Mødedato: 31.10.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
B-SAG: Opfølgning på Borgerrådgiverens beretning 2012 (Kultur- og Fritidsudvalget)
I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning skal de stående udvalg drøfte Borgerrådgiverens beretning i efteråret 2013.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager nærværende indstilling om Borgerrådgiverens beretning 2012 til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 19. juni 2013 i forbindelse med behandlingen af Borgerrådgiverens beretning 2012 bl.a., at de stående udvalg i efteråret 2013 skal drøfte beretningen.
Løsning
Ifølge Borgerrådgiveren har der for Kultur- og Fritidsforvaltningens vedkommende i 2012 været tale om i alt 10 klagepunkter - 5 af disse har allerede været nævnt i 2011-beretningen.
Da der i 2012 ifølge beretningen var i alt 1.737 klagepunkter betyder dette, at Kultur- og Fritidsforvaltningens andel af det samlede antal klagepunkter udgør ca. 0,6%. I det følgende kommenteres konkrete klagepunkter kort:
I beretningen indgår 3 nye henvendelser med i alt 5 klagepunkter:
Herudover var 3 henvendelser (med i alt 5 klagepunkter) også omtalt i Borgerrådgiverens beretning for 2011 (der citeres i det følgende fra indstillingen, der blev forelagt Kultur- og Fritidsudvalget den 1. november 2012):
Da der i 2012 ifølge beretningen var i alt 1.737 klagepunkter betyder dette, at Kultur- og Fritidsforvaltningens andel af det samlede antal klagepunkter udgør ca. 0,6%. I det følgende kommenteres konkrete klagepunkter kort:
I beretningen indgår 3 nye henvendelser med i alt 5 klagepunkter:
- 1 henvendelse blev ifølge Borgerrådgiveren afvist på grund af kompetence, da sagen vedrørte ansættelsesretlige spørgsmål.
- Herudover havde en borger henvendt sig til Borgerrådgiveren angående partsstatus i en sag om alkoholbevilling/nattilladelse, samt spørgsmål om inhabilitet og samarbejdet mellem forvaltningerne. Denne henvendelse er registreret med 3 klagepunkter i beretningen. Borgerrådgiveren havde sammenfattende ikke fundet anledning til at udtalt kritik i sagen.
- I een sag havde Borgerrådgiveren udtalt kritik af Københavns Borgerservice og Borgerservice Kvik, Valby. Borgerrådgiveren fandt det kritisabelt, at en borger ikke modtog et svar på en klage over, at Borgerservice Kvik ikke ville udstede en kvittering for indleveringen af borgerens opholdstilladelse. På baggrund af sagen har Borgerservice taget initiativ til at kvitteringer fremover udstedes på anmodning.
Herudover var 3 henvendelser (med i alt 5 klagepunkter) også omtalt i Borgerrådgiverens beretning for 2011 (der citeres i det følgende fra indstillingen, der blev forelagt Kultur- og Fritidsudvalget den 1. november 2012):
- En nabo til en restauration var utilfreds med, at vedkommende ikke havde partsstatus i sagen om alkoholbevilling. Sekretariatet havde vurderet, at borgeren i overensstemmelse med de gældende regler på området ikke havde en væsentlig individuel interesse i alkoholbevillingssagen, idet der ikke var oplyst om særlige omstændigheder som betød, at borgeren var part i sagen. Borgeren rettede efterfølgende henvendelse til Statsforvaltningen, Tilsynet, der ved brev af 5. juli 2012, bekræftede Sekretariatets retsopfattelse. Statsforvaltningen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at Statsforvaltningen den 7. oktober 2004 havde udtalt, at naboer, herunder en overbo/underbo til en restauration ikke i almindelighed skal tillægges partsstatus i forbindelse med kommunens behandling af en ansøgning om alkoholbevilling i henhold til restaurationsloven.
- En folkeoplysende forening havde rettet henvendelse til Borgerrådgiveren. Da der imidlertid var tale om en verserende klagesag (den folkeoplysende forening havde indbragt folkeoplysningsudvalgets afgørelse for kultur- og fritidsborgmesteren), havde Borgerrådgiveren bedt foreningen om at afvente afgørelsen fra kultur- og fritidsborgmesteren, inden foreningen tager stilling til, om der måtte være grundlag for at klage til Borgerrådgiveren. Sagen blev sidenhen af kultur- og fritidsborgmesteren hjemvist til fornyet behandling i Folkeopysningsudvalget.
- Region Hovedstaden (Børne- og Ungdomspsykiaktrisk Center Bispebjerg) havde til Borgerrådgiveren fremsendt en klage over, at det gennem længere tid ikke havde været muligt at rekvirere gamle jouurnaler arkiveret i Stadsarkivet. Borgerrådgiveren videresendte mailen til Kultur- og Fritidsforvaltningen, der besvarede henvendelsen den 28. februar 2012. I bevarelsen redegør Kultur- og Fritidsforvaltningen for de aktuelle problemer med den manglende adgang til Stadsarkivets arkivalier.
Henset til henvendelsernes karakter, at flere af klagepunkterne allerede er omtalt i beretningen for 2011 og i øvrigt til de ovenstående bemærkninger, giver sagerne sammenfattende ikke anledning til yderligere bemærkninger fra Kultur- og Fritidsforvaltningens side.
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Videre proces
-
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde