mindreforbruget søges overført til 2004 til videreførelse af projektet.
Miljøcertificering af kommunens institutioner 1.860 t. kr.
Størstedelen af bevillingen i 2004 på 2.000 t. kr. er allerede disponeret, jf. MFU 218/2003, og yderligere 300 t.kr. er foreslået anvendt til miljøvurdering af indstillinger under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen bevilger overførsel af mindreforbruget til 2004 (MFU 16/2004). Da der herudover er indgivet mange relevante ansøgninger om miljøcertificering, foreslås mindreforbruget omfattet af den tidlige overførselsadgang med henblik på en hurtig videreførelse af arbejdet.
VE-puljen 4.100 t. kr.
Puljen er alene afsat på budget 2003, finansieret af et mindreforbrug i 2002. Den ikke udmøntede del af puljen ønskes overført til budget 2004, med henblik på at arbejdet med at indkalde ansøgninger og udmønte puljen kan genoptages. Mindreforbruget ønskes omfattet af den tidlige overførselsadgang med henblik på, at puljen udmøntes så tidligt, at størstedelen af aktiviteterne vil være gennemført eller igangsat i indeværende år.
ØKONOMI
De foreslåede overførsler på i alt 9.860 t. kr. vedrører alle den skattefinansierede del af Miljø- og Forsyningsudvalgets budget, hvor der i regnskabet for 2003 er et samlet mindreforbrug på 30,6 mio. kr.
De bevillingsmæssige ændringer fremgår af nedenstående tabel.
Bevillingsændringer
af overførsel fra 2003 til 2004 |
Bevilling |
IM-Konto |
(1000 kr.) |
Miljø- og Forsyningsudvalget |
|
|
9.860 |
Miljøkontrollen |
|
|
5.760 |
Støjpuljen.
Udarbejdelse af støjhandlingsplan |
1554800 |
008911 |
3.500 |
Demonstrationsprojektet,
solcelleanlæg |
1554843 |
008011 |
400 |
Dogme: Miljøcertificering
af kommunens institutioner |
1554843 |
008011 |
1.860 |
Sekretariatet- Puljer |
|
|
4.100 |
VE-puljen |
1500600 |
065111 |
4.100 |
MILJØVURDERING
-
BILAG
Brev til Økonomiforvaltningen om overførsel af midler fra 2003 til 2004.
/Jens Balslev