Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til udkast til revideret "Forskrift for udendørs musikarrangementer"

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar til det reviderede udkast til ”Forskrift for udendørs musikarrangementer”.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 17. december 2018 at sende et revideret udkast til ”Forskrift for udendørs musikarrangementer” (bilag 1) i offentlig høring. Høringsfristen er den 5. februar 2019.

Det fremgår af udkastet til den nye forskrift, at sigtet er ”at begrænse støjgener ved udendørs musikarrangementer, som holdes i parker, på byens pladser og andre lokaliteter i Københavns Kommune”.

Forskriften regulerer afvikling af musikarrangementer på fire parametre:

• Højeste antal dage med arrangementer

• Start- og sluttidspunkter

• Længste varighed for hvert enkelt arrangement

• Lydniveau – målt i decibel (dB) ved nærmeste husmur

De væsentligste forskelle mellem den gældende forskrift og det udkast, som er i høring, er

• at den nye forskrift omfatter flere pladser med på forhånd givne regler
• at alle arealer er omfattet af generelle regler
• at støjgrænserne er differentierede afhængig af placeringerne i byen, samt
• at støjgrænserne er øget en smule.

Løsning

Dette høringssvar har afsæt i en dialog med musik- og festivalaktører samt kommunale kultur- og fritidsinstitutioner. Kultur- og Fritidsforvaltningen har parallelt opfordret arrangørerne til selv at afgive høringssvar direkte til Teknik- og Miljøudvalget.

Kulturpolitik, byliv og støjgener

Stadig flere deltager i og afvikler arrangementer i København. Det gælder både musikarrangementer, store sportsbegivenheder og forskellige typer markeder. Denne udvikling afspejler bl.a., at der er kommet flere, og flere yngre, københavnere samt en voksende interesse i og lyst til at deltage i arrangementer i byens åbne rum. Samtidig kalder anlæg af nye byområder og byrum på øget udendørs aktivitet. Dette er en positiv udvikling, der også understøttes politisk, bl.a. når der etableres nye faciliteter og partnerskaber og bevilges tilskud til arrangementer. Udviklingen bør derfor spille en central rolle, når der skal sættes rammer for brugen af byens rum.

Ambitionen i Kultur- og Fritidspolitikken er, at København skal være en attraktiv og levende storby med kant. Det kræver, at Københavns Kommune stiller gode rammer til rådighed for byens borgere, og at adgangen til at afholde arrangementer i byrummet er nem og ubureaukratisk. Bylivet og hensynet til byområdernes beboere skal være i balance, og der bør kun være begrænsende regler for brug af byrummet, hvor regler er strengt nødvendige.

På denne baggrund er forskriften en udfordring i forhold til Københavns Kommunes ambition om, at København skal være en aktiv og levende storby.  Der er således fortsat behov for en revision af forskriftens rammer og krav for at kunne skabe et levende kulturliv i byens rum med arrangementer af høj kvalitet.

Billedet af, at der skulle være behov for forskriften, genkendes ikke af aktørerne. Der kommer relativt få klager, i forhold til hvor mange arrangementer der afholdes, og den store værdi, arrangementerne tilfører byen. På baggrund af aktørernes tilkendegivelser peges der på følgende af forskriftens parametre som særligt udfordrende (bilag 2).

Støjgrænser

Aktørerne tilkendegiver samstemmende, at den absolut største udfordring ved forskriften er støjgrænserne, som er urealistisk lave, og derfor står i vejen for afholdelse af en del arrangementer af høj kvalitet. Publikum klager ofte over oplevelsen af musikarrangementer afholdt ved de tilladte grænseværdier, da de ikke kan høre musikken. Der bør derfor i højere grad fokuseres på publikumsoplevelsen.

Den samstemmende tilbagemelding fra aktørerne er, at støjgrænsen bør sættes ved minimum 85-90 dB for at kunne rumme de fleste arrangementer og 90-95 dB for at kunne rumme alle slags arrangementer.

En grænseværdi på 70 dB svarer til den baggrundsstøj, der er på en række pladser og veje i byen jf. Miljøstyrelsens støjkortlægning (bilag 3). Det kalder på, at man i stedet for at arbejde med absolutte støjgrænser arbejder med niveauer af støj over baggrundsstøjen.

Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at det i praksis fortsat bliver særdeles vanskeligt at gennemføre musikarrangementer af almindelig kunstnerisk kvalitet inden for de af musikforskriftens fastsatte rammer.

Differentiering af støjgrænser

Med afsæt i ovenstående foreslår forvaltningen, at der differentieres mellem forskellige typer arrangementer, da arrangementerne har forskellige støjniveauer alt afhængig af deres karakter. Fx spiller antal publikum og musikgenre en rolle for lydniveauet. Det foreslås, at støjgrænser differentieres på tidspunkter af dagen, og at det således muliggøres, at der kan spilles højere på nogle tidspunkter og lavere fx sent om aftenen. Der kunne fx gives tilladelse til høje støjgrænser på 100 dB og sene sluttidspunkter fx fire dage om året, så man sikrer, at der er plads til alle typer arrangementer. Alternativt kan dispensationsmulighederne i forskriften udnyttes. Fx ved at 20 pct. af ansøgerne skal kunne få dispensation afhængig af fx arrangementets karakter.

Tilladelser og klager

Aktørerne savner tydelige retningslinjer for fordeling af tilladelser og undres over "først til mølle-konceptet". Tilladelser bør i stedet tildeles med udgangspunkt i det enkelte arrangements karakter og kvalitet, og det bør sikres, at et arrangement får tilladelse fra kommunen, hvis det er tildelt kommunal støtte.

Arrangørerne oplever, at de klandres for de klager, der kommer ind i forbindelse med, at borgere på egne musikanlæg spiller høj musik på gader og pladser. Det er oplevelsen, at politiet ikke håndhæver lovgivningen på området, og at der er behov for et øget samarbejde mellem politi og kommune.

Det er ligeledes oplevelsen, at afledte gener, som fx affald og utryghed omkring nattelivsstøj og ikke selve musikken, er årsag til en stor del af de klager, der modtages i forbindelse med musikarrangementer. Der er derfor behov for, at klagerne undersøges nærmere, og at der opstilles kriterier for, hvornår en klage sættes i forbindelse med lydniveauet ved et musikarrangement.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen sende høringssvaret til Teknik- og Miljøudvalget.

Kultur- og Fritidsforvaltningen er opmærksom på, at støj af mange opfattes som en gene, og forvaltningen arbejder derfor sideløbende som partner i EU-projektet MONICA med udvikling af tekniske løsninger, der kan begrænse støjforurening fra musikarrangementer. Løsningerne udvikles og testes i 2018 og 2019 i København og en række andre europæiske storbyer. Teknik- og Miljøforvaltningen er inddraget i arbejdet.

Mette Touborg                    

                          /Mads Kamp Hansen