Høringssvar vedrørende Økonomiforvaltningens indstilling om lokalefordeling i forbindelse med bydelsafviklingen
Høringssvar vedrørende Økonomiforvaltningens indstilling om lokalefordeling i forbindelse med bydelsafviklingen
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 31. januar 2002
13. Høringssvar vedrørende Økonomiforvaltningens indstilling om lokalefordeling i forbindelse med bydelsafviklingen
(KFU 46/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender det som bilag 2 vedlagte udkast til skrivelse som udvalgets høringssvar til Økonomiudvalget i anledning af Økonomiforvaltningens indstilling om lokalefordeling i forbindelse med bydelsafviklingen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2002
Følgende supplerende materiale var omdelt til medlemmerne:
- Økonomiforvaltningens reviderede indstilling i sagen samt Kultur- og Fritidsforvaltningens notat i den anledning
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
I forbindelse med bydelsforsøgenes afvikling skal der tages stilling til den fremtidige anvendelse af de ledige administrationslokaler. Økonomiforvaltningen har i den anledning i samarbejde med de implicerede forvaltninger udarbejdet en indstilling til høring om flg. lokalerokering:
- Øster Fælled Torv 13 anvendes fremover til handicapcenter
- Korsgade 30 anvendes fremover til Skole- og Ungdomsvejledning
- Sjællandsgade 38 – 40, bygning I anvendes af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
- Ledige kvm i Sct. Joseph anvendes til lokalcenter
Der henvises i øvrigt til Økonomiforvaltningens indstilling.