Kompensation for manglende entreindtægter på Københavns Bymuseum og Thorvaldsens Museum
Kompensation for manglende entreindtægter på Københavns Bymuseum og Thorvaldsens Museum
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 31. marts 2005
Sager til beslutning
7. Kompensation for manglende entreindtægter på Københavns Bymuseum og Thorvaldsens Museum
(KFU 127/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 168.000 kr. til Københavns Bymuseum til en fortsættelse af publikumsforbedringerne fra 2004
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 200.000 kr. til Thorvaldsens Museum til en fortsættelse af publikumsforbedringerne fra 2004
at der anvises dækning for det samlede beløb på 368.000 kr. af Kunst & Kulturs mindreforbrug i 2004-regnskabet under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen tiltræder budgetoverførelsesønskerne fra 2004 til 2005.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i 2004 ikke at forhøje entrepriserne på museerne, men i stedet kompensere museerne økonomisk, således at publikumsforbedringer kunne sættes i værk i 2004.
Disse publikumsforbedringer ønskes fortsat i 2005, hvorfor Københavns Bymuseum og Thorvaldsens Museum har søgt om henholdsvis 168.000 kr. og 200.000 kr. som kompensation for manglende entre-intægter på museerne.
SAGSBESKRIVELSE
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møderne den 18.
marts og 22. april 2004 (
Bymuseet
Københavns Bymuseum har i brev af 4. januar 2005 (bilag 1) søgt om 168.000 kr. som kompensation for manglende entreindtægt på museet. Midlerne ønskes anvendt til en fortsættelse af de publikumstiltag, der blev indført i 2004 ved udvidelse af åbningstiden på museet samt indførelse af en bedre borgerservice.
Københavns Bymuseum ansøgte i 2004 om forhøjelse af entreen til museet fra 20 kr. til 30 kr. for voksne, fra 10 kr. til 20 kr. for pensionister og fra 75 kr. til 100 kr. for årskort. Entreforhøjelsen forventedes at indbringe museet 168.000 kr. årligt.
Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum har i brev af 26. januar 2005 (bilag 2) søgt om 200.000 kr. som kompensation for manglende entreindtægt på museet. Midlerne ønskes anvendt til en fortsættelse af de publikumstiltag, der blev indført i 2004 ved udvidelse af åbningstiden for uddannelsesinstitutionerne samt indførelse af flere omvisninger og undervisningstilbud.
Thorvaldsens Museum ansøgte i 2004 om forhøjelse af entreen til museet fra 20 kr. til 30 kr. for voksne, fra 10 kr. til 20 kr. for pensionister, samt indførelse af et årskort til 100 kr. Entreforhøjelsen forventedes at indbringe museet 200.000 kr. årligt.
Forvaltningens
indstilling
På baggrund af ovenstående indstilles det, at der bevilges 200.000 kr. til Thorvaldsens Museum og 168.000 kr. til Københavns Bymuseum, således at publikumsforbedringerne kan videreføres i 2005.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der
anvises dækning for det samlede beløb på 368.000 kr. af Kunst & Kulturs
mindreforbrug i 2004-regnskabet under forudsætning
af, at Borgerrepræsentationen tiltræder budgetoverførelsesønskerne fra 2004 til
2005.
BILAG
1. Brev af 4. januar 2005 fra Københavns Bymuseum.
2. Brev af 26. januar 2005 fra Thorvaldsens Museum
/