Indendørs petanquebaner i København
Indendørs petanquebaner i København
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 31. marts 2005
Sager til beslutning
13. Indendørs peta nquebaner i København
(KFU 113/2005)
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur-
og Fritidsudvalget lader etablering af indendørs petanquebaner indgå i arbejdet
med "rækkefølgeplanen for udbygning af idrætsfaciliteter".
RESUME
Kultur-
og Fritidsudvalget vedtog den 21. oktober 2004 følgende medlemsforslag fra Jens
Kjær Christensen: "Kultur- og Fritidsudvalget
anmoder forvaltningen om at undersøge muligheden for at etablere indendørs
petanquebaner i Københavns Kommune."
Undersøgelsen
har vist tre muligheder, som er blevet drøftet med petanquesporten:
1. Et lokale i Grøndals Centret med plads
til to små baner (ikke med internationale mål) og med kun 3,5 m til loftet.
Etableringsudgifter anslås til ca. 100.000 kr. og årlige driftsudgifter til ca.
50.000 kr.
2. En lagerhal på Enghavevej med plads til
12 baner (med internationale mål) og med op til 9 m til loftet. Etableringsudgifter
anslås til ca. 1.200.000 kr. og årlige driftsudgifter til ca. 640.000 kr.
3. En fabrikshal på Refshaleøen med plads
til mellem 12 og 24 baner og med meget højt til loftet (ca. 40 meter).
Etableringsudgifter anslås til mellem 2.000.000 og 3.000.000 kr. og årlige
driftsudgifter til ca. 500.000 kr.
Petanquesporten
har udelukket lokalet i Grøndals Centret – både af sportslige og sikkerhedsmæssige
grunde. Lokalet er for lille og for lavloftet.
Fabrikshallen
på Refshaleøen ser petanquesporten for urealistisk at arbejde videre med pga.
de store etableringsomkostninger (bl.a. i forhold til isolering og opvarmning
af den meget store hal) og hallens relativt isolerede placering.
Derimod
ser Petanquesporten stort potentiale i lagerhallen på Enghavevej. Hallen ligger
stationsnært, og areal- og højdemål anses som ideel til petanquebaner.
Det skal
imidlertid bemærkes, at lagerhallen på Enghavevej også er interessant for andre
parter. Interessenterne er AJAX, Kickboxingforeningen "Cingu", streetbasketforeningen
"Game3", Musikforeningen "Sort & Hvid"og et artistuddannelsesprojekt i
København.
Der er ikke
afsat frie midler til anlægsprojekter på budget 2005, hvorfor forvaltningen
indstiller, at etablering af indendørs petanquebaner indgår i arbejdet med "rækkefølgeplanen
for udbygning af idrætsfaciliteter".
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
På
Kultur- og Fritidsudvalgsmødet d. 21. oktober 2004 blev følgende medlemsforslag
fra Jens Kjær Christensen vedtaget - (KFU 320/2004)
"Kultur- og Fritidsudvalget anmoder
forvaltningen om at undersøge muligheden for at etablere indendørs petanquebaner
i Københavns Kommune."
Petanquesporten i København
Der
er ca. 300 organiserede petanquespillere i Københavns Kommune. Langt hovedparten
er over 25 år.
Halvdelen
af de københavnske petanquespillere er medlemmer af tre københavnske klubber
organiseret under DIF (Københavns Petanque Klub (KpK), ØBRO 2100 og Valboule).
De resterende 150 spiller petanque i regi af DGI, DAI og Ældresagen.
Behovet for indendørs faciliteter
København
har mange udendørs petanquebaner til brug i sommerhalvåret. I vinterhalvåret
efterspørger petanquesporten imidlertid nogle indendørs faciliteter.
I
København har der tidligere været én indendørsbane i Grøndals Centret, men i sommeren
2004 blev den nedlagt i forbindelse med etableringen af golfsimulatorer. Baggrunden
var, at brugerbestyrelsen i Grøndals Centret vurderede, at udnyttelsen af petanquebanen
ikke var særlig stor, og at mange af petanquespillerne var tilknyttet foreninger
uden for København. Brugerbestyrelsen så derfor mere potentiale i at udnytte
arealet til anlæg af golfsimulatorer. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke
muligt at spille indendørs petanque i København.
I
omegnen af København er der petanquehaller i Hvidovre ("Stalden" med 7 baner)
og i Malmö ("Bouletoftahallen" med 18 baner).
En
petanquebane med internationale mål er på 4 x 15m = 60 m2, og ved
indendørs baneanlæg skal der helst være 5 meter til loftet eller derover.
Ønsket
fra petanquesporten er minimum 12 indendørsbaner svarende til et arealbehov på
minimum 750 kvadratmeter. Dertil kommer "friarealer" til borde, bænke m.m. Det
er nødvendigt at have 12 baner for at kunne afholde internationale turneringer,
eksempelvis Europa Cup for klubhold (KpK er i den nationale elite) eller
landsholdsturneringer (flere københavnske spillere er med på landsholdet).
Anlæg og vedligehold af indendørs
petanquebaner
Prisen
for anlæg af én indendørs petanquebane er på mellem 10.000 og 15.000 kr. Denne
pris forudsætter en del frivilligt arbejde, hvilket foreningerne i København er
indstillet på at bidrage med. Anlægsbeløbet for 12 baner vil således (under
forudsætning af frivilligt arbejde) kunne holdes på ca. 150.000 kr.
I
forhold til vedligehold af selve banerne vurderes det af de københavnske
petanqueforeninger, at dette stort set kan klares udgiftsneutralt for kommunen
gennem frivilligt foreningsarbejde. Under alle omstændigheder vil vedligehold
af selve banerne ligge på et lavt niveau.
Egnede bygninger/lokaler til anlæg af
indendørs petanquebaner
Kultur-
og Fritidsforvaltningen har i samarbejde med petanquefolket undersøgt hvilke
bygninger/lokaler der er i Københavns Kommune, som egner sig til anlæg af
indendørs petanquebaner. Udgangspunktet har været at finde lokaler med et areal
på ca. 100 m2 og opefter og en loftshøjde på ca. 4 m og opefter. Der
har været set på både private og kommunale ejendomme såvel som KI-anlæg.
Udbuddet har imidlertid vist sig begrænset, og den begrænsende faktor er i høj
grad loftshøjden.
KI-anlæg
Her
er den eneste mulighed et lokale i Grøndals Centret.
Lokalet
er på 1. sal og er på ca. 7,5 x 12,5 m. Højden er 3,50 m dog med enkelte undtagelser,
hvor der ligger et par jerndragere.
Man
vil kunne placere 2 baner i dette lokale (dog ikke med internationale mål), men
højden til loftet er et problem. Lokalet kan ibrugtages ved en mindre ombygning
(afskærmning af døre, omstilling af låse, malerarbejde mm.).
Etableringsudgiften
vurderes til ca. 100.000 kr. og driftsudgifter til ca. 50.000 kr./år.
En
anvendelse af lokalet til petanque skal imidlertid afvente det endelige
resultat af lokalefordelingen i Grøndals Centret efter tagrenoveringen.
Kommunale ejendomme
En
kommunal lagerhal på Enghavevej 80-82 er ledig.
Hallen
er på 18 x 53 meter (ca. 950 kvadratmeter) med mellem 5,50 og 9 meter til
loftet. Ejendomsdrift lejer den ud til 499.500
kr./år (excl. forbrug).
Ud
over anlæg af baner må ret betydelige udgifter påregnes til varme, el, lys,
sanitet, isolering af hallen og etablering og afskærmning af adgangsareal
I
runde tal vurderes etableringsudgifterne at beløbe sig til ca. 1.200.000 kr. og
de årlige driftsudgifter til ca. 640.000 kr.
Andre interesser i forhold til
lagerhallen på Enghavevej
Lagerhallen
har en central beliggenhed og er også interessant for andre parter:
- "AJAX" og
Kickboxingforening "Chingu", der hører til i Bavnehøjhallen, er interesseret
i at udvide deres aktiviteter til lagerhallen.
- Foreningen "Game3" foreslår
etablering af baner til indendørs streetbasket i lagerhallen. Her er det
hensigten at kunne sæsonforlænge sommerens streetbasketspil og hele
"streetkulturen" omkring spillet.
- Musikforeningen
"Sort & Hvid" ansøger om at bruge lagerhallen til øvelokale. "Sort
& Hvidt" vil være positiv over for at skulle dele lokaler med en anden
type forening, der arbejder inden for musik, teater, performance eller
idræt.
- Endvidere er
lagerhallen interessant for et projekt vedrørende en artistuddannelse i
København. I forbindelse med Budget-2005 er det vedtaget, at Københavns
Kommune skal rette henvendelse til Staten med henblik på at etablere en
statslig, SU-berettiget artistuddannelse i København. Lagerhallen vil
kunne danne ramme for en sådan uddannelse samt være et samlende sted for
det foreningsorganiserede artist/nycirkus/gøgler-miljø i København. Hvis
lagerhallen skal danne ramme for et artist-miljø i København vil dette
kræve yderligere undersøgelser af mulighed for isolering, etablering af
springgrav mv. Desuden vil det være nødvendigt at oprette møde-,
undervisnings- og administrationsfaciliteter i forbindelse med lagerhallen.
Dette vil muligvis kunne lade sig gøre i en lagerhal ved siden af. Denne
lagerhal benyttes i dag af Kultur- og Fritidsforvaltningen til møbelopbevaring.
Ovenstående projekter
adskiller sig fra Petanque, ved at de i højere grad har børn og unge som målgruppe.
Samlet set er det vigtigt at
få tænkt en fremtidig brug af lagerhallen på Enghavevej ind i forhold til områdets
øvrige fritids- og idrætsfaciliteter, så der kan skabes en positiv synergieffekt
i forhold til Skaterparken og Bavnehøjanlægget.
Private lejemål
Der
er rettet henvendelse til tolv erhvervsmæglere. Eneste mulighed er i regi af REDA
(Refshaleøens Ejendomsadministration), der råder over de gamle B&W bygninger
på Refshaleøen.
Der
står mellem 1.500-1.800 m2 ledige i en "tørdok" på i alt 6000 m2
med meget højt til loftet – ca. 40 meter. Lejen udgør ca. 150 kr. pr. m2/år,
hvis man vælger at leje hele det ledige areal – ellers lidt dyrere. Dvs. en
årlig lejeudgift på ca. 270.000 kr.
Foruden
anlæg af baner må der påregnes betydelige etableringsudgifter til varme, el,
lys og isolering af hallen (hvilket vil være meget dyrt, hallens ringe tilstand
og højden til loftet taget i betragtning). En egentlig vurdering af
etableringsudgifter er ikke foretaget, men et forsigtigt skøn vil lyde på mellem
2.000.000 og 3.000.000 kr. De årlige driftsudgifter til forbrug og leje vil
formentlig kunne holdes på ca. 500.000 kr.
Ved
en fast længerevarende lejekontrakt har REDA tilbudt at afholde væsentlige dele
af etableringsudgifterne.
Petanquesportens vurdering
På
et møde mellem Petanquesporten og Fritid & Idræt den 9. februar 2005 blev
ovenstående muligheder drøftet.
Petanquesporten
tilkendegav, at man anser lokalerne i Grøndals Centret som udelukket, da
lokalerne er for små og lofthøjden for lav til, at der kan spilles petanque.
Det er spillernes vurdering, at det ej heller vil være sikkerhedsmæssigt
forsvarligt at spille i dette rum pga. den lave loftshøjde og manglende
friarealer.
Umiddelbart ser petanquesporten heller ikke den
tidligere B&W-hal på Refshaleøen som en mulig fornuftig løsning. Den vil
være for dyr at isolere og opvarme og ligger ikke optimalt i forhold til
offentlig trafik.
Hallen
på Enghavevej ser petanquesporten derimod stort potentiale i, da hallens mål
passer til ønsket om 12 baner, og da der er højt nok til loftet.
Petanquesporten vurderer yderligere, at hallen er nem at klargøre til petanque,
og at man vil kunne nå at få hallen klar til indendørssæsonen 2005/2006.
Derudover ligger hallen stationsnært.
Budgetoverslag for indendørs petanquehal
på Enghavevej
I
samarbejde mellem petanquesporten og Fritid & Idræt er følgende
budgetoverslag fremkommet:
Etableringsbudget:
Isolering
af tag |
Ca. 620.000 kr. |
Varmeanlæg |
Ca. 130.000 kr. |
Toilet
mm. |
Ca. 60.000 kr. |
Petanquebaner |
Ca. 150.000 kr. |
Borde/bænke/mm. |
Ca. 80.000 kr. |
Lukning
af kloaker, supplerende lys, ny indgangsdør, maling, hegn til afskæring af
lejemål mm. |
Ca. 160.000 kr. |
I alt |
Ca.
1.200.000 kr. |
Driftsbudget:
Husleje
(excl. forbrug) |
Ca. 500.000 kr. |
Varme |
Ca. 120.000 kr. |
El
og vand |
Ca. 20.000 kr. |
I alt |
Ca.
640.000 kr. |
Forvaltningens vurdering
Der er ikke
afsat frie midler til anlægsprojekter på budget 2005, hvorfor forvaltningen
indstiller, at etablering af indendørs petanque-baner indgår i arbejdet med
"rækkefølgeplanen for udbygning af idrætsfaciliteter".
MILJØVURDERING
Sagstypen
er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager,
der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Indstillingen
har pt. ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Billede af lagerhal på Enghavevej
2. Planforslag
til anlæggelse af petanquebaner i lagerhal på Enghavevej (udarbejdet af
pentanquesporten)
Carsten Haurum
/