Prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i år 2002.
Prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i år 2002.
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 31. januar 2002
9. Prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i år 2002.
(KFU 35/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder de i bilag 1 prioriterede større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i 2002 på i alt 16,106 mio. kr.
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at gennemføre opgaverne og til at bringe de foreslåede arbejder i udbud i fornødent omfang.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2002
Udvalget besluttede en udsættelse af følgende indstillingspunkt vedrørende prioriterede opgaver på 1.000 kr. i Den Hvide Kødby: "Delvis udbedre og forebygge nye svampeskader i bygning 2, Miljøkontrollen m.fl. Arbejdsmiljøpåbud forventes. Arbejdernes færdiggørelse forudsætter tillægsbevilling på yderligere kr. 8.840.000." Forvaltningen undersøger på baggrund af tilkendegivelserne i udvalget forholdet nærmere og vender tilbage til udvalget.
Udvalget tiltrådte den øvrige del af indstillingen.
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlægger med denne indstilling forslag til prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i 2002 på i alt 16,106 mio. kr. Prioriteringsforslagene omhandler vedligeholdelsesopgaver for følgende ejendomme administreret af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift:
- Den Hvide Kødby
- Administrationsbygningerne
- Kommunens ejendomme der udlejes til erhvervs- eller beboelsesformål
- Kommunens arealer