Temadrøftelse om børn og biblioteker

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte i 2019 en biblioteksplan for perioden 2019 - 2023. Biblioteksplanen 2019-2023 har fire hovedtemaer: det fysiske bibliotek, det digitale bibliotek, litteratur og læsning samt børn og unge, der tilsammen danner udgangspunkt for udviklingen af bibliotekerne i København. Med afsæt i biblioteksplanens tema om børn og unge præsenterer Kultur- og Fritidsforvaltningen den første af to temadrøftelser på biblioteksområdet for Kultur- og Fritidsudvalget. Formålet med temadrøftelsen er at give det nuværende udvalg mulighed for at sætte en retning for biblioteksudviklingen for børn og familier i København.

Som grundlag for temadrøftelsen om børneområdet præsenteres udvalget for bibliotekernes seneste nøgletalsrapport, Københavns Biblioteker – Aktiviteter og nøgletal 2021, der giver en status på biblioteksudviklingen i København. Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte biblioteksudviklingen for børn og familier med udgangspunkt i status og forvaltningens temaoplæg.

Med henblik på introduktion af det nuværende Kultur- og Fritidsudvalg til Kultur- og Fritidsforvaltningens arbejdsområder, præsenterer forvaltningen en række temadrøftelser, herunder også på biblioteksområdet.

Temadrøftelsen på biblioteksområdet er opsplittet i to drøftelser: denne temadrøftelse om tilbud til børn og familier, og en temadrøftelse i efteråret om fysiske faciliteter og betjening. På denne måde får udvalget mulighed for en mere dybdegående drøftelse af begge emner. 

Børn og unge udgør et vigtigt fokusområde, fordi undersøgelser viser stor effekt af tidlig indsats, fx i forbindelse med sprogstimulering og tiltag, der specifikt stimulerer læselyst. Derudover viser nylige undersøgelser et fald i børn og unges læsehyppighed. Der er således et udviklingspotentiale og muligheder for at sætte ind med initiativer for at afbøde denne udvikling.

Som udgangspunkt for den politiske drøftelse vil forvaltningen holde et oplæg, som opridser status og forslag til mulige prioriteringer af bibliotekstilbud til børn og børnefamilier.

Løsning

Bibliotekernes seneste nøgletalsrapport, Københavns Biblioteker – Aktiviteter og nøgletal 2021 (bilag 1) indeholder data fra 2021 og giver en status på Biblioteksplanen 2019-2023.

Selvom de seneste år har været alt andet end forventelige pga. corona, følger bibliotekerne stadig biblioteksplanen som pejlemærke for biblioteksudviklingen.

Nedslag i nøgletalsrapporten

Den lange coronanedlukning fra december 2020 til april 2021 har sat sit præg på borgernes brug af bibliotekerne i 2021. Både besøgs- og udlånstal er markant lavere i 2021 end før corona, men udviklingen i besøgstal viser en støt stigning frem mod slutningen af året. Det viser, at det tager tid at genetablere de samme biblioteksvaner som før corona.

Der blev i 2021 udlånt knap 1,4 mio. fysiske bøger, hvilket er 15 pct. færre end i 2020 og 44 pct. færre end i 2019 før corona. Omvendt er der udlånt 678 t. digitale bøger, hvilket er 10 pct. flere end i 2020 og 57 pct. flere end i 2019 før corona. Mens det ikke har været muligt at låne fysiske bøger pga. coronanedlukninger, har mange borgere, både børn og voksne, altså fundet vej til bibliotekernes e-bøger og netlydbøger.

Bibliotekerne har nu fokus på at få flere borgere tilbage på bibliotekerne efter corona, hvilket bl.a. kommer til udtryk i nyindretning af bibliotekernes velkomstområder og fokus på bedre værtskab. Derudover implementeres et nyt koncept for bogudstillinger, der skal bidrage til at øge udlånet af fysiske bøger til børn og voksne.

Temadrøftelse om børn og børnefamilier

København er en ”ung” kommune med mange børnefamilier, og børn er et fokusområde i Biblioteksplanen 2019-2023. Der er derfor iværksat en række initiativer til styrkelse af børneområdet de seneste år, men der er fortsat et stort potentiale for at styrke området yderligere. Det er oplagt at drøfte den videre biblioteksudvikling på børneområdet.

Undersøgelsen Børns læsning 2017 – en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner bygger på svar fra 8.721 3.–7. klasses elever fordelt på 110 forskellige grundskoler i hele landet. En central pointe i undersøgelsen er, at der er et fald i børns fritidslæsning, fordi læsning forbindes med pligt og ikke med lyst. Det er derfor vigtigt, at bibliotekerne har fokus på at styrke læselysten.

Indkøb af børnebøger er blevet opprioriteret de seneste år, hvilket afspejles i udlånstallene for 2021, som for første gang viser, at udlånet af fysiske børnebøger er højere end udlånet af fysiske voksenbøger. Der er dog stadig en stor nedgang i udlånet til børn, der understreger, at der er behov for nye initiativer efter corona. 

Der er flere muligheder for at forbedre bibliotekstilbuddet til børn og børnefamilier. For eksempel kan udvalget drøfte, om man skal nyindrette flere nedslidte børnebiblioteker, eller styrke mulighederne for øget samarbejde med skolebibliotekerne (PLC - Pædagogisk LæringsCenter). Forvaltningen har nogle konkrete ideer til dette, men udvalget kan også drøfte andre temaer, for eksempel hvordan man kan styrke tilbud til børnefamilierne i weekenden, eller om der skal fokuseres mere på særlige målgrupper.

Nyindretning af flere nedslidte børnebiblioteker

I 2019-2022 er seks børnebiblioteker blevet renoveret, og på Hovedbiblioteket er der i 2020 indrettet en helt ny børneetage, LÆS, på 1.000 m2. Flere børnebiblioteker rundt omkring i byen er imidlertid stadig nedslidte og kunne løftes ved at indrette dem til en mindre udgave af Hovedbibliotekets børneetage – MINILÆS. Der er udtænkt et koncept, men der skal tages eksplicit stilling, før initiativet kan sættes i gang. 

Øget samarbejde med skolernes PLC

Et andet område som kan bidrage til at styrke de børn, som ikke normalt kommer på biblioteket, er et øget samarbejde med skolebibliotekerne (PLC). Mange skolebiblioteker er i dårlig stand og har en slidt og uaktuel bogsamling, og derfor er samarbejdet mellem skole og folkebibliotek vigtigt. Samarbejdet med Børne- og Ungdomsforvaltningen om dette er imidlertid afhængig af eksplicit stillingtagen til initiativet. 

På baggrund af oplægget fra Kultur- og Fritidsforvaltningen lægges op til en politisk drøftelse af, hvordan bibliotekstilbud til børn kan prioriteres fremadrettet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med udvikling af bibliotekerne på baggrund af udvalgets tilkendegivelser. 

I efteråret 2022 præsenteres udvalget for endnu en temadrøftelse på biblioteksområdet, der vedrører fysiske faciliteter og betjening.

Søren Tegen Pedersen

                                                                                       /Jakob Heide Petersen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2022: 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingens 1. at-punkt, og tog dermed nøgletalsrapporten til efterretning.

Med hensyn til indstillingens 2. at-punkt drøftede Kultur- og Fritidsudvalget sagen. 

Analyse- og udviklingschef, Jakob Heide Petersen, deltog under punktets behandling.