Mødedato: 31.03.2022, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Status på tilskudstaskforcens arbejde - resterende risikosager

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende resultat af forhandlinger med foreninger og aktører for de resterende 13 aftaler med høj kompleksitet i arbejdet med at sikre, at alle aftaler lever op til forretningscirkulæret for ydelse af tilskud i Københavns Kommune. Udvalget skal tage stilling til syv brugsaftaler, som umiddelbart kan indgås, fire aftaler som afventer standardlejeaftale før indgåelse og en aftale, hvor der er behov for yderligere forhandling og afsøgning af mulige scenarier. Udvalget orienteres desuden om forhandlingen af en aftale, som foreningen ønsker udsat.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager status for forhandlinger med 13 foreninger til efterretning, herunder orientering om, at der er indgået brugsaftale med spillestedet Stengade, og at BC37 ikke ønsker at indgå brugsaftale for nærværende.
  2. at Kultur og Fritidsudvalget godkender, at der indgås brugsaftale med Fægteklubben Trekanten
  3. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der indgås brugsaftale med Musikforeningen Rusk
  4. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der indgås brugsaftale med RP Beach Volley
  5. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der indgås brugsaftale med Teaterhuset
  6. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der indgås brugsaftale med Boldklubben Fremad Amager
  7. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der indgås brugsaftale med Brønshøj Boldklub
  8. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der indgås brugsaftale med Sundby Boldklub
  9. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der indgås brugsaftale med Sundby Kajakklub
  10. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender hensigtserklæringen til Sundby Sejlforening, og at der indgås brugsaftale med Sundby Sejlforening
  11. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen fortsætter med at afdække forholdene vedrørende Villa Kultur på Krausesvej 3, og vender tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget.
  12. at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at der indgås brugsaftaler med Amager motocross og Københavns BMX-klub, når aftalegrundlaget er tilvejebragt.
  13. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med at indgå en brugsaftale for BC37.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har på baggrund af revisionsbemærkning 10 analyseret og gennemarbejdet ca. 1.800 tilskudssager siden 2018 i samarbejde i en taskforce på tværs af forvaltninger mellem KEID, Teknik- og Miljøforvaltningen og Intern Revision. Langt de fleste af disse sager er løst med udarbejdelse og forhandling af nye tilskudsaftaler i overensstemmelse med forretningscirkulære for ydelse af tilskud i Københavns Kommune, Københavns Kommunes huslejemodel og retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune.

Forvaltningen indstiller nu, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender løsninger og status for de resterende 13 sager, som skulle løses inden 1. april 2022.

BC37 har efter Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 3. marts 2022 meddelt, at foreningen ønsker at afvente udkommet af arbejdet med udfordring af rammer for drifts- og brugsaftaler før der indgås en ny aftale.

Løsning

I alle sager beskrevet i bilag 1 er der afholdt møder og forhandlet med aktørerne. Forvaltningen indstiller, at der indgås brugsaftale med følgende syv aktører:

Fægteklubben Trekanten

Fægteklubben Trekanten har oplyst, at de ønsker at indgå den fremlagte brugsaftale (bilag 2), og klubbens bestyrelse har bekræftet dette på bestyrelsesmøde den 8. marts 2022. Der er enkelte dele af aftalen, som skal afklares yderligere, inden aftalen underskrives.

Musikforeningen Rusk

Musikforeningen Rusk har på møde den 21. februar 2022 oplyst, at foreningen ønsker at indgå den foreslåede brugsaftale (bilag 3), og bestyrelsen har bekræftet dette på møde den 23. februar 2022.

RP Beach Volley

Foreningen har den 14. marts 2022 bekræftet, at foreningen ønsker at indgå brugsaftale (bilag 4).

Teaterhuset

Teaterhuset har oplyst, at foreningen ønsker at indgå brugsaftale. (bilag 5).

Boldklubben Fremad Amager

Fremad Amager har den 13. marts 2022 bekræftet, at klubben ønsker at indgå brugsaftale (bilag 6).

Sundby Boldklub

Sundby Boldklub har på møde den 23. februar 2022 oplyst, at foreningen ønsker at indgå den foreslåede brugsaftale (bilag 8). Bestyrelsen bekræftede den 16. marts 2022 at ville indgå brugsaftale.

Sundby Kajakklub

Sundby Kajakklub har oplyst, at klubben ønsker at indgå den foreslåede brugsaftale (bilag 9).  Aftalen skal forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen samt Ankestyrelsen, da den på grund af banklån skal være fireårig.

Følgende aftaler indgås, når angivne forhold er på plads

Brønshøj Boldklub

Brønshøj Boldklub har meddelt forvaltningen, at bestyrelsen har brug for yderligere gennemgang af brugsaftalen (bilag 7), inden brugsaftalen endeligt kan godkendes af bestyrelsen og derefter på generalforsamling.

Sundby Sejlforening

Sundby Sejlforening har oplyst, at der er behov for en hensigtserklæring om forlængelse af aftalen efter 3 år (bilag 11), og såfremt denne gives, vil foreningen indgå brugsaftale (bilag 10) pr. 1. oktober 2022, når bestyrelsen har endeligt godkendt.

Amager Motocross

Problemstillingerne fremgår af bilag 1. Teknik- og Miljøforvaltningen har oplyst, at lejemålet overdrages til KEID, som udsteder standardlejeaftale efter beregning og opmåling, og så snart denne foreligger, kan der udarbejdes brugsaftale til klubben og indledes en dialog.

Københavns BMX klub

Problemstillingerne fremgår af bilag 1. Teknik- og Miljøforvaltningen har oplyst, at lejemålet overdrages til KEID, som udsteder standardlejeaftale efter beregning og opmåling, og så snart denne foreligger, kan der udarbejdes brugsaftale til klubben og indledes en dialog.

Aftale, der afventer yderligere forhandling

Villa Kultur

Forvaltningen har afholdt møder med foreningen Villa Kultur. For at bevare samarbejdet med de kreative iværksættere i Villa Kultur, er det ikke muligt at stille villaen til rådighed i en brugsaftale. Det er nødvendigt, at foreningen i stedet indgår en erhvervslejekontrakt med KEID, hvis foreningen skal kunne fortsætte de nuværende aktiviteter, som er en blanding af lovlige kommunale formål og udlejning.

I forlængelse af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 3. marts 2022 foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at forvaltningen vender tilbage til udvalget inden sommerferien 2022 med forslag til løsning.

Ændring af oplysninger om en forening fra indstillingen den 3. marts 2022

Badmintonklubben BC37

Badmintonklubben BC37 havde før Kultur- og Fritidsudvalgsmødet d. 3. marts 2022 meddelt forvaltningen, at de var indstillede på, at arealet kommunaliseres, og at der indgås brugsaftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen. Efterfølgende har foreningen oplyst, at foreningen ønsker at afvente Kultur- og Fritidsudvalgets undersøgelser af mulige ændringer i nuværende rammer for ydelse af tilskud, før klubben ønsker at indgå en brugsaftale.

Forvaltningen vurderer, at der ikke foreligger nye faktiske forhold og at den forestående gennemgang af rammer vil føre til, at indtægter fra udlejning af P-pladser fortsat skal tilfalde kommunekassen. Det indstilles derfor at forhandlingerne fortsætter med det nuværende mandat.

Økonomi

Det er aftalt i taskforcen på tværs af forvaltninger, at den samlede økonomi og konsekvens for hver enkelt forvaltning opgøres og beregnes, når hver enkelt aftale er på plads, og de faktiske tal kendes. Herefter vil der blive udarbejdet en fælles indstilling med overblik over behov for budgetflytning mellem forvaltninger.

Videre proces

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen indgå de beskrevne aftaler med de berørte foreninger, hvor dette umiddelbart kan lade sig gøre. I de tilfælde, hvor indgåelse af aftale kræver en godkendelse fra Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen samt Ankestyrelsen, vil denne proces blive sat i gang.

 

Lars Laustrup

                                                      / Mads Kamp Hansen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2022:

 Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Klaus Mygind, Jonas Bjørn Jensen, Kashif Ahmad, Mia Nyegaard, Frederik W. Kronborg, Stine Finné Toft og Bente Møller ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”I forhold til aftalerne med Sundby Sejlforening og Sundby Kajakklub er det vigtigt at få skrevet ind i aftalerne, at det skal være muligt for almindelige fodgængere at benytte området til at promenere mellem Amager Strandpark og det grønne område Søstjernen nord for Sundby Sejl. ”

 

Økonomichef Annegrete Vallgårda, kontorchef Marianne Kruckow og kontorchef Rikke Lauritzen deltog under punktets behandling.

Til top